Læsetid 5 min.

'Regeringen dyngede indicier op'

Regeringen var godt klar over, at grundlaget for Irak-krigen ikke var i orden. Derfor sikrede den sig et utal af begrundelser, så mindst en af begrundelserne kunne legitimere beslutningen. Det siger eksperter på dagen, hvor statsministeren endnu engang bliver krydsforhørt om grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen
Statsminister Anders Fogh Rasmussen skal i dag endnu en gang krydsforhøres om grundlaget for at sende danske soldater i krig i Irak.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen skal i dag endnu en gang krydsforhøres om grundlaget for at sende danske soldater i krig i Irak.

29. oktober 2008

Regeringen vidste udmærket, at grundlaget for Irak-krigen ikke var i orden. Sådan lyder den samstemmende vurdering fra to af landets førende politologer på dagen, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen endnu en gang skal forsvare B118 - beslutningen om at sende Danmark i krig mod Irak.

Det sker i eftermiddag på et samråd i forsvarsudvalget, hvor statsministeren skal forholde sig til de indrømmelser, som tidligere Venstreordfører Jens Rohde for nylig kom med i bogen Vejen til Irak. Her indrømmer Rohde, at regeringen tegnede et fejlagtigt billede af Iraks masseødelæggelsesvåben og den trussel, som Irak udgjorde.

Helgardering

"Den måde, B118 er formuleret på, viser, at regeringen udmærket vidste, at grundlaget for at gå i krig var for tyndt," siger dr. scient. pol. Hans Mouritzen fra Institut for Internationale Studier.

"Formuleringerne står i stærk kontrast til det billede, som regeringen tegnede i offentligheden. Her var det jo Iraks masseødelæggelsesvåben, det handlede om. I B112 var det Iraks manglende vilje til at samarbejde med FN. Det viser, at regeringen helt klart spillede på flere heste", siger den erfarne politolog og afdelingsleder.

"Jo større usikkerhed, der var om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben, jo flere begrundelser var det nødvendigt at præsentere. Hvis den ene ikke holdt, havde man altid en anden og en tredje at falde tilbage på," siger han.

-Argumenterne for krigen blev løbende skiftet ud. Først var det masseødelæggelsesvåben, så var det manglende samarbejde med FN, så var det for at udbrede demokratiet, og fordi Saddam Hussein var en slem diktator - det svarer til en kriminalsag, hvor man dynger indicier op, som alle peger i samme retning, fordi man mangler den rygende pistol," siger Mouritzen.

Samme opfattelse har politolog Tonny Brems Knudsen fra Århus Universitet, der har beskæftiget sig indgående med Irak-krigen.

"Det fremgår tydeligt af B118, at regeringen og dens embedsmænd kunne se, at argumentet om, at Irak udgjorde en overhængende trussel mod verdensfreden, ikke holdt. Derfor er beslutningsforslaget konstrueret, som det er," siger han.

"I ugerne op til krigen blev det klart, at udsigten til at finde masseødelæggelsesvåben under det irakiske ørkensand svandt ind. FN's våbeninspektører havde absolut ingenting fundet, og alt tydede efterhånden på, at Irak slet ikke havde masseødelæggelsesvåben. Derfor blev det regeringens hovedargument, at Irak var en lovbryder - et argument, der havde stor appel til danskerne, fordi det viste respekt for FN," siger Tonny Brems Knudsen.

"B118 er en helgardering, som sidenhen har gjort det lettere for regeringen at stå imod kritik."

Sagen, der ikke vil dø

Og kritikken vil tilsyneladende ikke forstumme. I dag skal statsministeren endnu en gang stå til regnskab over for oppositionen. Den konkrete anledning er Jens Rohdes nylige udtalelser i bogen Vejen til Irak.

Her siger den tidligere Venstreløve bl.a., at han "aldrig har mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig".

"Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri," siger Rohde blandt andet.

"Det var godt, vi havde et beslutningsforslag, der ikke på den måde bandt os op på masseødelæggelsesvåben. Men det fritager os ikke fra det ansvar, at vi var med til at skabe det billede. Og én ting er, at det holder rent juridisk, men verdensbilledet, vi fik skabt, var bare ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden."

Et andet spørgsmål, som helt givet kommer op på samrådet, er Dansk Folkepartis udmelding i gårsdagens Information om, at der bør kigges nærmere på den rolle, som Forsvarets Efterretningstjeneste spillede op til krigen. Et ønske, som bliver mødt med begejstring fra oppositionen, der i fem et halvt år har forsøgt at skaffe flertal for en uvildig undersøgelse af grundlaget for krigsdeltagelsen.

Foghs figenblade

Hans Mouritzen understreger, at spørgsmålet om grundlaget for at sende nationen ud i en uprovokeret angrebskrig vil blive ved med at forfølge Anders Fogh og hans regering.

"En sådan undersøgelse vil givetvis først blive en realitet, når flertallet i Folketinget på et tidspunkt skifter. Men der er ingen tvivl om, at en sådan undersøgelse vil have aktualitet mange år frem i tiden. Så længe vi befinder os tæt alliance med USA, kan vi jo komme i samme situation igen. Og det gør vi formentlig i mange år endnu", siger han.

Tonny Brems Knudsen er enig i, at spørgsmålet om Irak-krigen vil forfølge regeringen.

"Fogh har overlevet indtil nu, fordi han har et urokkeligt flertal i denne sag. Dansk Folkeparti har hidtil bakket ham op 100 procent. Dertil kommer, at regeringen har en stor politisk kapital at trække på i forhold til USA. Både politikerne og befolkningen har stor forståelse for ønsket om fortsat at være en nær allieret af USA. Og for det tredje er Anders Fogh Rasmussen en dygtig politiker, der har forstået at spinne sig igennem krigen," siger han og henviser ud over formuleringen i B118 også til de kreative juridiske notater, som Udenrigsministeriet udarbejdede i dagene op til krigsudbruddet for at retfærdiggøre Danmarks deltagelse i en krig, og til statsministerens forklaringer om, at det blot var udtryk for "en politik vurdering", når han og hans ministre før krigen sagde, at regeringen med sikkerhed vidste, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

"Selvfølgelig er det en politisk vurdering, om man skal gå i krig. Det er der en vis politisk hæderlighed i at sige, men selv hvis man tager regeringens argument om Iraks manglende overholdelse af FN's resolutioner for pålydende, holder det ikke i byretten," siger Tonny Brems Knudsen, der har forsket især i det folkeretlige grundlag for krigen.

"FN's Charter giver ikke mulighed for at gå i krig, fordi et eller andet medlemsland ikke overholder en given Sikkerhedsråds-resolution. FN-pagtens kapitel syv giver udelukkende mulighed for at gå i krig, hvis et medlemsland er blevet angrebet, eller hvis der er en umiddelbar og overhængende trussel mod freden. Ingen af delene var tilfældet den 21. marts 2003. Det vidste regeringen, og derfor var man så opfindsom, da krigsgrundlaget skulle formuleres," siger Tonny Brems Knudsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Thomsen

Man kan ikke ofte nok stille spørgsmålet om, hvor længe vi skal vente på at oppositionen, medierne og den danske offentlighed stiller den danske statsminister til ansvar for sine ugerninger i forbindelse med det militære overfald på Irak, subsidiært at statsministeren bliver udleveret til retsforfølgelse i udlandet?

Den Internationale domstol i Haag har i de senere år haft travlt med at dømme krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien og Afrika. Det ser dog ud til at domstolen har et blindt øje, når det gælder ledere fra de rige lande i Vesten.

Bush, Blair og Fogh har startet en ulovlig angrebskrig mod Irak og har i den sammenhæng systematisk anvendt tortur, begået massakrer mod civilbefolkningen, anvendt ulovlige kemiske våben. Fogh & Co. har startet en blodig og beskidt borgerkrig i Irak, som ingen i øjeblikket kan se en ende på. En nyere undersøgelse viser, at der siden krigens ophør er blevet dræbt mere end en halv million irakere.

Bevismaterialet mod statsministeren og hans kammerater er ganske overvældende, og det burde være en formssag at få dem dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Lad os håbe at retfærdigheden snart sker fyldest!

Brugerbillede for Per Jongberg

Ville det ikke være bedre at ordne sagen herhjemme ?

Et passende "straffelovstillæg" med en passende høj strafferamme og med tilbagevirkende kraft skulle vist kunne klare den sag.

Brugerbillede for Jens Thorning

Ja, selvfølgelig er der flere argumenter; der er masseødelæggelsesvåben for 49-årige Gitte i Kolding, FN-resolution 1441 for de lidt højere uddannede og så den spændende, heroiske kamp for fred, frihed og kvinders rettigheder for de unge - nøjagtigt som DR, der tilpasser nyhederne på P4, P1 og P3 efter ovenstående "segmenter". Velkommen til virkeligheden. Den er slem.

Brugerbillede for Eva Bertram

Der er faktisk et forsøg på at få fastslået, at angrebskrigen mod Irak var i strid med grundloven og FN: 26 borgere lagde i 2005 sag an mod statsministeren, men denne sag lever desværre et noget ubemærket liv i medierne.
Foreløbig er det lykkedes statsministerens advokat at få medhold i Østre Landsret om, at de 26 personer ikke har søgsmålskompetence/retlig interesse. Det betyder, at sagen ikke vedkommer dem. Denne afgørelse er anket til Højesteret, men møllen maler langsomt!
Læs mere om sagen på www.gk2003.dk.

Brugerbillede for Jens Thorning

Så vidt jeg har forstået, og det nævner medierne da også som regel, når de overhovedet nævner sagen, er en af sagsøgerne far til en dræbt soldat - men det betyder IKKE, at han har særlig interesse i sagen! Et problem generelt er i øvrigt, at dommere og jurister tilsyneladende har mistet al politisk og samfundsrelateret interesse for omverdenen; en Carl Madsen eller Ole Krarup er utænkelig; Karrieren og Familien kommer i første række, og det gælder frem for alt om at følge regeringen.

Brugerbillede for Eva Bertram

@ Jens Thorning:
Nej, efter min mening handler sagen om ENHVER dansk borgers helt grundlæggende retlige interesse i, om grundloven bliver overholdt.

Brugerbillede for Peter Olsen

Nejnej, det var ikke den bevidste løgn om Iraks
WMD's der førte Danmark i krig ..
Det var fordi " Irak ikke samarbejdede" ..
hvilket også er løgn og eftersom der ikke, inden angrebet blev iværksat, forelå nogen FN-resolution
der "ærklerede" Irak krig er den begrundelse mindst ligeså ulovlig som den med de påståede WMD's .
Altså, Krigsforbryder Fogh indrømmer at han er en løgnagtig kriminel .. Hvorfor er han ikke i fængsel ?

Brugerbillede for Bill Atkins

Overskriften burde være
Regereingen ignorerede dynger af indicier.

Våbeninspektørernes anbefaling var at USA burde vente med at angribe Irak, og at Saddam godt nok generede arbejdet, men at der var udvikling i undersøgelserne.

Men FN's våbeninspektører blev systematisk tilsvinet aflyttet og intimideret af høgene i USA og Hans Blix udtalte efterfølgende:
"Jeg har mine modstandere i Washington. De fjolser planter grimme ting i pressen om mig."

At Blix og hans inspektører vidste han havde styr på tingene viser sig ved, at der ikke blev fundet WMD's i Irak.