Læserbrev
Læsetid: 6 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Indland
15. oktober 2008

Når hanen galer

Gretelise Holm, forfatter og journalist

"Analyser fra hønsegården," galer hanen Kim Hundevadt 10. oktober, fordi jeg i en kronik den 3. oktober har tilladt mig at læse og citere fra hans ensidige og ukritiske frontreportage: I morgen angriber vi igen.

Hundevadt lader ukvemsordene flyde, men besvarer fortsat ikke de spørgsmål, som læseren af hans bog må sidde tilbage med:

Omgår soldater fra andre lande også NATO's egne krigsregler ved at forsøge at narre, provokere og skræmme til krigshandlinger i Afghanistan? (Således som de danske soldater gør - ifølge Hundevadts grundige beskrivelser)

Hvis NATO's krigsreglement (selvforsvarsdirektivet) er uhensigtsmæssigt for de danske soldaters angrebslyst, bør man så ikke ad demokratisk vej forsøge at ændre reglementet frem for at lade det være op til soldaterne at omgå det på forskellige kreative måder?

Hvad siger NATO til, at reglementet omgås?

Hvad siger de danske politikere (krigen er vel ikke de udsendte soldaters privatsag?)

Hallo Kim Hundevadt! Er der en journalist til stede?

Har vi råd til det?

Sofie Christensen, gymnasieelev i København

Den danske velfærdsstat har dikke råd til at tabe en stor del af ungdomsårgangene på gulvet. Derfor må vi sikre os, at de elever, der ikke har forældre med en akademisk baggrund, kan få den hjælp fra lærerne, som de har behov for.

Mange af de større opgaver i gymnasiet, som har en stor betydning for det endegyldige snit, er opgaver, som skal skrives uden for skolen. Det er her, hvor den negative sociale arv kan have en uheldig indflydelse, og derfor mener jeg, at det er problematisk med de høje klassekvotienter, fordi det giver mindre vejledningstid pr. elev.

Altså, hvis vi vil sikre velfærdsstatens fremtid, må vi have loft på klassekvotienterne.

Inf. var kritisk over for DDR

Vibeke Sperling, journalist og tidligere chefredaktør på Information

Ulrik Dahlin burde i interviewet i lørdags med Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, ikke have ladet denne slippe så let af sted med anklager imod Information for "fascination af totalitære strømninger" i bladets historie.

Det er simpelthen hen faktuelt forkert, når Mikkelsen taler om DDR, "som Information jo i 1980'erne havde stor sympati for".

Det var i en periode, hvor jeg dækkede Sovjetunionen og Østeuropa, og fra slutningen 1983 chefredaktør. Det var primært mig, som skrev om DDR. Informations arkiv indeholder en lang række afslørende artikler om virkeligheden i DDR og de øvrige kommunistiske lande samt kritiske ledere fra perioden fra min og andres hænder. Information bragte også i 80'erne en del læserindlæg, som gik imod den kritiske dækning af autoritære stater, ud fra opfattelsen, at fjendens fjende (henholdsvis USA og Sovjetunionen) på en eller anden måde måtte være det dengang venstreorienterede dagblads ven. Men det var på ingen måde bladets linje.

De røde tal

Ivan Gullev, Frederiksberg

Respekt for styret i Kreml, der kunne tackle oligarkerne og nu tør lukke børserne, når spekulanter, mafia og banker bliver for grådige eller hysteriske, som Vesten ynder at sige.

Meninger om P2

Torben Smidt Hansen, chefredaktør for P2

Tre læserbreve her i avisen har spurgt til, hvad meningen er med P2, og svaret er: Kanalen er danskernes vindue til klassisk musik i radioen døgnet rundt og som bonus får alle en 'P2 Koncert' i international klasse hjem i stuen hver eneste aften.

Læserbrevene giver udtryk for, at der er for meget snak på P2, og at værterne taler om for meget uvedkommende. De kalder værterne for "dilettantiske", "kvalmefremkaldende" og "nogle der hellere vil høre på sig selv end musikken".

Jeg må skuffe skribenterne med, at jeg ikke genkender det billede af P2's værter. Og i forholdet mellem snak og musik kan jeg heller ikke få det til at stemme. 80 procent af kanalen er musik, og når man trækker radioaviser og tale-kulturprogrammer fra, snakker P2's musikværter i gennemsnit fem til syv minutter pr. time.

De minutter tvinger vi ikke nogle mennesker i Danmark til at lytte til. Men at P2's værter snakker om andet end den klassiske musik hænger sammen med, at P2 er en radiokanal. Den dumper ind i mange forskellige hjem. Nogle har slåbrok på og drikker morgenkaffe, andre sidder i en bilkø, og andre igen lytter P2 Koncerten om aftenen, mens de står og stryger. Nogle har en særinteresse for klassisk musik; andre lytter, fordi de godt kan lide stemningen. Derfor er P2's værter mere end et musikleksikon. De er brobyggere mellem musikken og hverdagen, mellem lyttere fra forskellige generationer og mellem mennesker med forskellige udgangspunkter for at holde af klassisk musik.

På den måde arbejder P2's værter professionelt på at underbygge endnu en afgørende mening med kanalen: Den skal være til for alle, der holder af klassisk musik uanset alder, adresse eller uddannelse.

Det er jeg stolt af at arbejde for, og sammen med kanalens værter vil jeg fortsætte med at styrke P2 som Danmarks bedste tilbud til alle, der elsker klassisk musik - lige midt i hverdagen.

Ikke større julegaver til alle

Jakob Esmann, Kolding

Kære Hr. skatteminister Kristian Jensen. De vil hævegrænsen for, hvornår en virksomhed skal betale skat på julegaver til de ansatte, fra 500 til 700 kr.

For det første er dette ekstremt usolidarisk. Ikke allearbejdspladser giver julegaver til deres ansatte. Se bare på det offentlige. De offentlige ansatte laver et ligeså godt stykke arbejde som de privatansatte -hvis ikke endda bedre, fordi I siger de skal løbe endnu hurtigere. For det andet så vil Deres forslag udhule offentlige endnu mere, da forholdene i den private sektor så bliver bedre og bedre. Den offentlige sektor står for vores alles velfærd. Den bliver nedbrudt ligeså stille. Det er De med at gøre, hr. skatteminister. Jeg synes, De skulle tage Dem gevaldigt sammen og tænke en ekstra gang over, hvad De er ved at gøre ved vores samfund. Deres forslag er usolidarisk og ugennemtænkt, og jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde. Alle får ikke gavn af Deres forslag - og det ved De godt.

Den økonomiske krise

Steen Flemming Jørgensen, København V

Der er mange år siden, at hele det kapitalistiske system i den grad er ved at bryde sammen, eller er brudt sammen. Det er nu jeg savner en stærk venstrefløj, der kan påvise alle de urimeligheder ved hele det økonomiske system. Men hvor er de?

Kun små pip i debatsiderne ingen analyse på et marxistisk grundlag. Kun har Information været ude med nogle systemkritiske artikler 9. oktober "Er en poke til ende" og den 11.-12. oktober "De amerikanske ideers tid er forbi".

Godt brølet Information.

Hykleriet fra hele den borgerlige side brager højt og gennemtrængende, når statsministeren i Folketingets åbningstale igen taler om, at Staten ikke skal være barnepige. I samme åndedrag pumpes der milliarder ud til bankerne for i sær at beskytte stor indskyderne. Nu tales der seriøst om at komme boligejerne til hjælp. Deres friværdi blive jo forringet.

Barnepigestaten har Anders Fogh Rasmussen fået indført.

Kapitalismen er nødvendig

Michael Sandfort, Brønshøj

Med baggrund i den aktuelle finanskrise spår visse dele af venstrefløjen kapitalismens endeligt.

Logikken synes at være, at når kæden springer på en cykel er det tegn på, at vi bedst cykler videre uden.

Resultatet så vi på den østlige side af det tidligere jerntæppe og i nutidens Nordkorea, Cuba og andre planøkonomier.

Lykkebergs forenklinger

Niels I. Meyer, Hørsholm

Rune Lykkeberg forsøger i sin klumme i Refleks 11. oktober at belære læserne om den rette sammenhæng vedrørende kapitalismen og den florerende finanskrise. Specielt hævder han, at alle politiske afskygninger har udpeget "grådigheden" som den store synder, mens institutionerne ikke er blevet kritiseret. En anden af Lykkebergs påstande er, at der i Danmark ikke har været nogen kritik af, at skibsreder Mærsk McKinney Møller egenrådigt fører dansk kulturpolitik med Operahuset. Begge påstande er klart misvisende.

Der har både før og efter finanskrisen været en række eksempler på kritiske indlæg om de kapitalistiske institutioner og om underdanigheden over for hr. Møllers kulturpolitik i de danske medier og den danske samfundslitteratur. Jeg skal nøjes med i al beskedenhed at henvise til nogle af mine egne bøger: Udviklingens ulidelige skævhed fra 2001, og min nye bog Samtaler - på en anden måde fra september i år. I begge mine bøger fokuseres der kritisk netop på de problemer, som Lykkeberg hævder, at ingen interesserer sig for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her