Læsetid: 2 min.

Flere elever har brug for special-undervisning

Stadig flere elever har behov for specialunder-visning, og udgifterne til området stiger. Det skyldes grundlæggende problemer i folkeskolen, mener både politikere og lærere
Et stigende antal elever har brug for specialundervisning, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Et stigende antal elever har brug for specialundervisning, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Scanpix 2008

15. oktober 2008

Andelen af elever i specialskoler er femdoblet i løbet af de sidste fem år, viser de seneste statistikker fra Undervisningsministeriet.

Specialskolerne henvender sig til elever, der er for svage til folkeskolens almindelige tilbud. Samtidig bliver der stadig flere elever i folkeskolen, som har behov for specialundervisning.

Det stigende behov for ekstra matematik eller støttetimer i dansk kan skyldes, at folkeskolen stiller for høje og ensidige krav til eleverne. Det mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen:

"Vi har en skole, der er meget fokuseret på de boglige ting, og det presser helt klart nogle elever. Det værste, vi kan gøre, er at ødelægge børns selvværd, så derfor bliver vi nødt til at nuancere vores fokus og ikke være så ensidigt fikserede på fagligheden," siger han.

Men det er ikke kun folkeskolen, der har forårsaget det øgede behov for specialundervisning. Det er også et spørgsmål om, at systemet er blevet bedre til at spotte elever med behov for støtte, mener professor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund:

"Vi har fået et helt anderledes diagnostisk system, og autisme er for eksempel blevet et meget bredere begreb. Og når børnene først får en diagnose, udløser det krav om nogle ekstra ressourcer," siger han.

Drænet folkeskole

Specialundervisningen udgør en stigende del af folkeskolebudgetterne, fortæller Niels Egelund:

"Vi skønner, at omkring 20 procent af de samlede udgifter til folkeskolen i dag bliver brugt på specialundervisning."

Og det er for meget, mener De Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose:

"Det er et meget grundlæggende problem, blandt andet fordi der bruges enorme lærerressourcer på det, og dem har vi jo behov for i de almindelige klasser," siger hun.

Også den uddannelsespolitiske ordfører i SF, Pernille Vigsø Bagge, er bekymret. Hun peger på, at der er en social forklaring:

"Folkeskolen er desværre blevet dårligere til at bryde den sociale arv. Der er et så rigidt fokus på elevplaner, nationale test og så videre, at det fjerner fokus fra undervisningen," siger hun.

Fagligt fokus

Men det stramme fokus på faglighed, skal der ikke gøres op med, mener Martin Henriksen, uddannelsespolitisk ordfører hos Dansk Folkeparti:

"Der også sket det, at vi har fået mange elever med en anden kulturel baggrund, og det kan også spille ind. Jeg vil ikke slække på de faglige krav for at få alle med, så vil jeg hellere gå i retning af mere niveau-deling," siger han.

Hos forældreorganisationen Skole og Samfund glæder formanden Thomas Damkjær Petersen sig dog over, at eleverne overhovedet får støtte:

"Set med forældreøjne er det bare vigtigt for os, at børnene får det rigtige tilbud, og det er der måske noget, der tyder på, at de ikke har fået tidligere," siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Bertel Haarder om årsagerne til udviklingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu