Læsetid: 3 min.

Ngo'er risikerer at stå uden tag over hovedet

På trods af bred enighed om, at ngo'er er nødvendige for den kommende klimaaftale, er der ikke afsat penge til at huse de tusindvis, der næste år besøger København i forbindelse med klimatopmødet
7. oktober 2008

Når Danmark næste år er vært for FN's klimatopmøde, lokker det ikke kun toppolitikere og embedsmænd til landet.

Tusindvis af ngo'er vil finde vej til Danmark for at bidrage med deres viden og visioner for fremtidens klima. De mødes i et alternativt arrangement kaldet Civilsamfundets Klimaforum. Men for at det kan lade sig gøre, skal der penge på bordet. Penge, som regeringen ikke har taget stilling til, om den vil ryste op med, fordi den ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagen endnu.

Hvis der ikke snart kommer besked, kan det betyde, at arrangementet må aflyses, da der ikke bliver råd til at leje DGI-byen, som ellers ifølge planen skal huse de mange tusinde gæster.

"Det er ikke urealistisk, at der kommer 10.000-20.000 mennesker uden for delegationen. De skal have et sted at være, og hvis vi skal nå at forberede det, skal vi i gang snart. Det kan vi ikke gøre uden penge," siger John Holten-Andersen, der er initiativtager til Civilsamfundets Klimaforum.

Han er utilfreds med regeringens vægelsind:

"De holder os hen med snak, fordi de internt ikke kan finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Vi ved ikke, hvor vi har dem," siger han.

Konstruktiv stemme

Han mener, det er vigtigt, at ngo'erne mødes, så de også kan planlægge, hvad der skal følges op på, når klimatopmødet har fundet sted.

"Vi kan være en konstruktiv stemme, fordi vi kommer fra en bevægelse med stor viden om, hvordan problemet løses. Vi repræsenterer de mennesker, der skal sørge for, at den kommende klimaaftale føres ud i livet - at ordene omsættes til handling. Det er vigtigt, at civilsamfundet kan lægge pres på forhandlingerne," siger John Holten-Andersen.

Han bakkes op af Troels Dam Christensen, der er koordinator i 92-gruppen, som består af 20 miljø- og udviklingsorganisationer.

"Hvis der ikke kommer penge, må vi gå ned på et lavere aktivitetsniveau, og det bliver sværere at få koordineret en stærk stemme fra civilsamfundet. Det kan komme til at gå ud over den endelige klimaaftale, for det er i høj grad ngo'erne, der presser på for at få den mest ambitiøse aftale," siger Troels Dam Christensen og understreger, at der generelt mangler penge til ngo-aktiviteter.

Politikerne giver ham ret.

"Hvis ngo'erne ikke kommer, risikerer vi, at klimaspørgsmålet bliver en ekspertdiskussion blandt kloge hoveder på fjerne konferencer, som de fleste mennesker ikke fatter en snus af, og det er et problem," siger De Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen. Derfor har De Radikale i deres ændring af regeringens finanslovsforslag afsat 50 millioner kroner til ngo'erne.

Også Socialdemokraterne og Venstre mener, der bør ydes økonomisk støtte.

Mangler overblik

De Konservatives klima- og energiordfører, Per Ørum Jørgensen, nærer sympati for ngo'ernes arbejde, men vil ikke love penge til det alternative arrangement:

"Der er mange, der søger statsstøtte, og vi er nødt til at have det samlede overblik over ansøgerne, før vi kan tage stilling, men ngo'er spiller en væsentlig rolle. Under hvilken form de skal have støtte, ved jeg ikke," siger Per Ørum.

Selv om ngo'erne inden for de næste uger skal give DGI-byen endeligt svar på, om de har økonomien til at leje lokaler til de tusinde gæster, bliver det tidligst i november, de kan få besked fra politikerne.

I sidste ende er det klimakonferenceudvalget med udenrigsministeren som ansvarlig for ngo'erne, der skal tage stilling til pengespørgsmålet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller, men ministeriet anerkender vigtigheden af ngo'erne:

"Regeringen lægger vægt på, at civilsamfundet er en meget vigtig medspiller. Uden et aktivt civilsamfunds deltagelse kan det ikke lade sig gøre at sætte klima så højt på dagsordenen, som det er nødvendigt. Så det er positivt med det engagement, de udviser," siger Ketil Karlsen, der er fuldmægtig på kontoret for miljø og bæredygtig udvikling i Udenrigsministeriet.

Risikerer ballade

Trods den udbredte begejstring er det dog uvist, om pengepungen findes frem.

"Vi behandler deres ansøgning med stor alvor, og vi er bevidste om vigtigheden af en hurtig stillingtagen. Men der må også være forståelse for, at det skal være ordentligt belyst, og vi skal høre mange stemmer i koret, inden der kan tages stilling," lyder det fra ministeriet.

John Holten-Andersen frygter for konsekvenserne, hvis der ingen penge kommer:

"Selv om vi ikke får penge, kommer ngo'erne alligevel til byen, og de må så mødes på gaden. Så er det en logisk tanke, at der kommer ballade," siger han, men understreger, at man vil gøre alt for at undgå, at det sker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu