Læsetid: 4 min.

Elever kan ikke få specialundervisning

Mange folkeskoleelever snydes for den specialundervisning, de har krav på. Det strider mod loven, mener både lærere, skoleledere og interesseorganisationer. De frygter, at børnenes tarv kommer i anden række, når kommunerne vurderer, hvor meget specialundervisning, der er råd til. Stadig flere har behov
Børn, der ikke kan følge med, bliver ofte ikke hjulpet på grund af pengemangel. -Jeg vil ikke udelukke, at der er kommuner, hvor der vitterligt ikke er flere penge i kassen, men så må regeringen og kommunerne finde ud af det,- mener Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme.

Børn, der ikke kan følge med, bliver ofte ikke hjulpet på grund af pengemangel. -Jeg vil ikke udelukke, at der er kommuner, hvor der vitterligt ikke er flere penge i kassen, men så må regeringen og kommunerne finde ud af det,- mener Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme.

Steffen Ortmann

27. oktober 2008

I folkeskoleloven står der tydeligt, at børn, som kræver særlig støtte, skal have specialundervisning.

Virkeligheden på landets skoler er dog en anden. For når kommunernes budgetter på specialundervisningsområdet er pressede, må skoler og kommuner rundt om i landet give elever med behov for omfattende specialundervisning afslag.

Og det er ikke i overensstemmelse med loven, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen:

"Der er børn, der ikke får den specialundervisning, som de ifølge folkeskoleloven har krav på. Det svarer til, at man siger: 'Du kan ikke få din kontanthjælp, for der er ikke flere penge i kassen'," siger han. En rapport fra Scharling Research, foretaget for Ugebrevet A4 og Folkeskolen viser, at 33 procent af folkeskolelærerne underviser børn, som ikke får særlig støtte, selv om de er visiteret - det vil sige indstillet af fagfolk - til at få det.

Hos Forældrerådgivningen, der vejleder forældre om alle slags problemer, fortæller projektleder Solveig Gaarsmand, at størstedelen af henvendelserne drejer sig om specialundervisning:

"Dem, der har problemer med specialundervisning er klart den største gruppe af dem, der ringer. Der er nogle meget voldsomme sager, hvor børn simpelthen er faldet helt uden for skolesystemet og har været hjemme i flere måneder," siger hun.

Skolelederne

Anders Bondo Christensen mener, situationen er ubehagelig for alle:

"Det er først og fremmest synd for børnene. Men også for skolelederne, for man sender bare ansvaret og magtesløsheden videre til dem. I mange tilfælde skal skolelederen beslutte, hvem der får støtte, og hvem der ikke får," siger han.

En af de skoleledere, der står i den svære situation, er Axel Bech, der er leder på Øster Farimagsgade Skole i Københavns Kommune:

"I år søgte jeg til seks elever, men fik kun penge til de to, selv om alle seks ud fra en faglig og professionel vurdering burde få vidtgående specialundervisning," siger han og kalder det "katastrofalt", fordi eleverne fortsat har behov uden at kunne få de fornødne støttetimer.

"Vi vender og drejer det på alle mulige måder, for resten af skolens ressourcer skal jo også hænge sammen, og når vi ikke får de ekstra timer, så virker det jo som en slags skjult nedskæring," siger Axel Bech.

Klager

Forældrene kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis deres børn ikke får den specialundervisning, de har brug for. Det er kun en brøkdel af de ramte familier, der vælger at klage, men alligevel er antallet af klagesager stigende. I 2002 modtog Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 170 klager. I 2007 var tallet 384.

Og de forældre, der klager, får ofte medhold. På landsplan har klagenævnet omgjort kommunernes beslutning i 67 procent af de færdigbehandlede klagesager i 2007. Morten Carlsson er formand for Landsforeningen Autisme og sidder med i Klagenævnet. Han fortæller, at det alt for ofte er økonomien, der afgør, om en kommune tilbyder specialundervisningen eller ej:

"Så sent som i tirsdags snakkede jeg med en mor, som havde fået at vide, at der ikke var flere penge i kassen i år - men at hun kunne prøve igen efter nytår," fortæller Morten Carlsson. Og det er ulovligt, fortæller han:

"Man kan ikke bruge økonomien som begrundelse for et afslag. Det er også kun få kommuner, der har kvajet sig og gjort det over for klagenævnet, for det er ulovligt. Men i langt de fleste sager kan man alligevel mærke, at det er økonomien, der er det reelle problem," siger han og tilføjer:

"Jeg vil ikke udelukke, at der er kommuner, hvor der vitterligt ikke er flere penge i kassen, men så må regeringen og kommunerne finde ud af det. Det bør ikke gå ud over det barn, der har behov for støtte."

Men det går ud over eleverne. Formanden for Ordblindeforeningen, Hans-Pauli Christensen, fortæller, at en af de grupper, der rammes hårdt, er de ordblinde børn, fordi de i modsætning til mange andre med krav på specialundervisning ikke forstyrrer undervisningen - og derfor får lov at blive i normalklasserne:

"Vi oplever meget tydeligt, at de ordblinde ikke får den specialundervisning, som de er berettigede til. Kommunerne begynder at undslå sig med, at de ikke har penge til det, men det må man simpelthen ikke. Det er dybt ulovligt og i strid med folkeskoleloven. Og det er i sidste ende ministerens ansvar, for han har tilsyn med kommunerne og kan ikke lukke øjnene over for det her problem," siger han.

Svage

Elever med svage forældre bliver også taberne, når alle ikke kan få specialundervisning. Det fortæller Morten Carlsson fra Klagenævnet:

"Det er kun toppen af isbjerget, der klager til os. Det at klage og at svare på redegørelsen fra kommunen er noget, de ressourcestærke forældre kan overkomme. En enlig mor med to handicappede børn kommer aldrig så langt."

Dermed sker der en skævvridning mellem børn af stærke og svage forældre. For selv om en klage får medhold, kommer der ikke flere penge i kommunekassen, og så er der et andet barn, der ikke får specialundervisning - og det kan give problemer for de svage, mener Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.

"Man kan frygte, at det kun er børn af meget engagerede forældre, der får specialundervisning," siger han.

Niels Sauer Christensen, der også sidder i Danmarks Lærerforening er blevet så frustreret, at han har taget sagen i egen hånd:

"Jeg har henvendt mig til Ombudsmanden, som overvejer at undersøge det på egen hånd. Ministeren bliver så nødt til at tage stilling til, om den forvaltningspraksis, hvor man afviser dokumenterede behov for specialundervisning, er lovlig," siger han, og peger på, at problemet går ud over hele folkeskolen:

"Det er så ødelæggende for normalundervisningen, at lærerne forventes at bedrive specialundervisning med venstre hånd, mens de laver almindelig undervisning med højre. Som lærer har jeg oplevet alt for mange kon-krete eksempler på elever, der i årevis spilder deres tid i skolen og bliver fuldstændig overset. Det er simpelthen dybt forkasteligt" siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu