Et stykke danmarkshistorie er krakket sammen med Sterling. Det begyndte med en bus. Tilbage i 1950.
To lærere i den vestjyske flække Tjæreborg ved Esjerg havde fået den idé at skaffe en snes rejselystne danskere og hyre en bus til at sende dem ned i det solbeskinnede Europa.
Som man gjorde den gang på de kanter, fandt de to det klogest at rådføre sig med præsten, inden de gik i kast med drabelige forehavender. Derfor opsøgte de præsten i Sneum-Tjæreborg sogne, pastor Eilif Krogager. Han var en handlekraftig mand, hvad han bl.a. havde vist ved sin indsats i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse.
Nu engagerede han sig i de to læreres påhit. Så meget, at han var med som rejsefører i bussen på den første danske chartertur, der gik til Spanien. I 1951 blev det til fire busafgange, i 1952 til 12.
Snart blev virksomheden - med Krogager som den centrale skikkelse og hans hustru Gorma som assistent - til Tjæreborg Rejser/Nordisk Bustrafik med katalog og seks Pullmann-busser.
I 1962 gik Krogager på vingerne og stiftede Sterling Airways med to DC-6 propelfly.
Hans forretningspartner bar navnet Jørgen Størling, hvad der formentlig var afgørende for valg af firmanavn.
Fald ned - bliv oppe
I revyerne gjorde man sig munter over pastor Krogagers luftbårne virksomhed. Det skete med replikker som: "Hvis De flyver med præsten og falder ned, er De sikker på at blive deroppe."
Krogager havde etableret sig i branchen, før Simon Spies kom til, og Krogager forblev storebroderen af de to. Spies spillede bevidst rollen som den uartige lillebror.
I 1970 havde over en million passagerere fløjet med Sterling Airways, som blev Europas største charterflyflåde. Pastor Krogager kaldte sig beskedent "konsulent" i firmaet og vedblev at prædike i sin kirke.
Han havde imidlertid et arvtagerproblem, der gjorde, at han ikke var interesseret i at holde sin koncern samlet. I 1987 afhændede han Sterling til en ejerkreds, der primært bestod af selskabets piloter. I 1989 solgte han Tjæreborg navnet til Simon Spies' enke, Janni.
Ingen af de to dispositioner viste sig levedygtige.
Janni Spies kørte sin virksomhed ned, og dens rester er ført videre under forskellige navne, senest 'My Travel'.
Sterling-navnet røg også i turbulens. I 1993 gik selskabet konkurs og blev genetableret som Sterling European Airways. Senere blev det overtaget af norske Fred Olsen Line og i 2005 - skæbnesvangert - opkøbt af en islandsk investorgruppe. Denne investorgruppe havde så megen appetit, at den også slugte Maersk Air, som i årevis havde ærgret skibsrederen ved at flyve med underskud. Nu blev Maersk-flyene ommalet til Sterling, men de røde tal fulgte i slipstrømmen.
Mere end konebytning
Samtidshistorikeren Paul Hammerich noterer i sin danmarks-krønike, at 1960'er-opturen for de danske charterselskaber var et resultat af efterkrigstidens større realløn og fritid. Hammerich skriver:
"Ferie-entreprenører som Krogager og Spies fattede tidligt, at fritidens voksende tomrum ikke alene kunne udfyldes efter de klassiske metoder ved at spille canasta, bytte koner, køre på knallert eller tælle kalorier. Deres opskrift var, at folk skulle bruge deres penge, mens de brugte deres fritid."
Det univers, som Spies og Krogager udfoldede sig i, var - uanset de sydlige rejsemål - dansk. Firmaerne var danskledede, konkurrencen var indenlandsk, og kunderne var danskere. Sådan er det ikke længere. Og i den forstand er Sterling blevet et af globaliseringens ofre. Det kunne ikke overleve ikke at være dansk.
