Læsetid: 4 min.

Så fjern dog den efterløn

Mens nye trepartsdrøftelser med mindre justeringer skal få danskerne til at arbejde lidt mere, så opfordrer en række venstrefolk nu statsministeren til at skære igennem og helt fjerne adgangen til efterløn
Til trods for, at både de økonomiske vismænd, Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og nu også enkelte Venstre-folk peger på, at efterlønnen må afvikles, hvis den fornødne arbejdskraft skal sikres, så afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen i går fortsat at pille ved efterlønnen.

Til trods for, at både de økonomiske vismænd, Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og nu også enkelte Venstre-folk peger på, at efterlønnen må afvikles, hvis den fornødne arbejdskraft skal sikres, så afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen i går fortsat at pille ved efterlønnen.

Keld Navntoft

2. oktober 2008

Det er "særdeles uhensigtsmæssigt" og "Christiansborg-taktik, når det er værst". Sådan lyder det fra flere venstrefolk om det manglende politiske mod til at fjerne efterlønnen.

"På sigt er vi nødt til at afskaffe efterlønnen for at holde tingene kørende. Det skal ikke ske fra et år til et andet, men man kan lige så godt tage hul på debatten nu, så det ikke kommer som en tyv om natten. Det handler ikke om at snyde folk, men om at bevare velfærden," siger gruppeformand for Venstre i Region Nordjylland, Niels K. Kirketerp Nielsen.

Han bakkes op af flere partifæller herunder Venstres udviklingsordfører, Karsten Lauritzen. Han er født i 1983 og håber ikke, at efterlønnen eksisterer, når han skal pensioneres:

"Hvis vi på sigt skal have velfærdssamfundet til at hænge sammen med gratis uddannelse og gratis sundhedsvæsen, er vi nødt til at fastholde folk længere på arbejdsmarkedet," siger han.

Karsten Lauritzen understreger, at Venstre ikke skal løbe fra den to år gamle velfærdsaftale, men han opfordrer til, at man tager debatten om at droppe efterlønnen, næste gang den politiske pose skal rystes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har AFR jo aldrig taget ansvaret for noget som helst, specielt ikke sine egne gerninger. Så hvorfor skulle han begynde nu?

Lad os så få de teknologiske løsninger, der kan frigøre mennesker fra at bruge mange timer på kedsommelige rutiner og/eller være låst til en kontorstol.
Der behøves uendelig meget mindre arbejde for at klare den nødvendige produktion; men sålænge fordeling kun kan foregå på helt primitiv vis gennem aflønning for arbejde, vil vi have absurde diskussioner som denne.

Dem der går på efterløn er dem der alligevel er slidt op, sådan var det med mine forældre. De gik og snakkede om hvor langt der nu var til efterlønnen i adskillige år, de kunne næsten ikke mere. Efterlønnen er sgu da nødvendig sådan som danskerne arbejder, i hvert fald den ældre generation.
Dem der så ikke er slidt op kunne man eventuelt give et løntilskud på f.eks. 25% af efterlønnen for ikke at gå på efterløn. Det kunne virkelig motivere.

Jeg ved godt at en sådan generøs løsning ikke passer tilstrækkeligt med den kristne opfattelse af arbejde som straf, men man kunne måske tilbyde folk tjørneris på discount til selvafstraffelse for at indhente det forsømte.

@Stig Larsen
"..Nu har AFR jo aldrig taget ansvaret for noget som helst, specielt ikke sine egne gerninger. Så hvorfor skulle han begynde nu?.."

Sjovt du siger det.

I det radiointerview Metz omtaler i artiklen "Når bitterheden driver værket" fortæller Fogh om den eneste gang han har været fuld:

" Ja, der var nogen i klassen der synes det kunne være sjovt hvis jeg blev drukket fuld, og så hældte de noget sødt æblevin på mig. Det var ikke nogen sjov oplevelse..."

Ansvarsforflygtigelse og vildledning hele vejen igennem... beskæmmende.

@Life J
Der er faktisk, den dag i dag, mange mennesker der slider og arbejder så hårdt også psykisk, at en pensionering når de er 65 forekommer ulideligt sent..

Og så har man jo som efterlønsmodtager indbetalt et beløb over 40 år, som hvis det blev hensat til forrentning, dækker ca 2/3 af udgiften til efterlønene før skat. Så det er lige før efterlønnen hviler i sig selv.

Dorte Sørensen

Jeg kan ikke forstå al den tale om afskaffelse af efterlønnen og nedsættelsen af dagpengeperioden som første prioritet for at skaffe flere hænder.
Dels viser det øgede tilskud ved at vendte til det fyldte 62 år ,at de mindre nedslidte venter de 2 år med at gå på efterløn. Hvad med at tilbyde en lidt højere pension til de mennesker, der er tilmeldt efterlønsordningen , hvis de kan undlade at gå på efterløn.
Dels vil en nedsættelse af dagpengeperioden ikke give flere hænder, da de allerede er i gang. Forslaget viser mere et forsøg på at udhule dagpengesystemet så færre finder det nødvendigt med at forsikre sig i en A-kasse.

Hvorfor er der ikke konkrete forslag på afskaffelse af al den kontrol og styring som Fogh Rasmussen, trods sit valgløfte fra 2001 om at afskaffe minuttyranniet, har indført med DF stemmer. Ligeledes skulle der også være mere forebyggelse og forslag om et bedre arbejdsmiljø så nedslidning kunne undgås osv. Var det ikke mere forebyggelses vejen der burde opprioriteres end nedskæringer og stramninger af de gældende regler.

Per Erik Rønne

Det er ejendommeligt så mange mennesker, der ikke kan se hvordan realiteterne er på Christiansborg.

