Læsetid: 5 min.

Fagforenings-aktivisterne kæmper mod racismen

I midtveststaten Wisconsin står Barack Obama til at vinde færre stemmer fra fagforenings-medlemmer end Al Gore i 2000 og John Kerry i 2004. Fagforeningsaktivister tilskriver det en udbredt racisme i arbejderbefolkningen
Barack Obama til valgmøde i Milwaukee, Wisconsin - et af de steder, hvor arbejdere og medlemmer af fagforeninger udgør en usædvanlig stor andel af vælgerne.

Barack Obama til valgmøde i Milwaukee, Wisconsin - et af de steder, hvor arbejdere og medlemmer af fagforeninger udgør en usædvanlig stor andel af vælgerne.

Allen Fredrickson

Indland
20. oktober 2008

MILWAUKEE, Wisconsin - De to fagforeningsledere, Jim Burnham og Rich Ableson, er udmattede. De har lige tilbragt lørdag formiddag med at gå fra hus til hus i et arbejderklassekvarter i det sydlige Milwaukee for at opsøge medlemmer og overbevise dem om at stemme på den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama.

"Det er hårdt arbejde - også psykisk," fortæller Ableson, formand for den lokale afdeling af de offentlige ansattes forbund (AFSCME).

"Kvarteret er middelklasse og meget konservativt. De fleste fagforeningsmedlemmer er høflige, men der er også nogle ubehagelige mennesker, som smækker med døre og råber ubehageligheder op i ansigtet på os."

Kun de færreste arbejdervælgere nævner direkte ordet. Men alle ved, at det drejer sig om den demokratiske kandidats hudfarve.

"Nogle af dem siger, at de ikke kan udstå John McCain og tilføjer uden nærmere forklaring, at de ikke kan få sig selv til at stemme på den anden fyr, selv ikke i en økonomisk krise, hvor det ville være naturligt, at vælgerne foretrækker en demokrat til at forsvare deres interesser," siger Ableson.

Det er ikke noget nyt, at demokratiske præsidentkandidater må kæmpe bravt for at skaffe tilstrækkelig opbakning fra hvide arbejderklassevælgere til at vinde Det Hvide Hus. I 1996 gjorde Bill Clinton kunststykket, men det mislykkedes for Al Gore og John Kerry i 2000 og 2004. Ingen kan derfor undre sig over, at udfordringen er langt større for en sort kandidat - også efter otte år med en upopulær republikansk præsident.

Stejl opstigning

De industrielle midtvest-stater spiller ofte en udslagsgivende rolle for et præsidentvalg. I store svingstater som Ohio, Pennsylvania og Wisconsin udgør arbejdervælgere og medlemmer af fagforeninger en usædvanlig stor andel af de vælgere, som faktisk stemmer. Her i Wis-consin bor f.eks. en tredjedel af vælgerne i en husstand med mindst et fagforeningsmedlem. Derfor har fagbevægelsen sat kolossale kræfter ind på at få deres medlemmer til at sætte krydset ved Obama.

"Men det har virkelig været op ad bakke," fortæller Bill Rodgers, formand for postarbejdernes forbund i Milwaukee.

Rodgers og syv andre postarbejdere har fået tre måneders orlov til at engagere sig i præsidentvalget.

Sammen med aktivister fra alle andre lokale fagforeninger i Milwaukee-området har de organiseret en kampagne for Obama. De producerer deres egne brochurer og bruger adresselister til at kontakte fagforeningsmedlemmer.

Weekender er især vigtige. I lørdags mødte 320 frivillige op og blev sendt til fortrinsvis hvide arbejderkvarterer. Sorte nabolag får der-imod ingen besøg.

"Vi sender heller ikke vores sorte brødre til hvide kvarterer. Det ville være ren idioti," forklarer Jim Burnham fra AFSCME.

De eneste sorte frivillige, man kan øjne i hovedkvarteret, er kvinder, som sidder foran en computer og ringer tøvende vælgere op. Kassereren og direktøren for Milwaukee Labor Council, en paraplyorganisation for alle fagforbund, er afro-amerikaner.

"Jeg har konsekvent holdt mig i baggrunden. Vi sorte fagforeningsledere bliver nødt til at holde lav profil. Ellers vinder Obama ikke," fortæller Sheila Cochran.

Overdrevet føring

De seneste meningsmålinger fra Wisconsin - som Gore og Kerry vandt med 0,2 og 0,4 pct. i 2000 og 2004 - giver anledning til optimisme. Obama skulle have et forspring på mellem 10 og 17 procentpoint. Men i fagbevægelsen nærer man ingen illusioner.

