Læsetid: 6 min.

Danske Bank får så mange bank

Danske Bank præsenterede i denne uge et overraskende dårligt regnskab, og samtidig er banken upopulær som aldrig før i befolkningen. Den ellers så distingverede banks fald fra tinderne har været længe undervejs, lyder det fra flere eksperter. Nedturen kan ende med en 'tidlig pension' for bankens direktør
Peter Straarup træder ind i Danske Banks direktion i 1986, og han er med til at ændre bankens aktiviteter i en langt mere aggressiv og dumdristig retning, mener journalist og forfatter Ole Mikkelsen, der har skrevet en bog om bankdirektøren.

Peter Straarup træder ind i Danske Banks direktion i 1986, og han er med til at ændre bankens aktiviteter i en langt mere aggressiv og dumdristig retning, mener journalist og forfatter Ole Mikkelsen, der har skrevet en bog om bankdirektøren.

Claus Bjørn Larsen

31. oktober 2008

Dagbladet Børsen skrev en gang en leder under overskriften 'Danske Bank eller kaos'. Det var den gang tilbage i 1990'erne, da Danske Bank var det ubetingede flagskib i den danske finansverden.

Altid med overskud var banken den klippe, kunderne kunne støtte sig til, når markedet blev uroligt, og de andre banker kom i uføre.

De dage er nu i den grad forbi. I denne uge præsenterede banken et historisk skuffende regnskab med et fald i indtægterne på mere end 30 milliarder kroner, og selv den gamle støtte Dagbladet Børsen har i den senere tid bragt forsider, som direkte antyder, at Danske Bank kunne være truet på overlevelsen.

For banken har udviklingen været som en dårlig dag, der kun bliver dårligere. Når det kommer til omdømme og den måde, banken bliver vurderet af offentligheden, har ingen af de større danske banker i dag et dårligere omdømme blandt bankkunder end Danske Bank.

"De store bankers omdømme lider faktisk overraskende lidt i finanskrisen. Med en undtagelse. Nemlig Danske Bank, som har et omdømme, der må tage imod langt flere tæsk end de andre," siger professor i marketing fra Handelshøjskolen i Aarhus, Jacob Kjær Eskildsen, der gennem 10 år har udarbejdet internationale undersøgelser af bankkunders tilfredshed.

Det de var bedst til

Inden det kom så vidt, var Danske Bank i mange år, i bogstaveligste forstand, danskernes bank. 'Konservativ og omhyggelig med pengene, præcist som vi gerne vil have det', tænkte de mange kunder, der med årene blev stadig flere af, og som med tiden gjorde banken til den største i Danmark.

Banken var ikke kun forsigtig, den var også for fællesskabet.

Da den offentligt ejede Statsanstalten for Livsforsikring kom i problemer i slutningen af 1980'erne, sprang Danske Bank til med kapital og - så altruistisk blev det i hvert fald opfattet i øjeblikket - reddede forsikringstagere i tusindvis ved at videreføre Statsanstalten som Danica Pension.

Da banken fik nok af kun at være den konservative bank i kundernes bevidsthed, hyrede den dygtige kommunikationsfolk til at ændre på det, bl.a. med kampagnen 'Gør det du er bedst til'. Igen med stor succes, vurderer Frederik Preisler, der er kreativ direktør i kommunikationsvirksomheden Propaganda McCann.

"Det lykkedes dem at kombinere det superkompetente med et menneskelige ansigt. I den periode var det et skoleeksempel på dygtig kommunikation, hvilket stod i skarp kontrast til banker som Nordea, der vel ikke har haft vellykket kommunikation i de sidste 10 år."

Tænkte kun på sig selv

Men et sted på vejen gik det galt for Danske Bank. Alvorligt galt.

Historier begyndte at komme frem om, at banken havde alt for tætte bånd til Finanstilsynet, og i midten af 1990'erne blev Danske Bank beskyldt for at have tilført forsikringsselskabet Hafnia kapital for at sikre sin egen stilling som kreditor.

To utilfredse aktionærer anlagde millionerstatningssager i Sø- og Handelsretten, og sagen kørte hele vejen til Højesteret. Danske Bank blev frikendt i 2003, men frikendelse eller ej, så tærede det hele på omdømmet.

"Det er nok her omkring, at den generelle opfattelse af Danske Bank virkelig begyndte at ændre sig. Folk tænkte ikke længere på banken som Danmarks Bank og ikke længere på banken som en, der tænker på fællesskabet, men som en, der kun tænker på sig selv," lyder det fra professor i økonomisk historie på CBS, Per H. Hansen.

Ifølge Ole Mikkelsen, der er journalist og forfatter til en bog om Peter Straarup, Danske Banks ordførende direktør, blev kimen til bankens problemer lagt endnu tidligere. Nemlig helt tilbage i 1986, da Peter Straarup træder ind i bankens direktion og dermed får mulighed for op gennem 1990'erne at ændre bankens aktiviteter i en langt mere aggressiv og, mener Mikkelsen, dumdristig retning.

Problemet Straarup

Det foregik bag linjerne, men Danske Bank begyndte at handle yderst risikabelt med egenkapitalen og udlån.

Langt fra tidligere tiders konservative stil, begyndte banken at investere i risikable foretagender som den nu konkursramte investeringsbank Lehman Brothers og islandske projekter.

Investeringer, der i det seneste regnskab viser sig at have tilført banken tab for mere en milliard kroner.

"Mange troede jo, de var for fine til den slags, men det var de ikke. Den gang kunne de færreste bare se bag tallene, men det er aktiviteterne fra den periode, der i dag rammer banken overraskende hårdt," pointerer Ole Mikkelsen.

Peter Straarups personlige stil som hård og kompromisløs, og hans nærmest kontrære optræden i medierne i forbindelse med meget omtalte sager som Dankortgebyrsagen, har også - ifølge Per H. Hansen - medført, at Straarup er blevet offer for rygter og dårlig omtale. Sig 'gebyrgribben' og mange tænker Straarup.

"Som øverste direktør trådte Peter Straarup ind i en række af direktører, hvoraf en blev kaldt Sorte-Knud og en anden Kolde-Tage. Man skulle ikke tro, at det kunne blive meget værre, men om Straarup hedder det sig, at han er som Kolde-Tage - bare uden den menneskelige varme," siger Per H. Hansen

Karaktermord

At danskerne i dag har så lidt tilovers for Danske Bank, hænger også sammen med en mere grundlæggende faktor, der ingen ting har med banken at gøre.

I den danske offentlighed er der en lang tradition for at bakke op om de små og hakke på de største selskaber. Særligt danskernes forhold til deres banker har i mange år været kendetegnet ved loyal opbakning til de mindre lokalbanker og - sammenlignet med andre lande - en helt enestående modstand mod de største banker.

Det kræver kun et smut over på den anden side af Øresund for at finde et helt anderledes positivt forhold mellem de største banker og deres kunder.

"Svenskerne har et helt andet forhold til de store banker, for de er generelt mere begejstrede for deres største virksomheder end danskerne," fortæller Jacob Kjær Eskildsen.

Frederik Preisler er enig med Eskildsen, bare ikke i at danskerne er særligt hårde ved de største spillere. Dét karaktertræk er snarere noget almen menneskeligt - eller umenneskeligt om man vil.

"Når de hårde drenge ligger ned, bliver der også sparket hårdest til dem. Det ser man i alle byer verden over. Danskerne har ikke patent på at slå til på den måde", siger han og tilføjer:

"På den måde er det her i virkeligheden en usympatisk øvelse, for det handler om at begå karaktermordet, i det øjeblik den store - hvem det så end er - vælter ned fra piedestalen."

En taber i spillet

Hvad kommer den økonomiske nedtur og det dårlige omdømme i sidste ende til at betyde for Danske Bank? For Peter Straarups ansættelse kommer det ikke umiddelbart til at betyde noget, siger Ole Mikkelsen.

Og hvis det alligevel gør, bliver det gjort på en måde, der er lige så elegant som bankens nye Kattegats-blå design.

"Straarup bliver ikke fyret. På den anden side så er han kun 57 og kan realistisk set sidde i mange år. Så en tidlig pension kan komme på tale," vurderer Ole Mikkelsen.

For Danske Banks selvforståelse får nedturen også betydning. Hvor Danske Bank før dybest set havde nok i sig selv samt hovedaktionæren Mærsk, og - i egne øjne - strakte sig langt, når den åbnede op for offentligheden, bliver det i fremtiden mere bare en bank som alle andre.

"Banken er gået fra at være overmenneskelig, mentalt såvel som økonomisk, til at være en taber i spillet, der spræller ubehjælpsomt i nettet. En, der skal have hjælp, som statsministeren kan håne, når han ellers har lyst," lyder det fra Frederik Preisler

I sidste ende afhænger Danske Banks skæbne af, hvor hårdt finanskrisen rammer danskers økonomi.

Det ved ingen endnu, men jo hårdere, jo mere utilfredse vil danskerne også blive med landets største bank. Danske Bank kan godt ride stormen af, og bygge det ødelagte op igen, siger Frederik Preisler.

"Det kræver dog, at finanskrisen ikke får den betydning, at banken bliver koblet sammen med værdier som uansvarlighed og grådighed, der kammede over. Hvis det først sætter sig fast i bevidstheden, at Danske Bank brugte mere tid på magtudøvelse og grådige investeringer end ansvarlig bankdrift, kan det blive til et hul, banken får meget svært ved at komme op af."

knp@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ligegodt en ret underlig artikel.

Der er meget få facts og en stribe antydninger og citater, som ikke alle rigtig virker helt æduelige.

Ja, et overskud på næsten 7 milliarder i en periode hvor værdien af alle værdipapirer er styrtdykket , kan vel kun betyde at Danske Bank er i "dyb krise."

I så fald ville jeg ønske jeg var i "krise".

Spis lige brød til.