Læsetid: 3 min.

Energiforlig er ved at smuldre

De radikale truer med at forlade det brede energiforlig, der bl.a. skulle sikre flere danske vindmøller. VKO og de andre partier kan ikke blive enige om en erstatningsordning til vindmøllernes naboer
Energiforliget skal sikre -naboer til nye vindmøller erstatning for tab af ejendommens værdi-. Men nu, da aftalen skal udmøntes i konkrete paragraffer, kan forligspartierne ikke blive enige om, hvad det vil sige at være -nabo- til vindmøllen.

Energiforliget skal sikre -naboer til nye vindmøller erstatning for tab af ejendommens værdi-. Men nu, da aftalen skal udmøntes i konkrete paragraffer, kan forligspartierne ikke blive enige om, hvad det vil sige at være -nabo- til vindmøllen.

2. oktober 2008

Kun et halvt års tid efter, at klima- og energiminister Connie Hedegaard i et bredt energiforlig fik sikret opstillingen af nye landvindmøller, er forliget allerede ved at smuldre.

Partierne er lige nu ved at udmønte forliget i en 'lov til fremme af vedvarende energi' - men forhandlingerne er kørt fast i uenighed om en erstatningsordning for naboer til nyopførte vindmøller.

"Hvis vi ikke kan få ind-dæmmet den ordning på en eller anden måde, så er vi klar til at forlade forliget," siger energiordfører Johs. Poulsen fra de Radikale.

Og det er netop, hvad rege-ringspartierne er ude efter, siger SF's ordfører Anne Grethe Holmsgaard.

"Sløret er blevet løftet for, at de vil presse os ud af forliget, fordi de ikke selv står fast på det, de skrev under på i februar," siger Anne Grethe Holmsgaard.

Venstres ordfører Lars Chr. Lilleholt vil "ikke diskutere i pressen".

"Men det her er et bredt forlig med en lang række af elementer. Og det nytter ikke noget, at nogle partier stiller sig på bagbenene, lige så snart vi kommer til at udmønte den del af aftalen, som de ikke er så enige i," siger han

Gift for vindmøllerne

Erstatningsordningen kom med i energiforliget især efter ønske fra Dansk Folke-parti. Ifølge aftaleteksten skal den sikre "naboer til nye vindmøller erstatning for tab af ejendommens værdi".

Men nu, da aftalen skal udmøntes i konkrete paragraffer, kan forligspartierne ikke blive enige om, hvad det vil sige at være 'nabo' til vindmøllen.

Connie Hedegaard (C) sendte kort før sommerferien et lovudkast til høring, og en lang række organisationer - heriblandt også Dansk Industri og Landbrugsraadet - har i deres høringssvar skarpt kritiseret, at der ikke er lagt op til nogen afgrænsning af, hvem der er berettiget til at kræve erstatning. Selv husejere langt væk fra den nye vindmølle vil kunne kræve erstatning fra investorerne, lyder kritikken.

"Det lægger gift ud for at få den mængde vindmøller opført, som vi gerne skulle for at nå vores målsætninger om en større og større andel af vedvarende energi," siger Johs. Poulsen.

Både han og hans ordfører-kolleger i S og SF mener, at lovudkastet går langt videre end det, som var aftalen, da forliget blev indgået.

Men ifølge Mette Gjerskov (S) er det trods en række forhandlingsmøder efter sommerferien ikke lykkes at komme tættere på enighed.

"Det har ikke rykket sig overhovedet. Vi forlader ikke forhandlingerne, men regeringen kan ikke leve med at lave en lov om fremme af vedvarende energi, som reelt bremser for opførelsen af vindmøller i Danmark. Det er simpelthen for grotesk," siger hun.

Kun rimeligt, mener V

Venstres Lars Chr. Lille-holdt tror ikke, at loven vil begrænse opførelsen af nye vindmøller.

"Med de nye afregningspriser og med vindenergiens stigende konkurrencedyg-tighed, så er jeg sikker på, at der også bliver opført vind-møller på land i fremtiden,"

Han finder det kun rimeligt, at erstatningsreglerne for vindmøller bliver langt mere vidtrækkende end for f.eks. gylletanke og svine-stalde.

"Vindmøller er ikke på samme måde bundet op på at skulle ligge et bestemt sted," siger V-ordføreren.

Connie Hedegaard ønsker ikke at gå detaljeret ind i ordkrigen, så længe forhandlingerne stadig pågår. Til de radikales trussel om at forlade energiforliget siger hun, at "den ret har forligsdeltagere jo altid".

"Men, jeg synes bare, vi skal se at finde en løsning på det her. Vi har lavet en samlet pakke, hvor nogen har fået noget og andre noget andet, så vi har en bunden opgave, som ikke er helt enkel at løse, men vi må klare den i fællesskab i stedet for at tale os væk fra hinanden i pressen," siger Connie Hedegaard.

Forligspartierne mødes endnu en gang i næste uge.

lwj@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skam jer, Folketingspolitikere.

Jeg vil lade følgende ord fra Sigmund Jensens roman "Hvide dværge. Sorte Huller" tale for mig:

"Det er den specifikt menneskelige evne til at få alt hvad der er godt, barmhjertigt, dannet, anstændigt og helligt til at løbe ud i sandet."