Læsetid: 3 min.

'Dette er ingen kønskamp'

Det vrimlede med argumenter for at ændre den omstridte forældreansvarslov, da advokater, psykologer og politikere var samlet til statusmøde om loven i onsdags. Men vi vil ikke kun tale mødrenes sag, lød det fra arrangørerne i Dansk Kvindesamfund
24. oktober 2008

"Politikerne har lavet en lov, som svarer til at dømme fred i Mellemøsten."

Ordene stammer fra familieretsadvokat Viggo Bæk-gaard, en af deltagerne ved onsdagens såkaldte statusmøde om forældreansvarsloven.

Og var man på udkig efter argumenter for, at den omstridte lov er alt for dårlig til at håndtere en far og mor i skyttegravskrig om deres børn, så var Dansk Kvindesamfund og DJØF's møde på Københavns Universitet det helt rigtige sted at befinde sig.

Familieretsadvokat Pia Deleuran pegede på, at den nye lov ingen rettigheder giver de ikke-biologiske forældre, der lever sammen med skilsmissebarnet til daglig: "De sociale forældre skal anerkendes. I dag fokuseres der udelukkende på genetik. Det er et forfærdeligt signal."

Ifølge bestyrelsesformand for Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro, Vivian Jørgensen, har det fatale konsekvenser, at det er blevet så svært at ophæve den fælles forældremyndighed med den nye lov - også selvom faderen er voldelig:

"Det er trods alt meget bedre for et barn at have én forældre i live end én i graven."

Psykolog Irene Rønn Lind kendte mange eksempler på, at psykopatfædre charmerer statsforvaltning eller domstole til samvær med sine børn.

Og børnepsykolog Mette Krag, argumenterede for, at det er mest oplagt, at moderen skal have mest samvær med barnet efter en skilsmisse: "Det er nu engang moderen, der har hovedrollen i det tidlige samspil med barnet," sagde hun.

Prædiken for de frelste

"Dette er jo prædiken for de frelste," lød det lavmælt fra en af de få mandlige deltagere i pausen. Og ved de fleste indlæg blev der da også nikket anerkendende blandt de godt 100 deltagere blandt publikum. Ikke mindst, da en mor fortalte om de ubehagelige konsekvenser ved at have hele to samværssager kørende med fædrene til sine to børn.

Da politikerne endelig skulle stå til regnskab for den lov, de enstemmigt har vedtaget, var det et noget afbudsramt panel, der var troppet op: SF's familieordfører Karina Lorentzen, Venstres retsordfører Kim Andersen samt Amalie Bang, en fåmælt græsrod fra Enhedslisten.

Familievejleder Jens Andersen fra Vordingborg Kommune ville gerne høre om politikerne op til at loven blev vedtaget sidste år var på en betalt tur til Sverige arrangeret af Foreningen Far.

"Det ved jeg ikke. Jeg kender ikke meget til loven. Jeg er her først og fremmest for at lytte og blive klogere," sagde Kim Andersen.

"Men det gør jeg," replicerede Jens Andersen.

Mere anspændt blev stemningen, da en herre fra en af de bagerste rækker bad om ordet.

"Hvem er du?" lyder det fra salen.

"Jeg hedder Peter Hagen," siger manden.

"Hvor kommer du fra?"

"Jeg har været rådgiver i disse sager i mange år"

"Men hvorfra??"

"Jeg er tilknyttet Foreningen Far."

"Nå, nå..." - en tilfreds mumlen breder sig blandt publikum, hvorefter Peter Hagen fik lov til at aflevere sin pointe om, at dårlig rådgivning er en stor del af problemet med den nye lov.

Mod bedre vidende

Men det tidspunkt, hvor salen var tættest på at eksplodere, var da Karina Lorentzen sagde: "Det er ikke sikkert, at manden i alle tilfælde er en dårlig far, fordi han har slået mor."

"Du taler mod bedre vidende! Det passer simpelthen ikke!" kom det fra den efterhånden godt opkørte forsamling.

Efter mødet var arrangør, forkvinde Karen Hallberg fra Dansk Kvindesamfund, godt tilfreds med forløbet:

"Vi er jo en kvindeorganisation. Men det er helt med vilje, at vi har valgt nogle faglige kompetente mennesker til at holde oplæg. Vi har ingen intentioner om kun at tale mødrenes sag. Dette her er ingen kønskamp," sagde hun.

Repræsentanten for mødets anden arrangør, juristernes og økonomernes fagforening, DJØF, holdt under hele scancen en lav profil. Organisationen havde ellers op til mødet udsendt en pressemeddelelse med overskriften "Ny lov svigter børnene".

Men den skulle man ikke tage alt for alvorligt, forsikrede Pia Gjellerup, chef for den politiske afdeling i DJØF, til mødet: "Her er der vist tale om en journalistisk stramning. Vi har ingen holdning til forældreansvarsloven," sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det her handler om at kvinder (som begreb) ikke kan tåle at deres magt over børnene bliver taget fra dem. Og de heller ikke kan tåle, at manden i dag gerne vil sine børn. Og en far kan sagtens være en god far for sine børn, selvom han har slået mor. Der har Karine Lorentzen en pointe. (undtagen hvis der er tale om mishandling mv).

Det er desuden, som jeg ser det, ikke politikernes opgave at lave love og regler for et mindretal, men netop at løfte blikket og se ud over 'hulke-historierne'. Og ja, jeg ved godt, at det kan være svært at lade være med at blive påvirket af en mor, som stiller sig harmdirrende op og fortæller,at hun har hele to samværs-sager kærende, fordi...

Men det er altså nødvendigt, at politikerne gør dette. Ellers får vi lovgivning, som er perspektivløst og som bliver givet ud fra enkeltsager. Netop det at der fra startener fælles forældremyndighed, sender et kraftigt signal til fædrene og mødrene om at skilsmissen er en anledning til at man bliver enige om ting og sager i forhold til børnene er netop lovgivning med perspektiv.

Og man skal ikke lovgive for de få med problemer, ligesom man heller ikke skal bygge kirken efter hvor mange der kommer juleaften. Derimod skal man løse de udfordringer der er...begge steder.

Jens Sørensen

"Ikke mindst, da en mor fortalte om de ubehagelige konsekvenser ved at have hele to samværssager kørende med fædrene til sine to børn. "

To samværssager med to forskellige fædre !!
Kunne det ikke tænkes at det var moderen der var noget galt med ?
Nåh nej. Det er jo en kvinde !!!!

Det er ikke andet en rent mandehad til stor skade for barnet.

Skilsmissesager skal behandles kønsneutralt.
Et barn har brug for både sin mor og far.
Især har drenge brug for sin far når drengen bliver større. Alt drejer sig ikke om "modermælk" og "dikke-dikke".
Hvem der HAR taget mest barsel eller HAR taget flest børns 1. sygedag har intet at gøre med hvem der i fremtiden er bdst til at varetage barnets tarv.
Under alle omstændigheder skal det ikke kun være den forældre, der skal bestemme.
Dette under forudsætning selvfølgelig af begge forældre er egnede.

Dansk Kvindesamfund og andre pro- feminister som fx. Viggo Bækgaard (Børn og samvær) Peter Aalbæk.( Børns Vilkår ) og div. "eksperter" påstår at de varetager barnets tarv . "Fædres vold" er deres politiske løftestang, som skal skrue loven tilbage. Hvis disse organisationer reelt havde fokus på barnets tarv, og ikke misbrugte " barnets tarv" som et våben i kønskampen, ville de naturligvis også fokuserer på problemstillingen:

" Skal det barn, hvis mor har slået far, miste retten til at se sin mor" ?.

Viggo Bækgaard påstår "Politikerne har lavet en lov, som svarer til at dømme fred i Mellemøsten."

Javel?. Vil det så sige at vi får fred i mellemøsten hvis vi laver en lov hvor vi undertrykker Palestinenserne og giver Israelerne al magten?

Intet forældreskab uden fædre!
Børn har brug for både en mor og en far-

Jeg er glad for den store interesse for mit oplæg d. 22/10.
Det er i forhold til det helt tidlige samspil med spædbarnet at jeg har givet MOR hovedrollen. Far har en vigtig og uvurderlig hjælperolle i det samspilssæt-up, for at barnet kan blive til som sin egen person i et primært samspil med moderen.

Hvis mor bliver syg, eller får en fødselsreaktion kan FAR eller en anden træde til og opfylde denne vigtige rolle i forhold til barnet.

Kommer en skilsmisse på tværs i dettte tidlige samspil er det vigtigt at forældrene samarbejder bedst muligt for ikke at stresse det tidlige samspil

Og det sker i det fleste tilfælde på en ordentlig måde, hvor hemsynet til børne kommer i centrum

Men hvis det bliver vanskeligt og skilsmissen kommer til at ligene en krigzone, så har nogle fædre med loven bag sig kunnet lave en del rav i livet for børnene!!

Det er undtagelserne.

Der skal ikke køres en kønskamp mod fædrene.
Men der skal gøres op med en meningsløs kamp med loven i hånd mod børnenes interesser for netop at kunne have begge forældre på en meningsfyldt måde

Og den interesse for mit oplæg på debatsiden tager jeg som et positivt mandeengagement i muligheden for at få Farrollen på en givende måde.

Tak for det

"Jeg er glad for den store interesse for mit oplæg d. 22/10"

Undskyld ,men her kommenterer vi artiklen. Hvem er du?

Du skriver ":Det er i forhold til det helt tidlige samspil med spædbarnet at jeg har givet MOR hovedrollen."...".Far har en vigtig og uvurderlig hjælperolle "

Opfatter du det som omsorgssvigt over for barnet, når man i andre Skandinaviske lande har barselsordninger med 3 mdr til mor, 3 mdr. til far og 3 mdr til deling?

Når mor-barn relationen er så vigtig i den tidlige fase. Hvad synes du så om at småbørn kan være i vuggestue i op til 40 timer om ugen?.

Kære Kim

Jeg var såmænd en af paneldeltagerne på selve mødet d. 22/10. Med emnet:

Små børns tilknytning.

Og jeg er fortsat glad for den store interesse som emnet har. Og for engagementet i de små børns forhold i det tidlige forældreskab.

Samspillet mellem forældrene kan foregå på mange måder. Det vigtigste er, at det som man aftaler -far og mor imellem - er godt for børnene og deres udviklingsmuligheder.

Der er ikke Sandt/ usandt i forhold til de spørsmål du stiller, men for mig at se overvejelser og hensyn, parret med viden og indsigt om børns behov og trivsel.
Samt forældres unikke overvejelser om:
hvordan skal vores barn have det- udfra et nøje kendskab til hvem "vores barn" er.

Det var det hele denne søndag eftermiddag.

Jens Sørensen

@Mette Krag

Hvad er din holdning tog hvad skal man gøre ved chikane i bred forstand ?

F.eks.

-Falske anklager for vold og incest +
-Nægtelse af samvær trods domme og
resolutioner
-Hvor skal barnet bo, hvis en forældrer i en 7/7
-Ordning vælger at flytte langt bort
-Er du enig i at sanktioner mod chikane vil
-nedbringe konflikt-niveauet ?
-Er kvinder per definition bedre forældrer end
mænd.

Selv er jeg overbevist om at sanktioner med chikane fra såvel bopæls- som samværsforældrer
vil have gode resultater.

Aurora Andersen

Det er sørgeligt at se, hvordan børn bliver ofret, når tilsyneladende voksne kvinder og mænd bruger dem som kastebold i deres skyttegravskrige.

Når et forhold er endt, bør folk, der har børn sammen, tænke på BØRNENES tarv og ikke på egne egoistiske interesser - men desværre er virkeligheden ikke sådan!

Så fædre: løft hovedet og kæmp, hvis I mener det ærligt mht børnene!

Og mødre: lad være at lege "forfulgte uskyldigheder"!

De mænd, der siger, at kvinder kører psykologisk krigsførelse, har ganske givet ret!
Kvinder er RET dygtige til at nedgøre mænd, hvis de er "ud til bens", og ikke lige følger mainstreamidealerne, men handler selvstændigt!

Mænd er til gengæld RET dygtige til at ignorere signaler i et forhold og således blive dybt overraskede, når kvinden meddeler, at hun ikke ønsker at fortsætte forholdet pga dette!

Jeg er personligt DØDtræt af "kønskamp", det tjener kun ét formål, og det er at splitte menneskeheden ad!
Og jo mere splittede, jo nemmere at manipulere rundt med - hvilket muligvis er formålet fra forskellige gruppers agenda.

I "gamle" dage var parolen:
Arbejdere i alle lande, forener Eder.

Den nye parole bør derfor være:

MENNESKER i alle lande, foren jer - og kæmp mod splittelse og mistillid MENNESKER imellem!!!

Mvh

Anette Christensen

Jens og Karsten. Lad nu være, for søren!

Den unge mor var ikke harmdirrende – hun græd! Derfor kan I ikke være bekendt at latterliggøre hende. Føj.

Moderen fortalte, at hun har 2 børn med 2 forskellige mænd med 5-6 år i mellem. Er det forkert? Hvor mange mænd har børn med forskellige mødre? Men nej, promiskuitetskortet skal spilles her. Mødre skal dæmoniseres.

Moderens eneste fejl er, at hun har valgt 2 mænd af sammen type med 4 års mellemrum. Skal hun og børnene straffes for det resten af livet?

Hun fortalte, at fædrene havde rottet sig sammen og startet hver deres sag i Statsforvaltningen koordineret. De havde kopieret hinandens FALSKE anklager imod hende for omsorgssvigt, nedsat forældreevne mv. Men her kan ikke startes politisag, fordi man ikke kan dømme folk for nedsat forældreevne eller omsorgssvigt strafferetligt.

Begge fædre havde i ægteskabet været meget lidt til stede for børnene. Alligevel vil begge fædre nu med forældreansvarsloven i hånden have deres RET til deleordning. Den ene med en godt 1-årig pige. Faderen til pigen smed mor ud, da barnet var spædbarn.

Ingen af fædrene har sandsynliggjort, at det er det bedste for børnene.

Skilsmissesager kan og skal IKKE behandles kønsneutralt. Man kan ikke afskaffe biologi. De skal behandles med udgangspunkt i barnets tarv! Det handler ikke om mandehad. Eller om mødres monopol på børnene. Man skal heller ikke sætte sig i helikopteren og lade som om, at alt er godt, fordi flertallet selv finder ud af det. Uden brug af loven. Og dermed prisgive de børn, som loven har katastrofale følger for.

Det er her Karsten Aaen går fejl.

Hovedparten af mødre vil hjertens gerne have, at fædre tager del i omsorgen. Både før og efter skilsmissen. Det understøttes af, at knap 90% af alle sager om samlivsbrud forligs uden om Statsforvaltningen.

Hovedparten af mødre og fædre varetager omsorg og ansvar for børnene på uselvisk måde. De er helt klar over, at børn er til låns. En dag bliver de voksne og får eget liv. Det forsøger hovedparten af forældrene af hjælpe børnene til at kunne.

Hvorfra stammer dette mødrehad: Har jeres egne mødre kun været interesseret i magt over jer og jeres far? Har hun været en dum, løgnagtig kælling? Det er højst sandsynligt jeres mor, der har varetaget hovedparten af omsorgen for jer.

Igen, mødre dæmoniseres. I stigende grad. Jeres mødre må have gjort noget forkert, når I i den grad har mistet respekten for og nuanceringen af kvindekønnet.

Naturligvis elsker de fleste forældre deres børn og vil dem gerne. Men skilsmisse koster: for far, mor og børn. Det kan ikke ændres. Heller ikke med en deleordning. Det bliver man ikke en intakt familie af. Og i Australien fungerer det heller ikke. Det har jo vist sig.

Gode forældre skal have meget samvær, dårlige lidt eller intet.

Mødre til store børn giver ikke "modermælk" og "dikke-dikke". Det er dog det mest mærkværdige argument. Lige så vel som fædre til spædbørn vel for søren ikke hiver dem med til fodboldkamp eller motorløb. Eller hvad?

Hvem der HAR taget mest barsel eller givet mest omsorg har stor betydning, for det er altså den, som barnet kender bedst og som kender barnet bedst. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være fornuft i, at et barn senere flytter over til far. Eller omvendt for den sags skyld. Hvis BARNET ønsker det, og det er det bedste for barnet. Ikke bare fordi den anden forælder har opgivet at sætte grænser.

Kim Lindgren: Ja, et barn, hvis mor slår far skal fritages for sin mor. Ellers bliver det ikke ret, men pligt.

Børn lider under vold i familien, skilt eller ikke skilt. For en familie med vold er en sydende heksekedel, hvor barnet går i evig angst for næste episode. Børn tager varigt skade. At påstå noget andet er mod bedre vidende. At bortforklare mænds vold med afmagt p.g.a dumme mødre det samme. Det viser al forskning. Mor tager den voldelige mand til nåde, fordi han undskylder, græder og tigger. Lige indtil næste gang. Eller fordi hun er bange for konsekvenserne af ikke at gøre det! (evt. mord)

Se lige denne kronik:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article575033.ece

Hvis mor og far vitterlig slås, så må det forsøges at udrede om den ene af parterne slår i selvforsvar og derfor kan forventes at kunne varetage omsorg og ansvar, hvis børnene friholdes fra volden mellem forældrene. Kan det ikke godtgøres, så må børnene fjernes og anbringes. Hvis den ene eller begge forældre vil gå i behandling for volden, så skal der foretages fornyet stillingtagen.

Behandling virker! Jeg har hørt en far fortælle om forløbet, og hvordan det reddede hans ægteskab. Det er meget, meget glædeligt og opløftende.

En forælder, der dokumenterbart har fået behandling skal naturligvis kunne anmode om og få samvær. Det kan godt være, at det kræver en periode med støttet, og jeg understreger STØTTET ikke overvåget samvær, indtil barnet kan opbygge en tillid til, at volden og angsten ikke kommer tilbage.

Ingen vil vedtage eller ændre loven, så "det giver Israelerne alt magten". Mødre har ikke al magt. Fædre har masse af magt, og bruger den. Uden tanke for børnene i enkeltsager. Ligesom mødre gør i enkeltsager.

Hvis nogen er i tvivl om dæmonisering, så se bare de seneste indlæg!

Jens Sørensen

@Anette,

"Den unge mor var ikke harmdirrende – hun græd! Derfor kan I ikke være bekendt at latterliggøre hende. Føj."

Det gør vi heller ikke. Vi påpeger dog på at det MÅSKE var kvinden, der havde et problem.
Men nåh nej. Det er jo en kvinde. Så det må jo være manden, det er galt med.

Tror du ikke ,at de mænd der har mistet al kontakt til sine børn, været i fængsel eller begået selvmord grundet falske anklager har grædt ?
Men dem har du jo ikke ondt af.
Tværtimod, dem nedgør du jo og kalder dem inddirekte løgnere.
Jeg siger som dig: Føj

Personligt vil jeg hellere have 2 igangværende ager på halsen, end at side i fængsel p.gr. af falske anklager.
Men sådan er vi jo så forskellige.

Du skriver :

"Skilsmissesager kan og skal IKKE behandles kønsneutralt. Man kan ikke afskaffe biologi. "

Sikke da noget fantastisk sludder.

Selvfølgelig skal hver afgørelse tages med barnet som omdrejningspunkt.

Hvem der har født barnet er fløjtende ligemeget
Kvinden er altså ikke livsnødvendigt for barnet, når først det er født.

Skulle en narko-mor være en bedre forældre end en normal far ?

