Læsetid: 9 min.

'I dag ville vi gøre meget af det anderledes. Men ikke alt'

Hvordan forholder chefredaktøren på en stor toneangivende borgerlig avis sig til beskyldninger om ensidig udenrigsdækning under Den Kolde Krig? Kom til Viby kl. 9 på onsdag, du får halvanden time og en kop kaffe, lød den kortfattede invitation fra Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen
Hvordan forholder chefredaktøren på en stor toneangivende borgerlig avis sig til beskyldninger om ensidig udenrigsdækning under Den Kolde Krig? Kom til Viby kl. 9 på onsdag, du får halvanden time og en kop kaffe, lød den kortfattede invitation fra Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen
11. oktober 2008

Noget studs og nærmest arrogant...

Sådan lyder det skudsmål, jeg på forhånd har opsnuset om Jyllands-Postens nytiltrådte chefredaktør Jørn Mikkelsen. Den mand, som i mørkt jakkesæt og lyseblå skjorte adræt kommer mig i møde og viser ind til et ikke-prangende chefkontor i de flade bygninger på Ravnsbjerg Bakke uden for Århus, forekommer dog ikke sådan. Tværtimod smiler Mikkelsen og virker afslappet, lydhør og debatterende, selv om han ind imellem ikke kan nære sig for at fyre stikpiller af mod Information.

Til gengæld efterlader han ikke indtryk af, at han har nået at læse de langt over 100 artikler fra Jyllands-Posten, som er en del af materialet bag Informations serie om Fortidens Synder. Det er JP-artikler om Vietnamkrigen, om militærkuppet i Chile, om apartheid i Sydafrika, om sandinisterne i Nicaragua og om den iranske shah, som Mikkelsen forud for interviewet har fået tilsendt for at kunne udtale sig om indholdet.

Samtidsaviser

"Projektet med at læse gamle artikler er absolut interessant og helt legitimt," siger Mikkelsen og fortærer et rundstykke til kaffen. "Jeg håber dog ikke, at det skal fungere som en afledning fra Informations egne venstrefløjsskeletter," smiler han.

"Selvfølgelig skal vi forholde os til vores egen journalistik. I sig selv er det en interessant opgave at face sin egen fortid, særligt i en tid, hvor historien er vigtigere end nogen sinde," siger han.

At gøre sådan er i øvrigt ikke nyt for Jyllands-Posten, forklarer han og henviser til, hvordan hans forgænger Laust Jensen for en del år siden tog "et kæmpe opgør" med den berygtede og ofte citerede leder, som Jyllands-Posten bragte efter Krystalnatten i Nazityskland i november 1938, hvor lederskribenten "til en vis Grad" godt kunne forstå "Tyskernes Animositet overfor Jøderne".

Som det gælder for den gamle Krystalsnats-leder fra november 1938, gælder det tilsvarende for artikler fra 1960'erne og 70'erne om Vietnamkrigen, Chile og Sydafrika: Enhver avisartikel må først og fremmest forstås og afkodes i forhold til den tid, den er skrevet, pointerer Mikkelsen.

"Således har mange aviser - Information inklusive - episoder, som de hellere ville være foruden. Må jeg lige minde om de gamle ord, at journalistik er hakkelse i døgnets rejsestald, og at det er umuligt, selv om man nogen gange meget gerne ville, at bide tungen af sig selv med tilbagevirkende kraft."

En neger i spalterne

Som et konkret eksempel på, at artikler må ses ud fra deres samtid, henviser Mikkelsen til, at Jyllands-Posten i en leder i 1960 brugte ordet 'negre' om den sorte befolkning i Sydafrika.

"I dag ville avisen selvfølgelig formulere sig anderledes. Og så er det da sin sag at stille sig skinhelligt an på vegne af hele Afrika og være krænket over, at vi brugte ordet 'neger' dengang," smiler han.

- Jeg pointerer netop, at også Berlingske og Information brugte ordet 'negre'.

"Bestemt så. Og jeg nedtoner heller ikke værdien af at se sin egen fortid i øjnene," replicerer Mikkelsen, der "generelt mener, at Informations artikelserie er lige lovligt værdiladet. Og uden forståelse for det, jeg lige har nævnt om at forstå det i forhold til samtiden."

- Hvad synes du om indholdet af Jyllands-Postens artikler?

"I dag ville vi gøre meget af det anderledes. Men ikke alt. Din kritik af, at vi i artikler om Vietnamkrigen brugte amerikanske kilder, f.eks. telegrambureauet AP, den er helt ude i hampen."

- Min kritik går mere på, at I udelukkende brugte amerikanske kilder?

"Det er klart, at den amerikanske presse, heriblandt AP, er langt mere troværdig end officielle pressebureauer i diktaturstater."