"Vi går fra dør til dør. Vi registrerer hver dag, hvad der rører sig i folkedybet, og jeg skulle hilse og sige, at sådan som situationen står lige nu, er Obama kun foran med fem procentpoint. Vi har virkelig en kæmpe opgave foran os i de næste to uger," siger Rich Ableson, som er en veteran fra tidligere præsidentvalg.

Interne opinionsundersøgelse af fagforeningsmedlemmer i Wisconsin taler deres tydelige sprog. For en uge siden nød Obama kun opbakning fra 54 pct. I 2000 og 2004 vandt Gore og Kerry tilslutning fra 70 pct. i denne vælgergruppe.

"Vi kan ikke være sikre på at vinde, medmindre Obamas tal forbedres," forudsiger Sue Ledbetter, der anfører fagbevægelsens valgoperation i Wisconsin.

"Men jeg tror, at vi kan klare opgaven. Heldigvis er der en stor klump fagforeningsvælgere, som endnu ikke har besluttet sig for en kandidat. I den sidste uges tid har vi bemærket, at de fleste bevæger sig i retning af Obama."

Uvant med racisme

Bill Rodgers, der leder valg-operationen i Milwaukee, er ikke så sikker.

"Jeg foretrækker at være en kende pessimistisk. I 2004 var jeg sikker på, at Kerry ville vinde. Efter tre måneders utrætteligt arbejde tilbragte jeg hele dagen efter valget i min seng," siger han.

Til forskel fra sorte er de fleste hvide fagforeningsaktivister uvant med at blive konfronteret med racisme. På nogle har det gjort et dybt indtryk.

"Jeg kan virkelig blive nedtrykt, når jeg tænker på, at Obama ikke har så stor tilslutning fra fagforeningsmedlemmer, som Gore og Kerry havde. Det er deprimerende, at hvide arbejdere ikke kan tænke hinsides Obamas hudfarve og acceptere, at han ville være langt bedre for dem end Gore og Kerry," siger Rodgers.

Hvide vælgere kan være lige så følelsesmæssigt engageret i at stemme på en sort præsidentkandidat som sorte. Sue Ledbetter fortæller om en hvid veninde, der besluttede sig til at afgive sin stemme tidligt. (Det antages, at en tredjedel af amerikanske vælgere vil stemme inden valgdagen, red.)

'Historisk øjeblik'

"Hun gik ind i stemmeboksen på sin kommuneskole, og da hun skulle til at sætte krydset ud for Obama, brød hun sammen i gråd. Hun var fuldstændig overvældet af sine følelser, af det historiske øjeblik."

Sheila Cochran, sort kasserer for Milwaukee Labor Council, fortæller om den hvide formand for byggearbejdernes fagforbund i Milwaukee.

"Indtil for nylig var han ikke særlig villig til at give en hjælpende hånd i kampagnen. Så en dag går han til den sædvanlige bar omkring hjørnet for at spise morgenmad. Tjeneren er gift med et af hans medlemmer. Hun siger et eller andet nedsættende om Obama og kalder ham "en nigger". Det næste, der sker, er, at han får sin fagforening dybt involveret i at få medlemmerne til at stemme på Obama," fortæller Cochran.

Cochran fortsætter: "Vores hvide kammerater er dybt chokerede over den udbredte racisme, de pludselig har opdaget blandt vores medlemmer. I ledelsen var vi nu godt klar over det. Vi har lavet fokusgrupper, hvor medlemmer talte om Obamas muslimske baggrund og om, at han ikke er født i USA."

Når de hvide fagforeningsaktivister og frivillige begiver sig ud i nabolaget for at tale Obamas sag, medbringer de forskellige pjecer. En af dem viser billeder af kandidaten med hånden på biblen, viser ham i kirke og med et amerikansk flag i knaphullet og henviser til hans fødselsattest fra Hawaii.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Fagforenings-aktivisterne kæmper mod racismen"

Sådan er der store forskelle fra land til land. I Danmark bruger HK millionvis af kroner på at hænge plakater op over hele landet. Plakater der hylder racisten Pia Kjærsgaard, og påstår at hun er en del af løsningen...

@Anony Mouse

"Denne del af det amerikanske vælgerkorps er og forbliver så bundløst stupide.... "

------------
Tja. Det kan vel ændre sig ?

Proletarerne's kampe bør jo mere gå ud på at afskaffe sig selv - som proletarer - i stedet for at forsøge at fremstille det som en dyd at være proletar.

Ulrik Høstblomst

Kim

Så længe arbejdet ikke laver sig selv er der vel ikke nogen fejl i at gøre en dyd ud af at være proletar ?

Skulle de genfremstille/genopfinde sig selv som serviceydende frie aktører på et frit marked helt uden at tage stilling til deres indflydelse på produktionen ?