Hellere bo hos en god og ansvarlig far end en mindre ansvarlig mor.

Det hele går da ud på at give barnet de bedste betingelser gennem sin barndom og ungdom.
Sørge for at barnet bliver opdraget til at indgå i samfundet.

Når den 15 årige bumsede knægt på knap 2 meter
står og kigge NED på sin mor, hjælper biologien eller kvindelige hormoner altså ikke ret meget.
Det er jo her det tit går galt.
F.eks. med ham moderen Rasmus fra Ålborg.
Er den enlige mor ikke medskyldig her ?

I øvrigt siger alle eksperter at de utilpassede knægte mangler en rollomodel.

Men dem har vi jo afskaffet!!

Børn af enlige mødre er jo som bekendt stærkt overrepræsenteret i kriminalitet. Kan EEN af grundene være at de mangler disse rollemodeller ?
Er det helt utænkeligt ?

Du skriver:

"Hvem der HAR taget mest barsel eller givet mest omsorg har stor betydning, for det er altså den, som barnet kender bedst og som kender barnet bedst. "

Du misforstår mig, Anette
Det jeg harcelere imod er at man tit hører mødre sige : "Det drejer sig kun om barnets tarv"
Når så barnet skal "deles" siger de samme kvinder,
at det kun er rimeligt at det er moderen, der bliver bopælsforældre, det er jo trods alt os der har gået hjemme og bla. bla. bla....
Altså et argument, der går ud på at moderen har fortjent det.
Og det har jo ikke noget med barnets tarv at gøre.

Hvis moderens tid med barnet gør at hun kender barnet bedre end manden, er det selvfølgelig et element, der indgår i den samme specifikke skilsmissesag. Sammen med mange andre elementer, såsom evne til at opdrage barnet, sætte grænser , vilje til samarbejde med den anden forældre og mange flere.
Det er så muligt at kvinder har udvist en stor forældreevne kva deres køn/biolog. Det er bare trist for manden. Men manden kan ligeledes drage fordel af sit køn /biolog. Især hvos børnene er større.

Men alle pros & cons skal samles og vejes/vurderes.

Alle relevante ting skal tages i betragtning.
Bare ikke om man er en mand eller kvinde,

Mødre har deres kerne-områder og
mænd har deres kerne-områder.

Børn har brug for dem begge.

Børn bliver jo dybt ulykkelige når de får besked på at mor og far skal skilles.
Hvis barnet virkelig var ligeglag med far, skulle de vel nærmest juble når skilsmissen blev annonceret. Men det gør de jo ikke

Børn har brug for far og mor.

Anette Christensen

Jens. Altså, du læser overhovedet ikke, hvad jeg skriver!

Var du til mødet? Det var jeg! Jeg har fortalt dig, at den unge mor ikke var problemet. Hvorfor skal du betvivle det?

Jo, jeg tror at mænd, der har mistet kontaktet til børnene har grædt. Men hvad har det med at beklikke den unge mor at gøre? Hvor nedgør jeg dem? Hvor har jeg beskyldt dem for inddirekte løgne? Læg mig nu ikke meninger, holdninger eller ord i munden!

Jeg har ondt af mænd, som UFORSKYLDT har mistet kontakten, men ikke af dem, der selv er skyld i det p.g.a vold eller psykopati. Jens, hvor mange er det lige præcis, der er af dem? Ikke efter din mening, men reelt!

Jeg vil gerne se din dokumentation for, at der er så mange stakkels fædre, der sidder i fængsel p.g.a. falske anklager. For det gør de ikke.

Det er IKKE ligegyldigt, hvem der har født barnet. For det har MOR. Derfor er det ikke noget sludder, at man ikke kan afskaffe biologi. Fædre kan (endnu) ikke være gravide og føde børn. Evolution er et faktum.

Mor er ikke livsnødvendig, når barnet er født, men hovedparten af de børn, der ikke har deres mor i de første år efter fødslen lider under det resten af livet. Spørg ethvert adoptivbarn! Hvis du tør.

Ja, det går ud på at give barnet de bedste betingelser for livet. Hvorfor er det lige du mener, at det kan mødre aldrig?

Eksperterne siger ikke, at det udelukkende er mandlige rollemodeller, der mangler, når unge begår kriminalitet. Og så har du lige glemt, at 2. generationsindvandere er mere kriminelle end etniske danskere, og de har i hvert fald ikke manglet mandlige rollemodeller! Forklar lige den!

Mødre siger tit, at det handler om barnets tarv. Ja, naturligvis. For det gør det for langt hovedparten. Også for rigtig mange fædre. Derfor er det heller ikke alle fædre, der VIL slås med mor om mor-rollen. Kun nogle.

Når mor har varetaget hovedparten af omsorgen er mor den, der kender barnet bedst og den, barnet kender bedst. Derfor er argumentet ikke, at mor har fortjent det – men at barnet har! Det har du fået vendt forkert.

Vil far blive mor og gå på nedsat tid, virkelig varetage omsorgen og samarbejde med mor, så kan han sagtens være den bedste bopælsforælder. Men vil han?

En narko-mor er ikke en bedre forælder end en normal far. Hvorfor beskylder du mig dog for at mene det? Det er da virkelig helt hen i vejret.

Fædre har kompetencer og mødre har. Derfor er der jo netop også samvær, når forældre er skilt. Selvfølgelig bliver børn ulykkelige, men det kan ikke løses, kun afhjælpes ved omsorg. Med mindre vi skal forbyde skilsmisser. Vil du det?

Børn har godt af begge forældre, men ikke nødvendigvis brug for dem. Særlig ikke når den ene forælder ikke duer!

Man skulle ikke tro at det er muligt at den politiske debat i Danmark om familiepolitik er endt i en diskussion om vold, men det ser ud til at være tilfældet. Mange kvinder havde ellers set frem til mere barselsorlov for mænd, for at få bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Jeg formoder at man nu må droppe denne ide, fordi det er for farligt at overlade børnene til mændene?

Når man ser ind igennem alt røgsløret toner budskabet fra Dansk Kvindesamfund klart frem:

"Det er kvindens naturlige opgave at tage sig af børnene"

Hvis DKS mener dette, hvordan kan man så fortænke en arbejdsgiver i også at tænke det samme når han skal ansætte en medarbejder?

Kære Mette.

Vi er på ingen måde ueningen om idealsituationen mht forældreadfærd i relation til barnet i den brudte familie. Der hvor jeg ikke er enig med din grundholdning til barnets tarv er når far og mor er ueningen om hvad der er bedst for barnet og man suspenderer el reducerer barnets samvær med faderen.

I virkelighedens verden sker der flg, som her forklares med et alternativt scenarie.

Et par har 1000kr. Hvis de i forb. med skilsmissen
kan blive enige om at dele pengene mindelige, kan de fordele pengene som de vil.

Hvis de ikke kan blive enige, får mor 900 kr og far 100 kr.

Hvor stor er sandsynligheden for at parret bliver enige i mindelighed?

Det er stort set sådan loven fungerer i relation til samvær med mindre børn.

Hvad tror du? Vil loven medføre flere el færre konflikter for forældrene og barnet?

Desuden sker det det meget
uhensigtsmæssige at
,typisk moderen, spekulerer i denne praksis og selv skaber konflikterne for at få reduceret barnets ret til samvær med sin far.

Der er brug for en konfliktdæmpende og ikke en konfliktskabende lov.

En konfliktdæmpende lov vil som udgangspunkt aldrig belønne en konfliktende adfærd. Det signal som burde sendes til alle konfliktende forældre, er ganske enkelt at de ikke får deres vilje, hvis de prøver at fratage deres barn den anden forældre. Tværtigmod bør denne adfærd straffes ved at samværstiden øges ( hvis f.eks mor forsøger at få den reduceret uberrettiget.)

Tager man et barns ene forælder væk fra dem er det barnet, der betaler den højeste pris. Derfor skal men netop i disse sager ikke tage stilling til forældrenes køn, men alene til deres indbyrdes forældreevne.
Helt centralt fordi den bedste forældre vil anerkende barnets ret til to forældre og kende forskellen på sine egne og barnets interesser.

Og lige netop her er vi vist rørende uenige fordi faderen i din optik er " mors hjælper"

Vh.

Jens Sørensen

@Anette

Du skriver:

"Var du til mødet? Det var jeg! Jeg har fortalt dig, at den unge mor ikke var problemet. Hvorfor skal du betvivle det?"

Anette, jeg betvivler egentlig ikke udsagnet. Men jeg bruger bare din teknik. For når det gælder udsagn der går mod din holdning betvivler du dem med det samme.
Hvad sagde de tidligere ex'er2 ? For de fik vel lejlighed til at udtale sig eller hvad ?
Nåh nej. Det er ikke nødvendigt med af høre sagen fra 2 sider. Når først mor er hørt er sandheden jo kendt.
Har du hørt om begrebet "kildekritik?"

Anette, kan du ikke selv høre det er forkert ?

Hvad hvis mændene kunne påvise at kvinden var narkoman, og tidligere havde prøvet at slå børnene ihjel ?? ( hvilket jeg altså ikke tror !!!)
Men igen; en sag har 2 sider.

Vi betvivler ikke at der er mænd, der begår vold og incest. Indrømmet.
Men du betvivler enhver historie, der bare det mindste går mod din mening. f.eks skriver du i den "anden" tråd:

"Vi har jo kun farmors ord for at anklagen er falsk. Måske har mor haft en begrundet mistanke, fordi noget i barnets opførsel har fået hende til at tro det. "

Hvorfor vil du kun tro på historier fra kvinder og ikke fra mænd ? I øvrigt er historien du betvivler angiverligt fra en kvinde.

Du skriver :

Hvor har jeg beskyldt dem for inddirekte løgne

Svaret er ovenfor men endnu en gang for PK:

"Vi har jo kun farmors ord for at anklagen er falsk. "

Og der er det der dødirriterende.

