Læsetid: 5 min.

CEPOS: Ingen grund til at dukke det liberale hoved

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og en række andre fremtrædende politikere peger nu på, at mere regulering er nødvendig for at undgå nye finanskriser. Men CEPOS' cheføkonom frygter en overreaktion. Det er dybest set sundt, at de dårlige selskaber går ned, mener han
Det, vi oplever nu, er dybest set bare det sunde og gode ved markedsmekanismerne. For det er sundt, når dårligt drevne virksomheder bliver overtaget af andre. Den selektionsmekanisme skaber vækst og velstand, siger den liberale tænketank CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen.

Det, vi oplever nu, er dybest set bare det sunde og gode ved markedsmekanismerne. For det er sundt, når dårligt drevne virksomheder bliver overtaget af andre. Den selektionsmekanisme skaber vækst og velstand, siger den liberale tænketank CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen.

2. oktober 2008

Den liberale tænketank CEPOS er underligt usynlig i debatten om den globale finanskrise, skrev en af Informations læsere for nogle dage siden i et brev til avisen. Hvilke tanker gør CEPOS sig, den ellers så eksponerede tænketank, i en tid hvor det frie marked spiller fallit og stater gang på gang må gribe ind med opkøb og nationaliseringer af store selskaber både i Europa og i USA, hed det videre i læserbrevet.

Spørgsmålene blev med det samme givet videre til tænketankens cheføkonom Mads Lundbye Hansen.

- Har CEPOS været for usynlig i den senere tid?

"Først vil jeg gerne sige, at det da glæder mig, at også jeres læsere lægger mærke til os. Jeg er bare ikke enig. Vi har været bredt ude - både i tv et par gange og aviser. Vi tager hellere end gerne debatten, og vil fortsat fremføre, at deregulering fremmer vækst - på samme måde som åbne grænser og lavere skatter gør det," siger Mads Lundbye Hansen.

- Mange peger ellers på, at netop deregulering sammen med kombinationen af grådighed og inkompetence er den væsentligste forklaring på problemerne?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Var det ikke gamle Carl Schmidt der sagde

"Den der bestemmer i undtagelsestilstanden er den der har magten"

I øjeblikket er den finansielle sektor i en slags
undtagelses tilstand.

Derfor er det her specielt vigtigt at man insistere på at det er markedskræfterne der bestemmer.
Det vil sige staten ikke skal blande sig

Hvis først staten blander sig med store statslige
midler så man vist at det er staten som har magten og ikke de frie markedskræfter.

Her synes jeg nok at den kære Mads er lidt på tilbagetog

"Nej, for det giver nogle helt forkerte incitamenter, når staten kommer og samler op, efter at bankerne har ydet lån til personer og virksomheder, der ikke er kreditværdige."

"Hvis hele korthuset er ved at falde sammen, altså hvis det finansielle system er ved at bryde sammen, så er man nødt til at lave en form for hjælpepakke ..."

Mads Lundbye Hansen siger hermed på samme tid, at markedet både skal klare tingene selv og ikke klare tingene selv. Hvor stor en løn får han mon for at vrøvle sådan?

Det forekommer mig således, at CEPOS mere er en vrøvletank end en tænketank. Men hvorledes kan man forvente andet fra mennesker, der - sværgende til vedvarende vækst - tilsyneladende end ikke evner at fatte at matematisk uendelig er større end ethvert endelig tal, altså:

Hvordan kan der være vedvarende økonomisk vækst i en materiel begrænset verden. Jeg ved godt, at spørgsmålet er stillet rigtig mange gange, men jeg - samt formodentligt rigtig mange andre mennesker, der stadig har deres fornuft i behold - mangler stadig at få et ikke-vrøvle svar.

"Det er dybest set sundt, at de dårlige selskaber går ned, mener han..."

Så må han jo også mene, at amerikanerne foretrækker at være syge...

Tilføjelse: Der kan naturligvis sagtens være økonomisk vækst i en materiel begrænset verden, hvis bare denne vækst er spekulativ, for så kan afgrunden mellem faktiske og spekulative værdier naturligvis bare graves dybere og dybere.

Nu er jeg ikke økonomisk uddannet, men opstår de tilbagevendende bobler på markedet ikke netop, når disse afgrunde bliver så dybe, at selv de mest hardcore spekulanter mister tilliden til, at afgrunden rent faktisk kan fyldes op igen?

Men så er det jo rart, at staten - med alle skatteyderne i ryggen - kan træde til og fylde disse afgrunde op, så spekulanterne - således nu i et beskyttet værksted - kan begynde at grave igen.

Er CEPOS egentlig ikke selve Skyggeregeringen, den reele regering i Danmark?

Det ville også forklare den nominelle regerings nervøse afledningsmanøvrer med tilsyneladende afstandtagen fra den "uafhængige" tænketank, der må tage til takke med almisser og velgørenhed fra såkaldte "sponsorer" og den fingerede uenighed afvekslende med servil skamros bl.a. fra den sadistiske beskæftigelsesminister fra det mondæne kystbaneområde i Nordsjælland?

Til John Fredsted:

Du spørger: "Hvordan kan der være vedvarende økonomisk vækst i en materiel begrænset verden"

Mit (forhåbentlig ikke-vrøvleI svar: Det kan der hvis produktionsapparatet i økonomien (maskiner og mennesker) bliver vedvarende mere produktivt. Dvs. at de samme inputs kan prducere mere og mere. Og det kan de, hvis der er tekniske fremskridt i verden. Og det har der været i århundreder, og derfor har man oplevet vedvarende vækst.

Denne vækst kan så periodevis gå op og ned grundet eksempelvis udsving i økonomiens efterspørgsel. Og disse udsving kan bl.a. opstå som følge af bobler på eksempelvis boligmarkeder.

Mvh. Henrik Jensen

Mads Lundbye Hansen giver Information ret uden at indrømme -

Læs:
lempelig rentepolitik = deregulering
risikable projekter = grådighed og inkompetence

og læs så:

INF: "- Mange peger ellers på, at netop 'deregulering' sammen med kombinationen af 'grådighed og inkompetence' er den væsentligste forklaring på problemerne?"

CEOPS: "- Krisen skyldes, at man efter aktiekursfaldene i 2001 har ført en alt for 'lempelig rentepolitik', hvilket gjorde det muligt for bankerne at låne ud til alt for 'risikable projekter'.

Hvem tager CEOPS alvorligt?

og vi skøjter videre:

"Den selektionsmekanisme skaber vækst og velstand", siger den liberale tænketank CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen -

- Ja hvis altså ikke finanskrisen fører til massearbejdsløshed og recession...

Hvem kan tage CEOPS alvorligt?

Krisen har flere årsager end sub-prime og USA.

Det er f eks de store SIV's i Schweiz m fl , der fik kreditforsikret junkbonds , så "pakken" kunne sælges som AAA-papirer, der er flere landes mangeårige offentlige budgetunderskud , der er nogle centralbankers (set i bakspejlet) uforsigtige rentepolitik , der er de kunstigt fastsatte oliepriser (olie en den eneste råvare, der - p g a OPEC -ikke er markedsreguleret) osv.

Det er svært for et lille land ( Danmark ) med en globalt set lille økonomi at helgardere sig mod omverdenens luner og dispositioner - det bedste vi kan gøre for os selv i Danmark er at have pinagtigt godt styr på vores offentlige budgetter og holde inflationen nede.

Jakob Nørgaard

Til Henrik Jensen.

Dit svar på John Fresteds indlæg lider af en afgørende mangel. Selvom vi forbedrer vores produktionsmidler og processer, helt op til 100 % udnyttelse, vil vi aldrig kunne få et æble til at blive til to.

Derfor er problematikken med infinit vækst i et finit system (verden), stadig gældende. Også selvom der skulle gå adskillige fordoblinger af vores forbrug før vi for alvor rammer loftet. Imidlertid vil det loft komme en dag hvis vi fortsætter vores vækst.

Men før vi rammer loftet vil mangel på ressourcer, sult og nød og andre symptomer på rovdriften skabe krige og nød. I det øjeblik at der ikke er nok til at alle kan få bare et mindstemål så vil det hele sprænge i luften.

Derfor er det nødvendigt at vi allerede nu går i gang med at planlægge en anden form for samfundsøkonomi som sigter efter stabilitet og forbedring af det vi har (med udskiftning), snarere end bare at udvide konstant.

Og til Jens Thorning:

Det er min opfattelse at CEPOS eksisterer for at kunne give et fuldkommen outreret bud på liberalisme, for at regeringens initativer kan tage sig fornuftige og midtsøgende ud. Det er et røgslør for befolkningen og intet andet.

... krisen skyldes, at man efter aktiekursfaldene i 2001 har ført en alt for lempelig rentepolitik ...

Igen og igen må man gøre opmærksom på, at det ikke var 11. sept., der udløste krisen dengang, den havde varet i månedsvis og havde samme årsager som den nuværende - det er næsten for trivielt at blive ved at gentage.

Dengang som nu havde studieværterne, især på TV 2, svært ved at få armene ned, når kurserne strøg i vejret på totalt ukendte aktier, der var "noget med det der IT". Når kurserne fornuftigvis stabiliserede sig, blev studieværternes mundvige kommanderet nedad af chefrene for at bevare seertallet. Seerne kan ikke lide folk, der ser sure ud.

Selv kapitalens hoforgan, Børsen, må af og til indrømme, at stabile kurser og gennemsigtighed på markedet er bare lidt i orden. Dengang IT, nu boligmarkedet - What goes around, comes around, you know, hvilket kan oversættes til Bush, Fogh og McCain's verdensbillede: More of the Same!

... så har jeg glemt de vanvittige management-kurser, hvor beslutningstagerne leviterer (svæver i luften, red.), m.a.o. transcenderer virkeligheden, som vi kender den. Så skal det da gå galt ... De fleste ledere er (mindst) på NLP (Neuro Linguistic Programming), hvor man, så at sige, selv bestemmer, hvad man vil tænke - altså, hvis det går dårligt, går det alligevel godt, etc. Så er der Scientology, Kaballah og andet, vi intet ved om. Hvad de er på af stoffer, er også udokumenteret.

Nillerboy Nielsen skriver:
"..Informations læsere, alle som en ..., affærdiger Mads Lundbyes argumenter.."

Hvike argumenter tænker du såhn mere præcist på?

@Nillerboy Nielsen: "Måske John Fredsted og vennerne endnu kan komme i betragtning til årets nobelpris for deres fantastiske klarsyn."

Det kan jeg love dig, at vi ikke gør - for klarsyn, som jeg aldrig har påstået at have, indenfor økonomi giver naturligvis ingen Nobelpris. Milton Friedman fik jo en Nobelpris og se, hvor hans liberalistiske tågesnak har ledt verden hen.

@Nillerboy Nielsen

Mener du der hvor CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen siger krisen skyldes, at man har ført en deregulerende rentepolitik , hvilket gjorde det profitabelt for bankerne at låne ud til projekter styret af grådighed og inkompetence?

@Jakob Nørgaard: "Det er min opfattelse at CEPOS eksisterer for at kunne give et fuldkommen outreret bud på liberalisme, for at regeringens initativer kan tage sig fornuftige og midtsøgende ud. Det er et røgslør for befolkningen og intet andet."

Det skulle såmænd ikke undre mig, om du har ret. En sådan tanke kunne nok aldrig været faldet en godtroende idiot som mig ind.

Ingen besidder vel sandheden, men psykologiske og sociale forklaringer - storhedsvanvid, regulær kriminalitet, narkomisbrug, nyreligiøsitet og fordækt sekttilhørsforhold blandt de kreative, dynamiske rollemodeller i erhvervs- og finansverdenen - kan vel bruges i mangel af bedre.

Der Spiegel (anerkendt tysk tidsskrift, der ikke længere er venstreorienteret, især ikke efter grrundlæggeren Rudolf Augsteins død) er ikke bleg for at se en, ganske vist mere psykologisk end teknisk-økonomisk, sammenhæng mellem USA under præsident George W. Bush og finanskrisen - overskriften på denne uges Spiegel-tema er nemlig "Der Preis der Überheblichkeit"; og det betyder INDBILDSKHEDENS PRIS

Til Jacob Nørgaard:

Mit svar handlede ikke om æbler (og vi behøver heller ikke at trylle et æble om til to for at få vækst). Det påpegede blot at tekniske fremskridt skaber vedvarende vækst i makroøkonomien (så hvis æblet var en produktionsfaktor, så kunne tekniske fremskridt gøre æblet mere produktivt - vi taler ikke om at gøre æblet større).

Hvis tekniske fremskridt ophører, så stopper væksten selvfølgelig. At muligheden for at fremskridt ophører permanent skulle have noget med vækst at gøre i sig selv (som du siger: "Imidlertid vil det loft komme en dag hvis vi fortsætter vores vækst"), det synes jeg er et ret åbent spørgsmål. Er det nemmere at skabe fremskidt i en voksende eller skrumpende økonomi? Det vel vel svært at svare entydigt på.

Til John Fredsted:

Se mit svar til Jacob Nørgaard vedr. min "fejl". Og mht. til Milton Friedman, så fik han ikke Nobelprisen i økonomi for hans liberalistiske tågesnak. Han fik den for hans bidrag til forståelse af forbrugsadfærd og de makroøkonomiske virkninger af pengepolitiske tiltag.

