Analyse
Læsetid: 3 min.

Per Stig Møllers bekymring for fredsprocessens skæbne

Valg i Israel og fortsat fjendskab mellem Fatah og Hamas udgør samlet risiko for, at fredsforhandlinger bombes tilbage til et nyt nulpunkt
Indland
31. oktober 2008

Jerusalem - "Der er ikke meget kærlighed hernede," konstaterede Per Stig Møller ovenpå sin sidste lange mødedag på den Mellemøst-rundrejse, der sluttede i onsdags i Ramallah.

Han havde fra de topfolk i det palæstinensiske hjemmestyre, han havde mødt fra morgenstunden, hørt enslydende meldinger om frygt for, at den politiske lammelse i Israel som følge af nyvalg i februar vil betyde en de facto afslutning på de fredsforhandlinger, der nu har stået på i et år, vil ophøre.

"Nej, det var ikke en opmuntrende dag," sagde den danske udenrigsminister ved den kop te, der synes at være hans primære ernæring.

Et andet bidrag til hans triste humør var Hamas, den islamiske modstandsbevægelse, der kontrollerer Gaza.

Hamas er på EUs' terror-liste, hvorfor en EU-udenrigsminister er afskåret fra at mødes med ledende Hamas-politikere. Følgelig kunne han kun gætte på, hvordan den egyptiske 'forsonings-plan' for Hamas og Fatah-hjemmestyret på Vestbredden vil blive modtaget i Gaza. Planen skal drøftes den 9. november, og indtil videre har Hamas afvist den.

Gensidig mistro

Per Stig Møller mere end antydede, at han under sine samtaler i Damaskus havde fået løfte fra Syrien - en af Hamas' betydelige sponsorer - om at støtte den egyptiske plan.

"Og udsigten til sanktioner fra Egypten og Den arabiske Liga kan muligvis få Hamas til at ændre holdning," sagde han på et pressemøde i den danske Ramallah-repræsentation. "For uden en forsoning mellem de to fløje, kan Ahmed Qurei, PA-hjemmestyrets forhandlingsleder, ikke levere varen, hvis der opnås et resultat med israelerne," tilføjede han.

Kilder, som udtaler sig på betingelse af anonymitet, anser det for ret tvivlsomt, at Hamas vil tilslutte sig den egyptiske plan.

"Den gensidige mistro i begge fraktioner gør det svært at forestille sig nogen enighed om noget som helst," siger en kilde, "Hamas er kategorisk imod den 'sikkerhedskoordinering' mellem hjemmestyret og Israel, som Fatah-fløjen anser for helt nødvendig".

Kilderne har tillige vanskeligt at ved se, hvordan sanktioner mod Hamas kan gennemføres i de øvrige arabiske lande. "Hamas er ikke kun populær i de palæstinensiske områder, men også i 'den arabiske gade', som er en faktor i Egypten, Syrien og Jordan, hvor Det muslimske Broderskab står stærkt."

Det har heller ikke hjulpet på forsoningsviljen, at den palæstinensiske 'præsident', Mahmoud Abbas, i sidste uge sendte sine sikkerhedsstyrker til Hebron, hvor Hamas-medlemmers hjem blev stormet og folk mistænkt for islamisk aktivisme anholdt.

Men som den danske udenrigsminister svarede, da han blev spurgt om, hvorfor han pendlede rundt i en region, hvis konflikter ikke syntes at tage hensyn til hans gode viljer - f.eks. havde han næppe forladt Syrien, før amerikanerne angreb ind over grænsen til Irak: "Det nytter i hvert fald ikke at lade være med at forsøge. Og det får også betydning for danske vælgeres sikkerhed, hvis der kan skabes fred her."

Det syriske spor

Hvilken konkret nyttevirkning hans samtaler med ledere i Syrien, Egypten, Israel og på Vestbredden har haft, er svært at gennemskue, men han var tilfreds med en rolle som sendebud mellem Damaskus og Jerusalem. Beskeden til israelerne fra den syriske præsident, Bashar al-Assad, var, at Syrien er klar til en ny runde i de hidtil indirekte forhandlinger om en fredsaftale.

Det 'syriske spor', som blev indledt sidste sommer, og som har til formål at trække Syrien væk fra den strategiske alliance med Iran og 'nærmere til Middelhavet end til Den persiske Golf', som Per Stig Møller udtrykte det, fortsættes mandag og tirsdag, når EU-udenrigsministrene mødes i Marseille.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her