Læsetid: 3 min.

Kommuner mangler viden om prostitution

Prostituerede forskelsbehandles af sagsbehandlerne, fordi kommunerne blandt andet mangler retningslinjer og viden, når det drejer sig om prostitution
31. oktober 2008

De danske kommuner har for lidt viden om prostitution og foretager sig ikke nok på området for at sætte sig ind i de prostitueredes situation.

Det mener Kompetencecenter Prostitution, der er en del af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet.

Kompetencecentret arbejder blandt andet for, at kommunerne skal få mere viden på området og indsigt i de prostitueredes liv, så de bedst muligt kan hjælpe dem, der ønsker hjælp.

Derfor tilbyder kompetencecentret at undervise kommunerne.

Men selv om kommunerne er positivt stemte over for tilbudet, føres det ikke altid ud i livet, fortæller leder af kompetencecentret, Susanne Bramstrup.

"Kommunerne har ikke overskud til at tænke på en professionel opkvalificering af deres fagfolk, fordi kommunalreformen har krævet så meget af dem. De vil gerne tage imod vores tilbud, men de får ikke afsat tid til det, og det er ikke alle kommuner, der vender tilbage til os," siger Susanne Bramstrup.

Hun bakkes op af socialfaglig medarbejder Vibeke Stad, der laver opsøgende arbejde i Nord- og Midtjylland.

"Når mange kommuner ikke har nok fokus på problemstillingen, er det ikke fordi, de er ligeglade, men fordi de ikke er opmærksomme på, at der findes prostituerede i deres by. De prostituerede er nemlig mindre synlige i de små byer, så mange tror, det er et storbysfænomen," siger Vibeke Stad.

Kun plan i København

Således er hovedstaden den eneste kommune, der har en decideret handlingsplan på området.

Det er da også den kommune, hvor antallet af prostituerede er størst.

Alligevel understreger kompetencecentret, at det er ligeså vigtigt, at de mindre kommuner ved, hvordan de skal håndtere de prostituerede.

De anbefaler, at kommunerne lader sig inspirere af Københavns handlingsplan og ansætter en eller flere nøglepersoner, der har en reel viden om området.

Det er vigtigt, at kommunerne internt er enige om, hvordan de behandler de prostituerede:

"Hvis der ikke er enighed i kommunerne om, hvordan de skal håndtere disse kvinder, så risikerer man en differentieret sagsbehandling," siger Vibeke Stad og peger dermed på den problemstilling, som Information belyste i går, hvor sagsbehandlerne står i et dilemma, når de behandler de prostitueredes sager.

Ingen politik i Odense

Hverken Odense eller Aalborg kommune har en decideret politik på prostitutionsområdet.

"Vi har afsindig mange målgrupper, og der er brug for specialviden om hver eneste, så det er svært for os at have viden om dem alle. Derfor er det rart, at kompetencecentret henter viden, og vi så kan trække på dem. Ellers er det en meget stor opgave, hvis vi skal holde os ajour med alle grupper," siger socialcenterchef i Odense Kommune, Susanne Kvolsgaard.

Kommunen er imidlertid ved at lave en strategi for alle byens udsatte, hvor prostitution kommer til at indgå.

En specifik handlingsplan, der udelukkende drejer sig om prostituerede, kommer dog ikke til at se dagens lys i Odense foreløbig.

Kommunen erkender, at udsatte mennesker har forskellige behov, "men det er vi opmærksomme på," forsikrer Susanne Kvolsgaard.

"Vi er startet et sted og har fået nogle erfaringer. Nu laver vi en overordnet strategi og forsøger at blive mere visionære."

Aalborg Kommune forsøger også at hjælpe de prostituerede, selv om de heller ikke har nogen handlingsplan:

"Når vi ikke har nogen politik, som vedrører prostituerede, betyder det ikke, at vi ikke støtter og hjælper dem. Vi har krisecentre og drøfter hjælpen i socialafdelingen, så de prostituerede er bekendt med deres muligheder," siger socialchef i Aalborg Kommune, Hanna Manata.

Regeringen anbefalede i deres handlingsplan 'Et nyt liv' fra 2005, at der blev udarbejdet en vejledning til sagsbehandlerne, om hvordan de kunne gribe prostitueredes sager an.

Tre år efter er vejledningen endnu ikke kommet, men Kompetencecenter Prostitution understreger, at den snart kommer.

Den kommer dog ikke til at vejlede om, hvordan sagsbehandlerne skal håndtere prostituerede, der er på kontanthjælp.

Mange sagsbehandlere mangler ellers en sådan vejledning, fordi de står i et vanskeligt dilemma, når de enten skal følge loven eller vægte hensynet til kvindens sociale behov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Schmidt

Sagsbehandlerne skal ikke vælge enten eller. De skal følge Serviceloven
- af Troels Schmidt, kulturaktivist og forfatter
(Hjemmeside: http://www.just-well.dk/prostitution.htm )

Kompetencecenter Prostitution:
"Mange sagsbehandlere ... står i et vanskeligt dilemma, når de enten skal følge loven eller vægte hensynet til kvindens sociale behov." Men sagsbehandlerne skal ikke vælge enten eller. De skal følge Serviceloven, som pålægger sagsbehandlerne at hjælpe de prostituerede.

Loven er klar: socialrådgiverens primære mål er at hjælpe klienten til et bedre liv der hænger sammen i hverdagen. Dette på baggrund af at mennesker der er afhængige af indtægten ved prostitution bliver selvfølgelig endnu mere afhængig heraf, hvis socialrådgiverne stopper udbetalingerne til bistandsklienten.

Og derfor er det lovbrud, hvis socialrådgivere melder udsatte prostituerede til politiet for sort arbejde med risiko for at de dermed låses fast i prostitution.

Information belyste i går, hvor sagsbehandlerne står i et dilemma, når de behandler de prostitueredes sager. Når kommunen erkender, at udsatte mennesker har forskellige behov, så skal de ej heller anmelde disse automatisk, uden reflektion, til politiet for at udføre sort arbejde med risiko for ikke at overholde Serviceloven. Se, det er lovbrud.