Læsetid: 3 min.

Flere lærere og magistre på efterløn

Efterlønnen er populær blandt lærere og magistre, hvoraf flere forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. CEPOS kalder det 'absurd', at politikerne har fredet ordningen
3. oktober 2008

Samtidig med, at folkeskolen mangler over 2.000 lærere, går stadig flere af dem på efterløn. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at lærere og magistre er blandt de relativ få grupper, der oplever en stigning i andelen af efterlønnere. Fagforeningen Magistrenes a-kasse har i løbet af det seneste år sendt 1,4 pct. flere af deres medlemmer på efterløn, mens stigningen hos Danmarks Lærerforening er på en procent.

Formand for lærerforeningen Anders Bondo kalder udviklingen for "et kæmpeproblem":

"Jeg er overbevist om, at de ændringer, man har gennemført i folkeskolen med bestemmelser om elevplaner og test, har bevirket, at lærerne føler mangel på respekt, og at mange derfor vælger at forlade jobbet," siger han.

Ifølge lærerformanden er det afgørende for at tiltrække samt fastholde lærerne, at man dropper den stramme centrale styring og viser faggruppen respekt.

"Den efterløn, vi har nu, er en fornuftig ordning. Hvis vi skal sørge for, at medarbejderne skal blive længere, skal vi skabe gode muligheder og ikke gøre det vanskeligere at forlade jobbet," siger han.

Behov for 250.000

Tallene fra Danmarks Statistik viser i øvrigt også, at det er de 60-61-årige, der trækker sig senere tilbage. Her er faldet nemlig på hele syv procent. I gruppen af 63-64-årige efterlønsmodtagere er der en stigning på 4,9 procent.

Foreløbig har et bredt politisk flertal fredet efterlønnen, og som Information kunne beskrive i går, vækker det frustration hos flere venstrefolk. Den liberale tænketank, CEPOS, mener, at dagens ledighedstal på bare 1,6 pct. illustrerer det absurde i, at politikerne har fredet en ændring i efterlønnen:

"Tallene viser nemlig, at den aldersgruppe, der har den laveste ledighed, er de 60-64-årige. For denne aldersgruppe er ledigheden blot 1,1 pct. Det illustrerer med al tydelighed, at de unge seniorer er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

CEPOS anslår, at der er brug for reformer, der øger beskæftigelsen med 200-250.000 personer frem mod 2015, hvis Danmark skal have en økonomisk vækst på niveau med det, vi har oplevet de seneste årtier.

"Her er det oplagt at standse tilgangen til efterlønnen og forhøje pensionsalderen fra 65 til 67 år. Det vil samlet øge beskæftigelsen med 200.000 personer," siger Mads Lundby Hansen.

Færre FOA- efterlønnere

Den generelle tendens er dog, at stadig flere 60-62-årige bliver på arbejdsmarkedet. Hos både FOA og 3F, der ellers har de klart største grupper af efterlønnere, har man oplevet et fald på omkring to procent i løbet af det seneste år. Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen viser organisationens egne tal, at den gennemsnitlige fratrædelsesalder er steget fra 60,5 til 60,7 år i løbet af de seneste to år. Formanden har ikke en entydig forklaring, men han peger på den meget lave ledighed, der for FOA's medlemmer er helt nede på 0,83 pct.

"Det må virke meget motiverende for arbejdsgiverne i forhold til at forsøge at fastholde deres ansatte," siger Dennis Kristensen.

I forbindelse med trepartsaftalen om kvalitetsreformen har regeringen afsat omkring 900 mio. kr. til bl.a. seniorbonus og fridage. Men ordningerne træder først i kraft næste år, påpeger Dennis Kristensen, som henviser til, at tre ud af fire af FOA's medlemmer gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan fase sig langsommere ud af jobbet. Derudover efterlyser han en mere fleksibel efterløn, hvor grænsen for, hvad man kan tjene ved siden af, hæves fra de nuværende 30.000, uden at det modregnes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu