Læsetid: 4 min.

Hjælpepakker tager tid

Man kan ikke forvente, at de finansielle redningspakker hjælper fra den ene dag til den anden. Men jo længere tid, der går, jo hårdere bliver den efterfølgende lavkonjunktur
Knap havde den danske regering natten til mandag præsenteret sin store bankpakke som modsvar til den finansielle krise, før aktiemarkederne verden over mandag- inklusive det danske - styrtdykkede.

Knap havde den danske regering natten til mandag præsenteret sin store bankpakke som modsvar til den finansielle krise, før aktiemarkederne verden over mandag- inklusive det danske - styrtdykkede.

JUSTIN LANE

9. oktober 2008

'Inddæmning af krisen slog fejl.'

'Bankpakken virker ikke.'

Knap havde den danske regering præsenteret sin store bankpakke som modsvar til den finansielle krise, før aktiemarkederne verden over - inklusive det danske - mandag styrtdykkede. Og det til trods for at flere andre europæiske lande fulgte i Danmarks spor og også lancerede redningsplaner for deres banksektorer.

Det fik i går medierne til at udråbe redningsforsøgene som fejlslagne samtidig med, at aktiemarkederne stadig cyklede op og ned.

Men at markedet ikke vender på en studs, så snart diverse redningsplaner bliver fremsat, betyder ikke nødvendigvis, at opbremsningsforsøget i forhold til den globale finansielle krise er mislykket fuldstændigt, mener eksperterne.

Nordea og Danske Bank

"De her ting er meget svære at forudsige. Det hele handler om, markedets fortolkning. I forhold til den danske bankpakke blev markedet i mandags chokeret over den måde, pakken var skruet sammen på," siger Peter Løchte Jørgensen, professor på Erhvervsøkonomisk Institut på Handelshøjskolen under Aarhus Universitet.

Han mener, markedet simpelthen blev chokeret over, at store banker som Nordea og Danske Bank indvilligede i at gå med i pakken, og betale en meget stor regning.

"Alle gik rundt og troede, det bare var de små uansvarlige banker, der havde lånt penge ud til hvem som helst, der havde problemer. Men det at de store banker gik med i pakken blev læst som, at der også måtte være fundamentale problemer der, og så blev markedet bange," siger Peter Løchte Jørgensen.

Professor Per H. Hansen, fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School (CBS) er enig.

"Der er simpelthen en generel frygt for at hele banksektoren er ved at falde fra hinanden. Samtidig har markedet måske ikke helt forstået, hvad pakken går ud på, fordi den ikke er helt vedtaget endnu," siger Per H. Hansen.

Too little too late

Det samme problem gør sig gældende i USA med den hjælpepakke til 70 milliarder dollar, som blev vedtaget i sidste uge.

"Pengene skal bruges til at købe de lån, bankerne lige nu taber penge på. Men det helt afgørende spørgsmål er, hvad lånene skal koste. Hvis der for eksempel er blevet optaget et lån til 100 dollar, og banken har nedskrevet det til at være 50 dollar værd, hvor meget skal staten så købe det for? Man skal op og give 60 eller 70 dollar for at banken styrkes. 50 dollar er ikke nok," forklarer Per H. Hansen. Men før den amerikanske regering kan besvare det spørgsmål, skal der først stables en organisation på benene, der skal diskutere med bankerne og vurdere lånene. Det tager tid.

"Og hvis der er noget, vi ikke har lige nu, er det tid. Et klassisk problem er: 'Too little too late'. Sådan nogle ting her skal gøres øjeblikkeligt og hurtigt for, at tilliden genskabes. Og når det gælder denne krise, har vi set masser af 'too little too late'. Hjælpepakkerne er ikke kommet hurtigt nok. I USA har forslaget været på vej længe, og en langsom reaktion, giver også en hårdere reaktion fra markedet," siger Per H. Hansen.

Nødt til at gribe ind

Professoren mener dog, at historien har vist, at regeringerne er nødt til at gribe ind, når man står i en finansiel krise. Han mener, at den eneste finansielle krise, man reelt kan sammenligne den nuværende med, er den store depression fra 1929-1933, for det er den eneste, der har haft tilsvarende omfang.

"Efter at Wall Street krakkede i oktober 1929, var der en lang periode, hvor den amerikanske regerings holdning var: 'hvad der ikke kan stå må falde'. Det var først da Roosevelt blev valgt i 1933 og han devaluerede dollaren, at der kom skred i tingene," siger Per H. Hansen.

I modsætning til USA førte man for eksempel i Storbritannien og Danmark allerede fra 1931 en mere ekspansiv politik, hvor man devaluerede.

Det gjorde ondt, men vi kom også hurtigere igennem krisen. Så centralbankerne og regeringerne har lært, at de er nødt til at gøre noget. Det kan ikke nytte noget at sige, at bankerne selv må klare sig, for det kommer til at gå ud over os alle, når investeringer, produktion og beskæftigelse rammes," siger Per H. Hansen.

Han mener derfor ikke, det er et spørgsmål, hvorvidt hjælpepakkerne reelt vil hjælpe og finanskrisen vil stoppe. Det vil den. Det afgørende spørgsmål er, hvor lang og hvor dyb den efterfølgende lavkonjunktur bliver.

"Det er svært at sige. Vi har meget lidt at sammenligne med, og lige nu hopper vi fra tue til tue. Det vil i hvert fald vare nogle år, måske flere, før det kommer til at gå stille og roligt opad igen, Og så vil det gå langsomt," mener Per H. Hansen.

Peter Løchte Jørgensen mener heller ikke 'at verden er ved at bryde sammen'.

Der har været meget panik i de aktiefald, vi har set i denne uge, men omvendt vil aktierne ikke vende tilbage til de høje kurser, vi så for et halvt eller et helt år siden. Og så står vi altså stadig med et af de helt fundamentale problemer, nemlig boligmarkedet. Det er slet ikke færdig med at rette sig ind. Boliger handles ikke på børsen løbende, så der er noget forsinkelse i boligkvadratmeterpriserne, og der er jeg overbevist om, at der venter et større blodbad forude. Det vil selvfølgelig også koste hos bankerne og måske også påvirke realkreditinstitutterne, så krisen er langt fra ovre," siger Peter Løchte Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu