Læsetid: 2 min.

Ekspert: Drop fælles forældremyndighed

Politikerne er alt for optaget af middelklassens krav om individuelle rettigheder. Derfor har de vedtaget en håbløs lov om forældreansvar, lyder kritikken fra ekspert i familieret
30. oktober 2008

Drop det håbløse ideal om fælles forældremyndighed, umulige deleordninger og endeløs konfliktmægling. Hvis forældre ikke kan blive enige, så lad en dommer afgøre én gang for alle, om mor eller far skal have børnene som eneforsørger.

Sådan lyder det kontante budskab fra lektor i Familieret, Annette Kronborg fra Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet.

Opfodringen kommer i kølvandet på den ophedede debat om den nye forældreansvarslov, der siden den trådte i kraft for et år siden, er blevet mødt af hård kritik for at trække skilsmissesager unødigt i langdrag og lade børnene i stikken.

"Hvis far og mor bor sammen, må de gerne have fælles rettigheder. Men ellers er den ene inde og den anden ude," siger Annette Kronborg.

- Men på hvilket grundlag skal dommeren afgøre, hvem der skal have barnet?

"Barnets bedste. Når vi ikke kan bruge skyld, har vi kun barnets bedste som grundlag."

- Ender det så ikke bare med, at mor får barnet?

"Ikke nødvendigvis. Det kommer an på, hvordan hver enkelt familie har indrettet sig."

Ifølge Annette Kronborg er det store problem ved loven, at værdier er blevet skrevet ind i den:

"Der står, at børn har ret til to forældre, at man skal tage hensyn til barnets bedste og så videre. Og så er det op til folk selv at virkeliggøre det værdigrundlag."

Ifølge Annette Kronborg er et andet stort problem med forældreansvarsloven, at den lægger så meget vægt på individuelle rettigheder:

"Vi har en enorm stor middelklasse i Danmark. Vi vil have ret til at leve sammen eller gå fra hinanden, samtidig vil vi have ret til at se vores børn, når vi bliver skilt."

Problemet er, at der er to dagsordener, som støder mod hinanden i forældreansvarsloven:

"Vi kan ikke som samfund gøre begge dele. Du kan ikke i en lov for en gruppe af befolkningen - middelklassen - være heppekor og coach, mens du for en anden gruppe - underklassen - vil beskytte den svage og være myndighedsstat. Her sætter loven os skakmat."

Kritikere af den nye lov fremhæver, at sager kan køre i statsforvaltninger og ved domstole år efter år. Det er et problem som Annette Kronborg godt kan genkende:

"Konsekvensen er, at vi skal igennem lange retssager, for at få afgjort, hvem der skal have barnet," siger hun.

Annette Kronborg synes, det ville være dejligt, hvis lovgivningen afgør sager om forældremyndigheden, inden forældre skal igennem et opslidende sagsforløb

Kønskamp blokerer

Annette Kronborg erkender dog, at det nok ikke er særligt realistisk at få afskaffet loven:

"Det er meget svært, for så går kønskampen ind. Man kan jo ikke sige, at manden er ude, hvis han ikke er skyldig - det kan man ikke leve med politisk. Den stærkeste forestilling i vores samfund om retfærdighed er lighed, som vi kun kan definere i relation til individuelle rettigheder. Men lighed fungerer rigtigt dårligt i relation til forældreskab."

Om et par uger skal partierne bag loven mødes med justitsminister Brian Mikkelsen for at diskutere, om loven - eller vejledningen af den - skal ændres.

"Politikerne giver udtryk for, at kritikken af loven kommer bag på dem. Men at loven havde disse problemer, vidste man jo godt på forhånd," siger Annette Kronborg, som også bemærker, at enige folketing har vedtaget samtlige love på dette område siden 1980'erne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Kronborg foreslår at droppe den fælles forældremyndighed. Skal dette også gælde for samlevende par?

Det har altid været sådan, at et samlevende pars fælles forældremyndighed fortsætter automatisk, selvom de flytter fra hinanden. Der er ingen som blander sig i hvordan de indretter sig, med mindre de selv ønsker spørgsmålet taget op. Det virker lidt besynderligt, at blot fordi folk har underskrevet en vielsesattest, så skal barnet betragtes som en del af bohavet og "ejendomsretten" til det afgøres.

Barnets tarv er i næsten alle tilfælde at bevare kontakten til begge forældre og det støtter man bedst ved at behandle dem som ligeværdige, ikke ved at udvide skilsmissen mellem forældrene til en skilsmisse mellem barnet og den ene af forældrene.

Dennis Johansen

"Ekspert" ??? Aha. "Advokat", nåååh... på dén måde...! Hun skulle skamme sig!

Desuden er det "eksperter" som Annette Kronborg vi kan takke for at Nicole, datter af Dennis Rasmussen ikke kan få den omsorg fra sin far som hun nu, om nogensinde har brug for. Det har staten Danmark nemlig noget de kalder politi til at forhindre.

Beskæmmende!

Jens Sørensen

Citat af Annette Kronborg

”Respekten for relationen (samvær) bør ligge i, at retsordenen respekterer, at den primære omsorgsgiver vægrer sig mod en samværsordning. "

Altså at den primære omsorgsperson bestemmer ALT. Hermed er f.eks. myndighederne og samværsforælderen effektivt sat 100 % ud af spil.

Hvorfor skal vi skatteborgere betale for såkaldte eksperter som Annette Kronborg ?

At en "ekspert" kan påstå at det som udgangspunkt IKKE er i barnets interesse at have 2 ligeværdige forældre, er dybt chokerende.

Hvad kræves der egentlig for at blive kaldt ekspert ?

Dennis Johansen

Til orientering er "Nicole" den skambidte, fem-årige pige som på dramatisk vis blev mødt af politi og myndigheder, da de i aftes gik ind på Rigshospitalet for at få skiftet den lille piges forbindinger.

Kamphundene tilhører mor kæreste. Mor har ingen bid fra hundene. Deraf må man konkludere at hun intet foretog sig men kikkede blot på på mens hundene tog livet halvt af Nicole.

Flot gået mor!

Søren Lindegaard Larsen

Lad os spole loven frem og ikke tilbage til tilstande der ikke hører hjemme i Danmark i år 2008.

Danmark vil gerne være foregangsland - kig dog ud over egne grænser, eks. Australien og EU-landet Spanien - her er der tvungne deleordninger som fjerner enhver tvivl - og i modsætning til de slemme statistikker i Danmark er disse delebørn lige så velfungerende som børn fra intakte familier..

Tror heller ikke på, at der bag Lektorens ord ikke gemmer sig en skjult agenda - måske samme agenda der den seneste tid har været ført af profeministiske organisationer, med dagsordener der ligger langt fra ligestilling og børnenes tarv og fremtid - så de kan ligestilles socialt og velfungerende med børn fra intakte familier - for ikke at tale om kampen om puljeordningerne.

Der er som sagt penge bag alt - advokaterne der vil genskabe ulige kår - da der er en multiindustri i disse retssager og det er nemmere at føre sager hvis den ene part af køn har fortrinsret - fremfor der konsekvent var faste regler der af erfaring fra udlandet sidestiller disse børn - dette ville måske ændre klasseskel i Danmark.

Men desværre er der organisationer og bevægelser med skjulte dagsordener der med rød knyttet næve hellere vil kæmpe for egne behov frem for ligestilling og tanke på barnets fremtid.

