Læsetid: 4 min.

'Jeg var iraner, og dermed en patriark, der ikke kunne opdrage min søn'

Hamid Farah Bakhsh løb panden mod en mur, da han ville have sin søn undersøgt for ADHD. Sagsbehandlerne mente, at problemerne stammede fra drengens forhold til familien
Indland
24. oktober 2008

"Normalt er jeg meget påpasseligt med at bruge ordet racisme, men holdningen blandt sagsbehandlerne var, at jeg var iraner og dermed en mandschauvinistisk patriark, som ikke kunne finde ud at opdrage min søn," fortæller den iranskfødte psykolog Hamid Farah Bakhsh, som arbejder på den psykiatriske afdeling i Brønderslev sygehus og har sin egen psykologiske praksis ved siden af.

Han bliver stadig vred, når han tænker på de år, hvor han forgæves forsøgte at råbe lærere, skolepsykologer og sagsbehandlere op, for at få sin søn Daniel diagnosticeret med udviklingsforstyrrelsen ADHD. Daniel havde store problemer med koncentration og impulsstyring, var udadreagerende og kunne ikke forudsige konsekvensen af sine egne handlinger, men det professionelle system mente ikke, at der var tale om en patologisk tilstand.

"Gennem mit arbejde kendte jeg jo symptomerne, og jeg var dybt bekymret for Daniel, men ingen tog min formodning seriøst. I stedet blev min kone og jeg inviteret til et forløb, hvor vi skulle diskutere vores opdragelsesmetoder. Hvordan talte vi til Daniel? Hvilke rettigheder havde han i familien? Jeg synes, at det var helt til grin. De talte for eksempel hele tiden om, at vi skulle give Daniel mere frihed og jeg tænkte: hvorfor skal han have mere frihed? På det tidspunkt var vores problem, at Daniel stak af fra hjemmet i dagevis, og at vi næsten ikke kunne komme i kontakt med ham," fortæller Hamid Farah Bakhsh.

Et familieliv i helvede

I dag er Daniel 18 år og går på handelsskole. Han fik diagnosen ADHD for to år siden, og har dermed en lægelig forklaring på hans problemer med at holde koncentrationen og styre sin impulsivitet. Tilstanden blev forstærket, da Daniel kom i puberteten og forvandlede familiens liv til et helvede.

"En dag stjal Daniel for eksempel et fyrværkeribatteri og smed det ind i en elevator. Det kunne jo have været dødsensfarligt, tænk hvis en kvinde med barnevogn var gået ind i elevatoren?" fortæller Hamid Farah Bakhsh.

Også i skolen var Daniel et problembarn, men da en intelligenstest viste, at Daniels intelligens lå lidt over gennemsnittet, mente hverken lærere eller skolepsykolog, at problemet kunne skyldes en udviklingsforstyrrelse, og så pegede pilen igen på hans familiebaggrund.

"Daniel var i voldsom opposition til både os og sine lærere, og det er igen typisk for ADHD, men mine kolleger og bekendte blev ved med at sige til mig, at det nok var fordi jeg havde en anden baggrund, at jeg tog det så tungt. De mente, at det var fordi jeg var vokset op i et muslimsk land, at jeg var bekymret for hvor meget Daniel drak, men det er jo heller ikke normalt, at danske 13-årige drikker sig fra sans og samling hver weekend. Alligevel blev jeg da selv i tvivl, om Daniels problemer skyldtes min opdragelse. Det kan man ikke lade være med."

Ydmyg, ydmyg, ydmyg

I årene der fulgte, voksede Daniels rastløshed og frustration. Hans familie så undrende til, når Daniel pludselig forsvandt fra middagsbordet og først kom tilbage, når politiet ringede, fordi han var blevet taget i butikstyveri. Daniel begyndte at eksperimentere med stoffer og småkriminalitet og blev et kendt ansigt blandt Ålborg kommunes gadearbejdere, som prøvede at få kontakt med de vilde unge, som gjorde byen usikker. Hjemme begravede Hamid Farah Bakhsh sig i psykologisk og psykiatrisk litteratur om adfærdsforstyrrelser, for han var overbevist om, at drengens opførsel ikke skyldtes almindelige pubertetsproblemer.

"Jeg fik nogle af mine kolleger til at teste Daniel for ADHD og de viste en tydelig funktionsnedsættelse på en lang række områder, så efterhånden var jeg meget sikker i min sag."

Men selvom beviserne på at Daniel havde ADHD hobede sig op, ville kommunen ikke forholde sig til hans viden.

"I det sociale system skal man være ydmyg, ydmyg, ydmyg, men jeg har jo en uddannelse som psykolog, og synes ikke, at der er grund til at være så ydmyg. Det kom bare til at gå ud over Daniel selv, for sagsbehandlerne blev meget irriterede, når jeg kom med mine egne teorier og iagttagelser. De mente, at jeg bare forsøgte at bortforklare vores families vanskeligheder, og at jeg overførte mine egne problemer til min søn."

Endelig diagnose

Da Daniel skulle afslutte 9. klasse samlede Hamid Farah Bakhsh alle sine notater sammen og kontaktede på egen hånd en psykiater. Han ville have, at der skete noget drastisk, inden Daniel afsluttede folkeskolen. Psykiateren lod Daniel springe ventelisterne over og lavede en psykiatrisk udredning. Her var diagnosen klar ADHD, som krævede medicinsk behandling. Siden da har Daniel taget atomoxetin, og det har betydet en klar forbedring i hans tilstand.

"Da medicinen begyndte at virke, kunne vi se en tydelig effekt. Daniel kunne pludselig planlægge sin tid, han kunne koncentrere sig om sine lektier og han kunne hæmme sine impulser. Det var en stor lettelse, også for mig. Det var jo også et bevis på, at jeg havde haft ret. Det var ikke min opdragelse eller vores familie, der var noget galt med" siger Hamid Farah Bakhsh, som glæder sig over at Daniel efter medicineringen har kunnet gennemføre et efterskoleforløb og er startet på handelsskole. Han laver heller ikke kriminalitet længere.

Hamid Farah Bakhsh har siden måtte erkende, at også Daniels lillesøster Nadja har ADHD, men denne gang kendte han systemet godt nok til at kunne sørge for, at Nadja fik støttetimer, da hun begyndte i skole. I dag håber han, at den tidlige indsats vil give Nadja et nemmere skoleforløb og dermed bedre fremtidsudsigter, end hendes storebror har haft.

"Jeg føler, at Daniel har spildt alt for meget tid. Hans straffeattest er ikke længere ren og han fået dybe skrammer i sit selvværd, som kunne have været undgået, hvis man havde lyttet til os."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her