Læsetid: 3 min.

Professor: Rentestigning sparker gang i dansk økonomi

Nationalbanken hævede fredag renten endnu engang. Dermed får bankerne øget deres likviditet og bliver mere villige til at låne penge ud til virksomheder - og det er godt for dansk økonomi, lyder det fra økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen
De seneste tids finanskrise har været hård ved blandt andet danske forretninger. Men Nationalbankens rentestigning på 0,5 procentpoint kan være med til igen at sætte gang i dansk økonomi, mener økonomiprofessor

De seneste tids finanskrise har været hård ved blandt andet danske forretninger. Men Nationalbankens rentestigning på 0,5 procentpoint kan være med til igen at sætte gang i dansk økonomi, mener økonomiprofessor

Torben Christensen

Indland
27. oktober 2008

I fredags hævede Nationalbanken renten med et halvt procentpoint fra fem til 5,5 procent. Stigningen kommer kun godt to uger efter, den seneste rentestigning fra 4,6 til fem procent.

Det sker på et tidspunkt, hvor andre nationalbanker ellers sænker renten. Og Den Europæiske Centralbank forventes snart kommer med endnu en rentesænkning.

Men står det til økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen fra Copenhagen Business School er der god fornuft i at hæve den danske rente nu.

"Det går ikke, hvis Nationalbankens kapitalreserver bliver bragt ned på et niveau, der er alt for opsigtsvækkende. Den skal helst have et par hundrede milliarder kroner i reserver. Så hellere sætte renten op. Pengepolitik handler meget om, at man skal sende signaler om, at man har styr på det," siger han.

- Men hvorfor er kapitalreserverne truede?

"Der er sket en betydelig kapitaludstrømning fra Danmark. Danske banker har delvist været finansieret ved hjælp af korte indlån fra udlandet. Og de skal jo fornyes. Så får bankerne en renteforhøjelse for at gøre det attraktivt at få nye lån."

Ballade i SF

Niels Blomgren-Hansen peger på, at en højere rente på den måde kan være med til at sætte gang i dansk økonomi.

"Den positive effekt af renteforhøjelsen kan jo være, at man får yderligere penge til private banker. Så bliver de mindre tilbageholdne med at låne penge ud. For en ting er, at det er ubehageligt at skulle betale mere i rente. Men det er et langt større problem, hvis virksomheder ikke kan låne penge. Det største problem lige nu er en likviditetsmangel i pengeinstitutterne, som gør, at man ikke kan finansiere i øvrigt fornuftige projekter."

- Men hvad synes du om timingen lige midt i finanskrise og finanslovforhandlinger?

"Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Bernstein (Nils Bernstein, nationalbankdirektør, red.) har fundet det nødvendigt. Han har jo gentagne gange fastholdt målsætningen om, at fastkurspolitikken skal fastholdes, og så må det danske renteniveau tilpasse sig efter det. Jeg tror ikke på, at Bernstein forsøger at politisere."

Rentestigningen har fået euro-debatten i SF til at blusse op igen. Euro-tilhængere som Margrethe Auken, Pia Olsen Dyhr og Anne Grete Holmsgaard har vejret morgenluft og efterlyser en ny debat i partiet om, hvorvidt SF fortsat skal være modstandere af euroen.

Partiformand Villy Søvndal har dog slået fast, at partiet fortsat anbefaler et nej.

- Er det nu, at vi kan se omkostningerne af ikke at være med i euroen?

"Jeg har været tilhænger af euroen hele vejen igennem. Men det er utidigt at begynde at snakke euro-samarbejde i en periode, hvor der er så stor uro på de finansielle markeder. Rent politisk er det også umuligt at tage en diskussion om en euroafstemning på nuværende tidspunkt. Med sommerens groteske debat om udlændingepolitikken er EU for alvor blevet lagt for had."

Dyrere boliglån

- Hvilken konsekvens får rentestigningen for danskere med lån i banker eller realkreditinstitutter?

"Der kommer nok en vis afsmitning på de korte renter. Det kan være ubehageligt for dem, der skal have fornyet et et-årigt flexlån. Men det er ikke sikkert, at det når at slå igennem på obligationerne. Det handler mere om, hvorvidt de forskellige hjælpepakker kommer til at virke. Og det tror jeg, at de kommer til."

Afsmitningen slog allerede igennem i fredags. Her var Nordea hurtig til også at annoncere, at de med virkning fra den 7. november hæver ind- og udlånsrenterne med op til 0,5 procentpoint.

Danske Bank skruer også op for renten med en halv procentpoint fra 31. oktober. Og ifølge BRF Kredit bliver konsekvensen af rentestigningen, at boligejere med lån på en million kroner skal betale 5.000 kroner mere årligt i ydelse før skat.

- Renteforhøjelsen kommer midt i forhandlingerne om næste års finanslov. Får det konsekvens for finanspolitikken?

"Det kan gå begge veje. Enten kan man sige, at lokummet brænder, og nu skal vi alle sammen passe på, og der skal strammes op. Men man kan også argumentere for, at der kommer en stærkere afsmitning i økonomien end ellers," Niels Blomgren-Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her