Så en skrivelse fra Mødrehjælpen - der er jo ikke tale om statistikker der viser forbedringer for berettigelse af disse puljeordninger - ja 630 millioner skatteyderbetalte kroner - derimod viser al statistik, at de kvinder der havner i systemet bliver der som kontanthjælpsmodtagere end dog 20 år senere - uhyggelig tanke at dette er statsfinansieret ikke?

Men der er jo penge i, at "få" barnet - da pengene følger barnet - regnestykket er uhyggeligt og sætter disse enlige summasummarum i overklassen rent økonomisk hvis fripladser, boligtilskud, kontanthjælp, osv osv gøres op - mange direktører har end ikke samme indtægt efter skat!

Næ lad os rykke frem og ikke tilbage - lad der være konsekvent deleordninger, lad tilskuddene blive delt - så er der reelt ikke meget tilbage at slås om - og de stakkels advokater må søge nye græsgange - måske samme mark vi kan lade feministerne græsse med uddøde holdninger og propegandaer.

Dennis Johansen

Okay, hun er ikke Advokat, men lektor. Gør for så vidt ingen forskel. Hun er i lommerne på profeministerne. Det er nok for mig.

Søren Lindegaard Larsen

Ved godt hun er lektor - men der har på det sidste været en masse andet bestillingsarbejde som hendes også er - i tidligere tilfælde fra bl.a. advokat og mediator dybt indesluset i Dansk Kvindesamfund.

Desværre foreligger der ikke undersøgelser hvor vidt en del konflikter er med baggrund i Statsforvaltninger, domstole, skoler mv. manglende efterlevelse af gældende lovgivning.

Nok derfor det er så fandens vigtigt, at spole loven tilbage til hvor bhén blev brændt - politikere skulle jo helst træffe en beslutning inden der foreligger statistikker og undersøgelser - for så kunne det jo være alting forholdt sig anderledes, eks. ville det jo være sørgeligt hvis det kom frem at mødre er mere voldelige overfor børn end fædre - AL vold er uacceptabel - men åbenbart ikke i feministers øjne - se bare faderhuset!!

Jeg savner en samfundsmæssig perspektivering i Annette Kronborg`s synspunkter. Af en universitetsuddannet "ekspert" havde jeg forventet lidt mere end en værre gang "snik-snak".

Her er en kort udgave af hvad en person i hendes embede burde vide og kunne formidle.

I efterkrigstiden har kvinderne gradvist overtaget den traditionelle manderolle som arbejdstager. Samfundet har to måder at tilpasse sig til denne nye situation på:

1) mændene kan i samme takt overtage den traditionelle kvinderolle som omsorgsgiver

2) man kan få færre børn

I praksis har reaktionen været en blanding af 1) og 2). I Sydeuropa som er præget af traditionelle kønsroller har man "valgt" 2). I Italien er der nu halvt så mange piger på 4 år som for 30 år siden. Teknisk set kaldes dette for "demografisk kollaps". I bl. a. Skandinavien, England og USA hælder man mere til 1). Fænomenet kaldes for den "nye far".

Det som Anette Kronborg slår på tromme for er ikke den "nye far", det er den "fraværende far". Han fører med usvigelig sikkerhed til det "fraværende samfund" som vi ser konturerne dukke op af i store dele af Europa.

Kære Annette.
Jeg mener at det er meget problematisk at du udtaler dig om barnets tarv udelukkende udfra et juridisk perspektiv (det er jo på det område du er ekspert), da barnets tarv er en psykologisk opgave. At påstå at en så nøgtern fremgansmåde som bare at skille den ene forælder fra barnet vil være vindende, er altså temmelig langt fra virkeligheden.

Den ene forælder skal da kun dømmes ude hvis de ikke magter forældreopgaven, de skal da ikke bare dømmes ude som udgangspunkt.

Forestil dig scenariet hvor du skal i retten om at blive forælderen for dit barn fremover, eller du skal miste enhver kontakt. MENER DU IKKE AT DETTE SCENARIE ER TEMMELIG FATALT OG UNØDVENDIGT? Og hvor meget tror du vil blive baseret på sandheden i retsagen, hvis du tager i betragtning at du kan miste alt hvad du elsker og har et ansvar overfor; hvem tror du ville føre en fair retssag? Hånden på hjertet, nok ikke særlig mange. At lave enten eller løsninger giver slet ingen mening i dette system, da forældremyndighedssager ikke er så enkle som de lyder.

ALt dette skal handle om barnets tarv og intet andet. Men kan du virkelig sige at barnet er tilgodeset ved kun at give dem én forælder, og virkelig mene det? Børnene skal ikke ofres fordi det kunne passe ind i en juridisk ramme.
Sager om børn bliver aldrig nemme, og skal aldrig være nemme, da alt skal være med i overvejelserne når deres ret skal tilgodeses.

Barnets tarv er at have en mor og en far. At mor og far har svært ved at leve sammen, må og skal aldrig nogensinde gå ud over vores børn.

Jeg kunne da aldrig aldrig drømme om at min datter ikke skulle se sin mor halvdelen af tiden hvis jeg havde ene forældremyndighed og kunne træffe beslutningerne. ET BARN HAR BRUG FOR TO TILSTEDEVÆRENDE FORÆLDRE.

Du har sikkert ment artiklen anderledes end den fremstår, hvilket jo godt kan ske engang imellem. Men jeg mener virkelig at man skal tænke hårdt over hvad ens børn har brug for, og det er bestemt ikke at fjerne den anden forælder; tværtimod.

Jura kan ikke løse dette problem, det kan kun gensidig respekt forældre og køn imellem.

Hvis vi ønsker vores børn det bedste, så er det at nedtone konflikterne, og lade følelserne blive erstattet af fornuft inden vi træffer beslutninger.

DETTE ER GÅET ALT ALT FOR LANGT OVER GRÆNSEN. DET KAN VI IKKE BYDE VORES DEJLIGE BØRN.

Anette Christensen

Vi diskuterer ud fra forskellige præmisser.

Det er primært mænd, der er interesserede i at gøre den aktuelle debat om en evt. ændring af forældreansvarsloven til fordel for de udsatte børn, til en kønskamp.

Det er også logisk nok, for det er bare så hulens svært at argumentere fornuftigt for, at de udsatte børn skal lades i stikken. Helt imod barnets tarv.

Det værste omsorgssvigt et barn kan udsættes for er, når en elsket forælder pludselig viser sig at være en skræmmende fremmed, som handler uforudsigeligt. Enten ved vold, misbrug eller anden angstprovokerende adfærd. Det er umuligt at være uenig i det.

Når man(d) har besluttet, at det er en kønskamp, så er det usmagelige argumentet om, at fædre har ret til at slå mor (i afmagt) pludselig spiseligt for en hel række debattører. Endda rimeligt.

Man kan også påstå, at mødre helt uberettiget tager på krisecenter i stort set alle tilfælde, og dermed lukke øjnene for de faktiske kendsgerninger. Nemlig at mindst 28.000 kvinder udsættes for vold af deres mand/samlever årligt. Tallet er baseret på anmeldelser og er måske lavt sat.

Det er faktuelt ikke 28.000 mænd, der udsættes for vold af deres hustru/samlever.

Man kan agitere for, at krisecentre skal oplyse voldelige fædre om mødre og børns opholdssted med argumentet om, at når nu samfundet ikke vil straffe falske anklager, så skal mænd selv have lov til det. Med mere vold.

Man kan postulere, at voldelige mænd er gode fædre, som blot har ladet deres afmagt løbe af med dem. På trods af enhver dokumenteret viden om vold i parforholdet..

Når det hele er en kønskamp, så er det derfor acceptabelt og endda ønskeligt, at voldelige, misbrugene, angstprovokerende fædre skal have alenesamvær med børnene. Uden at der stilles krav om, at han skal gå i behandling forud. Selv om man ved fra børn, der har været vidner til vold i parforholdet, at de er evig angste og må lægge øre til fars trusler om mere vold, mord eller selvmord

Mor og børn holdes i et jerngreb. Undersøgelser viser med alt ønskelig tydelighed, hvad det gør ved et barn. Medfølelsen med disse børn forsvinder i den blå luft, fordi det er en kønskamp.

Disse fædre skal have samvær med deres børn på lige fod med alle de gode, omsorgsfulde fædre.

Dermed nedgør man(d) det helt, helt store flertal af mænd, og de trækkes ned på niveau med de objektivt set dårlige fædre. Rare fædre bliver ved omvendt argumentation dem, der vil lide under en lovændring. Mod enhver fornuft og rimelighed.

Men fordi det er en kønskamp er det legitimt at påstå, at ingen kan og vil skelne.

Anstændighed forsvinder også. Det er helt i orden at en lille gruppe børn (og deres forældre, det være sig mor eller far) lider, fordi loven ikke kan beskytte dem mod dårlige fædre og mødre. Da det er en kønskamp, så handler det jo om flertallet af mænd. Som aldrig vil få problemer med en lovændring. Statistik eller ej. Men intet må ændres.

Myter kan kolporteres mod bedre vidende og bliver helt acceptable sandheder. Man kan f.eks. påstå, at hvis loven ændres, så vil det medføre, at der efter hver skilsmisse og samlivsbrud bliver eneforældremyndighed til mor. Og alle tror på det!

Men realiteterne er, at det ikke bliver sådan og at det heller ikke var sådan før. Realiteterne er, at mor fik eneforældremyndighed i 75% af de få tilfælde, hvor samarbejdet gik i hårdknude, og sagen endte i retten. Begrundet i at mor oftest havde varetaget hovedparten af omsorgen.

Realiteten er, at det drejer sig om under 10% af tilfældene af samlivsbrud/skilsmisse og således om mindre end 4000 forældrepar. Resten beholdt også tidligere fælles forældremyndighed.

Der er ændringer i familiemønstret i disse år. Den statistiske skævhed i bopælsret ved skilsmisse/samlivsbrud kan tænkes at ville ændre sig pga af det helt dominerende flertal af gode, omsorgsfulde fædre.

Det er forkert, hvis en voldelig, misbrugende, angstprovokerende far får bopælsret og fælles forældremyndighed over børnene. Men når det er en kønskamp kan det påstås, at det også vil berør flertallet af mænd, hvis de dårlige fædre udelukkes herfra.

Når det hele er en kønskamp, så er det pludselig også acceptabelt at udelukke kvinder fra debatten. Det er acceptabelt at dæmonisere hele kvindekønnet som værende utroværdige, løgnagtige, manipulerende mv. Kun enkelte mænd synes, at det er en uværdig debattone.

En lovændring, der tilgodeser de udsatte børn vil på ingen måde berører alle de elskelige fædre, som ikke ved alt det gode, de vil for deres børn. Javist, i ethvert samarbejde forældre imellem skal der sluges kameler fra begge sider. I ægteskabet/samlivet og især hvis det ikke går, og bruddet er en realitet.

Men realiteten er også, at fælles forældremyndighed er ubrugelig uden et minimum af fælles forståelse for det enkelte barn, det enkelte barns tarv og situation.

Fælles forældremyndighed kan kun være en glæde, hvis man kan forhandle om sine holdninger og meninger, ikke hvis man overhovedet ikke kan tale sammen. Så er det tværtimod en hæmsko for barnets udvikling og gode forhold til begge forældre.

For så skaber fælles forældremyndighed enorme konflikter, som barnet ikke kan undgå at blive en del af. Evindelige tovtrækkerier, retsager, Statsforvaltningssager til skade for alle parter og ikke mindst for børnene.

Fordi det er en kønskamp, så handler det ikke om børns tarv, men om magt over børnene.

Forkerte oplysninger, usandheder og myter, der udfordres udløser en sand hetz med beskyldninger, skældsord, ondskabsfuldheder, tilnærmelsesvis trusler. Legitimt, fordi det er en kønskamp.

Og ja, jeg ved det: Jeg er idiot! For jeg har jo ikke forstået en dyt at det hele. Det drejer sig jo ikke om de få udsatte børns tarv – det er en kønskamp!

En stor tak til Dennis Johansen og Hans Hansen.
Med det menneskesyn i har og den måde i sætter jer selv i centrum uden at tænke på børnene, men udelukkende kønskampen for kampens skyld, må vores vej til at få ændret loven, være blevet lettere.
Og Dennis. Jeg kender også sagen fra Bornholm. Prøv selv at undersøge det før du udtaler dig.

Hej alle kvinder og mænd.

Jeg har tænkt på at starte en hurtigt lille debat omkring de ting vi kan blive enige om er bedst for vores børn: Meld endelig ind med flere ting.

1) Som udgangspunkt er to forældre bedre end én (hvis vi konkluderer at der er tale om almindelige mennesker der kun ønsker det bedste for deres børn, og lever efter det ønske).

2) Som udgangspunkt skal barnet have rimeligt samvær med samværsforælderen (nok til at der er tale om en forælderrolle og ikke en rolle som legeforælder). - Geografisk afstand betyder naturligvis noget i forhold til niveauet af samvær.

3) Som udgangspunkt er det godt hvis begge forældre har en juridisk ret over barnet (forældremyndighed). Hvis vi igen konkluderer udfra normale omsorgsfulde forældre.

4) Som udganspunkt skal de der begår vold i behandling og dømmes ude indtil det vurderes at de er egnede og i balance til igen at have en rolle som forælder (der skal dog være en begrænsning, så disse episoder er enkeltstående og ikke gentagne for at dette gælder).

5) Som udgangspunkt skal forældre der begår overgreb fjernes fra deres børn.

6) Som udgangspunkt skal forældre der anklager den anden forælder for vold, overgreb og lign. kun for at skade den anden, straffes for det (vi taler i de situationer hvor man med sikkerhed ved at det ikke er rigtigt).

7) som udgangspunkt skal forældre der har fremprovokeret forældrefremmedgørelse i forhold til den anden forælder overfor barnet, stå til ansvar for det, da det er meget utænkeligt at et barn (hvis den fremmedgjorte forælder er "normal" og omsorgsfuld), selv vil få en idé om pludselig at hade denne forælder. Det kommer et sted fra. De bør derfor indkaldes til et møde, og forstå hvad forælderfremmedgørelse gør ved et barn.

8) Som udgangspunkt skal alle forældre forstå at de hver især kun har leveret 23 af 46 kromosomer i barnets celler (23 par), hvilket betyder at barnet er lige præcist halvt deres mor og halvt deres far; men de er naturligvis deres egne når alt kommer til alt.