@Henrik Jensen: "Han fik den for hans bidrag til forståelse af forbrugsadfærd og de makroøkonomiske virkninger af pengepolitiske tiltag."

Og så? Må jeg ikke henlede opmærksomheden til følgende sætning i artiklen http://www.information.dk/132628:

"Hvis de liberale vinde, der har blæst over den vestlige verden i de seneste 20-30 år, skal identificeres med nogen enkeltperson, så er det Milton Friedman."

Til John Fredsted: Svar til dit "Og så?":

Du sagde, at klarsyn ikke gav en Nobelpris. Så eksemplificerede du det ved at nævne Friedman's liberalistiske tågesnak. Så følte jeg blot trang til at nævne, at det ikke var hans liberalistiske tanker, der indbragte ham Nobelprisen. Men derimod noget helt andet (som mange ikke anser for tågesnak).

Undskyld hvis jeg kom til at støde til en fordom.

@Henrik Jensen: Jeg bliver vist også nødt til at trække lidt i land. Det er nok ikke rimeligt af mig, at kalde Friedmans arbejde for tågesnak, for det har jeg ikke den økonomisk faglige kompetence til at vurdere.

Det jeg velsagtens ønskede at udtrykke var min frustation over den fritslupne liberalisme, der præger de vestlige samfund - en liberalisme, der går for at være frihed under ansvar, men i stadig stigende grad synes at være udelukkende frihed.

Her må jeg give CEPOS ret. Det er dybest sundt at de dårligste (ledede) selskaber går ned; Roskilde Bank f.eks. skulle aldrig have været reddet, men været udsat for superliberalismens 'lad falde hvad ikke kan stå' filosofi.

Det samme skulle Fannie May og Freddie Mac i USA. Så kunne finansfolkene måske have lært, at Far Stat ikke kommer og redder folk, som selv har et ansvar for deres egen situation, lånt ud til folk som man, ifølge klassisk banklære, aldeles ikke bør låne ud til. Og USA's Centralbank's gentagne sænkninger af rente-satsen til omkring 1,5% har jo heller ikke hjulpet her. Det betød nemlig at folk som ellers ikke ville kunne låne penge lige pludselig kunne låne en masse penge til en billig rente. Nu kommer regningen - både i Danmark og i USA.

I en markeds-økonomi må det være sådan at investorer mv. er klar over at der er en risiko ved alle investeringer...og så må de tage konsekvensen hvis det går galt.

Vores selvbestaltede CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen udtaler:

"..For det er sundt, når dårligt drevne virksomheder bliver overtaget af andre. Den selektionsmekanisme skaber vækst og velstand..."

Set derfra hvor jeg står skaber "Den selektionsmekanisme" MONOPOLER..

Er der da slet ingen anstændighed inde i hovedet på en libaralist - eller plapre han bare derudaf ?

Hvem kan tage CEPOS alvorligt?

Jakob Nørgaard

Til Henrik Jensen.

Jeg forfægter på ingen måde at forbedring i produktionsprocessen kan skabe vækst. Det jeg siger er at grænsen for vækst går ved 100% udnyttelse af ressourcerne. Jorden er et lukket økosystem og mængden af ressourcer derfor finit. Da det er umuligt at udnytte noget mere end 100 % (af samme grund kan en perpeteum mobile ikke lade sig gøre), går grænsen for vækst der.
Derfor kan ubegrænset vækst ikke lade sig gøre.

Til Jacob:

Jeg tror egentlig vi er enige, men blot bruger ordene lidt forskelligt. Tekniske fremskridt i mit ordbrug er forbedninger i produktionsprocessen, som gør at en ressource der før var udnyttet 100%, ved fortsat 100% udnyttelse kan producere mere, og dermed bidrage til vækst. Så hvis tekniske fremskridt kan forsætte i en uendelighed, så kan finite ressourcer producere mere og mere i al evighed.

Om det så er realistisk, er en helt anden (interessant) snak.

Steffen A. Schachtenhaufen

Den undrer mig, at Mads kan være så kynisk. Arrogance var vel det nærmeste ord, der lå på tungen, da jeg var færdig med at læse artiklen.

Liberalismens problem, og dermed CEPOS's, er, at hele deres ideologi bygger på en forestilling om, at markedskræfterne fungerer optimalt, at alle ved alt om markedet og medmenneskers præferencer mv., og når der sker dårlige ting, som eksempelvis finanskrisen, så er det folks egen skyld, og især dem der er for dumme til at gennemskue markedet - den lille aktionær, der mistet hele formuen.
Men som sagt er det "forestillinger", hvilket betyder, at det aldrig er bevist eller erfaret, at økonomien fungerer, som den liberale ideologi tilsiger.
Adam Smith's usynlige hånd fungerede måske tilbage i 1700-tallet, men der er sket en del siden, og markedet må især siges at være mere komplekst og uigennemskueligt end dengang. Der er intet i verden i dag, der er ensbetydende med, at markedets fortræffeligheder, som CEPOS ser dem, skulle være den skinbarlige virkelighed.
Dernæst må det siges, at den menneskelige uberegnelighed ikke tages med i de ideologiske forestillinger, der ligger til grund for de økonomiske beregninger, idet menneskets uberegnelighed minimeres til bare at være statistisk forekommende uregelmæssigheder. Men vi har set utallige eksempler på menneskelig uberegnelighed, der har haft konsekvenser på både lokalt og globalt plan.
Til sidst må det også nævnes, at den kyniske "grådigheds-faktorer" aldrig er blevet medregnet, og denne må siges at være et tungtvejende element, der ikke tages hensyn til i CEPOS's ideverden. Skal det hele kun dreje sig om at få den bedste økonomi, eller handler det ikke også om medmenneskelighed under ansvar?
Liberalismen i den rene form er i sidste ende som så mange andre ideologier - en virkelighedsfjern utopi.

Kære Mads, smid krystalkuglen væk og kom ud i den virkelig verden.

@Henrik Jensen

'Så hvis tekniske fremskridt kan forsætte i en uendelighed, så kan finite ressourcer producere mere og mere i al evighed.'

Det er da ikke hverken logisk eller praktisk muligt (medmindre der kan tilføres råstoffer og energi fra en ekstern jodisk kilde), hvilket sikkert vil skabe andre typer af problemer.

Ingen tekniske løsninger kan da gøre noget ved, at en given ressource er ENDELIG. Måske kan den substitueres med en anden ENDELIG ressource, som igen muligvis kan substitueres med en tredie ENDELIG ressource, osv. Hvis ikke dette sætter grænser for væksten, så forstår jeg desværre ikke en hujende skid (en klar mulighed her).
Hvis man anvender C2C princippet bygger man jo heller ikke på, at der fortsat (eller kun i meget begrænset omfang) skal tilføres nye ressourcer, men at det, der er taget i brug allerede, skal genanvendes.

I et endelig system eksisterer uendeligheden da ikke, men uendeligheden eksisterer da nok i Universet. At udnytte de uendelige ressourcer her kræver givet tekniske innovationer af hidtil ganske uhørt omfang, men hvem ved?

CEPOS er ikke nogen latterlig institution, men et redskab til at sikre, at de fordele og den rigdom selvstændiggørelsen af ’markedsmekanismerne’ giver, forbliver i de ’rette’ hænder. CEPOS er en del af det præsteskab, der har til formål at guddommeliggøre ’markedsmekanismen’ og ’markedets usynlige hånd’ med henblik på at sikre denne mod menneskelig indgriben. Derfor ingen statslig regulering. Derfor mere marked og mindre stat. Derfor større ulighed.
Der er ikke én progressiv tanke i den tænketank.

Til Erik Rolfsen Nissen:

vedr. min 'Så hvis tekniske fremskridt kan forsætte i en uendelighed, så kan finite ressourcer producere mere og mere i al evighed."

Jo, det er logisk muligt. Men, som jeg også nævnte tidligere, ikke dermed en garanti for at det siger noget realistisk om fremtiden (uendelig langt ude i fremtiden).

Du har helt ret i, at ingen tekniske løsninger kan gøre noget ved, at en ressource kan være endelig. Du og jeg er to mennesker, og dermed slut. Men HVIS der hvert år kommer tekniske fremskridt, som gør os to mere produktive, så kan vi producere mere og mere år efter år. I en uendelighed. Bare os to (hvis vi altså levede evigt, men vi kunne jo sige, at vi blev til to nye med passende mellemrum - ok, eksemplet havde nok været bedre, hvis du var kvinde, men det kan teknikken vel klare om nogle år :-) ). Men igen, om det er realistisk, at sådanne fremskridt sker i al evighed er et åbent spørgsmål.

