Læsetid: 3 min.

Frist i voldssager kan ikke overholdes

Selvom det er mere end et årti siden, at politikerne fastslog, at voldssager skal gennem retssystemet inden 37 dage, sker det kun for godt halvdelen af sagerne. Og det er urealistisk at få flere voldssager for retten inden for tidsfristen, fastslår Domsstolstyrelsen
For en måned siden protesterede beboere på Nørrebro over den tiltagende vold i gaderne. For ti år siden vedtog politikerne, at voldssager skal hurtigt for retten af hensyn til blandt andet folks retsfølelse.

For en måned siden protesterede beboere på Nørrebro over den tiltagende vold i gaderne. For ti år siden vedtog politikerne, at voldssager skal hurtigt for retten af hensyn til blandt andet folks retsfølelse.

Kristian Juul Pedersen

18. oktober 2008

Selv om det er mere end et årti siden, at Folketinget vedtog en frist for at få voldssager hurtigt igennem retssystemet, er de danske domstole stadig langt fra i stand til at overholde dem.

Fristen dikterer, at grove voldssager skal være afsluttet i retterne inden for 37 dage. Men ifølge den seneste opgørelse fra Domstolsstyrelsen har retterne i første halvår af 2008 kun overholdt den i 52,8 procent af sagerne. Og trods et mangeårigt fokus på tidsfristen - også fra politisk hold - så er det aldrig lykkedes at få 'succesraten' særlig meget højere op, viser en gennemgang, Information har foretaget.

Det skal politikerne heller ikke regne med, siger Adam Wolf, der er direktør for Domstolsstyrelsen.

"Vi har hele tiden sagt, at det er urealistisk at tro, at man kan komme op på 100 procent. For selv om vi gør alt for at prioritere de her sager, så er der en helt række forklaringer på, at vi ikke altid forsvarligt kan afslutte en sag inden for fristen," siger Adam Wolf.

Fristen blev indført som led i en voldspakke under den tidligere SR-regering. Hensigten var, at voldsmænd af hensyn til retsfølelsen ikke skulle have lov til at gå på fri fod for længe, men hurtigt skulle have deres straf.

Tåbelig frist

Men Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, betegner fristen som "tåbelig."

"Hvis man virkelig vil have reglen til at fungere, skal man være klar til at gå på kompromis med helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier," siger han.

Jørgen Lougart henviser bl.a. til, at man som tiltalt i en retssag har en grundlæggende ret til frit af vælge sin forsvarer. Men retten og forsvareren kan ikke altid få kalenderen til at passe - og så skrider fristen.

"På samme måde er der en lang række andre praktiske forhold, der kan forsinke sagen. Derfor er det at rette bager for smed, hvis man kritiserer domstolene for det her," siger Jørgen Lougard.

Henrik Stagethorn, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, er enig. Han frygter, at den megen fokus på frister kan have en uheldig konsekvens.

"Lige som med behandlingsgarantien på sygehusene, så sættes alle kræfter ind på at overholde lige denne frist - og så er der en masse andre sager, der ryger ned bag radiatoren. Sager om økonomisk kriminalitet bevæger sig for eksempel uhyre langsomt i øjeblikket," siger Henrik Stagethorn.

Fristen for voldsdomme er ikke den eneste i det danske retssystem. Der er også en frist for voldtægtssager - som domstolene dog har meget nemmere ved at overholde, fordi der er så forholdsvis få. Og i sommer indførte politikerne så en lignende 37-dages frist for tiltalte, der har overtrådt våbenloven.

Sager ryger på hylden

"Og det bliver ikke sidste gang. Jeg er overbevist om, at der også på et tidspunkt kommer en anden sagstype op, som politikerne vil have hurtigt igennem systemet. Men så må man bare sige, at hvis ressourcerne er de samme, så er der noget andet, der ryger op på hylden," siger Henrik Stagethorn.

Samme advarsel lyder fra Adam Wolf:

"Vi har en stor forståelse for, at man ønsker at sætte fokus på og prioritere de her sager. Men man skal passe på med at udvide det til alt for mange sagstyper. Bliver det for omfattende, risikerer vi at få sager, der ikke kan prioriteres, selv om de er nok så følsomme og hastende - for eksempel familieretssager," siger han.

Kritikken fra fagfolkene har gjort indtryk på retsordfører Karen Hækkerup (S).

"Det er godt, at man har nogle målsætninger om, at det skal gå hurtigt - både for offer og gerningsmand. Men nogle gange er det slemt at have en frist, som man aldrig når," siger hun.

Hun er både klar til at se på, hvordan fristen kan omdefineres - og på at give domstolene flere ressourcer.

"Det er ren symbolpolitik, hvis man fastholder de 37 dage, men ikke er interesseret i at gå ind og se på at forbedre domstolenes forhold," siger Karen Hækkerup.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup slår fast, at han er glad for fristen, der er med til at lægge "pres på domstolene". Men ligesom Karen Hækkerup er han klar til at se på, om det er alle voldssager over én kam, som reglen skal gælde for. I dag ekspederer domstolene også meget milde voldssager efter fristen.

"Der er måske nogle voldssager, hvor man kan diskutere, om det er så vigtigt, at de bliver behandlet hurtigere end andre typer sager. Så vi vil gerne diskutere, hvordan målsætningen virker i praksis. Men målsætningen skal være der - det er der ingen tvivl om," siger Peter Skaarup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu