Læsetid 9 min.

En mand, vi ikke taler om

I Norden har flere mænd end kvinder prøvet at sælge sex. Alligevel handler prostitutionsdebatten med stigende styrke om kvindeundertrykkelse, kvindehandel og mænd, der behandler kvinder som forbrugsvarer
-Det er vigtigt, at vi ikke kun ser kvinder for os, når vi diskuterer prostitution, men at vi også ser den unge mand, der sælger sex. Hvis vi går rundt med de gamle myter, så kan vi ikke komme med de rigtige sociale tiltag,- sagde mandeforsker Jari Kuosmanen fra Göteborgs Universitet ved en konference om prostitution.Arkiv

-Det er vigtigt, at vi ikke kun ser kvinder for os, når vi diskuterer prostitution, men at vi også ser den unge mand, der sælger sex. Hvis vi går rundt med de gamle myter, så kan vi ikke komme med de rigtige sociale tiltag,- sagde mandeforsker Jari Kuosmanen fra Göteborgs Universitet ved en konference om prostitution.Arkiv

24. oktober 2008

Det kommer næppe bag på nogen, at der er flere mænd end kvinder, der har købt sex. Det kommer måske bag på flere, at der også er flere mænd end kvinder, der har solgt sex. To procent af svenske mænd mellem 18 og 74 år har modtaget betaling for seksuelle ydelser, mens tallet er 1,6 procent for kvinder.

Det kom frem, da den svenske mandeforsker Jari Kuosmanen fra Göteborgs Universitet præsenterede sin undersøgelse som en del af det store forskningsprojekt, 'Prostitution i Norden', der blev præsenteret i sidste uge. Det kan virke overraskende, men det burde det ikke, for resultaterne stemmer overens med alle tilsvarende studier i Norden gennem de seneste 15 år: Flere mænd end kvinder har prøvet at sælge sex. Vi ved bare ikke, hvorfor mænd sælger sex, hvor de gør det eller hvor tit. Og måske skulle vi til at finde ud af det. For samfundets uvidenhed om mandlige sexsælgere er et godt eksempel på, at vi baserer debatten om prostitution på myter og fordomme, lød det på konferencen.

"Vi har gjort os blinde over for mænds salg af sex," siger Jari Kuosmanen til de godt 150 deltagere i den svenske regeringsbygning Rosenbad.

"Det er vigtigt, at vi ikke kun ser kvinder for os, når vi diskuterer prostitution, men at vi også ser den unge mand, der sælger sex. Hvis vi går rundt med de gamle myter, så kan vi ikke komme med de rigtige sociale tiltag. Hvis vi har den forkerte viden, så kommer vi også til at gøre forkerte ting," forklarer han.

Jari Kuosmanen regner med at det tager lang tid, før samfundet får øjnene op for mænds prostitution. Især i Sverige. Den svenske lovgivning, der forbyder sexkøb, har nemlig som udgangspunkt, at prostitution er mænds vold mod kvinder.

"Det er en politiseret lov, der repræsenterer et bestemt synspunkt," forklarer han.

Normativ lov

Hovedformålet med loven er at påvirke befolkningens holdning til at købe sex, og det er lykkedes, viser Kuosmanens undersøgelse. Befolkningen ser mere negativt på både sexkøbere og -sælgere nu end tidligere. Over 70 procent går ind for loven, som den er, og der er tilmed flertal for også at gøre det ulovligt at sælge sex. At kun en femtedel af befolkningen tror, loven rent faktisk har mindsket antallet af sexkøbere, kan virke paradoksalt, men understreger blot lovens normative fokus: Det handler om holdningsændringer.

May-Len Skilbrei er leder af forskningsprojektet og forklarer, hvordan nogle grupper automatisk forbliver usynlige, når man arbejder med en snæver opfattelse af, hvad prostitution er.

"Hvis man definerer prostitution som mænds vold mod kvinder, sådan som man har gjort her i Sverige, så glemmer man nemt, at mænd også sælger sex," siger hun.

"Så bliver det kun den kvindelige prostitution, man sætter ind overfor retsligt og socialt. Den mandlige prostitution forsvinder fra bevidstheden, når den ikke inkluderes i definitionen."

Den blinde vinkel betyder også, at vigtige nuancer går tabt i samfundets forståelse af, hvad der er på spil i mødet mellem sexkøber og -sælger. For når man undersøger og diskuterer mandlig prostitution, er det med et anderledes bredere blik, der også har øje for mændenes handlekraft og seksualitet. Som Annelie Siring fra Institut for socialt arbejde ved Göteborgs Universitet forklarer:

"Mændene konstrueres som meget seksuelle væsener; som helt uhørt promiskuøse. Man taler om, at de sælger sex til andre mænd, fordi de er homoer, eller fordi, de tror, de måske er homoer. Det er fuldstændig fraværende i snakken om heteroseksuel prostitution. Man hører ingen sige, at kvinder sælger sex, fordi de er heteroseksuelle."

Håbløst mangelfuld forståelse

Gennem hele konferencen genlyder denne pointe: Der er en tæt sammenhæng mellem vores grundlæggende antagelser om, hvad prostitution er, og de sociale og retslige tiltag, vi finder nødvendige. Problemet er bare, at vores grundlæggende antagelser ofte er håbløst mangelfulde.

Endnu et eksempel er fra Norge, hvor sexkøb bliver forbudt fra næste år. I de senere år har nordmændene oplevet et stigende antal nigerianske kvinder sælge sex på gaden i de større byer og især i Oslo. Det anslås, at der er 1.100 gadeprostituerede i Norge, og at kun 10 procent af dem er norske. Avisoverskrifter har udråbt hovedgaden Karl Johan til at være "Nordens største horegate", og prostitution er ikke længere et spørgsmål om "voksne menneskers ret til at indgå frivillige aftaler om køb og salg af sex, men i stigende grad om en globaliseret og brutal menneskehandel med kvinder og mindreårige," som det blev udtrykt i avisen Dagbladet i 2006.

Dette ændrede fokus har fået afgørende betydning for lovgivningen.

"Man har tidligere argumenteret for en kriminalisering ud fra et ligestillingsperspektiv, men det vandt ikke frem," siger forskningsleder May-Len Skilbrei.

"Der har argumenterne om organiseret kriminalitet og menneskehandel været meget stærkere."

Problemet opstår, når den udenlandske prostitution løber med al opmærksomheden:

"Hvis man kun ser prostitution som udenlandske kvinder, der sælger sex til mænd på gaden, så er det helt bestemte tiltag, der ser nødvendige ud," forklarer May-Len Skilbrei.

"Indendørs prostitution (der udgør 60 procent af den samlede prostitution i Norge, red.) opererer mere skjult, og det betyder, at de prostituerede ikke er lige så tilgængelige, hverken for forskere, journalister, socialarbejdere eller politi. Så står man tilbage med gaden, og den er domineret af den udenlandske prostitution, og derfor kommer den udenlandske prostitution til at se meget vigtigere ud, end den måske er."

Forkerte ting på det forkerte sted

Pro Sentret er et videnscenter om og socialt tilbud til prostituerede i Oslo, som mange nigerianske kvinder har benyttet sig af. Stedet har, som følge af det øgede antal udenlandske kvinder, været nødt til at skære ned på det arbejde, der retter sig mod mænd i prostitution. Liv Jessen, leder af Pro Sentret, forklarer, hvordan det store indryk af afrikanske kvinder har vakt forargelse.

"Vi har ikke været vant til, at udenlandske kvinder prostituerer sig så aggressivt i det offentlige rum," siger hun og hiver mig i ærmet for at illustrere den foretrukne metode på Carl Johans gate.

"Det er sorte kvinder, der gør forkerte ting på det forkerte sted. Så bliver der problemer."

Ifølge Liv Jessen kommer kriminaliseringen af sexkunderne til at løse problemet - for de nordmænd, der ikke ønsker at få serveret udenlandsk prostitution på deres hovedstrøg. De nigerianske kvinder får knap så meget ud af det:

"Loven er en vældig god renovationslov. Den vil føre til, at vi flytter markedet til et andet land. Det, man glemmer her i Norden, er det globale fattigdomsaspekt. De her kvinder kommer og siger til mig: 'Liv, giv mig et job.' De sælger jo sex, fordi de er fattige, og fordi de ikke kan få andet arbejde i vores land. I Norge har hovedtemaerne været ligestilling og moral, men vi har brug for andre indfaldsvinkler til at diskutere prostitution. Vi er nødt til at begynde at snakke om det som et fattigdomsproblem," siger Liv Jessen, der godt kan forstå, at kvinderne ikke er interesseret i at hjælpe myndighederne med at fange bagmændene, kun for selv at blive sendt tilbage til deres hjemland.

"Vi bruger dem som brikker i en straffeproces. De er vores bedste allierede til at få fat i bagmændene, men så må de også få noget tilbage. Vi må forstå, hvordan de tænker, og de tænker: What's in it for me, hvorfor skal jeg hjælpe den norske stat, hvorfor skal jeg hjælpe den danske stat?"

Videnstomme diskussioner

Igen og igen bliver det understreget fra oplægsholderne: Der er brug for at eksplodere begrebet 'prostitution' og forstå det som et mangfoldigt fænomen, der kan og skal analyseres ud fra forskellige perspektiver. Og det indebærer at lytte til dem, der ellers mest bliver snakket om. Som den norske politiker, Inga Marte Thorkildsen fra Socialistisk Venstreparti, siger under en paneldebat:

"Vi har en forpligtelse til at høre på dem, der bliver påvirket af den lovgivning, vi vedtager. Men der er en tendens til - både blandt os socialistiske feminister og de kristne grupper - at skabe et 'dem' og 'os', og jeg har været skuffet over hvor lidt interesse, der har været for at høre, hvad de prostituerede har at sige. Enten er de ofre eller stakler, som vi må hjælpe - altså, 'vi' må hjælpe 'dem' - eller også er de provokatører, uværdige ofre, som forsøger at ødelægge samfundsordenen."

Men det er ikke nok at lytte til prostituerede, forklarer forskningslederne May-Len Skilbrei og Charlotte Holmström. Vi skal lytte til flere forskellige slags prostituerede:

Kvinder på gaden og dem, som opsøger de sociale hjælpeapparater, er dem, man ved mest om. Det er dem, som er tilgængelige for socialarbejdere, politikere, politi, medier og studerende, så det er dem, meget viden baserer sig på. Dem, der klarer sig selv, udgør ikke grundlaget for diskussionerne og politikken på samme måde, siger May-Len Skilbrei.

Samme pointe kom fra en af forskerne fra den danske del af projektet, antropolog Jeanett Bjønness fra Århus Universitet og souschef i Reden Århus, et værested for narkoprostituerede kvinder.

"Vi har fået en bestemt type viden om en bestemt type prostituerede, og det er dem, som ønsker kontakt med de sociale 'systemer'. Vi har brug for at høre fra andre, som ikke ser sig som ofre, som har andre erfaringer og fortællinger. Derfor er der brug for uafhængige undersøgelser, som ikke er knyttet til hjælpeprojekter. Så kunne vi få en mere nuanceret debat, som dem i prostitution ville kunne genkende sig i."

Bjønness har i sit delstudie undersøgt den danske debat og det vidensgrundlag, den har fundet sted på. Hendes konklusion er forstemmende:

"Debatten tager udgangspunkt i tal og 'fakta', som er problematiske. Det har handlet om at ændre folks holdninger og attituder for at overbevise dem om, at en kriminalisering er vejen frem. Det har været svært at komme til orde med et andet billede af prostitution. Sexarbejdernes Interesseorganisation har forsøgt, men det har været svært," siger Bjønness.

Så sig dog, hvem det er

På samme måde beklager Nell Rasmussen, tidligere leder af PRO-Centret og forfatter til håndbogen Prostitution i Danmark, under en paneldebat det, hun kalder "en videns-tømning" af debatten.

"I den offentlige debat har kvindeorganisationer og kristne hjælpeorganisationer gået sammen om at fremme ligestillingsperspektivet, men debatten er blevet stærkt ideologiseret. Der er skabt et billede af den prostituerede som det ideelle og værdige offer: Hun har været udnyttet i barndommen, er stadig offer for udnyttelse, og hvis hun er udlænding, er hun handlet. Det billede har også fæstnet sig hos politikerne. Problemet er bare, at der ikke er noget empirisk grundlag for de påstande. Debatten er blevet videnstom. Fra at være baseret på den viden, vi trods alt har, er den blevet udelukkende holdningsbaseret."

"Det betyder desværre for kvinderne i prostitution, at den lovgivning, man diskuterer at indføre, bliver baseret på en debat, som i stedet for at bringe kvindernes synspunkter frem, som de handlende subjekter, de er, overhøres og usynliggøres kvinderne, så andre må repræsentere dem."

Fra salen får Majken Lundberg fra Kvinderådet mikrofonen i hånden for at stille et spørgsmål. Hun synes, det er urimeligt, at Nell Rasmussen kommer med sådanne beskyldninger uden at nævne navne. Hun vil gerne vide, hvem det er, der fordrejer debatten. Om det er hendes egen organisation, Kvinderådet, for eksempel.

"Når jeg ikke nævner navne på den måde, er det mest fordi, jeg tror, det er uinteressant for vores nordiske kolleger at høre om den slags detaljer," svarer Nell Rasmussen.

"Du kan da bare sige, hvem det er," insisterer Majken Lundberg.

Og det gør Nell Rasmussen så:

"Det er blandt andet Kvinderådet, det er Dansk Kvindesamfund, det er Rederne. De reproducerer gamle data og synspunkter, som ikke er substantierede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Troels Schmidt
Troels Schmidt

Endelig får vi at vide hvem der siger hvad:
- af Troels Schmidt, kulturaktivist og forfatter

Nell Rasmussen sagde:
"Det er blandt andet Kvinderådet, det er Dansk Kvindesamfund, det er Rederne. De reproducerer gamle data og synspunkter, som ikke er substantierede."

Hvis vi ikke ved hvem der står bag de forskellige holdninger og initiativer til kriminalisering af prostitution kan vi jo ikke udfordre de pågældende. Det er især vigtigt og potentielt konstruktivt at udfordre til mest magtfulde politiske aktører når vi vil fordomende til livs. Derfor tilføjer jeg gerne nogle ikke allerede nævnte politiske autoriteter:

Pernille Vigsø Bagge, MF, SF's ligestillingsordfører, politikeren Lone Dybkjær og hendes mand, Poul Nyrup Rasmussen, sidstnævnte som en revser af prostitution i EU-regi.(ritzau 24-10-08).

En del af uvidenheden stammer stadig fra manglende kendskab til ubestridelig fakta om hvad der blev konsekvensen af en parallel til i dag krig mod mænds farlige og voldelige seksualitet ført an af hattedamerne i London i årene omkring 1888, da en skelsættende begivenhed fandt sted som strakte sig helt frem til 1967.

Fænomenet er, af en amerikansk professor, studeret indgående, så vi andre har rigeligt at blive klog på. Se her:

Kvindeforskeren professor Judith R. Walkowitz´s tese:
Fænomenet Jack the Ripper skulle overbevise samfundet om mænds voldelige, ”farlige” seksualitet. Med Walkowitz´s videnskabelig arbejde om de victorianske hattedamers frygt for og ideologiske krig imod mænds seksualitet afsløres bl.a., at disse kvinders indsats ikke var noget der lindrede de kvindelige prostitueredes kår, tværtimod var der tale om en kønspolitisk magtkamp ført an af bl.a. i praksis, usolidariske og fremmede modsøstre fra bedre stillede samfundslag. (Om danske hattedamer gå til:
http://www.just-well.dk/page3.htm#Aktuelt )

Hertil må tilføjes, så vidt jeg kan se, at det aldrig er blevet bevist at motivet var specielt seksuelt og der blev ikke fundet sæd eller tegn på voldtægt.

Et konkret resultat af J.T.R. mordene og hattedamernes politiske aktioner var at 200 ”lodges”, dvs. områder, hvor hjemløse prostituerede og andre opholdt sig, blev nedlagt. De prostitueredes materielle kår blev herefter dramatisk forværret i det ludfattige East End, hvor knap 1 million af samfundets dårligst bemidlede havde til huse.

Krigen mod mænds seksualitet førte til krav om at alle mænd skulle udøve selvdisciplin og beskytte alle kvinder, tilvejebragt med masser af hjælp fra frivillige organisationer og enkeltpersoner der overvågede kvinderne alle vegne med det resultat at mænd fik endnu mere kontrol over kvindernes liv!

Ydermere, den seksuelle lavalder blev hævet fra 13 til 16 år og i 1888 gik datidens ”nyfeminister” så massivt og voldsomt i krig imod mænds seksualitet generelt, at det også førte til et forbud imod mandlig homoseksualitet i England helt indtil 1967. 
(Kilde: Jack the Ripper and the Myth of Male Violence, Feminist Studies 8, af forskeren, professor Judith R. Walkowitz, 1982.)
Se evt. også Weekendavisen nr. 35, 2008 - klik på:
http://www.weekendavisen.dk/artikler/kommentar/morderjagt-i-120-aar

- af Troels Schmidt, kulturaktivist og forfatter

Brugerbillede for Peter Olsen

"Alligevel handler prostitutionsdebatten med stigende styrke om kvindeundertrykkelse, kvindehandel og mænd, der behandler kvinder som forbrugsvarer"

Nå, jeg synes nu mere den handler om en flok
beton-feminister og deres mandlige medløbere der
prøver at tvinge deres egne moral-begreber ned over os alle med begrebet "trafficking" som afløser for "reaktionær", "kontra-revolutionær" eller "revisionist" .
Som om slavehandel har noget som helst at gøre i en principiel debat om hvorvidt prostitution skal være lovligt eller ej ..eller rettere sagt : om de slemme pik-fascister skal straffes for at købe en
ydelse som det naturligvis stadig skal være tilladt at faldbyde .. at straffe skøgerne ville jo være "kvinde-undertrykkende", ikke sandt ?
Mht "narko-ludere" :
Lad dem dog gå til lægen og få deres junk ...

Brugerbillede for Nille Torsen

Når man taler om mandlige prostituerede glemmer man ofte at mange af dem befinder sig i den tredje verden.

Kvinder i den vestlige verden køber sjældent seksuelle ydelser i deres eget land. De tager på en "romantic holiday" (læs: sex-ferie). Alene i Carribien anslår man det til at være 80.000 kvinder om året, heriblandt også skandinavere. Det er dog ikke mere romantisk end at der forventes en mere eller mindre diskret betaling til "the beach boys". Disse drenge dropper tidligt ud af skolen for at gøre "karriere" på stranden. Myndighederne er ikke glade og de lokale kvinder kan være ganske agressive fordi det ødelægger deres familier.

Den kvindelige sex-turisme har et langt mindre omfang end den mandlige og den er for det meste iscenesat på en mere diskret måde, men den handler i bund og grund om det samme: køb af seksuelle ydelser.

Se feks. denne video: http://video.google.com/videoplay?docid=1232051823465539136 og denne bog: http://www.beaumonde.net/pdfs/excerptrotr.pdf

For at få ligestiiling er vi nødt til at komme ud over "snehvide-syndromet" om at kvinder ikke kan være så slemme som mænd. Det er at gøre kvinder til ofre og dermed til børn.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

Ja, viden påvirker holdninger og holdninger påvirker viden, Der er en sådan lidt naiv forestilling om det forhold i den her artikel. Selvfølgelig kan man godt prøve at indsamle noget mere viden om prostitution og prostitueredes vilkår for, at finde ud af hvordan man skal forholde sig til prostitution
som samfundsfænomen, men spørgsmålet er, om det ikke ville være ligeså holdningsbaseret som alt muligt andet.
De undersøgelser de har været lavet indtil nu har jo også været en måde at høre de prostituerede på, selvom artiklen prøver at underkende det, og i den forbindelse har man jo generet en del erfaring for, at prostitution generelt er skadeligt for de mennesker der deltager i det. Men ud fra et holdningsmæssigt synspunkt er det jo for det første et spørgsmål om hvad der skal være til salg på det frie marked. Er det f. eks rimeligt, hvis nogen folk på grund af fattigdom eller sociale problemer, er henvist til at sælge adgangen til deres krop for nogle andres seksuelle fornøjelse, ligesom f.eks. de afrikanske kvinder? Skal andre legemsdele, som f.eks. nyrer være til salg på samme måde? Hvor nøjagtigt går grænsen? Anerkendelse af prostitution kan jo ende med, at være en slags liberalismens og forbrugerismens triumf, hvor alt skal kunne kapitaliseres.
Fra en feministisk synsvinkel kommer prostitution vel også til at cementere en ide om at kvinder skal stå seksuelt til rådighed for mænd. Og eftersom artiklen påpeger, at der er flere mandlige end kvindelige prostituerede, så bliver det åbenbart også mændene der står for skud. Personligt ville jeg nødigt ende i en situation hvor jeg for penge var nødt til at stille mit røvhul til fri afbenyttelse for, at overleve økonomisk.
Ligegyldigt hvor meget viden man indsamler er det til syvende og sidst også et spørgsmål om hvilke økonomiske, sociale og kønsmæssige magtforhold, prostitution er et udtryk for og hvilke holdninger man skal have til det, selvom det selvfølgelig er udmærket, at man bliver bedre til at indsamle viden om prostituerede for, at forbedre deres forhold.

@Troels Schmidt

"Kvindeforskeren professor Judith R. Walkowitz´s tese:
Fænomenet Jack the Ripper skulle overbevise samfundet om mænds voldelige, ”farlige” seksualitet. Med Walkowitz´s videnskabelig arbejde om de victorianske hattedamers frygt for og ideologiske krig imod mænds seksualitet afsløres bl.a., at disse kvinders indsats ikke var noget der lindrede de kvindelige prostitueredes kår, tværtimod var der tale om en kønspolitisk magtkamp ført an af bl.a. i praksis, usolidariske og fremmede modsøstre fra bedre stillede samfundslag. (Om danske hattedamer gå til:
http://www.just-well.dk/page3.htm#Aktuelt )
Hertil må tilføjes, så vidt jeg kan se, at det aldrig er blevet bevist at motivet var specielt seksuelt og der blev ikke fundet sæd eller tegn på voldtægt."

Det er en sjov konspirationsteori og Lone Dybkjær og Pernille Vigsø Bagge er vel så Jack the Rippers efterkommere? Det er lidt paranoidt at se at se kritikken af prostitution, som en kritik af mænds seksualitet. Det kan jo højst være en kritik af en af de måder, mænd lever deres seksualitet ud på og de fleste mænds seksualitet er vel ikke så hængt op på prostituerede.

Brugerbillede for Nille Torsen

@ Søren Rehhoff:

"Men ud fra et holdningsmæssigt synspunkt er det jo for det første et spørgsmål om hvad der skal være til salg på det frie marked"

I Canada har man besluttet at den menneskelige krop og dens dele skal være uden for det frie marked. Dette handler også om de reproduktive dele. Strafferammen for køb af human sæd er 5 års fængsel og for køb af humane æg 10 år. Der har været en overgangsordning for blod, men den er også nu udfaset (donation er tilladt, men der må ikke betales andet end dokumenterede transportudgifter). Man ved selvfølgelig godt at folk tager syd for grænsen til "Gods own country" for at købe legemsdele, og man er ikke så naiv at tro at man kan styre resten af verden, men man bibeholder sig alligevel retten til selv at tage stilling.

Brugerbillede for Henning Ristinge
Henning Ristinge

Der er nok ingen tvivl om at der er flere kvinder der sælger sexuelle yderlser, men det utvivlsomt ikke urigtigt at der er flere mænd end kvinder der har prøvet det.

Det er i alle tilfælde forfriskende at læse noget andet end denne ensidige og dybt uholdbare og unuancerede køns propaganda der frem føres på dette område som gør alle der bevæger sig ind på området til ofre eller trafficed.