Det ville da vist være at kræve at de skruede tiden tilbage ..

Selv om det evt lyder pænere eller mindre skræmmende i dine ører med "selvstændige serviceleverandører" end proletarer

@Ulrik

"Så længe arbejdet ikke laver sig selv er der vel ikke nogen fejl i at gøre en dyd ud af at være proletar ?"
-----------------
Jo ! Det er lige nøjagtigt det der er.

Arbejde er en dyd, men at være proletar - dvs. arbejder underlagt kapitalens vilkår, er afgjort ingen dyd.
-------

@Ulrik. Det går lige ud på at få afklaret hvad begreberne dækker.

Ulrik Høstblomst

Kim

Du mener at arbejderne skal holde op med at være arbejdere og organisere sig som frie aktører på et frit marked der leverer ydelser som arbejdsgiverne kan købe til markedspris ? Uden at kære sig om organisering, arbejds - og produktions-vilkår eller de etiske konsekvenser af de efterspurgte ydelser de leverer ?

Eller hvordan mener du begrebsafklaring ?

Ulrik Høstblomst

Ps i sandhed imponerende med fuldstændigt uanfægtede indlæg som det Lars leverer lige her ovenover hvor han åbent efterspørger lukkede pigtrådshegnede ghettoer !!

Lars ?? hvad er det lige det minder en om ??

Arbeit macht Frei --- perioden med uønskede og/eller ikke værdige undermennesker

Det er præcis hvad den tænkning minder mig om

@Ulrik

Det her er jo tærsken langhalm på gamle travere:

Hvis arbejderne, samlet set, ikke vil være proletarer - altså ikke vil være arbejdere underlagt kapitalens råden - må de jo så selv, samlet set, tiltage sig råderetten over kapitalen.

----------

For lige at holde os til trådens emne: Så har proletariseringen, blandt sine mange andre triste følger, også ofte en uheldig virkning på arbejdernes sindelag.

Kampkunst

De fattige masser
vil ej sejre
i der' kamp,
før de klart forstår
at det ikke forslår
kun at kæmpe imod De Rige.

I kampen må noget indses:
At massernes egen indre svinehund
også skal tæmmes og bekriges.

@Jens Hansen

"Ifølge menningsmålinger stemmer over 95 % af de Afro-Amerikanske vælgere på Barak Obama. Hvorfor er det ikke rascisme?? Er det kun hvide der kan være rascister??"

Det er da kun et godt tegn, at så mange Afro-Amerikanske vælgere ikke lader sig anfægte af at Obama er halv-hvid :-)

@Lars G. Jørgensen

Nøgernt seet har jo nok kun få Afro-amerikanere, en økonomi af en sådan størrelse, at det ku' være smart af dem at støtte Republikanerne.
De ser såmænd nok bare Obama som det mindste af to onder.

Kim du skriver

"..Proletarernes kampe bør jo mere gå ud på at afskaffe sig selv - som proletarer - i stedet for at forsøge at fremstille det som en dyd at være proletar..."

At være proletar betyder, at være besiddelsesløs.

Og videre skriver du:

”..At massernes egen indre svinehund også skal tæmmes og bekriges…”

Der er i ovenstående artikel intet der tyder på at det er besiddelsesløse mennesker fagforeningsfolkene kæmper med, nærmest tvært imod.

Der er tale om en middelklasse, som har knoklet i to til tre job i perioder, for at holde skindet på næsen. Deres lønninger er ikke steget siden 80'erne. Ryger jobbet så ryger familiens sygeforsikring, børnenes uddannelse og huset.

Det fagforeningsfolkene møder er frustration over en tilværelse hvor disse mennesker aldrig får styr på deres økonomi - indvandrere fra Mexico presser lønningerne eller tager deres job.

Jeg tror faktisk ikke at det er racisme, der giver den største modtand, men disse mennesker har ikke råd til forandring og eksperimenteren med deres liv - Time to change – Fuck you.

McCains chance ligger i at få disse vælgere til stemmemaskinerne...

@Bill H

"At være proletar betyder, at være besiddelsesløs."

Ikke helt rigtigt ramt: Proletar er man, når man er nødt(!) til at sælge ( noget af ) sin arbejdsindsats til kapitalister. Proletarer kan sagtens have besiddelser - men blot ikke nok til at kunne undgå ovennævnte nødvendighed.

Det er jo også et samlet regnskab, der skal ses når kistelåget engang smækker i. I perioder af deres liv er også nogle kapitalister jo nødt til at sælge deres arbejdsindsats, til andre kapitalister, men i de øjeblikke hvor det sker - er de så: Proletarer.

----------
Vi kan godt blive enige om at valget i USA jo ikke ligefrem er et valg imellem Kommunisme eller
Kapitalisme. Nogle af de samme psykiske konflikter viser sig dog alligevel - så derfor det
det ( i denne sammenhæng ) noget overdrevne digt om: "fattige masser"- selv om det jo i USA jo meget: Blot handler om middelklassevælgere.

Kim
Med fare for at fremstå som en ordkløver vil jeg starte med at tilslutte mig dit udsagn:

"..Det går lige ud på at få afklaret hvad begreberne dækker.."

Så jeg starter naturligvis med den latinske betydning af ordet "proletar": "De som hører til de besiddelsesløse, borgere, der kun tjener staten ved sine børn" (Etymologisk ord). Det er muligt at Marx har brugt ordet til at dække et andet begreb. Kilde ?

Men jeg synes ordet "proletarisering" dækker over et præcist begreb, når det påtænkes, hvad der foregår i USA:

Usa er mere end Vestkysten og Østkysten - det er også det ukendte USA et Midtvest og et Syden som har helt andre levevilkår end de facionable kyststrækninger

Der sker i disse år en proletarisering af den amerikanske arbejderklasse, alt risikere at bliver taget fra dem: jobbet , familiens sygeforsikring, børnenes uddannelse, pensionsopsparing og huset. Mexikanere presser deres løn og tager deres job og kinesere oversvømmer markedet med billige produkter, lønningerne er ikke steget siden 80'erne

men Kim du har ret: Kassebevidsthed har aldrig været den den amerikanske arbejderklasse stærke side - men der opstår naturligvis frustrationer som på en eller anden vis rettes mod en af de ansvarlige parter - nemlig fagforeningerne, der i deres øjne "ikke har gjort en skid" og som nu kommer og siger de skal stemme på en neger..come on

Stemmemaskinerne redder McCain, som de reddede Bush

@Bill H

En fuld nøjagtiggørelse af hvad begrebet: Proletar, dækker nu om dage, er vist ret omfattende - men en af Marx pointer er jo: At proletarer i højeste grad, tjener staten og andre; på også mange andre måder end ved deres børneavl. [ At den gamle definition var og er bevidst vildledende - fordi nogen ville forsvare det: At tilstræbe: Kun at aflønne, proletaterer i netop det omfang det er nødvendigt , til at de kan være arbejdsdulige, og avle børn - på trods af at proletarerne yder mere end kun det. ( Det er vist det der kaldes: Den jernhårde lønningslov ) ]. - Så hvis
og når det lykkes nogen at holde lønningerne så lave - er den eneste virkelige, væsentlige forskel på proletarvilkår og slavevilkår: At slaver kan påregne en hvis tryghed i "ansættelsen" - og at slaver - hvis de sælges, da er sikre på en ny "ansættelse".

At kapitalismen og proletariatet ( som proletariat! )
er strengt afhængige af hinanden's væren.
Og at man jo godt kan være proletar ( selv om man f.eks. ejer en bil, og/eller arbejder noget tid som selvstændig ) - nemlig hvis man alligevel er nødt(!) til at sælge en væsentlig del af sin arbejdsindsats til kapitalister.

---------------

@Ulrik: Der har jo aldrig virkeligt været nogle mennesker der var/er proletarer/slaver - hvorimod der var og er, mange mennesker der tvinges til at leve og virke: Under proletar/slave-vilkår. Det er blot lidt omstændeligt at skrive hver gang - så man sjusker med sprogbrugen - og kalder selve disse mennesker for proletarer/slaver. Indlæget her er jo heller ikke en undtagelse fra det sjuskeri.

@Mokkasinen

"McCain er derfor mere repræsentativ for den amerikanske arketype i mine øjne, end Obama. Så jeg tror det bliver tæt, meget tæt, og sandsynligvis en McCain sejr. Verden vil nok vågne op til chok!"

Hvis det sker, kan chokket nemt blive meget større:
I følge rygter har McCain et dårligt helbred, så han kan jo -meget sandsynligt: Dø i embedet, desuden er det jo også sket at USA's præsidenter er døde af mindre naturlige årsager: Og hvem er det så lige der bliver USA's præsident ?

@Mokassinen

McCain appelerer til "det moralske flertal" - men Sarah Palin er selv en af dem; men måske er det blot hendes offentlige image ( skuespil ). For i givet fald , må man håbe at hendes virkelige indsigt er bedre end det. Man kan vel ikke være helt uden virkelig indsigt, hvis man kan blive governør i Alaska.

Har en mistanke om at: Amerikanske politikere blot "spiller dumme" når de er i medierne; men at de i virkeligheden er meget kloge. F.eks. den ret kritiserede ( med hensyn til intelligens ) Bush har da taget en udannelse fra Harvard Universitet