Dine historier er ALTID sande. Mine/vores skal altid betvivles. Det på trods at at jeg gerne indrømmer at nogle mænd er skudt i hovedet som fædre.
Der er bare ikke dem jeg taler om og for her.
Jeg taler om de fædre der er egnet som far.
Men som bliver diskrimineret.

Du skriver :

Det er IKKE ligegyldigt, hvem der har født barnet. For det har MOR. Derfor er det ikke noget sludder, at man ikke kan afskaffe biologi

Hvad er det lige det har med barnets tarv at gøre ?
Hvis det overhovedet gør moderen til en bedre forældre er det bare et enklet element i det store spil. Det du beskriver er jo moderens behov.

Du skriver

"Ja, det går ud på at give barnet de bedste betingelser for livet. Hvorfor er det lige du mener, at det kan mødre aldrig?"

Stop din manipulation. Det er ikke til at holde ud at høre på.
Det kan mødre sagtens men det kan fædre også. Det er som tidligere sagt bare et eksempel på et element der skal indgå i en samlede vurdering, når man behandler en børnesag. Og hvis faderen vurderes bedre en moderen, ja så fører han på point.

Du skriver:
"Jeg vil gerne se din dokumentation for, at der er så mange stakkels fædre, der sidder i fængsel p.g.a. falske anklager. For det gør de ikke. "

Det er der igen der ved. Men i Norge går der en bølge gennem retssystemet hvor tidligere dømte mænd frifindes på stribe. Alle af de rejste sager har ført til frifindelse af fædrene.
Det er formentlig det samme i DK
Problemer er at mænd blev bedømt uden reelle beviser. Ingen retssikkerhed. Ligesom i Norge.

Det er jo en logisk konsekvens af stor mediebevågenhed ved sådanne sager.
Vi kræver alle en skyldig. Om han så reelt er skyldig eller ej er bare en biting. Men vi fik ham !!!

Se udsendelsen:

Den hårdeste dom.
Her ser du hvordan systemet fungerer.

http://video.google.com/videoplay?
docid=8630871978917562880

Glem alt om sagen men bedøm systemet.
Kort fortalt indoktrineres børn til at beskylde deres far for incest. Han hævder sig uskyldig, kommer i fængsel og begår selvmord.
5-6 år efter træder datteren frem og siger at der aldrig har fundet incest sted, men var blevet presset
til at komme med uærlige forklaringer i retten.
(Dog ikke af moderen, men "systemet")

Du skriver:

"Mor er ikke livsnødvendig, når barnet er født, men hovedparten af de børn, der ikke har deres mor i de første år efter fødslen lider under det resten af livet. Spørg ethvert adoptivbarn! Hvis du tør."

Nu manipulerer du jo igen.
Skal jeg spørge et adoptivbarn, der aldrig har set sin mor, om faderen skal have del i forældremyndigheden og samvær eller være bopælsforældre?
Vi ønsker netop IKKE at lukke den ene forældre ude. Det er dig der ønsker al lukke den ene ude!!
Begge forældre er vigtige.
Dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at udelukke den ene forældre, moderen som faderen.

Du skriver:

"Eksperterne siger ikke, at det udelukkende er mandlige rollemodeller, der mangler, når unge begår kriminalitet. Og så har du lige glemt, at 2. generationsindvandere er mere kriminelle end etniske danskere, og de har i hvert fald ikke manglet mandlige rollemodeller! Forklar lige den! "

Nu manipulerer du igen igen igen.

Jeg har aldrig påstået at det udelukkende er mandlige rollemodeller der mangler.

Jeg skrev:

"Kan EEN af grundene være at de mangler disse rollemodeller ?
Er det helt utænkeligt ?"

Og du bruger ordet "udelukkende"
Det er simpelt hen for lavt og direkte manipulerende.

Og ja, jeg mener virkelig at 2. generationsindvandrene mangler en mandemodel.
Der er jo kvinderne der bestemmer på hjemmefronten. Mændene tager ikke meget ansvar

Og da der er gode og dårlige fædre/mødre er der jo i sagnes natur også gode og dårlige rollemodeller M/K

Har du nu set udsendelsen "Farvel Far"
Hvis ja, glæder jeg mig til at hører din kommentarer.
Også om hvad du mener om den tidligere forkvinde fra DKS Jytte Thorbek og hendes "forretningsmetoder"

Jeg ved ikke om flg. har forbrudt sig mod god tone i debatten, og det er grunden til bortredigeringen, men jeg forsøger alligevel igen:
Sagen er tilsyneladende den, at det her forholder sig ligesom med håndteringen af terrorismen i de vestlige demokratier. Få voldpsykopaters adfærd medfører, at alle vi andre med terrorlovgivning mv. skal have beskåret vores demokratiske rettigheder og vores menneskerettigheder, som man i øvrigt påstår, man netop vil forsvare.
På samme måde skal alle vi ”fredelige” mænd iflg. disse kvinde fanatikere, som usmageligt bruger børnene som rambuk foran sig, lide under, at der findes nogle relativt få voldspsykopater.
Informations referat fra mødet viser med al ønskelig tydelighed, hvordan den sag skal skæres.
Der startes lige med at få placeret mændene generelt, og dem, ikke kvinderne selvfølgelig!, som problemet i forhold til den nye lov:
1) ”Ifølge bestyrelsesformand for Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro, Vivian Jørgensen, har det fatale konsekvenser, at det er blevet så svært at ophæve den fælles forældremyndighed med den nye lov - også selvom faderen er voldelig: "Det er trods alt meget bedre for et barn at have én forældre i live end én i graven." Psykolog Irene Rønn Lind kendte mange eksempler på, at psykopatfædre charmerer statsforvaltning eller domstole til samvær med sine børn.
2) Næste statement: ”Og børnepsykolog Mette Krag, argumenterede for, at det er mest oplagt, at moderen skal have mest samvær med barnet efter en skilsmisse: "Det er nu engang moderen, der har hovedrollen i det tidlige samspil med barnet," sagde hun.”
Kvindemennesket ulejliger sig tilsyneladende ikke engang med at begrænse sit udsagn til helt små børn, nej børnene (faderen tæller slet ikke her) skal tilsyneladende lide under dette til de er 8 -10-15år eller hur !
3) Når så kvinden har fået børnene og hovedparten af samværet med dem, – hun behøver såmænd bare at antyde, at den faderen, som jo er potentiel voldspsykopat, er sprunget ud af skabet, han har måske råbt højt ! -, så kommer næste led i at børnene skal fjernes fra deres psykopat- eller potentielle psykopatfar:
”Familieretsadvokat Pia Deleuran pegede på, at den nye lov ingen rettigheder giver de ikke-biologiske forældre, der lever sammen med skilsmissebarnet til daglig: "De sociale forældre skal anerkendes. I dag fokuseres der udelukkende på genetik. Det er et forfærdeligt signal."
Den mand, som kvinden eller rettere moderen (med stort M, som i Mette) nu lige er faldet over, skal nu sikres sine rettigheder, i modsætning til faderen, hvis rettigheder iflg. disse kvinde fanatikere nu skal fratages ham, og det kan jo være både mand nr. 2, 3 eller mere, som det også fremgår af mødet, ”… da en mor fortalte om de ubehagelige konsekvenser ved at have hele to samværssager kørende med fædrene til sine to børn”.
Det hele selv sagt af hensyn til børnene og selvfølgelig ikke til kvinden. Nej for iflg. ”..forkvinde Karen Hallberg fra Dansk Kvindesamfund .."Vi er jo en kvindeorganisation. Men det er helt med vilje, at vi har valgt nogle faglige kompetente mennesker til at holde oplæg. Vi har ingen intentioner om kun at tale mødrenes sag. Dette her er ingen kønskamp," sagde hun.”
Det er klamt og i stedet for at lade sig tyrannisere af disse kvindernes svar på religiøse fundamentalister, så skulle de(n) mandlige deltagere højlydt have beskrevet fakta: ”Dette er jo prædiken for de frelste”.
Det værste er, hvis politikerne nu lader sig blæse omkuld af disse fanatikere og deres målrettede kønskamp!

Da jeg læste overskriften på reportagen: "dette er ingen kønskamp" kom jeg til at tænke på præsident Nixon som på TV sagde: "I am not a crook". Mange mennesker, som indtil da ikke kunne have drømt om at mistænke ham for sådan noget, begyndte pludselig at overveje muligheden.

Jeg tror at DKS blæser til kønskamp. Disse gamle bitre kvinder lever i eventyrverdenen "Skønheden og udyret". Jeg tvivler ikke på at det er meget stimulerende, men det løser desværre ikke moderne kvinders problemer.

Unge kvinder er med god grund vrede over at blive betragtet primært som omsorgsgivere, og kun sekundært som arbejdstagere. Hvorfor ser arbejdsgiverne dem på den måde? -fordi de ved at de "hænger på" børnene.

Hvis danske mænd virkelig er så voldelige, at det skal forhindre ligestilling i familien og dermed på arbejdsmarkedet, hvordan tør man så give dem barselsorlov? Hvis en samværsfar ,som ser sit barn hver fjortende dag, er til fare for sit barn, så tænk dog blot på hvad der kan ske når en far på barselsorlov er sammen med sit barn alene hver dag!

Bente Holm Nielsen

26. oktober skrev Hans Hansen

"Samvær er ikke nok. Der skal forældremyndighed på bordet!"

Hvorfor er samvær ikke nok?

Anette Christensen

Jens.

Mht. til sagen om den unge mor. Ja, vi har kun hendes udsagn. Du mener som udgangspunkt, at hun lyver. Når hun fortæller at far til pigen smed hende og barnet ud, da barnet var spædbarn. Når hun fortæller, at ingen af fædrene var til stede for børnene i ægteskabet. Når hun fortæller at fædrene arbejdede 60- 70 timer om ugen. Måske. Men hvis hun løj, så kan jeg godt sige dig, at der er gået en stor skuespiller tabt i hende. Det kongelige teater burde ærgre sig!