Vietnams Abu Graib

"Du kan ikke forlange, at vi skulle sidestille AP med f.eks. det sovjetiske Novosty. Er der mon andre end Information i 1980'erne, der kunne finde på det? Den gang talte Information meget om, at USA og USSR var lige gode om det. Nej, der var en afgrund til forskel. Det er klart, at vi som udgangspunkt har og havde tillid til pressen i et frit samfund," siger Mikkelsen og spidser sin formulering: "Vi stoler mere på CIA end på 'Komiske Ali' (informationsminister under den irakiske diktator Saddam Hussein, red.), fordi CIA er underlagt demokratisk kontrol. Når der så forekommer uantagelige ting som f.eks. Abu Graib, så fører det til voldsomme opgør, hvor de skyldige bliver straffet. Og det er jo hele kernen."

Mikkelsen nævner de amerikanske soldaters massakre mod den vietnamesiske landsby My Lai: "Det var specielt rystende, fordi det var USA, der havde gjort det. Det var horrifying, og om jeg så må, sige, datidens Abu Graib, og det strider mod de fundamentale principper, som USA bygger på. Netop derfor har vi ret til at forvente os langt mere af den fri verden end af diktaturstaterne. Og det afspejler sig i mediernes forventninger. Vores forventninger til USA og demokratiet er på et helt andet niveau, end hvad man kan forvente f.eks. af Saddam Hussein."

- Gælder det også for Nordvietnam?

"Ja, ja, det må du gerne skrive."

Bare en almindelig fejl

Som ung fulgte Mikkelsen flittigt med i dækningen i Jydske Tidende af Vietnamkrigen: "Det var den fri verden mod den ufri verden, så det fulgte jeg med stor interesse. Det var den samme måde at dele verden op på som under OL i München i 1972, hvor medaljefordelingen blev opgjort i henholdsvis den fri verden og østblokken."

- Jyllands-Posten tog fejl i sin dækning af Tonkin-episoden i 1964, fordi man stolede på amerikanerne?

"Det er rigtigt, at Tonkin-episoden viste, at den frie verden tog fejl, det er klart. Men det er ikke første gang, at man tager fejl, og det kan i hvert fald ikke bruges til nogen principiel kritik. Men jo, set i bagklogskabens lys var rapporteringen om den episode ikke særlig præcis. Men må jeg ikke lige sige, at selv Saddam Hussein kunne have ret i, at en landsby fyldt med civile var blevet bombet, selv om han på de store linjer absolut ikke havde ret. Den slags fejl skriver jeg på en almindelig fejlkonto."

Han mener ikke, at Jyllands-Postens generelle dækning af Vietnamkrigen var upræcis eller ensidig:

"Dækningen i Jyllands-Posten, som dengang var en mindre avis, var så god, som man kunne gøre den. Men det er ikke det samme, som at man altid og til enhver tid også har gjort det rigtige. Det gælder både for Jyllands-Posten og for Information. Der er forskel på historieskrivning og så på, hvad en journalist kan nå at skrive ti minutter i deadline. I den situation kan betoningen i et tillægsord være meget mere tilfældig, end det senere tolkes på 40 års afstand."

"Jeg vil også godt hæfte mig ved, at du kritiserer os for at skrive 'kommunister', når vi omtaler de vietnamesiske partisaner. Altså, vi skriver også nazisterne udryddede seks millioner jøder, fordi vi vil gerne opretholde en distinktion mellem et regime og dets befolkning. Det var ikke tyskerne, der byggede Auschwitz. Lige sådan med østblokken, det var ikke russerne, der gik ind i Prag i 1968. Den distinktion synes jeg er okay, uden at vi i dag så mange år senere ville skrive det på samme måde."

Mikkelsen minder om, at arbejder- og bondestaten DDR, "som Information jo i 1980'erne havde stor sympati for", altid blev sat i gåseøjne i vesttysk presse til langt op i 1970'erne. "Det ville vi aldrig have gjort. Men historien gav dem jo ret. Da der først kom hul i muren, kollapsede det hele."

Shahen og OL i Peking

"Vores dækning dengang led givetvis også under, at vi ikke havde egne korrespondenter. Det var der ikke råd til dengang. På Berlingske, hvor jeg har arbejdede tidligere, var der så sent som i 1980 kun tre udlandskorrespondenter. Dengang dækkede man udenrigsforhold på en anden måde end i dag. Dertil kommer, at det blev sat ind i en koldkrigssammenhæng. Vietnamkrigen var en ting i sig selv, men hele tiden var konteksten et opgør mellem øst og vest."

"Så det er sin sag at gøre sig lystig over, hvordan man gjorde det for 40 år siden, det er jo lang tid siden. Informations fascination af totalitære strømninger går jo ikke nær så langt tilbage, det var jo i 1970'erne og 80'erne," smiler Mikkelsen, der regelmæssigt har læst Information, endda med "stor interesse", som han siger, siden han flyttede hjemmefra.

- Hvordan synes du, at din avis klarede sig, da I skulle dække den iranske shahs selvkroning i 1967?

"Det er en helt legitim debat. Den svarer stort set til de diskussioner, vi i år har haft i forbindelse med vores dækning af OL i Peking. Spørgsmålet er, om vi har fokuseret nok på udenomsværkerne, altså skrevet om menneskerettighederne ved siden af det sportslige? Ja, det fik vi skrevet nok om, synes jeg. Men fik vi skrevet nok om Persien ved siden af at skildre eventyret om shahens kroning," spørger Mikkelsen sig selv og funderer videre: "Ville vi så i dag kunne sige, at vi ikke ville falde for at skildre en kroning? Nej, det ville vi ikke kunne sige. Men i dag ville vi nok flankere det med en mere kritisk dækning."

Dengang var Persien ikke så nærværende for læserne og påkaldte sig ikke samme interesse, som dagens Iran gør, understreger han.

"Så pas på med at projicere dagens optagethed af Iran over på shahens Persien dengang. Der foregik givetvis en masse skrækkelige ting, på den anden side det gjorde der sikkert i mange lande, uden at vi skrev om det dengang. Det kunne være et bud på en forklaring på, hvorfor vi i 1967 kun skrev om festlighederne og ikke om undertrykkelsen. Burde vi så have gjort det? Ja, det burde vi måske. En anden del af forklaringen er, at medierne også kolporterer drømme. Men de skal også mere end det. Er det så godt nok? Nej, det er det ikke."

Værdikamp om Chile

- Hvad så med avisens dækning af militærkuppet i Chile, som I havde en vis forståelse for dengang?

"Ja, bom bom... Det kan jeg ikke lige vurdere. Der pågår stadig en ophedet debat - og det er i sig selv interessant - om hvad Allende ville bruge sin position til. Chile er i sig selv en værdikamp, kan man sige, og der skrives stadig bøger om det. Det var jo en højdramatisk situation, hvordan skulle man dømme dengang?"

- Andre aviser var jo ikke i tvivl: De fordømte straks militærets kup?

"Jeg har svært ved at forholde mig til Chile-dækningen. Man kunne sikkert have gjort det anderledes."

- Hvordan?

Mikkelsen tænker højt: "Kan vi ikke komme på et militærkup, f.eks. i december 1981 i Polen, hvor Jaruzelski tog magten. Dengang var der ikke nødvendigvis fordømmelse over hele linjen. I hvert fald kan jeg huske, at den vesttyske forbundskansler Helmut Schmidt opfordrede Solidarinosc til ikke at rokke båden... I dag synes vi sikkert, at det er en oprørende udtalelse, og politikeren Schmidt ville sikkert ikke bryde sig om at få det citat revet i næsen, men dengang havde pragmatikeren Schmidt den overordnede øst-vest situation i Europa i tankerne," siger Mikkelsen.

Forståelse for apartheid

- Hvad så med jeres dækning af valget i Nicaragua i 1984, hvor I ikke havde meget tilovers for den sandinistiske regering?

"Der var Jyllands-Posten helt fremme i skoene og med til at afsløre den sande karakter af det sandinistiske regime. Her havde vi også vores egen mand udsendt."

- Lutter roser fra din side?

"Ja, for Søren," siger Mikkelsen selvsikkert og fortsætter: "1980'erne var i det hele taget our finest hour. Jyllands-Posten fik jo ret i alle vigtige vurderinger i dette årti."

Med vilje har jeg gemt dækningen af apartheidmodstanden i Sydafrika til sidst. Få dage efter Sharpeville-massakren i 1960, der fik det meste af verden til at protestere, bragte Jyllands-Posten en leder fuld af forståelse for det betrængte hvide styre i Johannesburg. Mikkelsen gør kort proces:

"Den leder er man ikke glad for at læse i dag. Jeg kan ikke sige andet end, at på de 50 år, der er gået, har avisen flyttet sig gevaldigt."

Serie

Seneste artikler

  • Fortidens synder - og nutidens

    17. november 2008
    Der var engang, hvor Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, holdt med USA. Det var dengang hvor enhver kritik af den vestlige halvkugles supermagt automatisk blev udlagt som en forræderisk håndsrækning til Sovjet-diktaturet
  • 'Den normale kritiske sans er koblet helt fra'

    15. november 2008
    Koldkrigsprofessor Bent Jensen finder Informations nu afsluttede artikelserie om udenrigsdækningen i Jyllands-Posten og Berlingske 'nyttig og lærerig'. Andre er knap så begejstrede ...
  • Løgnenes krige

    18. oktober 2008
    Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Et pletskud fra Mikkelsen. -"Vi stoler mere på CIA end på 'Komiske Ali' (informationsminister under den irakiske diktator Saddam Hussein, red.), fordi CIA er underlagt demokratisk kontrol. --- ha, ha, ha,-----HAHAHAHAHHAHHA..- what???? HAHAHAHAHAHAHHA, hahhahahahahah underlagt kontrol... hhahahhaha...

det eneste der underlagt kontrol i forbindelse med CIA, er sandheden..Dvs. at CIA kontrollere sandheden,.CIA er sgu da det mest upålidelige politiske propaganda organ i verden. ... underlagt kontrol.. hhahahahahahahah

Hvad har i puttet i kaffen????

Michael Skaarup

Er du sikker Kim V.

CIA er ellers kendt for deres MKULTRA projekt, der gik ud på at give almindelige og intetanende mennesker lsd, og se hvad der skete med dem...

Nej, men det er sammenligningsgrundlaget. Tror vi mere på en demokratisk nations efteretningstjeneste end på en diktaturstats. Og ja, det gør vi selvfølglig.

Efterretninger er aldrig hundrede procent. De er som de fleste andre ting i livet behæftet med en fejlmargin.

USA havde jo selv solgt Saddam i tonsvis af lavteknologisk kemiske våben, så tanken om, at han havde dem, lå jo ikke så fjernt

En 100% fejlmargen?

Specielt hvis man læser de nye interviews med CIAs/BNDs ene kilde der fortalte alt han drømte om de biovåben han påstode der var der i de der mobile trailer-laboratorie.

Mogens Michaelsen

CIA har til formål at tjene USA's stormagtspolitiske interesser, og dets troværdighed skal selvfølgelig vurderes ud fra det. Alle stormagters efterretningsvæsener er vel generelt meget lidt troværdige?

Når f.eks. CIA's oplysninger om Irak direkte modsiger information fra FN's våbeninspektører i Irak, så er det den sidstnævnte kilde der er mest troværdig.

At Danmark valgte at tro mere på den amerikanske regering kan kun forklares med krybende underdanighed over for stormagten USA.

En blind underdanighed der ligger i direkte forlængelse af de holdninger JP også altid har haft, og som Informations artikelserie afdækker.

En del af Danmarks underkastelse skyldes "Æresgæld".

USA fik Danmark erklæret "Allieret" ved slutningen af 2. verdenskrig på grund af USA's geostrategiske interesser i Grønland.

Hvis man ser på tabstallene, så ligger USA på 10ende plads blandt de allierede.

Hvis ikke Russerne havde flænset tyske divisioner i dusin-vis, så havde Vestvolden nok holdt.

Hvor meget skylder vi egentlig Grønlænderne endnu for kryolitten? 200 eller 300 milliarder €?

Kim du skriver selv:
"..Danmarks egen interesse at følge amerikanerne..."

og jeg beskriver danskernes grunde til følgagtighed som bl.a. skyldes vores koloniherrementalitet, ønsket om Hollywoods 'sandhed' og - mest nærværende - den borgelige presses ensidige holdningsbearbejdning - og Kim jeg har absolut ingen underkastelsestrang...

I den virkelige verden er Danmark nødt til at følge en af stormagterne sikkerhedspolitisk. Jeg foretrækker til enhver tid USA som det mindste onde. Jeg er jo desværre nødt til at erkende, at Danamark ikke selv er den førende supermagt.

Søren Rehhoff

@Kim Vibe

"I den virkelige verden er Danmark nødt til at følge en af stormagterne sikkerhedspolitisk."

Det er jo noget vrøvl. Danmark er selvfølgelig nødt til at indrette sig på den sikkerhedspolitiske situtation, og den er selvfølgelig meget påvirket af USA's gøren og laden. Men det er jo ikke det samme som, at man blindt og ukritisk er nødt til at følge, alt hvad USA gør og tage deres definition af den sikkerhedspolitiske situation for gode varer, specielt når det som i Iraks tilfælde var temmelig tydeligt at mange af CIA's beviser for tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben i Irak var fabrikerede. Masser af små lande gik jo i modsætning til Danmark ikke med i 'koalitionen af villige lande'. Når Danmark gjorde det hænger det mere sammen med VK-regeringens naive proamerikanisme og deres tåbelige definition af en aktivistisk udenrigspolitik, hvor DK skulle spille mere med musklerne. Jyllandspostens redaktør virker heller ikke som om han har lært en skid og om 20 år, vil den siddende chefredaktør sikkert også sidde og sige: 'I dag ville vi gøre meget af det anderledes. Men ikke alt' og stadigvæk ikke have forstået noget som helst.