Læsetid: 3 min.

Overvismand: Flere ledige gavner dansk økonomi

Udsigten til, at mindst 100.000 danskere bliver arbejdsløse som konsekvens af finanskrisen, vil bringe arbejdsmarkedet i bedre balance, lyder det fra overvismand Peter Birch Sørensen
Den økonomiske afmatning er så småt sat ind. På Lindøværftet blev 2.150 timelønsansatte sendt hjem på ubestemt tid i september.

Den økonomiske afmatning er så småt sat ind. På Lindøværftet blev 2.150 timelønsansatte sendt hjem på ubestemt tid i september.

Brian Berg

Indland
17. oktober 2008

Selv om overvismand og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen understreger, at han nødig vil fremstå som "en begejstret tilhænger af ledighed", lægger han ikke skjul på, at der er mange fordele med flere arbejdsløse. Så bliver det nemlig lettere at holde inflation og lønninger i ro.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner med, at ledigheden stiger fra de nuværende 46.000 til 100.000 i løbet af de kommende to år i kølvandet på finanskrisen. Overvismanden finder prognosen realistisk, og peger på, at en stigning i ledigheden fra det nuværende lave niveau nærmest har været uundgåelig.

"Det vil skabe en situation på arbejdsmarkedet med en slags balance - et langtidsholdbart ledighedsniveau - så vi kan holde inflationen nede på niveau med landene i eurozonen. Finanskrisen betyder, at vi hurtigere end forventet når tilbage på et ledighedsniveau, hvor der hverken er for meget eller for lidt tryk på arbejdsmarkedet," siger han.

Peter Birch Sørensen understreger, at der selvfølgelig er mange negative konsekvenser for den enkelte ved at miste jobbet.

"Men i diskussionen om ledighed skal vi huske på, at vi kommer fra et historisk lavt niveau. Hvis vi forsøgte at fastholde ledigheden på det nuværende lave niveau, ville vi blive nødt til at bremse endnu kraftigere op på et senere tidspunkt for at hindre inflationen i at løbe løbsk."

Byggesektor må skrumpe

Især byggeriet er ramt af den begyndende lavk0njunktur. Det har fået både 3F, Dansk Byggeri og Socialdemokraterne til at kræve det kommunale anlægsloft droppet, så det bliver lettere at renovere vuggestuer, bygge nye skoler etc.

Men Peter Birch Sørensen kan godt leve med en mindre aktivitet i byggesektoren.

"Bygge- og anlægssektoren har haft det højeste aktivitetsniveau i 20 år og store lønstigninger. Hvis man forsøgte at fastholde så højt et aktivitetsniveau, ville det føre til en permanent overophedning. Der er desværre ingen vej uden om, at den sektor må skrumpe lidt."

Overvismanden peger på, at der stadig er en del områder i den private sektor, der mangler hænder.

"Men manglen på arbejdskraft er aftagende, og tilsyneladende er det især højtuddannet arbejdskraft, der er mangel på."

Når det kommer til den offentlige sektor, er konsekvensen af finanskrisen langt mindre udtalte end i den private. Ifølge Peter Birch Sørensen får krisen nemlig slet ikke ledigheden i den offentlige sektor til at stige.

"Antallet af offentligt ansatte bestemmes jo af politikerne og ikke af markedet. Det vil finanskrisen ikke ændre på," siger han og tilføjer, at en økonomisk krise faktisk let fører til en stigende offentlig beskæftigelse.

"Ofte reagerer politikerne på en lavkonjunktur ved at pumpe flere penge ud til offentligt forbrug, og det har den modsatte effekt."

Kort og lang sigt

At debatten nu er kommet til at handle om stigende arbejdsløshed, kan godt forvirre. I de senere år har den politiske dagsorden nemlig været præget af den modsatte tendens: mangel på arbejdskraft.

Politikerne har i den forbindelse lanceret planer for at nedbringe sygefravær, skære i dagpengene, øge arbejdstiden og importere arbejdskraft.

Emnet var også et centralt element i statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale ved Folketingets åbning så sent som i sidste uge:

"Enten må vi acceptere et tab af velstand og velfærd som følge af mangel på arbejdskraft. Eller også må vi skaffe mere arbejdskraft," sagde Fogh.

Men ifølge Peter Birch Sørensen er det vigtigt at have styr på tidshorisonterne, når man debatterer dette emne.

"På langt sigt falder arbejdsstyrken, fordi vi bliver flere ældre og færre unge. Det ændrer sig ikke på grund af konjunkturerne," siger han.

Peter Birch Sørensen mener da heller ikke, at man behøver at lempe finanspolitikken på grund af finanskrisen, og han peger på, at der allerede ligger en vis lempelse i det finanslovsforslag, som regeringen har lagt frem.

"Jeg ser ikke et behov for, at man lemper yderligere i 2009. Skulle det så vise sig, at situationen bliver meget ugunstig i løbet af næste år, så kan man vælge at indbygge en underfinansiering i den skattereform, der skal forhandles til næste år, og som træder i kraft fra 2010. Det vil i så fald være en gentagelse af Nyrup-regeringens kickstart af økonomien tilbage i 1993-94."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Så er det vist på tide at vi får skraldemandsmodellen op på catwalken igen!

Thomas Bolding Hansen

Tiden er løbet fra skraldemandsmodellen, den skulle have været indført i stedet for efterløn.

Men omvendt, så er den jo kun mulig, hvor der er nok arbejdskraft.

Alligevel kan den skabe flaskehalse fordi efterspørgslen på arbejdskraft går jo op og ned med over 100000 med få års mellemrum.

Men den burde afgjort have været gennemført i stedet for efterlønnen.

Jeg synes nu man skal bruge den overskydende arbejdskraft til at uddanne flere med, i hvert fald i de felter, hvor man kan risikere fremtidig mangel.

Muligvis er hverken hver enkelt af de forventet kommende arbejdsløse, eller hver enkelt af de hvis lønudvikling bliver lavere end ellers forventet - indstillet på at sku' lide afsavn for fædrelandets(?) skyld.

Fremover bør det nævnes i alle artikler om arbejdsløshedstallet, at der allerede er langt over 100.000 arbejdsløse i Danmark.

Det officielle arbejdsløshedstal omfatter kun de 44.000 forsikrede ikke-aktiverede ledige, mens de ikke medtager de ca. 16.000 aktiverede forsikrede ledige og de ca. 115.000 kontanthjælpsmodtagere som ikke er i revalidering.

Det reelle antal arbejdsløse er altså mindst 175.000 og deri er ikke engang medtaget sygedagpengemodtagere.

Steen Rasmussen

Overvismanden går ind for mere arbejdsløshed. Endelig en form for sand indsigt hos en af disse højtbetalte liberale smagsdommere. Endelig et udsagn de fortjener lidt offentlig støtte og skattefritagelse, lige som Cepos har fået.
Der er grund til at få gennemhullet mange af de myter der hersker omkring lønarbejdet, og få påpeget nogle af de paradoksale former for selvbeskrivelse man finder i det offentlige rum.
Eks.: Så længe fast arbejde er meningen med livet, og der er arbejdsløshed, vil der være arbejde! (For selv om der ikke er noget reelt arbejde, så kan man altid arbejde på at afskaffe arbejdsløsheden.)
En undersøgelse har vist, at danskerne er verdens lykkeligste folk, når man spørger dem selv. Det er de nødt til at svare, hvis det eneste, de har lært, er at arbejde (på at blive det) Selvfølgelig er de nødt til at påstå de er lykkelige, ellers ville indsatsen have været spildt.
Den gang Herbert Marcuse var moderne, vidste de fleste noget om det, der handler om offermentalitetens selvforstærkende mekanismer. Menneskets individuelle og sociale identitet kan godt sættes ind i den betragtning, der handler om indstiftelsen af det sakrale, og den selvforstærkende mekanisme, der lever ved det manglende mod til at indrømme, at ens egen og ens slægts ofrer er spildte.
Offermentalitetens selvforstærkende mekanisme kan illustreres med mange eksempler:
- Det er f.eks. næsten umuligt for en kommende amerikansk præsident at fortælle den amerikanske befolkning, at de penge og de mere end 4000 døde amerikanske soldater krigen har kostet, har gjort mere skade end gavn. Det betyder i praksis at amerikanerne sender endnu flere soldater i døden.
- Og hvis man f.eks. har levet i cølibat hele livet, og pludseligt opdager de forbudte frugters sødme, og det at verden ikke braser sammen, selv om man har smagt dem, er det svært at indrømme, hvordan ens forudgående liv og andres med har været unødigt tilbageholdende.
- De arbejdsomme har svært ved at indrømme at meningen med livet ikke er fast arbejde. Derfor skal dem, der ikke er brug for i den hellige økonomiske orden, tvinges til noget andet lige så slemt, der så passende betegnes som forberedelse til arbejdet, for lige som at bekræfte betydningerne omkring ritualet.
Det er et faktum, at lønarbejdet koster, at man primært arbejder for pengene, lønnen, og at arbejdet er et afsavn/en ofring i en eller anden grad. Men det er fortrængt i det moderne samfunds opmærksomhed, inddæmmet, undertrykt. Det faktum at meningen med livet langt fra er arbejde, og at man ville flygte fra det, hvis det ikke lige var for lønnen ligger der bag det hele som latent viden. Denne viden kan manifestere sig. Grunden til at den ikke gør det særligt meget og grunden til at man tvinger uskyldigt såvel som skyldigt arbejdsfrie ud i beskæftigelsesterapi, er til dels at man har svært ved at indrømme det ubekvemme i ritualet, meningsløsheden i de ofrer der falder inden for lønarbejdsinstitutionens rammer.
Det ville være dejligt hvis man for en gangs skyld ville lytte til vismanden, indrømme at arbejdsløsheden er alt for lav, og at vi skal have noget mere af det. Meningen er jo ikke at arbejde og producere. Tværtimod, den økonomiske vækst truer jo med at smadre hele civilisationens eksistensgrundlag.
Lønarbejdet skal minimeres. Det er selvfølgeligt en lettelse for de fleste mennesker at kunne slippe for det. Det er rart når man har tid til det man har lyst til.
Vi skal have rigtigt meget arbejdsløshed, og så skal det fordeles demokratisk, sådan at der ikke er nogen der behøver at blive misundelige på andre. Det er derfor en kæmpe fordel at det politiske, dvs. det demokratiske system endeligt har opdaget at dets magt er langt større end finansmarkedet og det fri marked. Det betyder, at det demokratisk system endeligt har opdaget, at det selv kan definere og løse de rigtige problemer, i stedet for at fraskrive sig magten med henvisning til markedet, som det der skal definere og løse alle problemer. Det går trods alt fremad en gang i mellem. Hurra for den Peter Birc Sørensen.

Der tales om arbejdsløshed som et legitimt økonomistyringsinstrument. Men det kan det aldrig blive, så længe vi har en § 75 stk 1 i landets grundlov, der siger: "Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse."

Thomas Bolding Hansen

Nemlig Thierry:

Tallet er 225000 arbejdsløse, når modregnes revalidenter, forældreorlov, voksenlærlinge. feriedagpenge.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintab...

Baseret på 2 kvartal med historisk højt antal beskæftigede, et antal vi ikke kommer i nærheden af de næste mange år med den recession som er i gang.

Sidste recession kostede en nedgang på omkring 200000 beskæftigede.

Inden for de næste 5 år garanterer jeg, vi sætter absolut historisk rekord i antallet på overførselsindkomst, både i den arbejdsdygtige alder og udenfor.

Tom W. Petersen

Det er egentlig ret befriende, når det økonomiske systems inhumane kerne bliver udstillet af en virkelig prominent ekspert i økonomi.
Han kan godt se, at der er "mange negative konsekvenser" for dem, ledigheden går ud over. Men han kan "godt leve med en mindre aktivitet i byggesektoren."
Det er da godt, at han godt kan leve med andres arbejdsløshed.
Vor Statsminister siger, at alle skal i arbejde (om han mener det, ved jeg absolut ikke), og økonomiprofessoren mener det modsatte. Jeg formoder, at Vor Statsminister har fået kvalificerede oplysninger om økonomiens tilstand, inden han siger sådan.
Og så er vi der, hvor vi hele tiden kommer hen: At den ene ekspert i økonomi siger det ene, og den anden lige så kvalificerede ekspert i økonomi siger det modsatte.
Og hvad er det så, vi skal tro?
Er det godt eller skidt for et samfund, at så mange som overhovedet muligt arbejder til gavn for vort samfund, eller er det bedre, at en betydelig del af den arbejdsdygtige del af befolkningen går i ledighed og i spåner på overførselsindkomst?
Jeg synes, at det er let at svare.
Men jeg synes nok heller ikke om den slags økonomi, som fungerer bedst med en vis arbejdsløshed.