9) Forældrene skal have respekt for deres børn som mennesker og ikke ejendele. De skal derfor altid have denne respekt i tankerne når de beslutter på børnenes vegne.

Dette var bare nogle enkelte ting som jeg selv mener er vigtige i forhold til denne debat. Jeg er klar over at det er meget sort/hvidt sat op, og at mange nuancer ikke er medtaget. Men som udganspunkt, hvor stor uenighed er der så i punkterne?

Min pointe er, at finde ud af om os "normale" mennesker ikke er mere enige end uenige på tværs af køn. Hvis vi derfor kan nærme os nogle fælles mål om enighed, så er vi nået langt.

Når alt kommer til alt, så tror jeg at alt dette kommer til at handle for meget om de mennesker der ikke ved hvordan man skal være en omsorgsfuld, kærlig og tillidsfuld forælder, og så bliver det her kampen fortsætter. Lad os i stedet prøve at tage udgangspunkt i os ganske "normale" mennesker der kun ønsker vores børn det bedste i verden. Lad os se om vi ikke alle har en fornuftigt holdning til almindelige issues.
Jeg vil igen gøre opmærksom på at det er meget firkantet sat op, men det handler bare om nogle store rammer.

God weekend:-)

Bliver kvinder først feminister den dag de flytter fra manden. Har det noget med såret forfængelighed at gøre. Hver gang en kvinde ytrer sig om loven er hun feminist. Hver gang en mand har lavet en undersøgelse henviser i til ham. Det er da kønskamp så det forslår.
Der er mange forældre som finder ud af det. Godt for det. Men der er stadig ca 10% som ikke kan. Man kan ikke løse det ved en lov. Tværtimod. Sager behandlet og afsluttet før 1.10 07 bliver nu rejst igen. Mange børn har været i klemme. Det starter nu forfra. I sager hvor konflikten er så stor, at de må flytte langt væk fra hinanden, dømmer man nu fællesforældreret. Til gavn for hvem? Alene det at en sag om forældreret kan rejses igen og igen, uden der foreligger nyt i sagen gør, at børnene ikke har nogen sikkerhed. Hvad ville der ske med vores samfund hvis alle sager kunne det.
Børn har fået høringsret. Ja tak. Hvis det passer Statsforvaltningerne at give dem det.
Fint nok at pressen undersøger hvor mange børn der beder om disse samtaler. Man kunne vel samtidig undersøge hvor mange af disse børn der reelt får disse møder. Så ser tallet anderledes ud.

Martin. Jeg er meget enige i meget af det du skriver.
Langt den overvejende del af forældre finder selv ud af det, til gavn for børnene. Men der er altså en rest som ikke kan. Og endnu engang. Dem beskytter loven ikke.

For det første. Jeg er ikke familievejleder men vejleder. For det andet. Jeg har intet med Dansk kvindesamfund at gøre. Grunden til jeg deltog i det møde var en invitation fra anden side.
Nej Statsforvaltningerne har ikke lært at håndtere loven. Dette tror jeg aldrig de kommer til. Rigtigt. De kunne heller ikke efter den gamle lov.
Det viser bare mig at mange sidder som små konger og dronninger og skalter og valter som det passer dem.
Jeg mener ikke der er brug for en evaluering. Jeg mener at der allerede på nuværende tidspunkt er nok til at folketinget tager ansvar over for de ca 10% som er i klemme.

Ja helt klart. Jeg ønsker loven fra 1996 tilbage. Det er den eneste lov som beskyttede børnene og lænede sig op af Børnekonventionen.
Hvis det er lovens intention at hjælpe disse børn hvorfor sætter man så ikke begrænsning på hvormange genge en sag kan rejses. Hvorfor skal man nu kunne dømme fælles forældreret. Det er jo netop det der forstærker konflikten.

Hans jeg ved ikke hvilke feminister jeg omgås. Er det for meget forlangt at du oppe i dit hovede måske kunne tænke at det er de udsatte børn jeg prøver at hjælpe. Jeg hjælper altså også mange fædre.

Det er i orden Hans. Ved godt de har skrevet det men så det først for sent.
Jeg mener der er nok til man fjerner dele af loven på nuværende tidspunkt.
Som tanken var at loven skulle evalueres i 2011 er for mig at se helt urealistisk. Alt for mange børn bliver ødelagt inden da

Hans jeg har sager liggende fra hele landet. Ikke kun udsagn, men skrivelser fra Statsforvaltninger, psykologer. Retsudskrifter. Jeg kan helt klart se en forskel fra 1.10.07. Mange flere børn er kommet i klemme.Det kan jeg ikke være den eneste der kan se. Den værste del for disse børn er fælles forældreret og 7/7. Dette ville det ikke være hvis forældrene kunne sammen. Men det kan du altså ikke lovgive dig til.

Hej Jens.
Det er rigtigt at der skal ydes en særlig indsats for dem der bliver ramt af lovens bagside.
Det der er vildt svært er, at stille rammerne op så et absolut minimum vil blive ramt af lovens konsekvens.
Jeg håber og tror på, at ved en ændring af vejledningen, så kan der blive sat det rigtige grundlag for en rimelig lov op; men hustlerne, løgnerne og voldsforbryderne er altid svære at holde tilbage med sanktioner, så det vil være ærgeligt at formulere forringelser for et stort flertal, på grund af de få der ikke magter deres forældreopgave.

Ifølge Bauserman´s meta-analyse kan konflikten faktisk holdes nede ved fælles forældremyndighed (statistisk naturligvis), men det betyder selvfølgelig ikke at det gælder i alle tilfælde. Men i udlandet har der været tendens til at forældrene øgede samarbejdet, når der ikke fandtes en forældremyndighed at kæmpe om. Men igen, der er ingen tvivl om at nogle vil blive ramt; det vil ske uanset hvordan loven bliver strikket sammen.

Men det er en håbløs situation, for det er generalisering der skaber grundlaget for loven, samtidig med at det er individuelle sager der er formålet med loven.
Spørgsmålet er, hvem skal sætte standarden for hvor generaliseringen skal fastsættes? Det kan være flertallet der godt kan finde ud af deres opgave, men nu risikerer at blive ramt af et mindretals udu - da loven vil blive generaliseret udfra dem, eller loven kan blive generaliseret udfra den store masse der kan finde ud af det, hvorefter konsekvensen vil være, at nogle børn vil komme i klemme her.
Kort sagt: Nogle bliver ramt eller straffet på bekostning af nogle andre; det er det der gør situationen ganske forfærdelig of urimelig overfor de børn det hele burde handle om.

Så det bedste råd jeg kan give er, at forældrene skal stoppe deres egocentriske tilgang til debatten, og gøre noget godt for deres børn. Men jeg er jo godt klar over at træerne ikke vokser ind i himlen;-)

Men det er vigtigt at debatten er igang, vi skal bare holde fokus.

Nyd weekenden

En ting man kunne gøre her og nu var, at for at kunne rejse en sag igen ved domstolene , skulle et udvalg af experter vurderer om der var nye tiltag der bevirkede at en tidligere dom kunne ændres. Dette ville beskytte mange børn. Dette kunne nemy skrives ind i loven.

