Læsetid: 4 min.

Ministerium saboterede Blekingegade-sag

Tidligere efterforskningsleder vil have ansvaret placeret efter afsløringen af, at Justitsministeriet aktivt forhindrede opklaringen af Blekingesagen
Indland
1. november 2008

Justitsministeriet gjorde alt, hvad der stod i dets magt for at sabotere efterforskningen af Blekingegade-sagen. Det fremgår af nye dokumenter, som forfatteren Peter Øvig Knudsen er kommet i besiddelse af.

I et brev til den danske ambassade i Paris skriver Justitsministeriet, at Danmark vil "græde tørre tårer", hvis Frankrig vælger at lade to af de involverede i Blekingegade-gruppens røverier forsvinde ud af landet.

Brevet er underskrevet af den daværende kontorchef i Justitsministeriet, Henning Fode, som i dag er kabinetssekretær for dronningen.

Brevet fremlægges sammen med en række andre dokumenter i en revideret udgave af Blekingegade-sagaen, som Peter Øvig Knudsen udgiver i næste uge.

Dokumenterne afslører, at det danske justitsministerium ikke bare syltede opklaringen af Blekingegade-sagen, men tværtimod gjorde alt, hvad der stod i ministeriets magt, for at forhindre udlevering af de to palæstinensere.

Dermed blev politiets bestræbelser på at opklare en række af Danmarks-historiens største røverier saboteret, og Blekingegade-gruppen kunne fortsætte sin kriminelle løbebane, som få år senere resulterede i drabet på en politibetjent. Den daværende leder af politiets efterforskning, kriminalinspektør Jørn Moos, finder de nye oplysninger "ekstremt interessante" og mener, at de ansvarlige for beslutningen skal findes på allerhøjeste niveau.

Terrorfrygten vandt

For første gang afsløres også årsagen til Justitsministeriets manglende vilje til at kræve de to medlemmer af Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) Mohammed Toman og Hassan Massoud Ghazi udleveret. Det var frygten for, at Danmark skulle blive mål for terroraktioner og befrielsesforsøg.

I en samtale med den danske ambassade i Paris beskriver den daværende souschef i Udenrigsministeriets konsularkontor, Herluf Hansen, holdningen i Justitsministeriet som "ulden" og præget af, at "man i virkeligheden ikke ønsker palæstinenserne til Danmark med de eventuelle følger, som dette ville kunne indebære".

Den senere Algeriet-ambassadør konstaterer desuden, at han "ikke ville blive overrasket, dersom hele sagen gik i vasken".

Ifølge de nye dokumenter var Frankrig af samme grund aldeles uinteresseret i at have to højtstående PFLP'ere siddende i et fransk fængsel.

Alene i 1983 mistede over 70 franskmænd livet som følge af bombeterror og gidselaktioner, hvoraf en hel del kunne tilskrives PFLP og deres allierede, superterroristen Carlos.

I november 1983 blev den danske ambassadør Ole Bierring derfor indkaldt til et fortroligt møde i det franske Udenrigsministerium, hvor kabinetsdirektør Jean-Pierre Plantard meddelte, at de to palæstinenserne meget snart ville blive udvist af Frankrig. Den danske ambassadør bad til gengæld om at få udleveret i alt seks millioner kroner, som de to havde på sig, da de blev anholdt.

Ifølge Peter Øvig Knudsen er der ingen tvivl om, at pengene stammede det såkaldte Lyngby-røveri i marts 1983, som Blekingegade-gruppen stod bag.

Hukommelsestab

Ole Bierring har i dag "ingen erindring" om sit møde med kabinetsdirektør Plantard eller den handel, som Danmark og Frankrig få dage senere indgik om de to palæstinenseres skæbne.

"Den slags sager tog konsulen, Bent Andersen, sig af," siger Bierring. Han afviser, at han som ambassadør var ansvarlig for at lade retfærdigheden fare og dermed gøre det muligt for Blekingegade-gruppen at fortsætte sit virke helt frem til 1989.

"Alle beslutninger blev truffet i København, vi var bare budbringere," siger han.

Konsul Bent Andersen ved heller ikke, hvem der traf beslutningerne i Danmark:

"Allerede dengang var jeg forbavset og lidt frustreret over, at Danmark ikke ville retsforfølge de to palæstinensere. Men når man tænker over det, er det forståeligt, at ingen var interesseret i at have de to banditter siddende. Frankrig var meget hårdt ramt af terror i de år. Det var virkelig noget, der prægede hverdagen," siger Bent Andersen.

Helt til tops

Afsløringen af Justitsministeriets sabotage harmer blandt andre kriminalinspektør Jørn Moos, der ledede efterforskningen af Blekingegade-sagen. Han finder de nye oplysninger "ekstremt interessante."

"Jeg har hele tiden regnet med, at det var terrorfrygten, der lå bag Danmarks manglende vilje til at kræve de to PFLP'ere udleveret, og det er jo reelt nok. Til gengæld har jeg utrolig svært ved at forstå, hvorfor Justitsministeriet fandt det nødvendigt at trække politiet rundt ved næsen i den sag."

Først længe efter de to palæstinensere var blevet løsladt og havde forladt Frankrig, fik politiet besked om, at Justitsministeriet ikke var interesseret i at få de to til Danmark, skriver Øvig i sit nye mammutværk om Blekingegade-sagen.

Jørn Moos opfordrer til, at alle oplysninger i den 25-år gamle sag lægges åbent frem, og sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvor højt op i systemet beslutningen om at sabotere efterforskningen blev taget.

"Det er jo utrolig bekvemt, at de centrale personer i sagen intet erindrer, og at de afgørende dokumenter er forsvundet fra Justitsministeriets arkiv," siger han.

Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann har tidligere sagt, at han ikke kendte til sagen, og at den aldrig blev forelagt regeringens øverste organ, Sikkerhedsudvalget.

"Enten lyver Ellemann, eller også er han aldrig blevet informeret. Hvis det sidste er tilfældet, er det dybt betænkeligt, men jeg har svært ved at forestille mig, at en så vigtig sag skulle være afgjort alene af embedsmænd. Der er noget, der halter," siger Moos.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen eller fra kabinetssekretær Henning Fode.

En rekonstruktion af selve postrøveriet i Købmagergade i 1983 ses her som en scene fra filmen om Blekingegade-banden, der netop nu er ved at blive indspillet.

Foto: Søren Hartvig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her