Steen Ole Rasmussen foreslår, at vi skal fordele arbejdsløsheden demokratisk.
Jeg synes vi skal starte med at fyre det økonomiske præsteskab, som gennem deres fanatiske dyrkelse af det guddommeliggjorte vækstbegreb tilføjer almenheden stor og formentlig ubodelig skade. Til almenheden medregner jeg i denne omgang menneskets naturgrundlag.
Herefter kan der kun ansættes 'økonomer', der til fulde både forstår og kun praktiserer en økonomi, der er baseret på, at mennesket lever i en biosfære, der er begrænset.
Det vil rydde op i det meste af det lort, vi har set her på det sidste - også hele slagsmålet i EU om CO2 nedskæringer.

Thomas Bolding Hansen

Hvad han ikke siger, men sikkert også kan leve med, er at presset på overførselsindkomster og de offentlige finanser bliver så stort, at vi er nødt til at gøre over en million danskere med med årsindkomst under 125000 kroner endnu fattigere og/eller skære ned på det offentlige.

Var der nogen der en gang skrev en velfærdsstat er som en elefant, der skal fortæres i små bidder?

Ofte får man indtrykket af at man befinder sig i en Torneroseagtig drømmetilstand - for det kan vel ikke virkeligt passe, at folk flest virkeligt er så mæh-lam-agtige, at de ikke alvorligt grubler over: Hvem og hvilke kræfter vi her og nu lader os styre af ?

Steen Rasmussen

Erik Rolfsen Nissen fik fat i en del af mit indlæg, som var absolut alvorligt ment, selv om en stor del var ment mere eller mindre ironisk, tragisk komisk og som forsøg på at sige noget halvt provokerende, halvt alvorligt.

Arbejdsløsheden skal fordeles demokratisk! Ja først og fremmest blandt dem der vil have den. Og der er ikke rigtigt råd til eller plads til mange af de stillinger, som koster alt for meget i det endnu større regnskab, end det der bare er det økonomiske. Naturgrundlaget kan slet ikke bære den sociale dyrkelse af de snævre økonomiske succeskriterier. Derfor skal arbejdsløsheden sandsynligvis ikke bekæmpes, men fremmes og fordeles. Hvilket ikke behøver at være det store problem, når man tager i betragtning, at meningen med livet ikke er lønarbejde. Lønarbejdet er kun et mere eller mindre nødvendigt onde, som skal begrænses til det nødvendige af hensyn til os selv og det livsgrundlag Peter Birch Sørensen ikke forstår fundamentalt nok.

Der burde nedlægges mange stillinger inden for mange sektorer. Peter Birch Sørensens position som smagsdommer i spidsen for hele propagandaapparatet burde nedlægges til fordel for et sandt informerende organ. Det at han ville få svært ved at definere sig selv som arbejdsløs, ville være hans problem på linie med mange andre, som allerede er i situationen, men ufatteligt lille i forhold til den fordummende position han er med til at sætte det fri marked i. Han er om nogen med til at beskrive markedet som om det var løsningen på alle problemer, inklusiv det problem, som består i at de frie markedsmekanismer tenderer mod at smadre samtlige livets fundamentale forudsætninger, sådan som de findes i naturen omkring os og i os selv. Han skulle måske lære at klare sig for dagpenge et par år, ind til han havde oparbejdet sig en ny form for kompetence til at leve i overensstemmelse med de krav omverdenen stiller til os.

Fuld beskæftigelse er ikke et mål i sig selv. Det er pudsigt at især venstrefløjen, der nok kendte til Karl Marxes fremstilling af lønarbejdet som fremmedgørende og nedværdigende, giver udtryk for det mest indædte ønske om at maksimere udbredelsen af netop lønarbejdet. I begyndelsen huskede man at hade lønarbejdet, men med de reformerede udgaver af ”socialismen” kom man mere og mere til at elske at hade lønarbejdet, og nu er fagforeningerne og især deres bosser kommet dertil, hvor de helt har glemt at de burde hade lønarbejdet. Sandsynligvis fordi de har skrevet sig ind i det samme økonomiske system og dyrker den samme institution, lønarbejdsinstitutionen som løsningen på alle de problemer de forstår, og fordi de ikke kan få kagen stor nok i det hele taget, den kage, som de skal dele med arbejdsgiversiden. Fagforeningerne og venstrefløjen er en del af den maniske væksttænkning, som driver os mod afgrunden.

Der er mange problemer i det at sætte væksten ned. Det største, og det der blokerer for at vi bevæger os i den rigtige retning, er, at de afhængige ikke kan forestille sig et liv uden for den lønarbejdsinstitution, de er indoktrineret til at identificere meningen i tilværelsen og sig selv med. Men der er ikke nogen vej uden om. De må lære at leve livet på en anden måde, hvis vi skal rede planeten. De må lære at nyde tilværelsen i lønarbejdsfrihed, udvikle deres sanselighed og det at påskønne andre aspekter af den rige verden de er sat i. Det bliver svært, men det er nødt til at være muligt.

Ejvind Larsen har længe haft fat i denne tankegang. Men nu skriver han pænere end mig, og nøjes med at glæde sig over at mange lønarbejdere da i det mindste ikke ønsker mere lønarbejde: http://www.information.dk/168604

Steen Rasmussen

Thomas Bolding, er du klar over at den vestlige verden lige har spenderet 15 billioner kr. på at redde finanssektorens store drenge. At staten nu risikerer at komme til at betale kassen for at alle, inklusiv de største indlånere i bankerne, kan få samtlige deres kr. tilbage, hvis det går helt galt. Hvad er det for en økonomisk pervers nødvendighed man taler om? Og hvad de 125 000 kr angår, ja så kan man sagtens leve for mindre, hvis ellers man har disponeret rigtigt, dvs. aldrig har brugt mere end man har tjent og hvis man har forståelse nok for de nære relationer af vennetjenester, sort økonomi, og tusk som i virkeligheden kunne erstatte den officielle del af den pengeøkonomiske globaliserede og hammer destruktive verdenorden.

Thomas Bolding Hansen

Husleje priser og fødevarepriser stiger komsekvens af den verden vi har opbygget, der rækker selv 125000 kroner ikke langt, husk ikke alle tjener så meget.

Nu tjener jo ikke alle lige præcis 125000, i øvrigt kom jeg til at nævne et forkert tal, en million. Det er over en halv million (600000) som følger:

Faktisk tjener 163000 mennesker i dagens danmark, alle 20 år eller derover, under 74999 kroner om året.

193000 mennesker, 20 år eller derover, tjener mellem 75000-99999 kroner.

251000 mennesker, +20 år, tjener mellem 100000- -124999.

Thomas Bolding Hansen

Steen, er du klar over vi selv har valgt de inkompetente politikere, flertallet så absolut, som for at kunne prale af vækst og formindskning af arbejdsløshed, har ladet stå til:) ?

@Thomas Bolding Hansen

Tja. Selvvalgt? Når nu VKO's politik gik ud på at overlade mere og mere magt til private og til markedskræfter - har det flertal som stemte VKO
jo faktisk stemt for at indskrænke egne ( Politiske )magtmuligheder - især på økonomiens område, hvor magten jo er.
Man ku' jo næsten høre de gudsfrygtige lam bræge.

Steen Rasmussen

Thomas, jeg kan ikke se, hvor du vil hen. Dels taler du om økonomisk nødvendighed, uden at tematisere faktorernes orden, dvs. den økonomiske nødvendighed (uden at specifisere) over for den nødvendighed, man finder uden for det økonomiske system, dels så taler du om politikerne, om deres inkompetence og det at folket har, hvad det fortjener. Hvor vil du hen?
Politikerne har gennem de sidste 30 år gemt sig mere og mere bag billedet på den kun økonomiske nødvendighed, dvs. en ganske bestemt udgave af den økonomiske nødvendighed, herunder påstanden om det absolutte behov for at producere sig ud af enhver mangelsituation, inklusiv den mangel, der følger af økonomiske vækst. Man har gemt sig bag såkaldte overvismænd, af den slags som fortjener at komme på pension, altså Peter B. S. og andre. Men hvilken slags nødvendighed taler du om? Social nødvendighed i bredere forstand? Økonomisk nødvendighed? Politisk eller psykologisk nødvendighed? Nødvendigheden af at bevare de naturlige forudsætninger for det sociale, som truer med at forsvinde i takt med den økonomiske vækst osv. eller hvad? Vi tilhører gennemsnitligt den del af verdens befolkning, de 14 %, som ligger beslag på 5/6 af jordens absolut begrænsede ressourcer. Vil du have, at vi skal lægge beslag på endnu flere og hvorfor. Hvilken nødvendighed taler du om. Hvis behov? Samlet er BNP´et fordoblet flere gange siden afslutningen af anden verdenskrig. Der behøver på ingen måde være tale om absolut mangel på noget hos os noget steds. Hvis der alligevel er det, så skyldes måske det, at man i alt for lang tid har dyrket troen på ulighed som vejen frem til et maksimum af økonomisk råderum for alle. Skævheden er ikke forudsætningen for afhjælpnignen af mangelsituationen alle steder. Men det tilhører ikke logikken man bruger i sin tilbedelse af markedet, når man siger netop det. Derfor falder det uden for det der høres mest. Det bryder nemlig med troens genstand, det fri marked og troen på det som løsningen på alle problemer. Det bryder med vækstfilosofien, som den dyrkes på begge fløje.

Thomas Bolding Hansen

Der er ikke flere der hedder Thomas herfra, så hvor taler jeg lige om Økonomisk nødvendighed?

Min kommentar var lidt i spøg, derfor ( :) ), om folket har den regering de har fortjent, det vil jeg ikke sige, men de har den de har valgt.
De har ikke grebet ind over for rentefri lån, friværdiræset og boligpriserne, byggeboom og dets konsekvenser, men har pralet af vækst, faldende arbejdsløshed, ladet danskerne ride på "det går ufattelig godt" boblen.

Min pointe er nok mere, at politikerne slipper for let afsted med spin og får ikke kritik nok.

Men til spørgsmålene, Jeg mener ikke vi kan bruge løs af verdens begrænsede ressourcer, uden at tænke på andre. markedet skal ikke alene bestemme der uden indgreb.
Til gengæld tror jeg på grøn vækst, altså vækst inden for felter hvor der er mindre ressourcebrug og grøn moms der favoriserer build to last produkter.

Men i det omfang vi forbruger forgængelige ressourcer må vi geare ned og lade plads.

Men du behøver ikke at lede i udlandet for at finde fattige og du skaber ikke i ligeligt bytteforhold vækst i den fattige verden, ved at blive fattigere her.
Sådan hænger det jo ikke sammen.

Hvis væksten mindskes, behøver folk heller ikke at tjene så mange penge, for så er der ikke så meget at bruge dem til, og derfor vil priser falde, fordi overskud bliver mindre omsætteligt.
Til gengæld vil helt sikkert en masse funktioner blive frivillige ligesom i gamle dage - forskellen vil alene bero på, at i gamle dage kunne rige, uafhængige afse tiden. Med mindre tid på arbejdsmarkedet og med mindre brug for målrettet forskning, vil viden i sig selv igen kunne blive menneskers naturlige hovedinteresse.

Egentligt burde vi ikke ha' begyndt at kommentere denne artikel - for dens overskrift siger jo i sig selv rigeligt: "Overvismand: Flere ledige gavner dansk økonomi" .

Jamen, så kan det jo kun gå for langsomt med at få nogen, Kim Gram! :-)

@Steen Ole Rasmussen

Ok, det var lidt useriøst, men jeg kunne ikke nære mig. Jeg har en dybfølt aversion mod det økonomiske præsteskab, som ikke engang kan se, at de indånder den samme luft som mig og mine børn og børnebørn.

