Læsetid: 4 min.

Regning for oprydning kan ende hos forbrugere

Redningsplanen for de danske banker vil medføre højere priser for kunderne - Og også skatteyderne kan ende med en regning, vurderer eksperter. Men alternativet ville være værre, siger de
Indland
7. oktober 2008

Det var med stærk henvis-ning til 'almindelige menne-skers' økonomi, at statsmini-ster Anders Fogh Rasmus-sen i går roste den "enestående" redningsplan, der skal sikre danske banker ro oven på det seneste tids finansiel-le stormvejr.

Men selv om bankerne har forpligtet sig til selv at lægge et rekordstort milliardbeløb for at imødegå nye bankkriser, så vil en stor del af regningen alligevel ende ved de danske forbrugere. Det vurderer en række finanseksperter, som Information har talt med.

"Mit gæt er, at det nu bliver dyrere at være bankkunde. Dels fordi bankerne har tabt en masse penge - og dels fordi de nu også skal betale en masse," siger den uafhængige finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

Samme analyse har økonom ved Forbrugerrådet Troels Holmberg.

"Redningsplanen koster bankerne penge - og når bankernes omkostninger stiger, vil man i så vidt omfang som muligt forsøge at vælte omkostningerne over på forbrugerne. Så det er en meget god anledning til at holde øje med udviklingen i renter og gebyrer i sin bank," siger han.

Ubegrænset garanti

Med redningspakken har bankerne forpligtet sig til at indskyde op til 35 milliarder kroner i et såkaldt "afvik-lingsselskab", der skal stå for at afvikle danske banker i krise eller krak. Til gengæld fjernes loftet på 300.000 kroner for, hvor meget bankkunder i krakkede banker kan få dækket ind.

Den ubegrænsede garanti vil være med til at sikre bankerne ro. Både i forhold til igen at kunne låne penge på de internationale bankmarkeder - men også i forhold til de cirka 800.000 bankkunder, der ifølge direktør John Norden fra Mybanker har mere end 300.000 kroner stående på bankbogen.

"Nu er der sikkerhed, og der vil også være gode ren-ter at hente for dem, der har penge. Dem, der har lån, må derimod se i øjnene, at det bliver dyrere i fremtiden," siger John Norden.

Også en ny særlig låneord-ning, som Nationalbanken skal etablere, vil give merudgifter for bankerne. Lånene skal være på to procent over bankens normale.

Foruden forbrugerne kan også skatteyderne risikere at måtte til lommerne. For skulle udgifterne til at afvikle krakkede banker blive højere end de 35 milliarder vil staten gå ind og dække resten af gildet.

"Om de 35 milliarder er nok, er der ingen, der ved noget om. Men vi bedømmer, at det er et meget, meget stort beløb," siger formanden for bankernes interesseorgani-sation Finansrådet, Nordea-direktør Peter Schütze til Ritzau.

Alternativet værre

At beløbet er stort, er pro-fessor Per H. Hansen fra Copenhagen Business School (CBS) enig i.

"Men man skal huske på, at Folketingets Finansudvalg stillede 20 mia. kr. til rådighed i Roskilde Bank-krisen - så det er ikke store banker, der skal gå ned, før de 35 mia. kr. hurtigt kan være utilstrækkelige. Og så er det skatteyderne, der skal betale," siger han.

Også Per H. Hansen tror, at bankerne vil læsse nogle af deres øgede udgifter til ga-rantiordningen over på for-brugerne.

"Men forbrugerne er nødt til at tænke på den lange bane. At det kan godt være, at de er nødt til at betale mere i renter og gebyrer - til gengæld beholder de deres arbejde," siger han.

Han henviser til, at konse-kvenserne ville have været langt værre i form af virk-somhedslukninger og tab af arbejdspladser, hvis banker-ne ikke kunne låne penge og ikke turde låne penge ud.

Samme tone slår overvis-mand Peter Birch Sørensen an.

"Hvis man bare lod stå til, ville skatteyderne også blive ramt på en række andre områder. Så var det bedre at tage tyren ved hornene nu," siger han til TV 2 News.

I modsætning til i USA har finanskrisen i Danmark ind-til videre især ramt mindre banker som Roskilde Bank - der krakkede på grund af en alt for stor risikovillighed i udlån til ejendomsinveste-ringer. Netop sådanne 'brodne kar' lagde både regeringen og Finansrådet afstand til i går - og der er i aftalen også en klausul om, at banker, der spekulerer i det nye sikkerhedsnet ved f.eks. at tilbyde alt for favorable lånevilkår, kan smides ud af ordningen af Finanstilsynet.

"Men det er lidt et tveægget sværd. For hvis bankerne nogensinde bliver bebrej-det, at de tager for meget for deres produkter, så kan de altid sige, at det skal vi - ellers kommer ministeren eller tilsynet efter os," siger Kim Valentin.

Ingen redningsvest

Han pointerer, at "redningsplanken ikke må ende som en redningsvest, der bare hjælper alle til at overleve".

"Det er vigtigt, at man får lavet nogle kriterier til at bedømme, hvad der er god eller dårlig bankvirksomhed. Den kamp har de ikke taget endnu," siger han - og peger blandt andet på, at bestyrelsesmedlemmers ansvar skal udvides.

Også Per H. Hansen peger på, at der er en række grundlæggende problemer i den danske banksektor, der skal løses.

"Yderligere tiltag må afvente en nærmere analyse af, hvad der er foregået. MMen man kunne dog med fordel overveje, om tilsynsfunktionen ikke skulle ligge ved Nationalbanken. Det er dem, der skal betale og har behov for et grundigt tilsyn med bankerne. Men i dag er det adskilt - og det synes jeg er uhensigtsmæssigt," siger Per H. Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

Bankerne har sq altid taget præcist så meget at kunden lige akkurat ikke flytter bank.

Ikke noget nyt her.
Kun lommeuld kommer af ingenting.

Peter Jespersen

Selvfølgelig ender regningen hos forbrugerne, der er kun 3 muligheder for bankerne :

1) Tag af aktionærernes overskud
2) Hæv gebyrer
3) Hæv renten

Siden aktionærernes penge er hellige er der kun den menige forbruger tilbage, som altid.