Fidusen i argumentet er, at tekniske fremskridt øger produktiviteten af endelige ressourcer. Hvis sådanne fremskridt er vedvarende, så vokser det endelige systems produktivitet hele tiden, og dermed kan dets produktion vokse i en uendelighed.

Det er logisk nok, men igen: der var et stort og vigtigt "HVIS" i argumentationen. Måske er der en øvre grænse for, hvor kloge vi kan blive, og så stopper opfindelser og tekniske fremskridt en dag. Og dermed vækst.

Hvis jeg fremstiller et produkt med brug af to endelige ressourcer (sig jern og træ (og energi)), som jeg har substiueret på plads, således, at der (i teorien) ikke er flere substitueringsmuligheder, så skulle jeg ved at forbedre min teknik kunne fortsætte i det uendelige? Hvis den ene ressource nu er jern og den anden er træ og de begge er helt OPBRUGT, hvordan kan jeg så ved at forbedre teknikken fortsætte produktionen?

Til Erik:

"Hvis den ene ressource nu er jern og den anden er træ og de begge er helt OPBRUGT, hvordan kan jeg så ved at forbedre teknikken fortsætte produktionen?"

Nu ændrede du forudsætningerne til at være et spørgsmål om ressourcer, som evt. IKKE er endelige; dvs. som kan udtømmes. (Så det endelige system du omtalte ovenfor, er nu et system, som skrumper).

Det er et åbenlyst relevant scenarie, mht. f.eks. olie (givet at vi antager, at vi har udtømt muligheder for at substituere olie ud af produktionsprocessen; det er det du antager i dit eksempel). Hvis det er tilfældet, da er vedvarende vækst dog stadig logisk muligt, hvis vækstraten i de tekniske fremskridt overstiger raten, hvorved ressourcerne uddør. Men hvis ressourcerne abrupt bliver uproduktive, så stopper produktionen helt.

Og alle dør (givet dit produkt var livsvigtigt).

Mads Lundby Hansen har i Weekendavisen nr. 43 hevet ovenstående læserbrev op af skrivebordsskuffen - igen igen.

Jeg har prøvet at genlæse det i lyset af den debat, der pågik her på information og den nu mere tydelige finanskrise, men ingen reflekteren kan iagttages i lænketanken cepos'.

Jeg kan oplyse at Mads Lundby Hansen stadig taler for en 'selektionsmekanismen', som skal føre til DET ENEVÆLDIGE ERHVERVSMONOPOL i stedet for til DEN DEMOKRATISKE STAT.

Mandens mål er jo pissemyresamfundet frem for en intelligente evolution - og det må meget gerne ske via et totalt sammenbrud af den globale økonomi.

Intet nyt fra den yderste højrefløj.

Manden er jo en omvandrende paddeøgle.

Torben Petersen

@Henrik Jensen:

Dit svar får mig til at spørge, hvordan vi kan sikre os, at mennesker og maskiner konstant vil kunne reproduceres?

Kan du anerkende, at dette er den bagvedliggende vækstforudsætning?

Søren Pind - venstres helt eget liberalistiske orakel har sikkert ganske uden hjælp fundet frem til en truende metafor:

"..Kapitalismens kan aldrig dræbes. Det er som at opdæmme en flod - vandet finder altid et sted hen. Men det kan have komplet uoverskuelige konsekvenser.."

Kære Søren - jeg kan berolige dig.

Ligesom som der ude i verden er kloge mennesker, der har opfundet vandturbiner og overløbskanaler, så vandets ubændige kraft kan styres til gavn for samfundet, er der marxister der har udtænkt de værktøjer, der skal til for at regulere kapitalismens ubændige grådighed.

Sov du bare trygt videre Søren.

Det er godt til at få diskussionen i gang med lidt provokation, det må da være den eneste grund til at man giver Cepos spalteplads

Lars Peter Simonsen

Det er jo sikker også lettere at blive ansat i det private erhvervsliv til skyhøje gager hvis man ikke er for hård ved dem i sine artikler/interwiews

Cepos folkene tilbeder økonomisk vækst som en guddom. Det er deres eneste målestok for samfundets succes. Moral synes helt fraværende i deres tænkning. Altså bidrager man til den økonomiske vækst er man en god samfundsborger uanset hvordan man bærer sig da? Hvad med de menneskelige omkostninger ved de ’sunde og gode markedsmekanismer’ de menneskelige tragedier i deres kølvand? (og jeg tænker ikke primært på spekulanterne men på sagesløse mennesker der ryger ud i arbejdsløshed etc.) som samfundet prøver at samle op? Skal de ikke med i regnskabet?