Læsetid: 3 min.

Historien om et forudsigeligt kollaps

Sterlings var filtret ind i islandske skuffeselskaber - konkurs var næsten uundgåelig
Sterlings var filtret ind i islandske skuffeselskaber - konkurs var næsten uundgåelig
30. oktober 2008

At Sterling må dreje nøglen om er ikke overraskende, men nærmest symbolsk.

Sterling var islandsk ejet, selv om det havde hovedsæde i København.

Flyselskabets nyere historie var næsten synonymt med den islandske økonomis deroute.

I 2005 havde den islandske investeringsfond Fons Eignarhaldsfélag opkøbt Sterling European Airlines A/S og Mærsk Air A/S. Kort efter de to selskabers fusion blev de solgt videre til FL Group (det firma der i år blev omdannet og omdøbt til Stodir).

Stodir er et af de firmaer, der fik den islandske økonomi til at kollapse for få måneder siden.

Men FL Group ejede kun selskabet i kort tid. I begyndelsen af 2006 var selskabet i vanskeligheder. Antallet af passagerer faldt. Der måtte gøres noget.

Der blev indledt forhandlinger om en mulig fusion med EasyJet. Firmaets direktør Hannes Smárason udtalte sig positivt.

Men aftalen faldt til jorden, og Sterling blev i stedet solgt til et andet islandsk selskab Northern Travel Holding senere på året.

Tidligere i år opkøbte Stodir Northern Travel Holding. Det oplyste firmaets hjemmeside i september.

Både Sterling og de andre selskaber var dermed dybt vævet ind i et indviklet net af mere eller mindre lyssky ejerskabsforhold, der kendetegnede det nu hedengangne islandske finanseventyr.

Gucci-kapitalismen

At Sterling var en del af de mange brodne kar, der karakteriserede den islandske finansverden, gjorde næsten konkursbegæringen uundgåelig.

The Death of Gucci capitalism (Gucci-kapitalismens død), lød overskriften på denne uges udgave af det britiske tidsskrift The New Statesman.

Det, som tidsskriftet - med et element af skadefryd - gjorde deres læsere opmærksomme på, var, at finanskrisen og bankernes næsten kollektive kollaps har ført til, at de hovedrige ikke længere kan bruge formuer på Gucci, Louis Vitton og Christian Dior. Porschen måtte udskiftes med en Skoda.

Men det er kun den mindre del af historien.

Dem, der virkeligt mærker krisen, er de mange almindelige mennesker, og Sterlings krak er et sindbillede på folkekapitalismens død.

Billigrejserne betød, at alle - hvad enten man var på bistandshjælp eller kassedamer - kunne føle sig som en del af jetsettet.

Jovist, man fik ikke mad om bord, men man fløj til fjerne destinationer - helt på samme måde som de smukke, de rige og de berømte.

Selskaber som Ryanair - det irske lavprisselskab - og EasyJet (det engelske ditto, der ejes af grækeren Stelios Haji-Ioannou) gjorde flyrejser til hvermandseje - også selv om man ofte landede i bittesmå lufthavne og betalte store summer for at komme med bussen det sidste stykke.

Baggrunden herfor var den deregulering af luftfarten som skete i 1997. Denne udfordrede de gamle monopoler - og skabte plads for nye selskaber.

Den østrigske økonom Joseph Schumpeter skrev engang, at det er "bedre at producere til almindelige kvinder end dronninger og prinsesser - fordi der er så få af de sidste". Den filosofi blev videreudviklet af lavprisselskaberne.

Deres ekstra kunststykke var, at de gik et skridt videre og fik de almindelige kvinder til at føle sig som prinsesser.

Ikke alene

Sterling var aldrig i nærheden af Ryanair eller EasyJet, men modellen var den samme; billige rejser bestilt på internettet og med overpriser for maden om bord og diverse skjulte ekstraomkostninger.

Sterling er ikke det eneste selskab, der er kollapset. Tidligere på året lukkede Zoom; et britisk selskab der tilbød billige rejser til destinationer i Nordamerika. I år er der lukket 25 lavprisselskaber, skriver den britiske avis The Guardian.

Deres bortgang betyder mere end et tab for alle der - som denne signatur - rejste med selskabet næsten hver måned.

Hvis der er noget, der har kendetegnet de senere års kapitalisme, så er det, at den var blevet folkelig.

"Vi er alle socialister," sagde den konservative politiker John Christmas-Møller efter Anden Verdenskrig.

Dengang var kapitalismen fæl - og noget for cigarrygende gniere i Joakim von And- stilen. Men i 1990'erne blev kapitalismen til en folkebevægelse.

Et halvt århundrede efter Christmas-Møllers udtalelse var verden blevet vendt på hovedet: Vi var alle kapitalister. Den epoke er nu forbi.

Med billigrejsernes død - som Sterlings konkurs indvarsler - er denne folkelige kapitalisme på sit dødsleje.

Almindelige lønmodtagere kan ikke længere rejse til discountpriser. Det ved de billige selskaber, men det er ikke noget, de er glade for at indrømme.

Da denne signatur for få måneder siden kom til at stå ved siden af Michael O'Leary - ejer af RyanAir - til en reception, spurgte jeg, om han var bekymret over lavprisselskabernes fremtid.

Hans korte - men meget sigende - svar var: "Fuck off!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Markedet fungerer alligevel for man kan ikke undgå at mærke konsekvensen af manglende indtjeningsevne. Naturligvis vil en række selskaber knække nakken på det her, da de ikke har fulgt en fornuftig kurs.
Det er synd for de medarbjedere der bliver efterladt uden job og bliver revet væk fra et godt netværk i form af kolleger.

Uanset om man har et socialistisk eller ultrakapitalistisk system, så er der stadig behov for gode ledere der føler et ansvar for deres virksomheds langtidsoverlevelse og handler derefter.

med venlig hilsen
Lennart

Inger Sundsvald

Men hvis man spørger komiske Anders, så er det hele ren hysteri. Der er slet ingen grund til, at vi ikke skal have tillid til markedet.

Inger Sundsvald

”betonkommunistiske galde” - ? Det må jeg nok sige!

Men måske kan du så forklare mig, hvordan du ser at det er ”godt for miljøet” at folk vælger et andet selskab.

Er denne artikel ikke det rene gætteri?
Der jo massere af selskaber tilbage, der nu vil gøre alt få at kapre de frafaldnes kunder. Dermed er der vil givet op til en ny danserunde.

”At Sterling må dreje nøglen om er ikke overraskende ...”, begynder artiklen.

Hmm, hvormange kunder er det nu, der er i klemme ? De blev da vist overraskede !

Jeg husker heller ikke mange artikler om Sterlings snarlige endeligt ... eller for den sags skyld om det Islandske æventyrs snarlige ditto. Men jeg husker jo nok fejl. Vi er sikkert blevet grundigt orienteret om den letforudsigelige kollaps på Island af vore fremragende økonomer og skribenter.

Artiklen skriver videre, ”Med billigrejsernes død - som Sterlings konkurs indvarsler - er denne folkelige kapitalisme på sit dødsleje.”

Ja, det vil jeg personligt håbe. Denne industri er det rene miljøsvineri, og hvis ikke finanskrisen kan klare sagen, bør industrien til at betale afgifter af brændstof således som vi andre gør det. Så får vi nok de sidste med i posen.