Hvis ikke hun løj, er det vel i den situation rimeligt at stille mit spørgsmål: Vil den far virkelig varetage omsorgen for barnet, gå på nedsat tid og samarbejde med mor nu. Det ville han jo i hvert fald ikke før. Han var jo kun alt for glad for at slippe af med dem indtil forældreansvarsloven trådte i kraft og den anden far kontaktede ham.

Herefter skal den så have hele armen: Deleordning, selv om far ikke har været særlig interesseret i barnet før, og så lige krydret med nogle anklager om omsorgssvigt (hvor ved den far det fra, når han ikke har set barnet ret meget?), nedsat forældreevne (nå, det talte han da ikke om, da han smed hende og barnet ud) mv.

Hvordan kan det være barnets tarv?

Hvad ville du gøre i denne sag? Her er der tale om FALSKE anklager, men der kan ikke startes en politisag, al den stund, at omsorgssvigt eller nedsat forældreevne ikke kan straffes med fængsel.

Jeg er netop KILDEKRITISK mht til det link, du har henvist til. Historien er beskrevet med en sådan ironi og galde at det er endog meget vanskeligt af finde ud af, hvad der helt præcist er sket i sagen, hvornår og hvorfor. Det fremgår ikke, om sagen er afgjort.

Det fremgår, at der muligvis har været politiafhøring af barnet, som man ganske vist ikke har tillagt vægt i forhold til en domfældelse. Det fremgår derimod ikke, hvilke indicier, som har ført til sagen. (f.eks. barnets ændrede adfærd, udtalelser osv). Statsforvaltningen har taget det alvorligt og har forsøgt at undersøge sagen, og har fundet, at der grunde til at antage, at der var noget om snakken. Det er bedst for barnet.

Jeg tror ikke som udgangspunkt, at farmor lyver, selv om du påstår det. Men jeg forsøger at forholde mig kritisk til kilden, og der er altså et par ting, som det er meget vanskeligt at forstå sammenhængen i. Farmor er sikker på, at det er FALSK anklage og ikke FORKERT anklage.

Hvorfor mon far ikke har startet en politisag? Du spurgte mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var faderen. Netop starte en politisag.

Hvis anklagen er forkert, ikke falsk, kan der naturligvis ikke dømmes, og så er det uendelig trist for far, men altså ikke en forbrydelse fra mors side. Hvordan man kommer videre i den situation ved jeg ikke, men det kræver i hvert fald omfattende konfliktmægling. Som så må være Statsforvaltningens ansvar.

Hans mener ikke, at man som far kan få lov til at gå på nedsat tid. Nå, jamen, hvorfor kan kvinder så? Hvad så med at gøre noget ved det problem, mænd? Her er da virkelig en sag! For det er da chauvinisme i den grad. Hvorfor finder I mænd jer dog i det? Når I nu så gerne vil. Men hellere klandre og dæmonisere mødre – for det må da bestemt være vores skyld, ikke? Vi har selvfølgelig rottet os sammen med DKS for at forhindre, at fædre kan få nedsat tid.

DKS har kæmpet for ligestilling helt uden hjælp fra mænd i mange år. Mens mænd har bekæmpet det hele vejen med samme retorik, som anvendes nu. I har haft alle muligheder for at gå ind i det arbejde.

Men vi mødre har naturligvis i stedet i det skjulte forklaret alle arbejdsgivere, at mænd ikke dur som fædre og derfor ikke må få lov at gå på nedsat tid. Nej, ved I nu hvad!

Ja, arbejdsgivere vil helst ansætte mænd. Fordi de ikke kommer og beder om nedtid, når de får børn. De beder ikke om at slippe for rejser mv. Og det skal vi så også hånes for. Fordi mange mødre gerne vil varetage omsorgen. Næ, nej, vi vil jo bare beholde MAGTEN over børnene efter skilsmissen. SUK.

Kan mænd kun se magt, ikke omsorg?

Nu er det så også galt, at DKS mener, at voldelige, misbrugende eller psykopatiske fædre (og mødre) ikke skal have alenesamvær med deres børn. Og at loven skal justeres, fordi den ikke kan sikre at det ikke sker. Hvorfor egentlig? Det handler jo ikke om alle mænd.

Husk stadig, at 90% finder ud af det uden brug af loven. De fordeler samvær selv. Far har altså et samvær, han er tilfreds med. Det er jo ikke ensbetydende med, at alle 90% har deleordning. Men det er vel helt forbudt at spørge, om det måske kan skyldes, at nogle fædre egentlig synes, at det er OK, at mor varetager hovedparten af omsorgen i den kedelige hverdag, så de kan passe deres karriere og så hygge sig med barnet i weekenderne.

Er man så i jeres øjne en dårlig far? Fordi man ikke forlanger deleordning?

Kim, 10% sager er konfliktsager, men det er altså ikke i alle tilfælde mors skyld. Far kan udemærket optræde så urimeligt, at ethvert samarbejde udelukkes. Tænk på fædrene i den unge mors historie. Hvor let tror du, det er at samarbejde efter denne historie? Fædre kan jo ikke, hvis det er mor, der har startet konflikten. Så mener I med det samme, at bopælen skal overføres og mor fratages samvær, men det gælder måske ikke for fædre?

Nu mener du så, at vi skal have en lov, der sanktionerer konfliktoptrappende adfærd. Skal det også ske for fædre? Hvem skal kunne udrede, hvordan konflikten er startet og hvem der har "skylden"?

Hvis man skal spå om den unge mors sag på baggrund af andre erfaringer, så kan den nu fortsætte i mange år. Med konstante anmodninger om optrapning af samvær hver 3. måned, som Statsforvaltningen så behandler. Og hvis det ikke er nok til at drille mor, så kan far, hvis han ellers har penge nok, konstant starte en sag om forældremyndighed og bopæl i retten. Det er nemlig konsekvenserne af forældreansvarsloven.

Der bliver ALDRIG ro. Og da børnene har 2 forskellige fædre, der allerede har vist vilje til at koordinere deres "indsats", så bliver det bare helt uhyggeligt for de børn.

Hans, jeg vil gerne svare på argumenter, der fremføres sagligt, men ikke på din dæmoniserende retorik om mødre og dine udokumenterede beskyldninger om mine holdninger og meninger.

Jeg må erkende at jeg er en smule rystet over nogle af de udtagelser, jeg her læser fra ellers repekterede mennesker. At vove at sige at det ikke handler om kamp mellem kønnene, må da betegnes som noget af en underdrivelse.
Jeg læser på intet tidspunkt om frembragte udtagelser der handler om kønsneutralitet. Så hvis ikke det handler om køn, så bør formulereringen være "forældre" og ikke "fædre" der træder over grænsen for det acceptable.

At bruge odet "psykopatfædre" er ydermere direkte usmageligt og diskriminerende i en debat som denne, da en sådan udtagelse lukker døren for videre dialog; det er et hadefuldt ord som absolut fortæller mere om de der fremsiger det, end det køn de beskriver; et køn som elsker kvinder, og har dyb respekt for kvinder.

Jeg er ærgelig over at nogle mennesker via manipulationens vej, prøver at fremstille et køn frem for individer. Ingen prøver at beskytte de der begår vold, men at generalisere og tale om en tendens, er helt ude af proportioner. Jeg vil derfor håbe at nogle af dem der frembringer disse udtagelser vil prøve at holde debatten hvor den hører hjemme, nemlig som objektiv debat der har til formål at skabe de bedste rammer for vores børn.

Jeg vil gerne kommentere på Mette Krag´s udtagelse, som jeg har respekt for, men som jeg tror har ladet sig forføre af stemningen i dette tilfælde. At påstå at kvinder som udgangspunkt skal have børnene efter samlivsbrud, er nok mere relateret til gamle forestillinger om en symbiose, som ingen dog har den store respekt for, da det jo umuligt kan bevises; symbiosen ophører ydermere når barnet er omkring 5 måneder. Alt dette handler om sociale forhold og ikke om køn.

Hvis vi forestiller os scenariet hvor en mand har barsel meget tidligt med barnet (nogle kvinder ammer jo ikke), vil det så være rimeligt at påstå at han nu som udgangspunkt skal have barnet 75% af tiden efter samlivsbrud, og som udgangspunkt skal have bopælsretten? Nej, det vil ikke være rimeligt, for kvinder og mænd er forskellige som forældre, men dog lige vigtige for børnene, hvilket også er hvorfor kampen skal handle om at børns muligheder for to forældre bliver styrket via lov, og absolut ikke begrænset.

Debatten er kørt af sporet, og har længe ikke handlet om vores børn, men om magtpositioner.

Se virkeligheden i øjnene; mænd elsker kvinder og kvinder elsker mænd. Og vi alle elsker vores børn. De der ikke har respekt og kærlighed nok til deres børn eller det andet køn, de bør og vil blive straffet hen af vejen. Men alle os andre, uanset køn, bør slå hårdt ned på åbenlys diskrimination og had.
DET GAVNER IKKE DEM DETTE HANDLER OM, NEMLIG VORES ELSKEDE BØRN.

Jeg er rystet, men ved at de fleste godt kan se forskel på propaganda og virkelighed.

Bente Holm Nielsen

28. oktober spørger Hans Hansen mig, om jeg ville nøjes med samvær.

Svaret er, at jeg har et andet syn på samvær.

Situationen er jo, at barnet ikke kan kløves midt over, selv om det virker lige så slemt at skulle flytte ugentligt mellem far og mor.

Jeg tænker på den gamle historie fra Det Gamle Testamentes Første Kongebog, hvor barnets rigtige mor valgte at undvære, da kong Salomon foreslog at dele barnet med et sværd.