Steen Rasmussen

Thomas, hvis der endnu er fattige her hos os, så er det sandeligt ikke fordi der mangler noget her.
Hvis man vil have mere vækst, kald den grøn, gul sort, hvad som helst, så er det heller ikke fordi, der mangler noget her.

Vor rigdom er i høj grad de fattiges problem, altså ikke bare vore egne fatige, men også dem i ulandene. Hvis man ser på kvaliteten af det, der bevæger sig fra dem til os og fra os til dem, så henter vi de bedste af deres, dvs. deres højt uddannede, vi henter deres råvarer og energi, lige som vi henter de få afgrøder, vi ikke selv kan producere. De får som betaling gæld, affald og våben i stor stil. Den balance er let at dokumentere, man skal bare se på, hvad der er i de containere, som bevæger sig frem og tilbage, og se hvordan det står med kredit og debit på betalingsbalancen dem og os imellem.

Peter H, hvis den pengeøkonomiske vækst gik ned, så ville det system, som hele tiden flytter pengeøkonomisk købekraft ind i større og større kapitalpuljer, mindskes. Som det er nu er prisdannelsen primært bestemt af koncentrerede puljer, kapitalbunker, som kun centrerer sig om prisdannelsen på de faktorer. der er med til at opskrive dem selv. Denne mekanisme har intet med værdi at gøre, hvis man forstår værdi, som det vi har brug for i det gode liv. Prisdannelsen er pervers i det pengeøkonomiske system, der hvor det styrer sig selv. I dag betaler folk adskillige gange mere end de behøver for at bo, de transporterer sig rundt i dyre biler, for at producere hvad der ikke er brug for, de flyver jorden rundt flere gange i deres liv for at overbevise sig selv om at de lever, men vi er ikke overbeviste. Selvfølgelig kunne priserne komme bedre i overensstemmelse med de behov, der er. Men så bliver vi nødt til at indføre en distinktion mellem legitime behov, virkelige værdier og livskvalitet, vi er nødt til at tale om hvilken økonomi der er plads til af hensyn til de virkelige natulige forudsætninger osv. Men det tilhører en verden, hvor demokratiet ikke fraskriver sig sit ansvar, dvs. hvor markedet har fået frataget sig patentet på at definere, hvad der er behov, også selv om markedet ville være der stadig væk, stærk afmystificeret og stærkt begrænset af andre hensyn end pengenes drift mod sin egen formering.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke overvismand Birch Sørensens modvilje mod at sætte noget renoveringsarbejde i gang af de nedslidte offentlige bygninger og anlæg.
Dels bliver de forfaldne bygninger og anlæg endnu mere forfaldne og dermed dyre at sætte i stand. Dels er det da bedre at sætte folk til et reelt arbejde end at lade håndværkerne gå arbejdsløse.
Er det en borgerlig modvilje der ses her? Det kan man fristes til at tro, fordi Fogh Rasmussen nægtede også denne løsning, da ledigheden steg med ca 40.000 fra 2002 til 2004 , hvor det især var håndværkere, der blev arbejdsløse. Tænk hvor mange billeder af uhumske skoletoiletter Fogh Rasmussen kunne ha´ sparet sig for , hvis han havde fulgt oppositionens råd dengang

Siden hvornår har de borgerlige interesseret sig for hvad der er til fordel for den arbejdende klasse?
De sætter "Lov om udbud og efterspørgsel" højere
end Grundloven .(Eller Arbejdsmiljø-loven, det kraftigt stigende antal døds-ulykker beviser den påstand )
De borgerlige interesserer sig for arbejder-klassen i det omfang det er nødvendigt for at lande det påkrævede antal stemmer til at forny klæbemidlet på deres taburet..og derfor tolererer "anstændige borgerlige" at være i lommen på Den Hysteriske Kælling og hendes besynderlige National-Socialistiske pøbel .

Tak, Steen Ole Rasmussen, vi er jo meget enige om disse ting.
Den planøkonomi, som spøger, var et større onde dengang, hvor kommunikationen var sporadisk og besværlig. Nu kan man med lethed - og vil forhåbentlig i en mere retfærdig og klog verden kunne overalt - f.eks. udtrykke et behov, hvis noget ikke findes. Så vil reaktioner kunne afsløre, om der var et reelt behov. En forbrugerstyret virkelighed vil være en langt mindre materiel verden, bl.a. fordi incitamentet til overhovedet at sætte en produktion i gang skal stilles op overfor behovet.
Hvis folk gjorde sig klart, hvor lidt arbejde verden behøver for at alle kan leve godt, ville skabelsen af arbejdspladser svinde. Og meget kedeligt og banalt arbejde ville blive overladt til maskiner. Hvis chefen selv skulle deltage i rengøringsteams, ville virksomheden have centralstøvstuger.

Thomas Bolding Hansen

Steen, der findes mennesker i dette land som lever af spaghetti, rugbrød, ketchup, leverpostej, gulerødder, osv.
De dør ikke af sult, men de lever ikke luksustilværelse. Overførselindkomster tager ikke hensyn til huslejepriser, elpriser, fødevarepriser osv.

Du har da delvis ret i at vi lever højt på billig arbejdskraft ulandene tilpasset vores behov.
men det skyldes jo også de kan tjene mere på at producere til os, end til det Lokale marked, det er jo ikke sådan, der står en hvid mand med en pistol og skyder dem, hvis de ikke producerer kaffe.
Tyveriet af deres bedste hoveder, er langt mere reelt, en læge kommer til at mangle dernede og mennesker dør osv.

Det er meget mere komplekst, end at vi skal blive fattigere, de bliver ikke rigere af at vi bliver fattigere, de bliver rigere, af at vi køber deres produkter til en ordentlig pris.
Vores handelspolitik er ikke fair, Verdensbanken laver en masse lort, ligeledes gør dumpningen af EU statsstøttede overskudslagre, som umuliggør at lokale bønder kan få afsat deres varer på lokale markeder.
Våbenhandel har du ret i ødelægger det hele, men de ville købe våben et andet sted, hvis vi boykottede dem, der skal en international aftale til og så vil der stadig være et sort marked, er heroin legalt? Nej, men er det svært at få fat på? Nej. Ellers kan jo også slå mange ihjel alene med manchetter, knive, osv.

Der findes ingen gylden, simpel løsning på de problemer.

Spørger du mig, skal man satse stort på lande som viser social og politisk stabilitet og bekæmper korruption, bygge veje, infrastruktur, flytte virksomheder derned, smide penge i omløb blandt befolkningen og lade det sprede sig som ringe i vandet.
Som du husker, var der en nobelspristager, som havde stor succes med at lave lån til kvinder, som nok er lidt mere pålidelige med hensyn til at bruge dem fornuftigt og langsigtet, sådanne tiltag, kan der ikke være nok af.

Marshal B. Rosenberg, har noget lignende, hvor han giver en kvinde som starter en virksomhed eller landbrug, 1000 kroner, når hun har tjent de penge igen, udvælger hun en anden kvinde som hun stoler på og giver hende tusinde kroner.
Noget alá det skal vi have forstørret op på et makro niveau.

Kan vi ikke bare, alle holde op med at arbejde, så må dansk økonomi vil blive den bedste i verden. Er det ikke den økonomiske troldmands indereste visdom?

Mon ikke, Stig Larsen, det kan gå, hvis vi i det mindste skærer ned på det mest åbenlyst ligegyldige og unødvendige?

Altings ulidelige letgennemskuelighed

Den "overodentligt vise mand" er vel enig i: At en øgning i arbejdsløsheden hverken vil gavne: De
danske arbejdsløse's, eller de danske lønmodtagere's (hvis lønudvikling jo så bliver mindre end ellers forventeligt), eller mange andre danske grupper´s - økonomi. "Den vise mand" er vel også enig i at de danskeres samlede økonomi vel udgør en stor del af hvad man forstår ved danmarks økonomi. Så når han mener at det samlet set, alligevel vil gavne danmarks samlede økonomi - ku' han jo så pege på HVILKE andre dele af danmarks økonomi det så vil gavne i et sådant omfang - at det så rigeligt er førnævnte
danske gruppers afsavn værd.

Den 'over vise mand' Peter Birch Sørensen er trods sin fine titel, ansættelse og uddannelse åbenbart ikke i stand til pege på andre muligheder til at "..holde inflation og lønninger i ro..." end 'arbejdsløshed' og han skriver oven i købet:

" så er det nemlig lettere at holde inflation og lønninger i ro "

Skal nationaløkonomi nu være nemt?

Skulle han ikke være i stand til at anvise andre mere humane økonomiske løsninger end arbejdsløshed - og i øvrigt har han vel pligt til at følge grundloven:

Grundlovens § 75
Stk. 1.
”Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.”

Manden burde jo fyres – ud i arbejdsløshed med ham. Blasfemi er forbudt, men det er ikke forbudt for en statsansat økonomisk overvismand i strid med grundloven, at forslå at en del af den danske befolkning skal på sulteløn for at redde landets økonomi.

Manden er jo dum og i øvrigt har jeg før måttet undre mig dybt over at Peter Birch Sørensens kan kalde sig overvismand:

http://www.information.dk/166280#comment-74364

Kim Gram, du er alt for fokuseret på arbejde; men det er ikke godt at skulle underlægges andre menneskers skalten og valten i mange timer, det er ikke godt at blive vendt bort fra de væsentlige sider af menneskers kapacitet, og det er ikke godt at producere fuldkommen ligegyldige produkter og tjenester til overflod.
Vi har jo ikke noget civilsamfund mere, fordi folk knokler som aldrig før!

@Peter H

Jo mere der arbejdes desto bedre - det er mere: vilkårerne det foregår under - og måderne, og
fravær af egenindflydelse på hvordan og hvad der
laves osv. - der er skal ændres.

Som du udtrykker dig er det vel også kun LØNarbejde under de nuværende vilkår du, mener der skal afskaffes.

-----
Men det er jo p.t. ( desværre ) "småutopiske" ønsker. Det jeg efterspurgte var bare det:
At "overvismanden" overfor os andre udpeger hvilke dele af (angiveligt) dansk økonomi - der vil nyde godt af hans forslag ( Når det jo ikke er de grupper jeg nævnte i mit foregående indlæg, der kommer til at nyde godt af det ).

Kim Gram, som jeg ser det, er det et ældgammelt dilemmea, vi skal ud af: nogen har højt betalt og sjovt arbejde, andre har lavt betalt og monotont ensformigt arbejde, altså en dobbelt uretfærdighed.

Lennart Kampmann

@ PeterH

Det er ikke uretfærdigt, men langt oftest et udtryk for at nogle har en langsigtet tilgang til arbejde, og uddanner sig, mens andre lever mere i nuet og stiller sig tilfreds med mindre. Samtidigt er vores evner forskellige, hvilket også kommer til udtryk i den erhvervsmæssige formåen.

God arbejdslyst,
med venlig hilsen
Lennart

PeterH **
Du muntre dig med at filosofere over arbejdets åg - men i virkelighedens verden er arbejdsløshed jo et problem for den enkelte, som bør tages alvorligt, og det viser sig jo også straks, at der opstår uheldige virkninger af arbejdsløshed. Erhverv der tidligere var lavstatus bliver pludselig attraktive:

"Den britiske hær har haft svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange nye soldater. Den mangler aktuelt omkring 3000 soldater, der skal sendes ud på internationale missioner. Men nu strømmer unge briter, der har svært ved at finde et arbejde på grund af den internationale finanskrise, til militæret for at undgå arbejdsløshed."

Men det er måske en ønskværdigt sidegevinst for krigsførende nationer som USA, England og Danmark.

Steen Rasmussen

Thomas, der findes mennesker i dette land som ikke har for meget, men det er ikke fordi der mangler noget. De dør ikke af sult, men de lever ikke luksustilværelse. Overførselsindkomster tager ikke hensyn til huslejepriser, elpriser, fødevarepriser osv. (enig)
Thomas, du giver mig delvis ret i at vi lever højt på billig arbejdskraft ulandene tilpasset vores behov. Tak for det. Du mener også at de kan tjene mere på at producere til os, end til det Lokale marked, og at det ikke er sådan, at der står en hvid mand med en pistol og skyder dem, hvis de ikke producerer kaffe. Selvfølgelig ikke. Men det er enerverende at være vidne til at mange ulande bruger deres jord til at producere varer til os, selv om der mangler landbrugsjord til mad til dem selv! Når der prioriteres på den måde, er der bare noget galt, dvs. vores efterspørgsel er ikke løsningen her på deres primære behov.

Du mener tyveriet af deres bedste hoveder er langt mere reelt, fordi en læge kommer til at mangle dernede og mennesker dør osv. hver gang vi henter en til os selv. Det mener jeg også burde være klart for enhver, selv om en af vore egne statsfinansierede ”forskningsinstitutioner” (Diis: Dansk institut for international studier) er parat til at påstå at flugten af højtuddannede fra ulandene kommer ulandene til gode i sidste ende. http://www.information.dk/157253
Du mener problemstillingen er komplekst, og at vi ikke bare skal blive fattigere, at de ikke bliver rigere af at vi bliver fattigere, men at de bliver rigere, af at vi køber deres produkter til en ordentlig pris. Ja, men hvem sætter betingelserne for den internationale handel, og hvem korrumperer de verdensdele med bestikkelse til de regimer, som vi så kan lægge skylden på for deres elendighed. Du har ret i at vores handelspolitik ikke er fair, og i at Verdensbanken laver en masse lort, ligeledes gør dumpningen af EU statsstøttede overskudslagre, som umuliggør at lokale bønder kan få afsat deres varer på lokale markeder.

Vi kan ikke være uenige om at våbenhandel i ødelægger det hele. Men påstanden om at de bare ville købe våben et andet sted, hvis vi boykottede dem er for let. Man kan ikke bortforklare det negative i sin egen adfærd med henvisning til at der endnu ikke er truffet internationalt forpligtende begrænsninger for våbenhandel.
Du mener ikke der findes en gylden, simpel løsning på de problemer. Nej, men vores rolle er fundamentalt set kontraproduktiv.
Spørger jeg dig, mener du man skal satse stort på lande som viser social og politisk stabilitet og bekæmper korruption, bygge veje, infrastruktur, flytte virksomheder derned, smide penge i omløb blandt befolkningen og lade det sprede sig som ringe i vandet. Jeg mener imidlertid at de fleste former for ulandshjælp først og fremmes tjener som dække for den dårlige samvittighed vi har for den grundlæggende destruktive indflydelse vi har på de lande vi udnytter. Nu hvor de rige lande er i krise har de lige pludseligt ikke råd til at betale det aflad, de ellers har skrevet under på de ville gennem hjælpeorganisationer m. m. Ulandenes afhængighed af hjælp afslører at vor hjælp også skaber problemer, og altså ikke kun afhjælper problemer, det ser man hvor vi pludseligt ikke betaler længere f.eks. fordi vi selv mener at vore problemer er blevet for store.
Som jeg husker, var der en nobelpristager, som havde stor succes med at lave lån til kvinder, som nok er lidt mere pålidelige med hensyn til at bruge pengene fornuftigt og langsigtet, sådanne tiltag, kan der ikke være nok af. Det har du helt ret i. Jeg husker også hvad dette års nobelprisvinder har påvist, nemlig at den internationale samhandel i høj grad sker med varer og tjenesteydelser, som lige så godt kunne være produceret og udviklet lokalt, og hvor samhandelen ikke fører til en rationel (ressourceøkonomisk) adfærd. Amerikanernes eksport af sukkervand til hele verden under betegnelsen Coca cola handler ikke om komparative fordele, det er handel med symbolværdi, hvor nogle køber og ofrer pengeværdi og naturressourcer for en pervers selvbeskrivelse.
Du sammenligner Marshal B. Rosenberg, med mikrolån, når han giver en kvinde som starter en virksomhed eller landbrug, 1000 kroner, når hun har tjent de penge igen, udvælger hun en anden kvinde som hun stoler på og giver hende tusinde kroner.
Du mener at vi skal vi have forstørret den slags op på et makro niveau. Tja, det ville i hvert fald være en fordel for dem.
Generelt mener jeg ikke du har anfægtet min påstand om, at vores forbrug ikke er løsningen på deres mangelsituation. Jeg mener i den grad den globale økonomiske orden primært er til skade for ulandene og til vores kortsigtede fordel. Jeg mener det er denne orden der har brug for evig vækst i forbrug og produktion, ikke os, og at maksimeringen af produktionen og forbruget er det egentlige problem. Derfor er det konstruktivt at læne sig tilbage og satse lidt på at - minimere pengeøkonomien - de nære økonomiske relationer af mere eller mindre pengeøkonomisk karakter – subsistensøkonomi - ikke økonomi - gratis kommunikation, som det vi praktiserer her - tusk - udviklet sanselighed frem for maksimering af de effekter, der fortrænger opmærksomheden fra det, at vore sanser konstant er under bombardement af en økonomi, der primært for sin egen skyld ikke kan blive stor nok osv.
Mvh Steen

Kim Gram du skriver:
"..At "overvismanden" overfor os andre udpeger hvilke dele af (angiveligt) dansk økonomi - der vil nyde godt af hans forslag ( Når det jo ikke er de grupper jeg nævnte i mit foregående indlæg, der kommer til at nyde godt af det )..."

Jeg tror ikke du skal regne med en sådan stillingtagen til virkeligheden fra et blålys som Overvismand
Peter Birch Sørensen>

Men den britiske finansguru John Elkington udtaler at det økonomiske kaos, der bliver resultatet af finanskrisen: "vil udløse en kæde af omfattende virksomhedssvindel og stimulere en ny bølge af almindelig kriminalitet i de samfund, der rammes hårdest.
Hvis de kaotiske tilstande varer i flere år - hvilket jeg finder sandsynligt - vil ekstremistiske partier også oplevet et opsving."

I første omgang bliver det naturligvis de unge finansfolk der må på gaden, men mange af dem har jo et drive som rene sidegadevekselerer, så mon ikke de finder på noget "samfundsnyttigt" at tage sig til. Andre vil søge ind i korpsene.

Mere politi - flere soldater - mere overvågning - terrorlovgivningen bliver vendt mod indenlandske aktiviteter. Jo finanskrisen er til gavn for de aller rigeste af de rigeste. Det er jo der finanskrisen er "opfundet".