Jeg har eksempler på en far der gentagne gange fortæller moderen og barnet at han bliver ved med at sende sagen i retten til barnet fylder 18. Den skal nu for for 5. gang. Hvordan tror du det barn har det.

Hans.
Du argumenter godt for sagen. Jeg er fuldstændig enig i at der skal noget konkret (statistik eller lign.) på bordet før at man ændrer loven; ellers bliver den ændret uforsvarligt og uden dokumenteret grundlag.

Jeg må erkende at jeg selv har været systemet igennem, og virkelig også har fået én over nakken (dog har jeg også mødt retfærdighed og håb om forbedringer). Men der er ingen tvivl om at mange sager bliver afgjort på uvidenhed; men hvor er det også et håbløst system. Det er en umulig opgave de stakkels mennesker i forvaltningen står overfor, da de har et brev og et par timer til at tage stilling til Vores børns fremtid i. Samtidig skal man tage højde for at de jo har svært ved at se om folk lyver eller ej. Så de sidder selv med en rigtig lorteopgave, som de garanteret også helst selv var foruden. Så problemet er først og fremmest at der opstår problemer mellem mand og kvinde som ikke kan finde en løsning, og derefter bliver samfundet involveret.
Men jeg synes absolut ikke at systemet er rimeligt, tværtimod, så har jeg selv mærket bagsiden af generaliseringen. Og min sag var ovenikøbet enkel, da der aldrig har været beskyldninger om hverken det ene eller det andet, men kun om størrelsen af samvær. Idag har jeg dog selv en riemlig normal aftale. Men systemet er absolut ikke skudsikkert.

Men hvad gør vi?

Jeg tror både mænd og kvinder skal blive bedre til at tage afstand fra de af vores eget køn der skaber alle disse problemer.

Så jeg håber at alle kan blive enige om, at almindelige forældre der elsker og beskytter deres børn, skal dømmes inde og ikke ude af samfundet.
Der skal derfor sættes nogle straframmer og sanktioner op for de der begår vold, overgreb, lyver, bedrager osv. osv. Og så kan alle os andre ganske "normale" mennesker og forældre give vores børn det de har brug for.

Men igen, jeg ved godt at træerne ikke vokser ind i himlen:-)

Hans.
Godt argument. Du har ret i at ingen må opgive denne kamp for vores børns rettigheder . De fortjener alt hvad de kan få i denne verden. Og samtidig skal voksne mennesker også behandle hinanden anstændigt og ikke prøve at miskreditere andre for egen vindings skyld. God opdragelse, fornuft og respekt for andre, er noget af det vi lærer vores børn, men en del voksne kunne også godt have brug for at komme turen igennem igen;-)

Selvfølgelig skal de ikke være tilknyttet andre organisationer. Så ville hele ideen falde til jorden.

Med hensyn til enkelt sager har jeg lidt svært ved at bringe dem ind i debatten. Det kunne jo være noget jeg bare skrev. Men selvfølgelig har jeg dokumentation på det. En dokumentation jeg bruger for at ændre loven.

Nej du kan ikke vide om moderen skal ha den fulde forældreret. Men i dette tilfælde burde hun. Barnet går ugentlig til psykolog alene betalt af moderen. Hun kan ikke få tilskud da der her er tale om psykisk vold og ikke fysisk. Disse psykologbesøg er også affødt af samkvem som hun ikke ønsker.

Der er her også tale om gentagne fogedbesøg, fordi faderen ikke udleverer barnet. Disse har indtil været omkostningsfrit for faderen.

Det er disse fædre jeg mener skulle ud på en øde ø. Disse fædre er med til at skade de gode fædre som findes.

Jens.
Det er lige præcis det der er kernen; at ingen må dømmes ude pga. udu fra andre. Hver sag er en ny sag med et nyt udgangspunkt, og derfor skal der lovgives derefter.

De der handler uhensigtsmæssigt skal ikke straffe alle andre fædre eller mødre ved forestillinger om at deres sag er magen til, for det er den med garanti ikke. Nye mennesker, nye problemer. Derfor en objektiv lov der ikke dømmer på forhånd.

Vi kommer tættere og tættere på enighed i nuancerne:-)

Hans.
Du har ret i at der skal være sanktioner mod de der "mis"bruger loven på det skammeligste. Finder man ud af at nogle har løjet for at fremme deres sag, så skal det være dem der bliver straffet; hvilket betyder myndighed til den anden forælder. Det skal man gå meget mere op i. Det er for nemt at indicere forfærdelige ting og slippe afsted med det. For det er afgjort ikke barnets tarv, da sagen omkring barnets tarv kan være baseret på en løgn; og de der skader barnet må umuligt blive belønnet for det.

Så voldsforbrydere og løgnere er ikke et aktiv for deres børn, og må derfor skubbes i baggrunden, så børnene kan få kærlighed og tillid tilbage i deres liv.

Det kan ses så enkelt: Børn stopper sjældent med at elske deres forældre, de stopper bare med at elske sig selv når forældrene gang på gang træder ved siden af.

Det er en vigtig debat, og vi kommer tættere og tættere på at finde nogle fælles værdier.
Jeg ville ønske at flere kom på banen med gode synspunkter, så politikerne kunne få en masse objektiv input før der bliver truffet beslutninger i den ene eller anden retning.

Men vi gør jo også alt dette af kærlighed til vores børn, men naturligvis også for retfærdighed i samfundet generelt; de bliver jo også voksne på et tidspunkt;-)

thomas andersen

Det er egentlig utrolig hvordan mange kommentarer her betegner modstand mod loven om fælles forældremyndighed som feministisk. Det er en automat reaktion, når man har argumenter imod at forældre SKAL have fælles forældremyndighed, så er man straks feminist. Som jeg læse Anette Kronborgs argumenter er der intet kønspolitisk i det. Hun siger "Drop det håbløse ideal om fælles forældremyndighed, umulige deleordninger og endeløs konfliktmægling. Hvis forældre ikke kan blive enige, så lad en dommer afgøre én gang for alle, om mor eller far skal have børnene som eneforsørger". Hun nævner "mor eller far" .. og deri ligger 100% tydelig ingen preference for et bestemt køn. Den nye lov har sat "lighed mellem kønnene" over "barnets tarv" efter min mening. Det handler om "Når forældre IKKE kan blive enige, og ikke de sikkert 95% af tilfældene hvor man er enige. Der er nemlig tilfælde hvor det er at foretrække at det er kun den ene af forældrene der har forældremyndighed, istedet for evigt tovtrækkeri mellem 2 mennesker der af mange grunde kan være dybt uenige om deres barn. De vil slide i barnet og forsøge konstant at maniopulere og påvirker barnet, for at få "deres" syn igennem. Det er ødelæggende, ikke mindst for det stakkels barn. For mange børn er det bestemt en fordel også at de har deres daglige base 1 sted, og det er derfor en god ting at der er en skæv deleordning. Man skal for sit barns tarv sluge nogle kameler efter en skilsmisse, og det har mange mænd nok svært ved at klare. De burde se bort fra deres egne individuelle interesser om mere samvær og evt. forældremyndighed hvis det gør livet bedre for deres barn. Det samme gælder kvinder. Jeg har oplevet disse ting selv og er blevet mere og mere overbevist om at den nye lov IKKE er i børnenes interesse. Desværre.

Thomas hvor har du ret. Jeg er gentagne gange blevet beskyldt for at være "feminist" eller læne mig op ad feministiske kvinder. Tidligere er jeg blevet beskyldt for at være kommunist. Alt dette pga mine holdninger. Folk som kender mig kan bestemt ikke nikke genkendende til det, men er mine holdninger og livssyn ensbetydende med jeg tilhører disse to kategorier må jeg vel erkende det. Men så er jeg da stolt af det.

Jens Sørensen

@Jens Andersen

Jeg kan forstå at du stort set er enig i Martins' 9 punkter fra hans tidligere indlæg.

Derfor er du jo meget enig i Hans' og min egen holdning.

Til gengæld er du dybt uenig med Anette Christensen og hendes meningsfæller.

Jeg ved ikke hvor meget du har fulgt debatten på de 3-4 andre tråde, her på Information om samme emne.
Her vil du se, at Anette C. konstant manipulerer og fordrejer andres indlæg. Tit bliver man refereret og beskyldt for de direkte modsatte holdninger end man har beskrevet i sit indlæg.
Bla. er såvel Hans som jeg selv blevertciteret for at vi synes at vold mod kvinder er OK. Dette på trods vi begge i det uendelige har skrevet det modsatte med store bogstaver.
Det er dybt frustrerende, fordi det ødelægger enhver debat.

Hun svarer aldrig på argumenter. Langt de fleste er direkte en del af Martin's 9 punkter. Mange er dybt logiske som f.eks. om man skal overholde loven, aftaler, resolutioner. Skal falske anmeldelse for vold / incest have konsekvenser ?
Sanktioner mod samarbejdschikane.

Aldrig noget svar.

Derimod en masse fornærmelser og bevidste fordrejninger af meninger/indlæg.

Og Martin R.
De 9 gode punkter du har stillet op får du aldrig Anette C. til at sige god for.
Det har både Hans, jeg og andre prøvet gennem lang lang tid.
Tværtimod vil du blive kaldt kvindehader,beskyldt for at beskytte voldelige fædre, modsætte sig barnets tarv osv. osv.
Velkommen til debatten.

Jeg mener at enhver sag skal tages op som enklet sager.
Hverken moderen eller faderen skal som udgangspunkt være bopælsforældre eller have ret til ene-forældremyndigheden.

Sagen skal dybest set behandles kønsneutral med udgangspunkt i hvad der er bedste for barnet.

Når man har denne mening er man(d) kvindehader hvis eneste motiv er kønskamp.

Hvis man derimod, som "Anetterne" og flere andre, mener at moderen altid skal have såvel bopælsadressen og ene-forældremyndigheden, ja
så er det ikke et udtryk for kønskamp, men kun om at værne om barnets tarv.

Prøv at læs de andre tråde.
Der er flere links/citater fra rabiate feminister.

Det skal lige siges at fra "vores" side har vi indrømmet at der dårlige fædre. De skal selvfølgelig
på samme måde som dårlige mødre, også sanktioneres, hvis de udøver samarbejdschikane.

Men når det påstås at moderen per definition alene og per automatik skal have alle rettigheder, og dermed diktatorisk bestemme f.eks, niveauet af samvær, har det været vigtigt at påvise, at der også findes dårlige mødre. Netop for at understrege at disse sager IKKE kan afgøres ud fra en kønsmæssig synsvinkel. Derfor er der mange links der beviser at mor ikke altid er den bedste. At "modparten" ligeledes refererer til links, der viser at der også er dårlige fædre er egentlig uinteressant, idet vi jo HAR indrømmet at der findes dårlige fædre.

Tonen kan være lidt hård, men når man aldrig får svar og på samme tid bliver skudt en masse holdnnger i skoene, bliver man altså lidt frustreret.

Alt dette for at sætte debatten / tonen lidt i kontekst
og med håb om at mange flere vil bruge tid på denne debat, der alt for længe har været styret af kræfter, der kun ser tingene fra moderens synsvinkel.
Barnet og faderen.....who cares.

Hvert tredje drab i 2008 skyldes jalousi. Der er i 2008 begået drab på børn grundet fælles forældreret og samkvem. Selvfølgelig skal disse personer der udfører det straffes. Men de hovedansvarlige er de politikere der har vedtaget loven. Vi har altså en gruppe mennesker der er så udsatte så loven for dem kun gør det værre.

Jeg er da enige i mange af de 9 punkter. Når det drejer sig om "almindelige" forældre. Jeg har da på intet tidspunkt givet udtryk for at det ikke er optimalt når alle kan finde ud af det. Men men men. Stadig er der tilfælde hvor dette ikke lader sig gøre. Det tror jeg også du ved. Her kan du altså ikke lovgive. I disse tilfælde må barnet ha een base. Alt andet er ødelæggende.

Om Anette. Jeg er enige i meget af det hun skriver. Tror hendes holdninger og mine ligger rimeligt tæt. Netop at børn ikke har krav på to forældre men derimod et liv.

Jens Sørensen

@thomas

Du skriver:

"Som jeg læse Anette Kronborgs argumenter er der intet kønspolitisk i det. Hun siger "Drop det håbløse ideal om fælles forældremyndighed, umulige deleordninger og endeløs konfliktmægling. Hvis forældre ikke kan blive enige, så lad en dommer afgøre én gang for alle, om mor eller far skal have børnene som eneforsørger". Hun nævner "mor eller far" .. og deri ligger 100% tydelig ingen preference for et bestemt køn."

Ja det lyder kønsneutralt. Men Annette Kronborg har før udtalt at kvinden bør have forældremyndighen ved en sklismisse.
Det kan vel ikke siges at være kønsneutralt.
Jeg vil kalde det kønskamp så det batter.

Hvad synes du om Martins 9 punkter ?

Konfliktmægling i den nuværende form er direkte konfliktoptrappende. Bopælsforældreren kan ganske enkelt optrappe konflikten, hvorved myndighederen gør som du foreslår, nemlig går ind og giver den ene part ( læs bopælsforældreren)
eneret over barnet. Også selvom det er bopælsforælderen der bevidst har optrappet konflikten.

Selvfølgelig kan fælles f rældremyndighed fungere.
Det kræver ganske enkelt at konfliktniveauet kommer ned, hvilket under alle omstændigheder er til barnets fordel.
Og konfliktniveauet vil automatisk falde drastigt vil samarbejdschikane blev sanktioneret. Dette kunne f.eks. ske gennem et forældre-klippekort.
Hvis den part udviser konfliktskabende adfærd får vedkommende et klip i kortet.
Ordningen skulle være hurtig og effektiv, hvor sagsbehandleren selv "klippede" i kortet.
"Klippet" skulle selvfølgelig kunne ankes. Men med den risiko at hvis "klippet" var OK, risikerede anke-forælderen endnu et klip.
Yderligere kunne dårlige sagbehandlere kurtigt kunne identificeres, nemlig hvis deres "klip" / beslutninger ofte blev omstødt i forbindelse med en anke.

Sanktionen per klip skulle som udgangspunkt være den samme over hele landet.
Dette ville lynhurtigt få samarbejdet til at fungere.

Helt ærligt, hvor mange ville parkere lovligt hvs man vidste at man ALDRIG kunne få en P-bøde ?

AK løsning er den dårligste for barnet, idet barnet i endnu flere tilfælde vil miste kontakten til den anden forældre. Det skal man da ikke være einstein for at forestille sig.