Men samvær er netop ikke at undvære eller at nøjes, fordi samvær kan bruges kreativt og positivt både til fordel for barnet og til fordel for tilknytningen mellem den voksne og barnet.

At bruge samværet til barnets bedste forudsætter jo ikke forældremyndighed. At bruge samværet til barnets bedste forudsætter heller ikke, at barnet ugentligt skal flytte frem og tilbage

Jens Sørensen

@Anette,

Kom ind på banen, og lad være med konstant at manipulere og fordreje, det der bliver sagt.

Derved slår du jo al saglig diskussion ihjel.
Man ved jo næsten ikke hvor man skal begynde.

Du skriver:

"Mht. til sagen om den unge mor. Ja, vi har kun hendes udsagn. Du mener som udgangspunkt, at hun lyver."

Nej , det mener jeg ikke. Jeg og andre har gennem denne og andre tråde indrømmet adskellige gange
at der er al for meget vold mod kvinder ( og mænd). Så hvorfor skulle hende historie ikke være sand.
Jeg har bare provokeret dig, fordi du helt uden kritisk kildekritik tror på ALT, der kommer fra kvinder på samme tid som du ALDRIG tror på hvad kvinder/mænd har oplevet, der går MOD din mening.
Dette på trods af at kvinder kan have en klar taktisk fordel ved at lyve.
Din tro på at alle kvinder er dydsmønstre og ofre for mænds onde sjæl er på samme tid nedgørende og direkte diskriminerende.

Indrøm at visse kvinder bruger ufine metoder.
Beskriv hvad du vil gøre med disse, heldigvis relativt få, kvinder.

Hvordan får vi begrænset samarbejdschikane ?

Du skriver:

"Vil den far virkelig varetage omsorgen for barnet, gå på nedsat tid og samarbejde med mor nu. Det ville han jo i hvert fald ikke før. Han var jo kun alt for glad for at slippe af med dem indtil forældreansvarsloven trådte i kraft "

Sjov bemærkning. Når han nu har været enormt glad for at slippe for af med dem, må han da være godt stupid, når han nu bruger en masse ressoucer på at få dem tilbage, når han nu IKKE vil ha' dem tilbage!!!
Eller kan det tænkes at moderen rent faktisk har frataget ham børnene ? Jeg ved det ikke, men kan du virkelig fraskrive den mulighed ?

Du skriver:

"Herefter skal den så have hele armen: Deleordning, selv om far ikke har været særlig interesseret i barnet før,"

Hvor er det nu den nye forældrelov siger noget om "deleordning".?

Uden igen at kende til sagen, undrer det mig at manden der angiveligt ikke gider sine børn nu vil ha' dem 50% af tiden med alt hvad det indebærer.
Jeg siger ikke at kvinden ikke har ret. Jeg tillader mig bare at være lidt kritisk. Især når man nu en gang har valgt IKKE at have hørt den anden part.

Anette, vil du virkelig udelukke, at manden rent faktisk gerne vil sit barn?

Du skriver:

"(nå, det talte han da ikke om, da han smed hende og barnet ud) mv."

Jeg ved ikke hvad der skete dengang. Det er der kun TO der ved, nemlig kvinden og manden.
Og de er med garanti heller ikke enige om hvad der reelt skete dengang.
Men jeg ved at man IKKE kan smide hverken mor eller far ud selv UDEN børn. Dette gælder også i tilfælde, hvor "udsmideren" står som ene-ejer/lejer.

Men igen jeg ved ikke hvad der er sket. Her kunne det også være rart at høre hvad den anden part havde at sige. Men det er jo altid lettere KUN at høre den ene side.

Du skriver:

"Hvorfor mon far ikke har startet en politisag? Du spurgte mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var faderen. Netop starte en politisag. "

Hvem ved om han har gjort det. I øvrigt nytter det jo ikke noget:

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=407831&r=3

For at blive renset skal politiet bevise at det 100 % sikkert at kvinden anlagde en falsk anklage. Og det betyder at kvinden indrømmer det.
Derimod er en attest fra et privat kvindecenter, alene baseret på kvindens historie, nok til at "dømme" manden, således at han får suspenderet al samvær.

Du skriver:

"Farmor er sikker på, at det er FALSK anklage og ikke FORKERT anklage."

Uden at kende sagen i detaljer, lyder falsk anklage som det mest logiske. Der har været 2 ubegrundede anklager. I den anden anklage, blev manden endda også anklaget for incest mod sin nye kones barn.
Hvordan kan hun vide noget som helst om det ? Jeg kan ikke forestille mig at den anklagende mor har noget som helst med den nye konens børn at gøre. Hvilket jo næsten beviser, at i hvert fald den del af anklagen direkte er det rene opspind.
Og når den anklage er løgnagtig, hvad så med den anden.
Kunne det slet ikke tænkes at det var moderen, der var galt på den ?

Du skriver:

"Hvad ville du gøre i denne sag? Her er der tale om FALSKE anklager,"

Jeg går ud fra at det er manden, der har anklaget kvinden for omsorgssvigt.
For det første kan du ikke sammenligne en falsk incest-anklage med en anklage om omsorgssvigt.
Undskyld mig, men falsk incest anklage er langt mere alvorlige med uhyggelige konsekvenser.
For det andet er jeg ked af, at du enten igen manipulerer debatten eller også har du ikke forstået det vi skriver:
Vi skriver netop at sådanne falske anklager sammen med anden form for chikane skal santioneres. Hvor mange gange skal vi skrive det ?
Vi orker ikke at kommentere det mere.
Og til modsætning til dig, mener vi at disse sanktioner skal gælde både moderen og faderen.

Hvis vi kunne blive enige om at al chikane, om det er fra moderens eller faderens side, skal sanktioneres, er vi noget langt.
Herefter kunne vi diskutere helt konkret hvad vi forstår ved chikane, hvad der skal indføres af sanktioner samt hele proceduren.

Du skriver:

"Jeg er netop KILDEKRITISK mht til det link, du har henvist til. Historien er beskrevet med en sådan ironi og galde at det er endog meget vanskeligt af finde ud af, hvad der helt præcist er sket i sagen, hvornår og hvorfor."

Rart du trods alt har lidt kildekritik. Trist at det kun går den ene vej.
Jeg synes historien er temmelig lige til. Faktisk lige efter bogen. Hele forløbet, systemets maskineri, passer fint ind i det forløb, der er dokumentret i "farvel far".
Med hensyn til tonen i artiklen.
Kunne det mon tænkes at artiklen er skrevet at en dybt frustreret og magtesløs person.
Hvis sagen er sand, hvordan ville du så ikke selv have det ? Kunne det slet ikke tænkes at det var grunden til artiklens ironiske tilgang ?

Du skriver:

"Nu er det så også galt, at DKS mener, at voldelige, misbrugende eller psykopatiske fædre (og mødre) ikke skal have alenesamvær med deres børn. Og at loven skal justeres, fordi den ikke kan sikre at det ikke sker."

Det har vi diskuteret i en anden tråd.
Lovens samlede tekst tager fuldt højde for denne problematik.
Du har jo i den anden tråd endnu ikke kommet med
forslag til forbedring at teksten, netop fordi loven er ganske klar på dette område.
Hvordan loven så bliver administreret og hvordan domstolene på et tidspunkt fortolker loven er noget helt andet.
Indrøm det dog, eller kom med et forslag.
Du har allerede en gang før fået links til loven

Du skriver:

"Husk stadig, at 90% finder ud af det uden brug af loven. De fordeler samvær selv. Far har altså et samvær, han er tilfreds med."

Enten manipulerer du igen eller også er du meget naiv.
At 90 % af skilsmisserne ikke går i hårdknude, betyder IKKE at " Far har det samvær, han er tilfreds med"

En utrolig udtalelse. Ja jeg mangler ord.

Som kim Lindgreen skriver:

"Et par har 1000kr. Hvis de i forb. med skilsmissen
kan blive enige om at dele pengene mindelige, kan de fordele pengene som de vil.

Hvis de ikke kan blive enige, får mor 900 kr og far 100 kr.

Hvor stor er sandsynligheden for at parret bliver enige i mindelighed?

Det er stort set sådan loven fungerer i relation til samvær med mindre børn."

Ovenstående scenarie kender ALLE fædre.
Derfor er der ud af de 90 % MANGE ( jeg kender personligt 2 ) der tager det de kan få, fordi de ved at hvis de kræver det de burde ha, ja så ender de med " 100kr ud af de 1000kr."

Det er altså ikke rakat-videnskab.

Du skriver:

"Nu mener du så, at vi skal have en lov, der sanktionerer konfliktoptrappende adfærd. Skal det også ske for fædre? Hvem skal kunne udrede, hvordan konflikten er startet og hvem der har "skylden"? "

Anette, jeg ved godt at du ikke går ind for et system med domstole og retssikkerhed for mænd ( ironisk ment), men vi har jo allered et system, der varetager disse opgaver. At det ikke fungerer godt er en anden sag. Som sagt; hvis vi kan blive enige om at sanktioner mod samarbejdschikane skal indføres kan vi bagefter se på den tekniske og praktiske side af sagen.
Men igen er du direkte manipulerende overfor Hans, når du spørger ham om at sanktioner foretaget af mænd også skal sanktioneres.
Vi har alle, også Hans, UTALLIGE gange sagt at alle former for chikane skal santioneres. Om der er mor eller far er underordnet. Men de vil Hans sikkert nok senere komme ind på.

Du skriver:

"Hvis man skal spå om den unge mors sag på baggrund af andre erfaringer, så kan den nu fortsætte i mange år. Med konstante anmodninger om optrapning af samvær hver 3. måned, som Statsforvaltningen så behandler. Og hvis det ikke er nok til at drille mor, så kan far, hvis han ellers har penge nok, konstant starte en sag om forældremyndighed og bopæl i retten."

