Læsetid: 3 min.

Haarder: Det er ikke godt nok, og jeg har et ansvar

Bertel Haarder erkender, at elever skal have den specialundervisning, de har krav på. Og hvis kommunerne ikke overholder loven, så bliver det en sag for ministeren
27. oktober 2008

Mange børn får ikke den specialundervisning, som de har krav på, fordi kommunerne ikke har afsat nok penge på området. Og det kommer tilsyneladende ikke bag på undervisningsminister Bertel Haarder (V):

"Det er der jo ikke noget nyt i, men det bliver det jo ikke bedre af. Men det er vigtigt at understrege, at de ikke har krav på en ganske bestemt behandling, men bare på, at der sættes ind over for det konstaterede problem. Ellers kan man klage."

- Men mange klager så også og får medhold. Kan det være rigtigt, at man skal gå så langt for at få den specialundervisning, man har ret til?

"Jeg håber, at den praksis ,som udvikler sig i klagemyndighederne, fører til en bedre adfærd. Vi har jo haft en kommunalreform, og det er på mange måder en succes, men det kan heller ikke afvises, at man nogle steder står over for nye opgaver. Så prøver man sig frem, så er der nogen, der klager, og så udvikler der sig forhåbentlig en mere rimelig praksis."

- Ja, for det er jo ulovligt ikke?

"Jo, der skal arbejdes med de elever, der har særlige behov. Det har de et retskrav på, men hvad, der præcis skal gøres, har de ikke et retskrav på. Men jeg følger i øvrigt udviklingen med meget stor interesse og en vis indlevelse. Jeg er også selv far til et handicappet barn. Så jeg kender det enorme forældre-engagement, der er, og har stor sympati for mange af organisationerne på området."

Ja, ministeriet har ansvar

- Men der er steder, hvor skolernes indstillinger og de pædagogisk/psykologiske udredninger afvises af økonomiske årsager. Er det i orden?

"Nej, der er ikke noget der hedder, at man af økono-miske grunde kan afvise folk."

- Men hvis de gør det alligevel?

"Ja, så er det en meget dårlig håndtering af opgaven."

- Har Undervisningsministeriet en del af ansvaret så?

"Ja, og vi har ansat en til at vogte over den her opgave, og han er ekspert og kommer fra specialundervisningen i et amt."

- Men det er vel i sidste ende dit ansvar?

"Jo, altså når man har en lov på sit område, er man jo ansvarlig for, at den bliver overholdt, og så har jeg så en ekspert, der så at sige er den nationale overvåger."

- Og hvad så, hvis loven alligevel ikke overholdes?

"Ja, så kan man som sagt klage, og hvis man har udtømt sine klagemuligheder kan man i sidste ende skrive til ministeriet."

- Men de fleste forældre får faktisk medhold i deres klager. Kan det så være rigtigt, at man systematisk afviser sager og ser hvem, der er ressourcestærke nok til at klage?

"Jeg ved ikke, hvad der ligger bag det. Hvis det er, fordi der er forholdsvis få klager, så skal man jo se det i forhold til det."

- Det er cirka 300 om året. Og de 200 får medhold.

"Den udvikling håber jeg ikke fortsætter, og jeg håber de afgørelser fører til en ændring af praksis. Og så glæder jeg mig til at give Folketinget en redegørelse for dette område, som jo i øvrigt er eksploderet, når det gælder udgifter. Der bruges voldsomt, voldsomt stigende bevillinger."

- Men derfor kan det danske skolesystem vel alligevel ikke være bekendt, at elever, der har ret til det, ikke får den fornødne undervisning?

"Nej, det siger sig selv. Først og fremmest er det kommunerne, der har ansvaret, men man kan klage over deres afgørelser. Hvis det viser sig, at udviklingen ikke er tilfredsstillende, så er det selvfølgelig også en sag for mig at foretage de nødvendige indgreb og eventuelle lovændringer, der skal til."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

sven bloch jespersen

Hvad er kommunernes politik?

Det er interessant at Haarder mener at kommuerne prøver sig frem for at finde et niveau for specialundervisningsbehovet.
Det ville være interessant at kende kommuners succesrate for forholdet imellem vundne og afviste sager.