Jens Sørensen

@Jens

Du skriver:

"Stadig er der tilfælde hvor dette ikke lader sig gøre. Det tror jeg også du ved. "

Jamen jeg er helt enig.
Lovens tekst er selvfølgelig et udgangspunkt.
Hvis det viser sig at den ene forældre IKKE er egner som forældre, skal der selvfølgelig besluttes noget specielt i denne forbindelse.
Det kunne være begrænset samvær, eller intet samvær. Det kunne være, som du skriver at barnet kun skal ha' een base.
Men det vigtigste er at sagen har været behandlet specifikt af MYNDIGHEDERNE.
At myndighederne har hørt begge parter, har vurderet helt konkret i hvert enkelt tilfælde.
At man IKKE tager hensyn til køn.
Man skal kun vurdere de elementer der konkret har betydning for barnet. F.eks. skal evnen og viljen til samarbejde værdsættes og ha' en vigtig betydning for sagen.
Hvis myndighederne derimod vurderer at den ene forældre ikke er indstillet på samarbejde, burde dette tælle mod forælderen.

Jens og i øvrigt også thomas; kan i tilslutte jer dette ?

Nej Hans det gør jeg ikke. Mor fik lang fængselsdom grundet voldelig far lige pludselig fik del i forældreretten og udvidet samkvem.

Jo det er den, men hvorfor ville hun ikke lade den ene far få mere tid sammen med barnet. Citat: Hun var bange for den yngste søns far, som var voldelig og drikfældig og som efter nogen tids adskillelse havde haft succes med at kræve normalt weekendsamvær.

Jeg forsvarer på ingen måde det hun har gjort. Det er grusomt og hun kan ikke straffes hårdt nok. Men min pointe er at jeg er bange for vi kommer til at se flere af den slags sager.

Nej det er da ikke i uskyldige fædres interesse. Men da heller ikke i uskyldige børns.

Jeg fik for 14 år siden forældreretten over min datter. Hun er nu snart 19. Dette skete efter den gamle lov.

Jeg har aldrig nægtet moderen samkvem. Hun kunne få det hun ville ha. Vi lod vores datter bestemme. Hun har gennem de sidste 13 år set moderen ca 1 til 2 gange om året. Det var hendes valg. Jeg har en kanon datter. Men også rosende ord til moderen. På trods af hendes og min uenighed i mangt og meget valgte vi begge at lade datteren bestemme. Lade hende få ro. Se det skulle mange flere gøre i dag istedet for at bekrige hinanden til skade for børnene

Jens Sørensen

@Jens

Hvis moderen i den frygtelige artikel havde 2 valg :

1. Acceptere samvær med faderen, der
efter myndighedernes bedømmelse, var egnet
til samvær.

2. Dræbe sine børn.

Hvilken mulighed er til barnets bedste?

Moderens valg viser med al tydelighed at moderen IKKE har været i stand til at varetage barnets tarv.

I øvrigt Jens, Du finder IKKE et eneste ord om øget samvær i den nye lov.
Så ovennævnte eksempel er baseret på en allerede eksisterende lovgivning.

Selvfølgelig ved jeg da godt hvad der er til barnets bedste.
At myndighederne (statsforvaltningen) har bedømt egnetheden, kan jeg ikke bruge til noget.
Jeg hører til dem som mener at mange af de folk som sidder der ikke er egnede til deres arbejde. Et synspunkt jeg bestemt ikke lægger skjul på.
Nej du finder ikke noget om øget samkvem men du finder at børn nu kan høres. Problemet er bare at det ikke er altid de får disse møder. Dette er forskellen fra den gamle lov.
Dømmer man øget samkvem nu burde den del sikre børnene

Søren Lindegaard Larsen

Att: Martin Rose.

Så din dejlige saglige og yderst relevante debat.

Som samværsforælder der månedtligt opretholder samvær trods afstand på mere end 100 km hver vej med en årlig udgift på ca. kr. 24.000 kr efter skat vel og mærke forbundet dermed samt ca. 150 timer på landevejen om året - samt ikke mindst tabt arbejde/overarbejde forbundet dermed - et samvær der er opretholdt i hensynet til barnet og aldrig en eneste gang i årevis misligholdt, uanset vejr og vind.

Skal vi efter dit Punkt 2 rammes? - da afstanden pludselig skulle have betydning - dette kunne skabe en travlhed hos diverse flyttefirmaer - samt ikke mindst en flytning af kvinder fra øst mod vest og omvendt - ikke alene vil vi gerne beholde vor dejlige fynske kvinder ; ) - men hvordan skal jeg forstå/misforstå dit punkt 2?

Anette Christensen

HH. Du lader da vist følelserne løbe af med dig. Jamen dog! Var det ikke det, du beskyldte mig for? Gad vidst, om nogen vil bruge det imod dig? Alle dine udokumenterede og urimelige beskyldninger.

Jeg kan konstatere, at du har en blind plet, når det gælder mig. Men måske kan du faktisk ikke forstå, det jeg skriver? Det er jo ærgerligt!

Jeg skrev en række debattører. Du følte dig ramt – og måske med god grund:

Jeg kan finde de første 20 citater fra disse debatter, hvor du undskylder fædres vold mod mødre, fordi mødre ALTID anklager falsk i din optik. Det er jo dig selv, der har skrevet det. Hvilket vil fremgå, hvis du lige selv kritisk gennemlæser dine tidligere debatindlæg.

Og samme antal, hvor du gentager, at du er imod vold, men undskylder volden med afmagt: Du har flere gange skrevet, at det er da klart, at far slår mor, når hun nu anmelder falsk.

Prøv lige at gennemlæse dine egne indlæg igen. Af hensyn til andre debattører vil jeg ikke citere; det ville bare blive en sej død!

Det er ikke grov manipulation – du har sågu selv skrevet det!

Så jeg synes, at du skulle tage at se lidt på dig selv og dine indlæg. Man kan få sådan en "sjov" Dr. Jekyll and Mr. Hyde tanke:

Du kan sagtens optræde sagligt i debatten, så længe folk giver dig ret og du ikke lige har set dig personlig ond på debattøren. (gælder primært, når det er kvindelige debattører eller kvinder i en mandekrop eller mænd under indflydelse af feminister).

Når det så sker, så er det dig, der går i selvsving med grove ord: dybest set håbløs, social dysfunktionel, chauvinistisk, en pubetær skrigeballon, rigid, kompulsiv, uden menneskeforståelse. Jamen, HH, kender vi da hinanden intimt? Nej, mon? Kalder du det god debattone? Hvor nuanceret er det?

En hel del af dine beskyldninger kan findes her: http://blog.politiken.dk/camillas/2008/09/19/moderne-kvinder-onanerer-ikke. Direkte skrevet af.

Du har tidligere googlet mig, og ved derfor, hvad mit job er. Du kan ikke have den ringeste forståelse for, hvad det indebærer, når du kan anklage mig for manglende evne til at se mennesker frem for køn.

Det er den person, DU viser! Så hvem kan ikke se og høre sine egne fejl?

Du har også regnet mit liv ud. Jeg får at vide, at jeg er en konfliktskabende mor og jeg kommer med falske anklager – men jeg kan fortælle dig, at du ikke kunne tage mere fejl. Så meget for din evne til forståelse af andre mennesker!

Jeg kommer med en og kun en generalisering: Voldelige, misbrugende eller angstprovokerende fædre kan ikke være gode fædre. Og det gælder også mødre. Det påstår du, at du er enig i.

Hvad så med at holde op med at generalisere mig!

Martin Rose, Thomas Andersen og Jens Andersen: Sikke et initiativ. Hip Hurra for jer! I er helt på linie med mine tanker. Lad os få denne debat tilbage på sporet.

Martin: Du skriver noget om, at det er vanskeligt for Statsforvaltningerne. Og ja, det er det. Ikke noget misundelsesværdigt job. Hvad jeg kan fortælle dig og jer andre er, at Statsforvaltningerne uofficielt har opfattelse af, at de ikke kan administrere forældreansvarsloven til fordel for barnet. Fordi fælles forældremyndighed i nogle situationer bare er til skade for barnet, men for enhver pris fastholdes ud fra en ligestillingsprincip også i de sager, hvor forældrene IKKE er ligeværdige. (Ikke de normale, altså forstås).

Samtidig blokerer det objektiv forkerte forkerte begreb Barnets ret til 2 forældre for, at man kan stoppe samvær, når det er til skade for barnet. Uanset om det er mor eller far, der er til skade.

Jeg har i forhold til dit indlæg en bekymring: Forældrefremmedgørelse. Ikke at du ikke har ret i, at det kan forekomme at en forælder bagtaler den anden. Det skal naturligvis ikke belønnes. Min anke er primært, at det kan være ekstremt svært at finde ud af.

Der findes på nettet en lang række symptomer. Og der er ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation bag. En del børn med forskellige problemer udviser de symptomer. Jeg kan nævne autister, ADHD-børn, børn med generelle sociale problemer, børn med fragilt X-syndrom, for tidligt fødte, børn med sanseintegrationsproblemer. Så det kan kræve en større udredning, som ikke nødvendigvis kan give et entydigt resultat med helt små børn.

Desværre bliver forældre til den slags problembørn ofte skilt pga udfordringen med at få en fælles forståelse af barnet, det potentialer og begrænsninger. Og så er det altså et stort problem, hvis forældrefremmedgørelse med den definition, der findes i øjeblikket skal blive afgørende.

Men det er jo en knast i vores diskussion.

Jeg hører din sag som om, at I kunne have haft glæde af noget (mere) konfliktmægling. Det kedelige er, at Statsforvaltningerne ofte ikke kan tilbyde noget brugbart, fordi der ikke er uddannelse og ressourcer. Måske skal det også være et fokuspunkt.

Men jeg er nødt til at sige, at loven netop ikke tilgodeser de udsatte børn, fordi den, som Martin meget rigtig påpeger er bygget på reglen og bruges på undtagelsen. Og DET er mit hjerteblod! Uanset om det er barnets far eller mor, der er problemet. Derfor skal loven kunne tilgodese de vanskelige sager og idealet ikke presses ned over de få, som ikke kan leve op til det af den ene eller den anden grund.

Jens Sørensen

Anette,

Hvordan kan du være enig med Martin ?

Det er jo det vi andre har argumenteret for 1000 gange !!

Er det endnu en gang din typiske manipulation og
fordrejning af det vi mener ?

Måske skulle man overveje helt at afskaffe begrebet "forældremyndighed", så ville der ikke længere være noget at slås om.

Det er svært for den forældre som bliver frakendt forældremyndigheden, at forstå at hans eller hendes forældreevne tilsyneladende er blevet mindre p.gr.a. en skilsmisse. Skilsmissen er jo mellem forældrene og ikke mellem barn og forældre.

For nogle år siden afskaffede man begebet "umyndiggørelse" i dansk lov. Det var blevet for stigmatiserende og blev erstattet af det mere fleksible begeb: "begrænset myndighedsoverdragelse". Måske skulle man gøre det samme med forældremyndighed.

I Polen har man slet ikke begebet "forældremyndighed". Hvis parret (uanset om de har været gifte eller ej) efter rådgivning ikke kan blive enige, så træffer myndighederne konkrete beslutninger om barnets bopæl etc. Der er ikke tale om en "alt eller intet" beslutning, og derfor behøver man ikke at underkende den ene af forældrene. Det minder lidt om vores egen model for myndighedsoverdragelse.

Anette Christensen

Kære HH. Jeg er fuldstændig enig.

Under forudsætning af, at far er holdt op med at slå. Som jeg tidligere har sagt i en anden tråd – så virker behandling. Hvilket er meget, meget opløftende for far, mor og børn.

Jeg har i radioen, godt nok for et stykke tid siden, hørt en mand fortælle om behandlingsforløbet, og hvordan det så reddede hans ægteskab. Altså blev han så ikke skilt, men hvorfor skulle det ikke virke for skilte også?

Så kan man igen etablere forbindelse i familien og barnet få ret til samvær med sin far. Dejligt.

Men det kræver jo, at far vil behandling, vil holde op med at slå. Jeg tror det vil være meget vanskeligt at få behandlingen til at virke, hvis far mener, at mor er en dum kælling og at han slår, fordi hun har fortjent det.

Kommentar til din og JS forbløffelse:

Jamen, det er ikke noget problem, mine herrer. I kan jo bare læse mine indlæg! Så er det åbenlyst, at jeg er enig med Martin.

Jeres manglende forståelse kan jo ikke forventes at definere mine holdninger. Det var det med den blinde plet.

Og med at diskutere ud fra forskellige præmisser: Jeg ud fra lovens skadevirkninger for de udsatte børn – undtagelserne. I ud fra reglen, som ikke har brug for loven.

Det er derfor at loven skal laves om. Fordi det jo netop har vist sig, at intentionerne ikke kan honoreres. Og så er diskussionen jo, hvordan!

Marie, børn skal sove en gang i mellem. Børn leger med kammerater osv. Men skidt nu med det. Du er velkommen i debatten.

Nille foreslår afskaffelse af "forældremyndighed". Nille, har du flere oplysninger om polakkernes løsning? F.eks. hvad det er for en myndighed, der træffer beslutninger? Er det en slags familiedomstol, for så minder det jo lidt om tankerne i DK Hvad har de af kompetencer? Hvilket beslutninger ud over bopæl kan de træffe? Er det nogle af de ting, vi i DK lægger i forældremyndigheden? Altså f.eks. skolevalg, navn, religion, medicinsk behandling.

Det vil være fint, hvis man kan skæve til andre lande, hvis de har noget, der fungerer.

De nuværende Statsforvaltninger er jo i DK i hvert fald ikke gearet til at varetage sådan en rolle. Men det kunne man jo gøre noget ved.

Jeg ved ikke lige, om det vil virke konfliktdæmpende, at man ved, at man bare skal indsende en ansøgning om afgørelse, men det gør det måske. Hvad mener I andre?

Men Nille, er eneforældremyndighed en "alt eller intet" beslutning?

Og i forlængelse af Nilles forslag: Skal man finde et andet ord for samvær? Jeg ved godt nok ikke lige hvad. Men det forekommer mig, at det for nogle har fået karakter af "nådsensbrød", som det jo ikke er meningen, det skal være.

Jeg synes, at man som hovedregel skal tilkende den part, der IKKE forlader parforholdet, forældremyndigheden. Kun hvis der kan argumenteres tungtvejende for en anden løsning, bør den vælges.

Sider