I en situation for man kan være sikker på at myndighederne behandler sagerne korrekt og derfor under forudsætning at ovenstående historie er sand, er ovenstående efter min mening samarbejdschikane. Derfor skal faderen sanktioneres.
Men igen; det kræver at systemet fungerer. Herunder at mænds retssikkerhed indføres.

Du skriver:

"Hans, jeg vil gerne svare på argumenter, der fremføres sagligt,"

Du svarer kun på et fåtal af de argumenter der er blevet fremført i de forskellige tråde.
Det er derfor de samme argumenter kommer igen og igen og igen og igen.
Problemet er at svarene mange gange er så åbenlyse logiske, men at de ikke passer ind i din verden.

Du skriver ligeledes tit at det er mændene der har magten og de stakkles hele tiden bliver overset og har det så hårdt.
Hvorfor er det så lige at 90 % af alle skilsmissebørn bor hos mor ?
Hvis det vrikelig var mændene der bestemte, tror jeg altså at flere børn ville bo hos deres fædre.
Kan man ha' magten og kun "vinde" i 10 % at tilfældene ?
I så fald ønsker jeg ikke magt.

Anette Christensen

Verden ifølge Hans Hansen, Jens Sørensen, Karsten Aaen m.fl.:

Alle kvinder er feminister (det værste skældsord overhovedet!). Alle mødre er utroværdige pr. definition, fordi de er kvinder. Med mindre en kvinde (farmor) anklager en mor, for så er det selvfølgelig alt sammen sandt. Mødre anklager altid FALSK, aldrig berettiget eller forkert.

Mødre vil kun have magt over børnene. Og DKS har på trods af deres kamp for ligestilling i det skjulte hele tiden arbejdet på at nedgøre fædre. DKS er også pr. definition utroværdig og skal ikke høres.

Helt modsat naturligvis for Foreningen Far og Dadman, som kæmper de retfærdiges sag mod vantro! Se lige dette link, om Dadmans holdning til mødre:

http://dadman.dk/content/view/124/438

Mødre er uduelig, dovne og sociale bedragere!

Mødre tager altid ubegrundet på krisecenter. Mødre har derfor selv været ude om det, når de får bank. Krisecentre er inkompetente, fordi de tror på mødres uberettigede og falske anklager.

For fædre slår kun i afmagt pga den rådne, løgnagtige mor. (Men det indrømmes dog, at det trods alt er vold)

Men for øvrigt er mor mere voldelig end far! Og når det påpeges at det skyldes et statistisk kunstgreb, så har man ikke forstand på statistik!

Voldelige mænd er gode fædre, og skal have at vide, hvor mor og børn er, hvis de er stukket af! Ellers brydes loven. Derfor skal voldelig mænd selvfølgelig også have samvær med deres børn, hvis de nu "kun" har slået mor i børnenes nærvær, men ikke børnene.

Fædre har altid ret. Mænds udtalelser er altid troværdige. Fædre bliver uretfærdigt behandlet i alle samlivsbrud. Der gives eksempler med penge. Far "trues" af mor til at underkaste sig. Fordi systemet angiveligt altid giver mor ret (spørg lige mødrene!)

100% af fædre er utilfredse med samværsordningerne efter bruddet, selv om 90% har aftalt det selv – men de 90% er blot dikteret af mor.

I alle skilsmisser blev der under den tidligere lov eneforældremyndighed til mor (selv om 90% beholdt den fælles, og mor fik eneforældremyndighed i 75% af de sager, der gik i retten)

Mor bestemte samværet. ( 90% aftalte det selv og i de restende sager afgjorde Statsforvaltningen samværet).

Det er altid mødre, der skaber konflikt

Hvis man er uenig, så er det HH, JS m.fl. der bestemmer, hvem der er seriøse. Det er mærkeligt nok aldrig mødre. For de lader bare følelserne løbe af med sig og så kan HH "love at det vil blive brugt imod dem" (Bemærk kontrasten til de stakkels afmægtige fædre, der "bare" lader følelserne løbe af med sig, når de slår!)

Og hvis HH eller JS vender tommelfingeren nedad til seriøsiteten, så kender han og de andre alle debattøres inderste skjulte motiver og holdninger, for de har fundet "aktiviteter på nettet"!

Ingen kan være uenige om, at både fædre og mødre kan opføre sig dårligt. Og gør det. Og alle kan tilsyneladende være enige om, at barnets tarv er det vigtigste. Men:

Mor har aldrig forstand på barnets tarv. Det er nemlig helt ligegyldigt, om hun har varetaget omsorgen for barnet og kender barnet bedst, for fremadrettet ved far bedst! Og hvis mor ikke er enig, så er hun konfliktskabende. For fædres motiv er altid godt og rigtigt. Aldrig for at chikanere.

Beretninger fra en side er altid kritisabelt, når det kommer fra mor, men troværdigt, når det kommer fra far (eller farmor, der som kvinde har fundet nåde for de herrers forståelse af seriøsitet, fordi hun anklager en mor).

Der bruges sætninger med stor suggestionskraft. Det var en disciplin, som Hitler og Goebbels perfektionerede. Det får en til at tro, at der er gået et lys op for en. Og derfor at det er da mig, der har ret og andre, der tager fejl! I det følgende et par eksempler:

Et barn har ret til 2 forældre! Men nej, objektiv er det forkert. For ellers skal skilsmisse og tidlig død forbydes. Lad os se den stat, der vil det.

Fædre bliver ligeværdige, når de får fælles forældremyndighed. Men nej, forældre bliver ikke ligeværdige ved lov. Ligeværdighed skabes via ansvar og omsorg. En far (eller mor) som aldrig har ønsket barnet kan få fælles forældremyndighed, men det giver ikke en ligeværdig varetagelse af ansvar og omsorg. Man kan som far undlade at være til stede i barnets liv i årevis, og så for øvrigt forlange fælles forældremyndighed uden at begrunde dette ønske i andet en far-rollen.

Far er retsløs. Men nej, far kan bruge samme instanser som mor. Statsforvaltningen, retssystemet, kommuner mv. Forklaringen på, at mor ofte ender som bopælsforælder er, at mor oftest har varetaget hovedparten af omsorgen. Og der er ikke forskel på ligeværdighed for forældre i den nye og den gamle lov. Blot på kravet om fælles forældremyndighed uanset situationen. Fædre har altid kunnet være ligeværdige.

Omsorg sættes lig magt. Hvis man varetager omsorgen, så får man MAGT over børnene. Men nej, børn er til låns for fædre og mødre.

Forældre har RET til barnet! (Far og mor har lige ret). Men nej, et barn er ikke en ejendom. Det er et menneske

Vi skal tilgodese flertallet! Men nej, for flertallet (90%) finder selv ud af det.

Samvær er ikke nok. Fælles forældremyndighed godt! Men nej, for dem der ikke kan samarbejde, så er fælles forældremyndighed skidt for børnene, fordi det medfører årelange konflikter, hvor forældrene vogter på ethvert fejltrin som den anden begår for at kunne bruge det til skade for den anden forælder. Fælles forældremyndighed uden et minimum af enighed om barnets bedste og situation vil give enorme konflikter, som begge forældre kan optrappe på skift. Barnet forvirres af forskellige opdragelsesmetoder, holdninger og handlinger. Beslutninger kan ikke træffes til barnets bedste, fordi begge forældre mener, at de har RET. Og ingen af dem kan få lov til at træffe en beslutning.

En lov kan ikke ændres, med mindre der findes statistik. Men nej. Det er der intet som helst belæg for. Og slet ikke nogle regler om i DK. Men det er åbenbart sådan, at hensigten helligere midlet. Skidt være med, at loven har katastrofale følger for en mindre gruppe. Jamen, de må da bare leve med det! Børn er jo bare forældrenes ret. Og flertallet har det godt. Ja, fordi de ikke har brug for loven.

Der bruges "koldkrigsretorik". Hvis man er uenig, så er man feminist, imod ligestilling (gælder særlig medlemmer af DKS, som i årevis har kæmpet for ligestilling alene), imod barnets mulighed for at være sammen med far, mandehader, lesbisk, utroværdig, manipulerende (særlig hvis man kan påpege, at der fuskes med statistik), dominerende, kun ude på magt over børnene og meget mere

Det er verden i følge en del debattører til skade for børnene. Og så kan der vist ikke koges mere suppe på det ben!

Hej Anette.
Jeg synes at noget af det du skriver giver meget god mening, nemlig at barnets tarv er det primære. Men jeg er ærgelig over at der bliver generaliseret i mænds og kvinders adfærd, så der kan og bliver truffet beslutninger der ikke altid er objektive. Hvis dette udelukkende handler om kønskamp, hvor vi alle har til formål at finderfejl og mangler ved det modsatte køn, så er det ikke vores børn der er i centrum længere, men nærmere kampen om magt. Jeg har en forestilling om, at kvinder og mænd er mere ens end de er forskellige, men at der naturligvis er nogle styrker og svagheder ved både at være mand og kvinde. Men i hele denne debat bliver der bare skudt frem og tilbage, i stedet for at prøve at finde noget løsningsorienteret, så vores børn igen kommer i centrum. Jeg synes det er en skam at jeg, og mange andre mænd, skal skal have et stereotypt prædikat af at være nogle der ikke tænker på vores børn, da vi faktisk prøver at finde løsninger der tilgodeser vores elskede børn. Men naturligvis findes der dårlige fædre, men der findes altså også dårlige mødre, og det er det jeg mener der bliver overset temmelig ofte. Dette skal ikke handle om køn, men om egnet forældreskab. Jeg har en fornemmelse af, at du ligesom en masse af os andre, kan føle frustrationen over at blive misforstået, og frustrationen over at en masse børn bliver ramt af dårlige forældre i vores samfund. Men mange af disse ting handler mere om sociale forhold, end det handler om køn. Jeg ville derfor ønske at mænd og kvinder kunne blive betragtet som ligeværdige, men foskellige forældre; vi giver hver især vores børn nogle ting som den anden forælder ikke kan.

