Læsetid: 2 min.

Ministre vil ikke følge råd fra PET

Ministre vil ikke undlade at bruge ord, der kæder islamisme sammen med terror. Der er tværtimod brug for mere debat, mener de. DF vil have justitsministeren ind i sagen
Indland
13. oktober 2008

Flere af regeringens ideologiske Venstre-profiler tager klart afstand fra anbefalingerne fra Politiets Efterretningstjeneste, som vil nedtone forbindelsen mellem islamisme og terror. Hverken forsvarsminister Søren Gade, velfærdsminister Karen Jespersen eller undervisningsminister Bertel Haarder har tænkt sig at følge anbefalingerne fra 'Sprogbrug og terrorbekæmpelse', som lederen af PET's Center for terroranalyse, Anja Dahlgaard-Nielsen, er bannerfører for.

"Jeg kalder en spade for en spade. Den islamistiske ideologi har nogle meget negative effekter, og den sandhed kan folk godt tåle at høre," siger Søren Gade til netavisen Altinget.dk.

I Storbritannien taler man politisk korrekt, og alle erfaringer viser, at det ikke nytter noget som helst, tilføjer han.

"Findes der et sted med rabiate og fanatiske muslimer, så er det i Storbritannien. Politisk korrekthed betyder bare, at du lægger dig fladt ned - og så tramper de på dig alligevel. Jeg agter ikke at være dørmåtte," siger Søren Gade.

Ifølge PET bærer man ved til terroristernes bål, når vestlige myndigheder bruger ord som 'jihad', 'mujahedinere' og 'martyrer'.

"Det handler om at sikre en sprogbrug, der er så præcis og objektiv som muligt. Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp på ord - om et bestemt syn på verden," siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Kernen i mange terrorgruppers budskab er, at muslimer undertrykkes og ydmyges af Vesten. De har et anti-vestligt verdenssyn og bruger sproget til at skabe en kløft mellem muslimer og resten af verden. På den måde retfærdiggøres vold i islams navn, mener PET.

Trænger til debat

Heller ikke Karen Jespersen har imidlertid intentioner om at følge rådene.

"Udspillet fra PET undrer mig, for der er behov for det stik modsatte. Vi trænger tværtimod til en debat om, hvad islamisme er, for islamistiske holdninger vinder mere og mere indpas i vores samfund. Den udvikling stopper ikke, fordi vi lader være med at give det et navn," siger hun.

Undervisningsminister Bertel Haarder finder rådene fra PET problematiske, for hvad er konsekvensen, spørger han.

"Det er, at vi skal til at øve selvcensur og lade være med at tale om et af samfundets største problemer. Det kan jo ikke nytte noget. Vi skal derimod gøre fælles front med de moderate muslimer mod islamisterne," siger Haarder.

Anja Dahlgaard-Nielsen afviser over for Altinget.dk, at anbefalingerne fra PET udspringer af politisk korrekthed.

"Det handler om at sikre en sprogbrug, der er så præcis og objektiv som muligt. Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp på ord. Målrettet kommunikation kan modvirke terroristers propaganda. Hvorimod brugen af ord, der ikke er entydige og præcise, utilsigtet kan komme til at bekræfte terroristernes propaganda," siger Anja Dahlgaard-Nielsen.

Dansk Folkeparti vil nu drøfte med justitsminister Brian Mikkelsen (K), om han er enig med de tre Venstre-ministre, som går imod PET's anbefalinger.

"Vi har hele tiden afvist at pakke tingene ind, og derfor er det glædeligt, at ministrene følger trop. Vi er bange for, at man ikke taler rent ud af posen om, at den aktuelle terrortrussel kommer fra islamismen. Nu mangler vi bare, at regeringen som helhed markerer sig over for PET og ser på, om det er holdbart, at anbefalingerne stadig står på PET's hjemmeside," siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dumhed og uvidenhed gøres sandelig til dyder, fremfor indsigt og omtanke, som jo ellers måtte være det, vi har valgt vore politikere til at udøve.
Det handler om at være strategisk klog istedet for at være impulsiv og overfladisk. Hvis en ideologisk kamp skal vindes, skal ord vejes på en guldvægt. Det er simpelthen børnelærdom - især for politikere.

"Kernen i mange terrorgruppers budskab er, at muslimer undertrykkes og ydmyges af Vesten. De har et anti-vestligt verdenssyn og bruger sproget til at skabe en kløft mellem muslimer og resten af verden. På den måde retfærdiggøres vold i islams navn, mener PET."

Det siger sig selv. Islamisterne kan jo agitere for deres sag ved at pege på de værdipolitiske ekstremister og vice versa, og på den måde er ekstremisterne på begge sider dybt afhængige af hinanden. I

slamiske ekstremister og værdipolitiske ekstremister som Søren Gade, Betel Haarder og Karen Jespersen er jo i virkeligheden hinandens største støtter.

" ... islamistiske holdninger vinder mere og mere indpas i vores samfund ..." (K. Jespersen)

Men, er det nu korrekt + hvor ved hun det fra? For det er vel ikke bare noget, hun siger, for at ...

Nå da da, der er noget fælt i gære.

Når Venstrefløjen, Kammerat Rasmussens nye Venstrefløj, kører løs på "de anderledes tænkende" varsler det ikke godt for danskerne.

Hvad mon de nu pønser på ? Drejer det sig mon om, hvorledes de skal få skatteyderne til at sluge regningen for "Finanskrisen".

Det er det sgu nok.

PS: Hvorfor var det nu, at Mohammed krisen blev sat i værk ? Han er god til det dér, ham Rasmussen.

Hmm, er det ikke en ret massiv indskrænkning af 'den hellige, urørbare og uantastbare yttringsfrihed' PET begår der? De opfordrer jo folk til selv-censur, til at tie overfor terrorismen, etc., etc., etc.

Indsæt selv de sædvanlige fraser i hører fra VKO og sycophanter og vend dem mod dem.

Thomas Holm, der er ingen grund til at gøre sig lystig over embedsmænd, der rent faktisk synes at gøre et seriøst arbejde af konfliktforebyggende karakter.

Blue Leader, vi skal sørge for, at folk, der nærer ekstreme synspunkter, ikke føler sig tilskyndet til at føre dem ud i praksis.

PeterH,

for at sige det med VKO's ord: alt skal kunne tåle at blive hånet, spottet eller fornærmet, det er en del af den danske kultur/det danske land.

Så når det gælder for Mohammed, så gælder også for PET.

Bo Klindt Poulsen

"Vi skal tale pænt til terroristerne."

Suk... det er jo ikke det, det handler om.

Det handler om, at terroristerne NETOP vil have os til at bruge ord som jihad og lignende om deres aktioner. For i den perverterede kontekst og verdensopfattelse bliver de bekræftet i, over for sig selv og ikke mindst over for potentielle sympatisører i den islamiske verden, at det faktisk ER jihad.

Lad os kalde det ved sit rette navn: forbrydelser. Og ikke give efter for netop at "frame" vores forståelse ind i deres sprogbrug og dermed bekræfte dem.

Det er et simpelt retorisk og sprogvidenskabeligt træk, PET foreslår - det handler ikke om at tale ekstremistiske muslimer efter munden, for det er det, vi gør, når vi vælger at bruge udtryk som fx jihad.

De burde måske forklare hvilken Jihad de mener, Jihad al-Nafs, Jihad al-Lisan, Jihad al-Yad eller Jihad as-Sayf.

Netop, Bo Klindt Pedersen, og det er jo en rigtig effektiv strategi, hvad bøsser, afrikansk-amerikanere, indfødte amerikanere og mange andre har bevist i de sidste fyrre år.
Folk går derhen, hvor man vil vide af dem. Folk, der tror, de ikke kan få et job, er stærke modstandere af arbejdsmarkedet, men mildner deres vrede, når de kommer indenfor i varmen.

Bo Klindt Poulsen

"mon ikke de bliver krænkede hvis vi kalder dem forbrydere."

Du fatter det bare ikke, hva', herr nazistiske krigsgeneral.

Det handler ikke om, hvorvidt de blir krænkede, det er hamrende ligegyldigt. Pointen er: ikke at give dem sproglig bekræftelse i deres handlinger. Altså at undlade at italesætte deres handlinger på netop den facon, de ønsker.

Hvad tror du en islamistisk fundamentalist ønsker sig allermest at du kalder hans handlinger? Selvfølgelig terrorisme og jihad med alle de medbetydninger, disse begreber har.

Men det er selvfølgelig nemmere at fordreje budskabet og lade som om det handler om at tale fundamentalister efter munden. "Nuance equals confusion", n'est-ce pas?

Blue Leader, det handler ikke så meget om dem, der er terrorister, som om dem, der kunne finde på at blive det. Bundter du nogen sammen med terrorister, der ikke er det, kunne de måske føle sig så uglesete og marginaliserede, at de allierer sig med dem, man alligevel slår dem i hartkort med.

Bjørn Herring

Blue Leader (af hvem?) diskuterer ikke, men udtaler sig udelukkende profetisk og uforpligtende.

Herregud!! Det er jo egentligt lidt synd.
Ikke engang navnet kan vi få - patetisk!