Bill H, i dit svar til mig forholder du dig til den herskende tilstand, men det handler jo i denne diskussion om et ændret perspektiv: det, at folk ikke behøver melde sig til hæren for at betrygge deres liv (på flere planer).
Arbejdsløshed er et problem, fordi arbejde er den måde, vi omfordeler på. Det er primitivt, og det skaber en hel masse problemer, bl.a. den evige oprettelse af fuldkommen ligegyldige, men ofte højt lønnede jobs.
Systemet kommer til at gå ud på at producere stillinger til folk, de være sig nok så løse i fugerne (stillinger) - for at retfærdiggøre de midler til underhold, der udbetales.
I stedet bør vi indse, hvor endelig lidt arbejde, der behøver at blive udført, hvis alle bare lægger nogle få timer om ugen. Og så må vi nok også se på, hvor meget der kasseres hvert år, f.eks. som følge af tåbeligheder som skiftende mode-trends. Den tid, der gives af et menneskeliv, er alt for kostbar til at ødsle væk på ligegyldigheder.

U-endeligt,selvfølgelig.

Og jeg vil bare have tågehornet, overvismand Peter Birch Sørensen, til at pege på nogle andre muligheder end arbejdsløshed for at styre inflation og lønninger - han er dog i besiddelse af en imponerende uddannelse.

Jeg beklager at jeg var konkret. :-)

Bill H, et loft over virksomheders og enkeltpersoners indtjening :-)

PeterH** for Overvismand..

Niels-Holger Nielsen

Kære Rasmussen, Nissen, Thierry m.fl.
Må jeg i al beskedenhed anbefale et par instruktive tekster med relevans for denne diskussion. Særligt videnskabelige er de ikke, men så meget desto mere underholdende og rammende.
Først klassikeren:
http://www.marxists.org/archive/lafargue/1883/lazy/index.htm taget her:
http://www.marxists.org/archive/lafargue/index.htm
Et fund til en hyggestund på en sur efterårsdag.

Denne fandt jeg også underholdende og inspirerende:
http://www.newdawnmagazine.com.au/Articles/Origin%20of%20CivilisationP1....
http://www.newdawnmagazine.com.au/Articles/Origin%20of%20CivilisationP2....
Taget her:
http://www.richardheinberg.com/essays / http://www.richardheinberg.com/

Richard Heinberg er i øvrigt meget interessant og der er et utal af film (foredrag/interviews) med ham på YouTube. Lange og relevante debatindlæg. De kalder ham verdens mest fremtrædende underviser i peak oil.

Der er tegn i sol og måne på, at lønarbejdet er en klods om benet på menneskeheden på lidt længere sigt. Se fx. her:
http://www.peakoilassociates.com/PeakOilAnalysisOctober6-2007.pdf
som er taget her:
http://survivingpeakoil.blogspot.com/ / http://www.peakoilassociates.com/POAnalysis.html

Jo, alting hænger sammen. Fagidioter som mainstreamøkonomerne jo er bør holdes i kort snor.
Venlig hilsen
Niels-Holger

Niels-Holger Nielsen

Jeg skrev et indlæg i denne tråd:
http://www.information.dk/168423#comment-78427
som jeg synes passer meget godt her også:
Kære Bill H
Som en klog mand engang sagde: "There is'nt a thing like a free lunch." (Efter hukommelsen). "Fædrene æde druer og ....... ", som gamle Gustav surt bemærkede. Man kan vel kalde det en kollektiv psykose, at titals millioner af apologeter og wannabees har været i stand til at bilde sig selv og hinanden ind, at de var til en gratis fest. Men det er også næsten umuligt (jvf. Hannah Arendt), at sejle op mod den slags fænomener, jvf. Tidsåndens grundlæggende maxime: Du er et individ og intet andet. Your'e on your own! Men på fremmede præmisser. Vi taler om en sygelig fremmedgørelse i forhold til de konkrete livsbetingelser. Tænk lige hvor mange absurde professioner sådan en god gammeldaws gang højkonjunktur medfører. Hvor mange af dem overlever? Jeg må hellere lige tilføje, at bemeldte højkonjunktur selvfølgelig også udløser positive tendenser, mest i undergrunden; måtte de alle overleve regningen!
Spørgsmålet er så, hvad det kommer til at koste? Det kommer sikkert an på, hvorfra man ser det - fra Nairobi, eller fra London, fx. Fra vores olymp eller fra efterkommernes muddergrøft. Fra Wall Street eller fra de uddøende arters underbelyste ølkasse.
Lige nu er alverdens økonomer ved at regne på deres ligninger, ajourføre deres modeller og skærpe deres kritik, som situationen fordrer hvis de vil tages alvorligt. Man tør nok sige, at teori og ideologi er to vældig konjunkturfølsomme størrelser. Får vi nu inflation eller deflation? Kan vi se skoven for bare træer.
Nationaliser bankindustrien; det er den eneste måde at tage kvælertag på en farlig og samfundsskadelig gruppe som finanskapitalen. Det giver i tillæg muligheden for at kontrollere korporationerne, som berøvet deres hoved og internationale fyrtårn vil fare rundt som lemmer uden hoved. Vil vi have et samfund, eller rager samfundet os en høstblomst?
Globaliseringen er tilendebragt, i klimakatastrofens og peak oils grelle belysning må vi sande, at vores medborger også bor i Nairobi, Surabaya og Lima. Et skæbnefællesskab er skabt på den ganske klode. Kan vi løse det sammen, eller vil vi, der længe endnu vil have noget at forsvare, være de lydige og rationelle funktionærer, der stiller op til endløsung, når der ikke længere er plads til alle på planeten, fordi filmen knækker?
Nå, Bill H. Undskyld at jeg brugte dit indlæg som afsæt for denne svada.
Venlig hilsen
Niels-Holger

Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig bruger de arbejdsløshed til at regulere økonomien med, det er vel ikke for ingenting, at vi lever i et klassesamfund.

Niels-Holger Nielsen

Lidt terror plejer at hjælpe, når de skal have lusket deres smudsige sager igennem.

For lige at gentage overskriften igen: Overvismand: Flere ledige gavner dansk økonomi.

Er kampe og tiltag i forsøg på at afskaffe eller mindske arbejdsløsheden så: Landskadelig virksomhed ?

Thomas Bolding Hansen

Vi kan jo også spørge, burde arbejdsløse så ikke ses som gode samfundstøtter?