Jeg synes at det er relevant at de fleste selv finder ud af det når samlivet ophører, men det er jo faktisk ikke dem det handler om, da der i de fleste af disse tilfælde formentlig findes en rimelig og ærlig forælder på begge sider; hvilket er essentielt for at det kan lade sig gøre.

Urimeligheden findes ikke hos flertallet, men det gør absolut ikke situationen mindre urimelig for de der bliver ramt. Problemet lige nu er, at det virker som om at enhver fordømmelse af de kvinder der faktisk prøver at få en fordel i denne type sager udelukkende på løgn og bedrag, ikke kommer fra Jer der kæmper for kvinder. Jeg kunne aldrig drømme om at kæmpe for bedre rettigheder for voldelige mænd, eller løgnagtige mænd. Men jeg synes bare at der efterhånden er opstået en meget ukritisk debat, hvor man med alle midler vil dømme sit eget køn inde.

Jeg synes debatten er kørt af sporet. Jeg synes at det objektive syn er fuldstændig forsvundet, da der imellem linjerne er en skjult dagsorden.

Vær dog med til at dømme de gode forældre inde, og de dårlige ude, uanset køn. DET ER VORES BØRNS TARV; resten er unuanceret og vil føre til stor skade på vores små elskede perler:-)

Bente Holm Nielsen

Det interessante ved, at retspraksis nu er ændret i England, det er, for det første at retsinstansen har påtaget sig ansvar for en uhensigtsmæssig udvikling, for det andet, at dommerstanden er gået aktivt ind i at sikre, at den forudgående sagsbehandling er så oplyst som muligt, så dommerne nu har et meget bedre grundlag for domsafsigelse. Der er ingen grund til at tøve med at indføre lignende principper i Danmark.

Gad vide hvordan det metaforiske barn som denne debattråd omhandler har det efter at have set 'far' og 'mor' i sådan en skyttegravskrig som det jeg lige har læst.....

Min konklusion er klar. Væk med den lov. Forældre har ikke 'ret' til børn.
Børn har derimod ret til ordentlige forældre. Så det bedste man kan gøre er at VÆRE det.
Hvilket også indebærer at leve med den svære sandhed at ingen af os har skabt vores børn alene, og altid kun vil kunne påvirke vores egen halvdel af det vi har været med til at skabe.
Du kan kun være en god mor for dit barn. Du kan ikke tvinge far til at være en god far.
Du kan kun være en god far for dine børn. Du kan ikke tvinge mor til at være en god mor.

Og dit barn er et individ som, til syvende og sidst, er uafhængigt af og adskilt fra både dig og den med hvem du har skabt det. Det skylder ikke dig noget. Det skylder heller ikke den anden forælder noget.

Hvis vi skal lave om på de sociale mønstre der forpester både mænds og kvinders forhold til børn og arbejde er svaret efter min mening ret ligetil :

1) øremærket barselsorlov til mænd (mor blander sig IKKE når far går hjemme med barnet!)

2) kønskvotering på arbejdsmarkedet (og til den der med 'jamen hvad hvis den mandlige ansøger ER dygtigere end kvinden?' - så er det bare pisseærgerligt. Virksomhederne kan nok klare sig med lidt mere almindelige og middelmådige mennesker, m/k, uden at gå nedenom og hjem af den grund.)

I det hele taget, lad os komme af med den der idé om at det er vores arbejdspladser som er 'det virkelige liv' hvor vi skal finde al vores anerkendelse og bekræftelse.
Man ser jo tydeligt af ovenstående debat/krig, at det når det kommer til stykket er noget hø, i forhold til vores eget afkom.

Så hvorfor handler vi ikke lidt mere derefter? Folkeskolen og børnepasningsinstitutionerne er blevet bombet i sænk de sidste 7 år.
På den baggrund kunne man jo mene at ingen af os, hverken mænd eller kvinder, fortjener at være forældre for vores børn her i landet.....

Så kan I tygge lidt på dén.

Good one. ;-)

Jeg tror nu stadig den lov gør mere skade end gavn. Efter den kom på bordet har jeg ikke hørt andet end brok fra både mænds og kvinders side. Det lader til at loven har den effekt at den forvandler folk fra fædre og mødre, til mandschauvinister og bitterfisser. Det er den rene jerntæppekrig.
Børnene siger sjovt nok ikke noget. Men hvem kerer sig også om dem? (ja, den var strid, men håber I fanger meningen!).

Jeg har hørt forældre af BEGGE KØN som har været sure over deres indskrænkede magt pga. loven, Hans.

Hvorvidt der virkelig er tale om uretfærdigt behandlede forældre eller psykopatfædre/terrormødre skal jeg ikke sige. Sikkert lidt af hvert.

Hovedsagen for mig ligger i, at den lov skaber et fjendtligt kommunikationsmiljø, og at den fokuserer på forældres 'ret' til børn.
Folk der vil have 'ret' til et levende væsen kan købe sig en hund (selvom man kan frygte at det ville blive synd for hunden!).

Selvfølgelig tror jeg ikke at I er ligeglade. Det er netop derfor jeg er sådan lidt provokerende. Midt i kampen for det man holder af kan man nemlig meget nemt pludselig opdage at man har mistet kontakten med det, og måske endda gjort det fortræd.
Det tror jeg er meget vigtigt at holde sig for øje.

Jeg tror at begge køn har følt det lige hårdt, og derfor kan jeg heller ikke lide at du taler så hårdt om mødre som jeg har set dig gøre. På den anden side lader det til at du trækker på personlige oplevelser og tillidsknæk som jeg ikke vil sidde og miskreditere.

Det er netop det der er noget fusk ved loven, synes jeg, at den gør sig til af at handle om børns 'ret', og jeg kan overhovedet ikke se hvordan den beskytter barnets tarv i praksis. I tilfælde hvor begge forældre er gode forældre når sagen jo ikke ind til retten!

Det gør den kun i tilfælde hvor enten den ene, eller begge forældre, er gak i låget og kun tænker på deres egen 'ret' til barnet.
I hvilket tilfælde barnet snarere er bedre tjent med én eller slet ingen af forældrene.

Jeg har ikke læst selve loven - jeg gør mig mine betragtninger udelukkende på hvordan jeg har set og hørt folk reagere på den og tale om den.

Jeg synes også jeg er feminist egentlig, men jeg tror at vi snarere behøver et nyt ord, for jeg mener at mænds og kvinders velbefindende hænger sammen, og at det derfor er i begges interesse at forstå hinandens synspunkter, smerte og vrede, og i fællesskab lave tingene om.
Det kræver sikkert også nogle 'skænderier' som dem jeg har læst på disse debatfora, men så tror jeg også det er ret så vigtigt at folk bliver gode venner igen!
Jeg tror ikke du kan gøre noget ved at nogle kvinder er bitre på mænd, andet end at forstå at de er det af en grund. Det koster ikke noget når du selv ved, at du ikke er den slags mand som de er blevet bitre af.
Og så kan du så undgå dem hvis du synes de lader det gå ud over dig.
Det er selvf. straks værre hvis du er nødt til at være i dialog med en sådan kvinde pga nogle fælles børn. Men uanset hvad, så tror jeg det er vigtigt at vi alle forstår at al elendigheden er et produkt af nogle mønstre og systemer som dybest set driver både mænd og kvinder til vanvid, og at det andet køn ikke er en stor sammensværgelse, men nogen vi skal finde ind til og ændre tingene sammen med.

Jeg tror vi to har en meget forskellig holdning til jura. Min er bestemt ikke specielt idealistisk. Jeg tror tvært imod at det er blåøjet at tro at man kan lovgive sig ud af alting. Det er holdningsændringer (al det tudefjæs, som du kalder det), der virkelig skal til.

Det er det helt sikkert. Men jeg mener at det er vigtigt at huske at loven må bøje sig efter virkeligheden. For det omvendte sker bare ikke.

Nu vil jeg se noget flimmer. Tak for en god snak.

Bente Holm Nielsen

Bente Holm Nielsen skrev 28. oktober, 2008: "26. oktober skrev Hans Hansen: "Samvær er ikke nok. Der skal forældremyndighed på bordet!" Hvorfor er samvær ikke nok?"

Hans Hansen skrev 28. oktober, 2008: "@Bente Holm Nielsen: "Hvorfor er samvær ikke nok?" Ville du nøjes med samvær?"

Bente Holm Nielsen skrev 28. oktober, 2008: "[...] samvær er netop ikke at undvære eller at nøjes [...]"

Hans Hansen skrev 28. oktober, 2008: "@Bente Holm Nielsen. Din problemstilling vedr. Kong Salomon kan jeg ikke rigtig tage alvorligt, og du har naturligvis ret til at være uenig i spørgsmåletet om samvær vs. forældremyndighed. [...]"

Jeg undrer mig over, at Hans Hansen efterfølgende beklikker mig på forskellig vis og lader som om, at jeg ikke har svaret. Jeg er dog stadig interesseret i at få svar på det spørgsmål jeg stillede Hans Hansen den 28. oktober: "Hvorfor er samvær ikke nok?"

@Bente

Måske ønsker Hans Hansen at have indflydelse på sit barns liv.
Er der noget unormalt i det ?

Måske ønsker Hans Hansen at være orienteret om sit barns færden i bl.a. skolen.
Er der noget unormalt i det ?

Måske ønsker Hans Hansen, at få at vide hvis der sker noget med sit barn.
Er der noget unormalt i det ?

Men Bente; du mangler stadig at svare på om du ville være tilfreds med samvær hver 2. week-end uden nogen indflydelse på dit barns hverdag.
Hvad hvis f.eks. din datter på 12 år drønede rundr inde på strøget kl. 3. om natten?
Ville du ikke gerne kunne forhindre dette ?

Men du er åbenbart fuldstændig lige glad med dit barn