Læsetid: 1 min.

Grøn genrejsning

Tænketank fremlægger plan for grøn genrejsning af USA's syge økonomi
23. oktober 2008

Den uafhængige tænketank Center for American Progress, ledet af Bill Clintons tidligere stabschef John Podesta, har netop i samarbejde med University of Massachusetts offentliggjort et muligt program for en New Green Deal. Det sker i rapporten Green Recovery.

"Signalerne er klare," siger John Podesta:

"Vor økonomi er i vanskeligheder. Faldende huspriser, tvangsauktioner, bankkrak, en svagere dollar, stigende priser på benzin, mad og stål samt fyringerne i bank-, bygge- og fremstillingssektorerne er alle indikatorer på alvorlig økonomisk krise."

"Samtidig står vi over for en tiltagende klimakrise, der fordrer hurtige investeringer i den ny energi-infrasruktur, renere energikilder og mere effektiv udnyttelse af energi og brændsler for at bremse den globale opvarmning."

John Podesta kalder det med henvisning til rapporten "åbenlyst", at en investeringsstrategi for at gøre økonomien grønnere i dagens situation også er den bedste måde at skabe nye jobs og samtidig mindre national sårbarhed.

"Rapporten viser, hvordan et grønt genrejsningsprogram, der bruger 100 mia. dollar over to år, vil skabe to millioner nye arbejdspladser, med en stor del af dem i de pressede bygge- og fremstillingssektorer."

De 100 mia. dollar - knap 15 pct. af beløbet i den amerikanske redningspakke for finansmarkedet - skal bruges på en kombination af offentlige investeringer i grøn infrastruktur i både transport- og energisektoren samt offentlig støtte i form af fonde, skattefradrag og lånegarantier til den private sektors investeringer i vedvarende energi og energibesparelser.

Rapportens beregninger viser, at denne måde at bruge de offentlige midler på vil skabe næste fire gange så mange jobs, som hvis pengene blev investeret i olieindustrien, og 300.000 flere arbejdspladser, end hvis pengene blev brugt på blot at stimulere det private amerikanske forbrug. Den grønne genrejsningsplan vil dertil gavne USA's økonomi ved at mindske olieafhængigheden og antageligt føre til en lavere oliepris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

New Green Deal
Skulle vi ikke lige tage at få denne størrelse kvalificeret? Tag nu ordet new. Det mere end antyder, at vi har end old af slagsen, og det er jo sandt nok. Den gamle har altså ikke virket, og nu skal vi på den igen. Hvor længe mon den holder denne gang? Vi kunne også tage ordet green. Det kan jo betyde så meget. Bæredygtigt fx. Som jeg skal vende tilbage til om et øjeblik, så er det i hvert tilfælde ikke det, der er tale om i omtalte skrift ( http://www.americanprogress.org/issues/2008/09/pdf/green_recovery.pdf som er intimt forbundet med denne her: http://www.americanprogress.org/issues/2007/11/pdf/energy_chapter.pdf ). Green kan også betyde umoden. Det ville i dette tilfælde ikke blot være en præcis tolkning, og tillige røbe en hvis tvivl hos forfatterne. Storartet! Deal er som bekendt et lidt tvetydigt ord også. Snakker vi om en handel, eller en aftale? En ny kortgivning, måske? Her er gambling og tilfældigheder i hvert fald upassende. Hvem handler med hvem og hvem laver aftaler med hvem? The usual suspects!
Denne "Green Recovery" er i sandhed et afslørende dokument. Det er næsten ikke til at komme til for gustne overlæg.
Lad os tage de 100 milliarder US$ - over ti år - først. Det er jo rørende. 15 milliarder devaluerede dollars om året. Nu skal man jo være forsigtig med andres penge, og det skal jeg lige love for, at man er her. Det er jo trods alt de hårdt plagede skatteydere, som skal betale, og som allerede, i første omgang, har blødt det syvdobbelte af det. Der skal jo også tages et vist hensyn til den anarkiske produktion, som er kapitalisternes kastemærke. Det skal forståes på denne måde: Hvis vi pumper for mange penge over i projektet, så vil staten (planen) jo få for stor magt over økonomien, og forbrugsindustrien vil kunne få problemer både med investeringer og med tilgang af arbejdskraft, når det efterstræbte boom indtræffer. Den går jo ikke. Rapporten stinker af BAU. Kernen i BAU er forbrugsdrevet vækst. I klimasammenhæng svarer det til at save den gren over, som man selv sidder på.
Hele rapporten er èn stor økonomisk eksercits, med enkelte økologiske figenblade og et enestående omhyggeligt valgt citat af James Hansen. En præcis opfattelse af fremtidsscenarier og adækvate måde at møde disse på leder man forgæves efter. Rapporten nævner stort set kun faren for at vi når et niveau på 2 grader celsius over år 2000 i slutningen af dette århundrede. Det står ikke klart, om der menes, at det har vi allerede lagt i ovnen til, ligesom der heller ikke diskuteres i hvilket scenarie denne frygtelige fremtid kunne blive vis. Til gengæld kan man i 99% af planen læse stolpe op og stolpe ned om økonomi, hvilket jeg stort set har undladt, det er også tidsspilde.
Måske betyder New Green Deal bare, at kapitalen vil gøre sine hoser grønne for dem, der handles om og med. For den, der har studeret den katastrofesituation, som vores samfund står over for er planen i bedste fald umoden. Lad den skide skrædder brænde op i helvedet. Og så over til noget mere realistisk og alvorligt. Jeg bliver desværre nødt til endnu engang at pege på hvor vi kan finde et fornuftigt omdrejningspunkt for vores diskussion om en ny overenskomst om fremtiden: http://www.climatecodered.net/ . Det er ikke en bibel, men det eneste eksisterende udgangspunkt for en ædruelig diskussion. En af forfatterne, David Spratt har for nyligt skærpet argumentationen i dette oplæg til en konference: http://links.org.au/node/683 . Fuck politikerne, fuck markedet og organiser dig - så kan vi bruge både markedet og politikerne, ja det er vi vel endda pisket til.
Kampen handler først og fremmest om præmisserne for at imødegå katastrofesituationen. Lad dig ikke lokke til, at nøjes med det vi kan få. Det kunne gå hen at blive alt for lidt.
Det er fint, at kapitalen ser katastrofesituationen, som en mulighed for at rejse sig igen, bare lidt grønnere. Men det er unægteligt et snævert udgangspunkt for klimabevægelsen.
Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Jeg skriver "det syvdobbelte". Det er en underdrivelse. Det femten- til tyvedobbelte er vist mere præcist. Altså. Der er tale om tal i en computer. De er løsrevet fra, at naturgrundlaget som regel bliver mindre værd i takt med at aktiekurserne stiger.