Læsetid 6 min.

Kampen mod kvindehandel er slået fejl

Handlingsplanen mod kvindehandel fejler, fordi man ikke har nok viden om kvindernes motiver. Man bør lytte til kvinderne selv, mener eksperter og foreninger
De prostituerede bliver ikke hørt, når man laver handlingsplaner, der skal hjælpe dem med at komme ud af prostitutionen. Det seneste eksempel er den såkaldte udvidede reflektionsperiode, der var tænkt som en hjælp til handlede kvinder, men som har vist sig effektløs

De prostituerede bliver ikke hørt, når man laver handlingsplaner, der skal hjælpe dem med at komme ud af prostitutionen. Det seneste eksempel er den såkaldte udvidede reflektionsperiode, der var tænkt som en hjælp til handlede kvinder, men som har vist sig effektløs

Annett Bruhn
13. oktober 2008

Kun to kvinder har taget imod regeringens udvidede tilbud om at blive hjulpet ud af prostitution og tilbage til deres hjemland via den såkaldte udvidede refleksionsperiode.

Den blev lanceret af regeringen sidste år og består i at hjælpe udenlandske kvinder, der har været udsat for menneskehandel med at forberede deres hjemsendelse.

Den udvidede refleksionsperiode forlænger personens udrejsefrist fra de sædvanlige 30 dage til 100 dage, hvis personen vel at mærke samarbejder med myndighederne om hjemsendelsen.

Hvis kvinden skal vidne mod sin bagmand, taler det endvidere for, at fristen forlænges med 100 dage.

Men når kun to kvinder har taget imod tilbuddet, er det udtryk for, at hjælpen til handlede kvinder ikke fungerer, mener flere med viden om miljøet.

"Problemet er, at man ikke tør tale om, hvad det her virkelig handler om. Mange kvinder kommer rent faktisk herop for at sælge sex, så de kan sende penge hjem til familien. Det er et langtidsprojekt, som de har forberedt i flere år," siger socialantropolog Sine Plambech, der er konsulent for FN inden for menneskehandel og i flere år har forsket i prostitution.

"Hvis de tager imod regeringens tilbud, bliver de sendt hjem, og det går ud over hele familien. Hjælpen tager ikke reelt hensyn til deres muligheder, når de kommer tilbage, så derfor afviser mange kvinder den hjælp, der tilbydes," siger Sine Plambech.

Kvinderne høres ikke

Hun mener, det er yderst problematisk, at kvinderne ikke bliver hørt, når man laver handlingsplaner, der skal hjælpe dem:

"Det er et problem, at man ikke laver en analyse af, hvad kvinderne selv mener, de har behov for. Med det nuværende tilbud har de ingen selvbestemmelse. Tilbuddet er en lukket tunnel, der bestemmer, hvilken retning de skal i. De burde mere frit kunne vælge, hvad der er bedst for dem," siger Sine Plambech.

Hun fortæller som eksempel, at flere kvinder bliver skræmt af autoriteter og derfor foretrækker et personligt netværk i stedet for de myndigheder, der i dag forsøger at hjælpe dem.

Ifølge Sine Plambech halter Danmark bagefter i forhold til udlandet, når det handler om at høre kvindernes mening:

"I andre lande er man meget bedre til at lytte til kvinderne. I Norge interviewer man for eksempel adskillige kvinder i miljøet for at høre deres mening om købesexloven. I Danmark diskuterer man på ideologisk plan og ikke på forskningsbaseret viden."

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO), der er de prostitueredes talerør, og som består af prostituerede, mener også, at hjælpen til handlede kvinder slår fejl.

"Indsatsen er ikke god nok, for hjælpen er hverken reel eller realistisk. Hvis man har vidnet mod sin bagmand, sætter man liv og førlighed i fare, og så er 100 dages ophold i Danmark ikke nok. Jeg ville i hvert fald ikke vidne, hvis jeg blev sendt hjem efter tre måneder," siger formanden for SIO, Sus, der ikke ønsker sit efternavn i avisen af frygt for yderligere stigmatisering som følge af hendes job.

Flertal forsvinder

En statusrapport for 2007 og 2008 om regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel viser, at 18 kvinder har været på den almindelige refleksionsperiode, der varer 30 dage. Herefter var det meningen, at de skulle hjemsendes.

Men 16 ud af de 18 kvinder forsvandt eller rejste ud af landet i løbet af de 30 dage og blev derfor aldrig sendt hjem, selv om det er formålet med refleksionsperioden.

To kvinder tog imod tilbuddet om den udvidede refleksionsperiode og fik således udvidet udrejsefristen til 100 dage. Den ene af de to kvinder forsvandt eller udrejste efter de 100 dages udløb.

Således er der kun én kvinde, der i dag er på den udvidede refleksionsperiode. Det undrer dog ikke SIO:

"Hvis de tager imod tilbuddet, er det slut med at tjene penge. De stikker i stedet af til deres netværk i Danmark og dukker op på et andet bordel. Hjælpen er ikke tilstrækkelig, for de ønsker ikke at rejse hjem," siger SIO's formand om de kvinder, der ikke nødvendigvis opfatter sig selv som ofre for trafficking.

Heller ikke Sine Plambech er forundret over den manglende tilslutning til regeringens tilbud: "Der ligger et enormt pres på kvinderne. De kender ofte deres bagmænd, fordi de selv har indgået en forhåndsaftale med ham eller hende. Men de har ikke vidst, hvad aftalen i sidste ende kom til at gå ud på. Hvis de skal vidne, udsætter de både sig selv og deres familie for vold og stor økonomisk usikkerhed. Det kræver en virkelig stærk kvinde."

Føler sig ikke som ofre

Også SIO mener, at det udgør et problem, at kvinderne ikke høres tilstrækkeligt:

"Det er en fejl, at der ikke er nogen, der taler med sexarbejderne i det hele taget. De bliver overhovedet ikke spurgt, og når de siger, at de ikke er ofre, bliver det bortforklaret med, at de ikke selv er klar over det," lyder det fra SIO.

Organisationen giver Sine Plambech ret i, at kvinderne ikke altid selv føler sig som de ofre, myndighederne vil gøre dem til: "Det er stærke kvinder, der har klaret at komme helt til Danmark for at tjene penge. Det er de færreste, der har lyst til at blive anset som ofre og opgive deres selvstændighed," forklarer Sus.

Også Institut for Menneskerettigheder finder den manglende tilslutning til regeringens tilbud problematisk: "Hvis kvinderne ikke tager imod refleksionsperioden, så har vi selvfølgelig et problem. Der er hverken nok, der får tilbuddet eller bliver identificeret. For de ønsker ikke selv at medvirke, fordi de er bange for, hvad der sker med dem. De har ingen tillid, og mange har ikke lyst til at vende hjem på grund af den stigmatisering, der ligger i at rejse tilbage.," siger Nanna Margrethe Krusaa, der er fuldmægtig ved Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.

Lov begrænser

Sidste år etablerede regeringen Center mod Menneskehandel (CMM), der har til formål at 'sikre mulige ofre for menneskehandel en forberedt og koordineret behandling, mens de opholder sig i Danmark'.

Centret mener selv, at indsatsen er omfattende, idet de ikke kan gøre mere, end lovgivningen tillader - for eksempel at give opholdstilladelse til de udsatte kvinder.

De mener, at refleksionsperioden er bedre end ingenting, fordi den giver kvinderne mulighed for at reflektere over deres situation, men erkender, at den ikke er optimal:

"Meget få vil hjem, for de er jo rejst ud, fordi de ikke har noget at komme hjem til. De tror, at mulighederne er større her. Så tilbuddet er ikke i overensstemmelse med det, de fleste ønsker," siger Gitte Tilia, der er koordinator for CMM.

Undersøgelser fra International Organization for Migration (IOM) viser, at op mod 70 procent af de kvinder, der vender hjem, ønsker at migrere igen. Det formodes, at mange fortsætter med at prostituere sig:

"Jeg kan se fra tidligere hjemvendte, at de på ny rejser til udlandet og sælger sex, hvis de økonomiske behov endnu ikke er blevet opfyldt," siger Sine Plambech.

CMM erkender, at det er svært at finde en løsning på problemet:

"Det er klart, at vi ikke synes, det er et godt alternativ, at de bare vender tilbage til prostitution igen. Det er et ægte dilemma, som vi har svært ved at løse. Hvis udlændingeloven var anderledes og mere fleksibel, kunne vi gøre noget andet. Det er tydeligt, at det ikke er det, de efterspørger, som vi kan give dem," siger Gitte Tilia.

Situation forbedres ikke

Reden og Reden International er foreninger, der forsøger at hjælpe prostituerede og handlede kvinder med praktisk støtte.

Forstander for Reden og konstitueret leder for Reden International Dorit Otzen mener, at refleksionsperioden er brugbar i nogle sammenhænge og ubrugbar i andre: "Hvis man er fastlåst i stor gæld, så hjælper 100 dage ikke. Nogle risikerer at komme tilbage til den situation, de kom fra. Nogle har ikke været hjemme i lang tid. Vi sender traumatiserende kvinder hjem," siger hun, men mener samtidig, at tilbuddet virker for de kvinder, der bliver sendt hjem til velfungerende ngo-foreninger, der kan tage imod dem.

Hun er åben for at tænke i alternative baner, der kan hjælpe kvinderne bedre end den nuværende refleksionsperiode:

"Mange af kvinderne har forsørgerbyrder. Hvis de tager imod tilbuddet om refleksion, har de ikke mulighed for at tjene penge, og så er der ikke mad til børnene derhjemme. Hvis man ikke har noget at blive sendt hjem til, så tager man ikke imod tilbuddet. Vi må være forberedte på at ændre systemet," siger Dorit Otzen.

Information har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der er øverste ansvarlige på området, men hun afviser at kommentere sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Det er sgu da rene ord for pengene, til de handlede kvinder. "spred benene, tag imod pengene og lad være med at blive taget af politiet"

Det er sgu problemløsning, der er helt i tråd med regeringens førte politikker på andre områder under mantraet "der er ikke noget at komme efter"; og som jesus hjort frederiksens siger."selvom man er syg,så kan man godt arbejde"..(jeg tror han kunne få en mægtig karriere som alfons.)

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

”Mange af kvinderne har forsørgerbyrder. Hvis de tager imod tilbuddet om refleksion, har de ikke mulighed for at tjene penge, og så er der ikke mad til børnene derhjemme”

Ja det er vigtigt at forske, og finde ud af hvad ’motiverne’ er for kvinderne til at blive handlet. Og før vi kan finde ud af at ændre systemerne for denne handel, skal der forskes. Forskning tager tid, og almindelig sund fornuft kan ikke bruges. I mellemtiden kan de jo reflektere lidt over tingene, de skal jo nok have lidt tid ind imellem til

Brugerbillede for Jens Sørensen
Jens Sørensen

Jeg har altid haft svært ved at forstå problemerne med at finde frem til bagmændene for de kvinder der rent faktisk er ofre for kvindehandel.

Ligesom med narko, burde man via overvågnng, aflytning m.v. forholdsvis let kunne spore kommunikation og penge strøm.

At de måske kun drejer som reelt 50-60 kvinder i DK er underordnet.
Mmanneskehandel skal stoppes nu.

Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen
Bo Klindt Poulsen

"så krænkes venstrefløjens sensibiliteter omkring retssikkerhed"

Åh man længes tilbage til de gode, gamle dage, da de BORGERLIGE var retssikkerhedens fornemste vogtere.

Brugerbillede for Bjørn Herring
Bjørn Herring

Da Dionysis blev introduceret til det gamle Grækenland holdt alle mulige kvinder og ungerssvende fest til gudens ære i skoven.

Dette alvorlige problem løste grækerne ved at introducere en årlig Dionysis'es fest!

Dette tiltag reducerede excesserne til et minimum.

Mht. de prostituerede og lovgivningen synes jeg man skal have lov til at oprette bordeller og andre former for økonomisk ansvarlig prostitution.

Den nuværende holdning og lovgivning er i al for stor grad præget af ideologi og ønsketænkning!?

Brugerbillede for Bjørn Herring
Bjørn Herring

Blue Leader.

Hvad i al verden taler du om?

"fjernt fra den møgbeskidte virkelighed."

Helt ærligt, den har jeg fysisk kontakt med hver morgen. Særligt efter 2 kopper kaffe og en smøg.

Nu ved jeg ikke hvem du mener er venstrefløj. Not me. Sucker! :-).