Læsetid: 3 min.

Forskere: Nyt pointsystem er det glade vanvid

Flere end 300 forskere har i snart et år arbejdet med at lave lister over tusindvis af tidsskrifter og forlag, så regeringen kan få et pointsystem til måling af god forskning. Et politisk flertal ser imidlertid ud til at være imod systemet, som de deltagende forskere kalder 'vanvittigt' og 'spild af tid'
20. oktober 2008

Siden januar har 366 forskere fordelt i 68 faggrupper knoklet med at finde ud af, hvilke videnskabelige tidsskrifter der er de bedste inden for deres fagområder - men det møjsommelige og komplicerede arbejde kan vise sig at være helt spildt, for som omtalt i Information er der sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet er politisk opbakning til de såkaldte ranglister.

De mange faggrupper er stablet på benene af Videnskabsministeriet for at kunne måle, hvor meget og hvor god forskning forskerne præsterer. Via listerne over de bedste tidsskrifter, også kaldet autoritetslister, får politikerne en målestok for, hvor mange penge universiteterne skal have. De universiteter, der har udgivet mange artikler i de anerkendte tidsskrifter, får mange forskningsmidler - og omvendt.

Men en del af de forskere, der siden januar har arbejdet med de nye lister, er ved at have fået nok af besværet med at lave listerne. Formand for faggruppe 7, lektor i musik-videnskab Peter Woetmann Christoffersen, kalder arbejdet for "det glade vanvid":

"Forløbet har været så dybt præget af inkompetence fra ministeriets side, at jeg har mistet enhver form tillid til, at det her system kan bruges til noget," siger Peter Woetmann Christoffersen med henvisning til, at der flere gange undervejs er blevet lavet om på, hvad forskerne skulle lave, og at der har været mange fejl og forsinkelser:

"Når man sætter så stort et projekt i værk - med 68 forskellige faggrupper med fire-fem forskere i hver, så må man da i det mindste på forhånd have bestemt sig til, hvad det er for et system, de skal hjælpe med at lave, hvordan forløbet skal se ud, og om systemet overhovedet skal bruges til noget," menerWoetmann Christoffersen.

Direktør for Forsknings- og Innovationsstyrelsen Inge Mærkedahl mener ikke, at styrelsens håndtering af arbejdet med ranglisterne har været uprofessionelt:

"Men jeg vil godt anerkende, at der har været problemer. Vi har været så godt forberedt, som vi kan være, men mange af problemerne viser sig jo først, når man er gået i gang med arbejdet, og så har vi forsøgt at tackle dem undervejs," siger hun.

Tidsspilde

En anden anke fra faggrupperne er, at der blevet brugt alt for meget tid på at udvikle et system, som er svært at se nytten af, mener formanden for faggruppe 65, Bente Rona Jensen:

"Vi har jo brugt utrolig meget tid på det her, og vi er langtfra færdige, fordi der også skal være fagfolk, der holder øje med nye tidsskrifter, når vi har fået lavet nogle lister. Men det, der gør det allermest bekymrende, er vel, at ingen rigtig ved, hvad det her arbejde skal bruges til, og at det for mig at se ikke vil gøre forskningen bedre."

Ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsens egen evaluering har forskerne brugt cirka 8.000 timer på ranglisterne.

"Det er i gennemsnit en uges arbejde, og det synes jeg er meget rimeligt," mener Inge Mærkedahl.

- Også hvis listerne ikke skal bruges til noget?

"Det er for tidligt at sige, om der bliver politisk flertal for det her, for listerne er bare en ud af flere indikatorer, som man i fremtiden vil tildele penge til universiteterne efter, men det har været Videnskabsministeriets forventning, at ranglisterne skulle indgå," siger Inge Mærkedahl.

Peter Woetmann Christoffersen påpeger, at tidsforbruget blev opgjort i første halvdel af august, siden er det eksploderet, fordi styrelsen gentagne gange har offentliggjort lister, hvor der manglede meget vigtige tidsskrift-titler.

"Styrelsen havde bedt Biblioteksskolen om at validere listerne, og de havde ikke fundet en række tidsskrifter, derfor blev der uden nogen form for dokumentation rejst tvivl om lødigheden af en lang række velrenommerede tidsskrifter og nogle af de største musikforlag," fortæller Woetmann Christoffersen.

Til gengæld satte Forsknings- og Innovationsstyrelsen, da forskerne protesterede over en bred kam, straks alle de 'ikke fundne' og 'tvivlsomme' titler tilbage på listerne.

"Det her system skal jo i fremtiden styre forskningsbevillingerne, men indtil nu virker det fuldstændig tilfældigt og uden faglig begrundelse, hvad der ender med at stå på de lister. Derfor mener jeg, at dette vanvid bør stoppe snarest muligt. Vi griner af det her arbejde, men samtidig er det da dybt frustrerende, at ministeriet i praksis har vist, at de slet ikke er i stand til at håndtere så tungt og kompliceret et system," mener Peter Woetmann Christoffersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alle de 366 involverede forskere har trukket på baggrundsgrupper af forskere, som har indmeldt tidsskrifter til dem, som vi så bagefter kan se er blevet kasseret efter tilsyneladende tilfældige kriterier. Så arbejdstidsforbruget er ikke opgjort med de 366 forskere, men inddrager langt flere. Angiveligt (http://professorvaelde.blogspot.com/2008/10/kvalitetskontrol-videnskab-o...) har man sat studerende på Biblioteksskolen til at validere forskernes input - al respekt for Biblioteksskolen og dens studerende, men det er topmålet af despekt for de nedsatte fagkyndige udvalg, der tæller en række topforskeres arbejde.

Man kan diskutere hele processen med at opsætte nogle lister og vurdere forskning ud fra det. Kvalitetskriterier og fordelingsnøgler vil ofte føles uretfærdige, og denne model behøvede ikke at være den mest uretfærdige. Men den er kraftigt i færd med at miste den faglige legitimitet. Og så ender det med at blive en dårlig og ineffektiv måde, at styre området.

Desuden er tidsskriftspublikationer et meget dynamisk og heterogent felt, som det vil give nogle negative bieffekter at styre på en for rigid måde. Det kræver en lydhør, faglig kvalificeret og dynamisk model, og indtrykket er efterhånden, at ministeriet hellere vil have en let håndterbar model end en retfærdig og motiverende model.