Læsetid: 4 min.

'Krisen vil give flere grønne investeringer'

Fremtidens vindere er de klimabevidste virksomheder, siger pensions-koncernen ATP
Lars Rohde, der er direktør for ATP, siger, at fremtidens økonomiske vindere er de klimabevidste firmaer.

Lars Rohde, der er direktør for ATP, siger, at fremtidens økonomiske vindere er de klimabevidste firmaer.

Jeanne Kornum

Indland
29. oktober 2008

ATP, forvalter af 4,5 mio. kunders 430 mia. pensionskroner, kan godt mærke krisen. I første halvår af 2008 indebar den finansielle turbulens et minus på pensionsgigantens regnskab på 7,3 mia. kr.

"Bestemt ikke tilfredsstillende," sagde ATP's direktør, Lars Rohde, da halvårsregnskabet blev offentliggjort i august.

I morgen offentliggør ATP nyt kvartalsregnskab, og tallene er antagelig forværrede som konsekvens af den forstærkede krise.

"Vi har ikke råd til kun at koncentrere os om den finansielle krise," lyder dagens paradoksale melding fra Lars Rohde.

"Krisen opleves som en øjeblikkelig risikofaktor, men vi er nødt til også at have de langsigtede briller på. Det er vigtigt at se offensivt på krisen. Der er masser af forretningsmæssige muligheder for dem, der agerer first movers," siger ATP-direktøren. Han sigter til bæredygtighedsperspektivet.

Lars Rohde betvivler ikke, at den økonomiske krise på politisk niveau netop nu stjæler en vis opmærksomhed fra den økologiske krise og klimadebatten.

"Det kan være svært i international politik at køre flere dagsordener på én gang. Men når det er sagt, mener jeg, der er en stærk underliggende og langsigtet bevægelse i retning af at bringe klima- og energisagen højere op på dagsordenen. Og hvad vores branche angår, er jeg sikker på, at bæredygtighedsdimensionen bliver en meget vigtig drivkraft for investeringer."

Bæredygtige strategier

Den vurdering har ATP selv taget konsekvensen af og valgt at blive partner i det globale Carbon Disclosure Project. Projektet handler om at fremme investeringer i bæredygtighed ved at få erhvervsvirksomheder til at lave CO2-mæssige 'selvangivelser' og strategier og dermed give investorer som ATP bedre forudsætninger for at investere i de fremtidsrettede, bæredygtige virksomheder. I alt 385 internationale investorer, der samlet forvalter en formue på 57.000 billioner dollar, er tilsluttet projektet. CDP har netop offentliggjort sin 2008-status, hvor mere end 2.000 børsnoterede virksomheder har afgivet informationer om deres CO2-udledninger og klimastrategier.

En ny undersøgelse fra Ernst & Young fortæller tilsvarende, at 90 pct. af de 150 største virksomheder i verden nu investerer aktivt i klima-tiltag, foreløbig med sammenlagt 276 mia. dollar reserveret til formålet det næste tiår.

"Fremtidens vindere er de virksomheder, som offensivt undersøger nye forretningsmuligheder bestemt af klimaudfordringen og samtidig sikrer sig på risiko-siden," siger Lars Rohde.

ATP vil således lade sine egne investeringsvalg påvirke både af, om relevante virksomheder er del af en grøn vækstbranche - ATP havde f.eks. ved årets begyndelse aktier til en markedsværdi af over fem mia. kr. i vindmølleproducenten Vestas - men også af, om virksomhederne er særlig sårbar over for klimaforandringerne og formår at gardere sig.

"Det er f.eks. ikke uinteressant for os at vide, hvad ændrede nedbørsmønstre kan betyde for investeringer i skovdrift," siger Lars Rohde.

Samtidig vil investorer som ATP følge, om virksomheder har 'license to operate' i offentligheden, altså om deres adfærd af medier og befolkning anses for bæredygtig og socialt ansvarlig. På det punkt vil virksomhederne utvivlsomt komme under øget pres, mener ATP-chefen.

- Som andre har I tabt på krisen. Rammer det ikke jeres investeringslyst i relation til bæredygtighed?

"Nej. Vi bliver selvfølgelig ramt, men ikke så hårdt at vi må lukke programmer. Tværtimod kan krisen give os fantastiske muligheder. Med faldende aktiekurser bliver noget af det, vi gerne vil investere i, billigere."

- Er der ligefrem en forskydning mod det grønne i jeres portefølje?

"Vi opererer med miljø- og energiperspektivet som en baggrundsvariabel, der kan få betydning for en lang række investeringer på forskellige måder. Det påvirker f.eks. vore ejendomsinvesteringer. Vi tager med i vores tænkning, om vi ved ombygninger kan gøre bygningerne mere CO2-neutrale, renovere til passiv varmeforsyning osv.," siger Lars Rohde.

- Har I fravalgt virksomheder, fordi de er særligt klimabelastende?

"Bortset fra bl.a. overtrædelse af menneskerettighederne og konventioner, som Danmark har tiltrådt, arbejder vi ikke med at ekskludere selskaber. Men klima er en blandt flere vigtige faktorer, vi kigger på i forbindelse med vores investeringer. Og jo mere usikre vi er på, hvordan virksomheden er eksponeret i forhold til klimaforandringer, jo sværere vil det blive at investere i virksomheden," siger Lars Rohde.

Strategi mod recession

Når den aktuelle krise formentlig vil betyde et internationalt opsving for grønne investeringer, er det ifølge Lars Rohde også fordi, der nu er behov for investeringsprojekter, som stimulerer økonomien.

"Hvis vi er på vej ind i en recession, kan dette være redskab til at skabe ny vækst og arbejdspladser. Der er således mange steder i den vestlige verden, hvor energi-infrastrukturen er noget nedslidt. Tag for eksempel USA, hvor jeg tror, der vil være et kraftigt politisk pres for at øge investeringerne på energiområdet, men også i den øvrige infrastruktur - veje, havne, kloakker osv."

"Men man må også se på dette i en makroøkonomisk sammenhæng. En række vestlige lande har betalingsbalanceunderskud, og her skal man have opsparingsraten sat i vejret. Uden opsparing får man endnu større underskud over for udlandet og akkumulerer endnu mere gæld, og det er ikke holdbart på lang sigt. Specielt for USA kan det føre til øget inflation. Det er altså en lidt særegen situation, hvor man befinder sig på en knivsæg med dyb recession på den ene side og høj inflation på den anden. Der er dermed en ikke helt ubetydelig risiko for at ende i en 70'er-situation med både høj inflation og lav vækst," advarer Lars Rohde.

Han ser primært det offentliges rolle som finansieringskilde for forskning og udvikling af de nye energiteknologier.

"De private investeringer skal nok komme af sig selv, hvis de er kommercielt bæredygtige. Men det er sværere, når det handler om udvikling af nye teknologier. Der skal ren grundforskning til og dermed offentlige midler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ha! ATP og bæredygtighed? Jeg kommer lige fra et møde om infrastruktur, hvor ATP målrettet gik efter at bevise, at kapitalen bestemmer anlæggets type og form, og at skinnebåren transport er helt umulig i kommercielt øjemed.

Direkte adspurgt om de ville medvirke til et CO2-besparende baneprojekt svarede de, at de ville deltage i et vejprojekt i stedet.

Hvis der skal bæredygtige løsninger til, må man se bort fra kapitalfonde.

Ralph Sylvestersen

Som solens gang på himlen er menneskelivet.

De enorme akkumulerede mængder af pensionsmidler, placeret i mere eller mindre obskure fonde o.a. er direkte medskaber af klimaforandringer og den nuværende finans- og økonomikrise. Lånemarkeder tvinges frem.

Nu bliver ca. 1/5 af arbejdslivet brugt til at sikre at den sidste 1/3 af livet leves i lediggang. Og krydstogtskibe og fly er fulde og gråt guld.

Se dog på solen!

Ralph Sylvestersen

rettes; af gråt guld