Kommer regeringen ud med et forslag om at fjerne efterlønne, vil den kun kunne opnå støtte fra den yderste højrefløj, Liberal Alliance. Og for det fordelingspolitisk set højreliberale Radikale Venstre.

DF og S vil naturligvis stemme imod, og her få støtte af SF og Enhedslisten. Så et sådant forslag vil kun kunne føre til et regeringsskifte.

Derudover kan man ikke bare bryde et forlig efter kun to år; det ville gøre forligsbryderne fuldstændigt utroværdige ved senere forlig.

Lars Christoffersen

Til dem der er slidt op har vi Invalide Pension. Det er perverst at raske mennesker får penge for ikke at arbejde, men der er ventid på at blive behandlet for livstruende sygdomme som fx. kræft. Det kan kun gå for langsomt at afskaffe den efterløn. Desuden bliver man lynhurtigt gammel af at gå på pension.

Travis Malmzon

Efterlønnen er en skændsel.

Hvis man er syg får man sygedagpenge, og hvis man er rask, går man på atbejde og betaler sin skat.

Det er ikke så svært.

Og da man i sin tid fandt på at man skulle betale til efterlønnen udover akassebidraget, lavede man jo staten om til et kræmmermarked.

@Lars Christoffersen

Du ignorerer fuldstændig at folk selv indbetaler til efterlønnen og at den stort set hviler i sig selv.

Christian Olesen

Travis og Lars C kan vist ikke være ret gamle. De husker i hvert fald ikke situationen som førte til indførelse af efterlønnen. At kalde efterlønnen (og dermed efterlønnerne) for en "skændsel" er en uartighed man ikke forventer fra voksne mennesker.

Efterlønnen var en logisk konsekvens af høj ledighed og en hel generation af nedslidte mellemkrigsbørn.

Nedslidning medfører ikke nødvendigvis at man kan få indvalidepension (førtidspension hedder det vist nu). Man kan godt være både fysisk og navnlig psykisk nedslidt efter 40 år på jobbet uden at være indvalidepensionberettiget (det kræver jo nærmest at man er lam fra halsen og ned i disse tider).

Efterlønnen var bestemt ikke en skændsel. Skændselen ligger alene hos de no....løse politikere som ikke tør gennemføre de nødvendige reformer, fordi det er lidt upopulært hos befolkning.

Mit bedste bud, er at der sker en differenbtioering af efterlønnen afhængig af faget, således at murerarbejdsmanden kan gå af som 62 årig, og at funktionæren (undertegnede) må vente til f.eks. 70.

Nu er det jo de færreste, der går på efterløn, fordi de er nedslidte. Det er bare blevet en ny lav pensionsalder. Endnu et tagselvbord for græshoppegenerationen.

Der er nogle mennesker for hvem, fattigdom, nedslidning, sygdom, svaglighed, psykiske problemer og sociale undertrykkelse er ikke eksisterende. Sådanne mennesker er perfekt indrettet oven i hovedet til at leve i et totredjedelssamfund.
De kan simpelthen ikke se samfundets nederste tredjedel.
Man kan for nemheds skyld rubricere dem som Liberalister.

Hvis de kunne/ville se udover deres egen næsetip, så ville de se at efterlønnen er en lykkeperiode i mange menneskers liv. Mennesker der har betalt et helt liv til efterlønnen og nu går og håber på at de kan få nogle år med sig selv. Nogle år hvor de kan gå op i de ting de interessere sig for. Hvor de kan nyde frugten af det velfærdssamfund de har været med til at bygge op inden de dør meget tidligere end de velhavende i Danmark. Disse mennesker har opsparet ca. 200.000 kr, over 30 år på en statskonto.

Men så kommer disse Liberalister og kræver efterlønnen fjernet. Efterlønnen, som er en sølle opsparing på 200.000 kr. placeret på en konto med et afkast på ca. 12% i rente.

Hvor smålig har man lov at være og stadig kalde sig dansker.

Rejs dog til USA – for helvede.

@PeterH **
"Lad os så få de teknologiske løsninger, der kan frigøre mennesker fra at bruge mange timer på kedsommelige rutiner og/eller være låst til en kontorstol."
Nu har Karl Marx jo allerede fastslået at maskinerne ikke fjerner arbejdet, kun indholdet i arbejdet forsvinder.

Jeg er 30.85 år gammel - og da jeg fyldte 30.0, fik jeg så det her famøse brev: du skal begynde at indbetale til efterløn nu, hvis du vil ha' en chance for at være efterlønner.

- Det valgte jeg at lade være med, fordi jeg ikke et sekund tror på, at det stadig eksisterer når jeg bliver gammel.

Jeg har det nok med efterløn som jeg har det med feriepenge.. hvad skal vi med den ordning? Jeg har fuld forståelse for at nogen folk er nedslidte når de er 60 - og så synes jeg bare de skal sendes på pension med alles velsignelse, mens de der stadig er friske og arbejdsduelige sagtens kan blive ved til de er 70. The fact of the matter, for nu at bruge et engelsk udtryk, er jo bare at vi er nødt til at arbejde mere ... med faldende fødselsrater og store årgange der går på pension / efterløn er der et uundgåeligt problem der kommer nærmere og nærmere

- og det hjælper altså ikke at ignorere det ...

Olav Bo Hessellund

Når politikere drøfter efterløn, tages det åbenbart for en given ting, at efterløn er noget, man altid selv vælger. Og når emnet tages op i TV, kan vi være sikre på, at indslaget ledsages af disse platte og stereotype billeder med glade, golfspillende ældre herrer.

Sådan ser virkeligheden ikke altid ud, kan jeg hilse og sige!

For nogle år siden dokumenterede forskere ved Ålborg Universitet, at tæt ved 40% af alle efterlønnere ikke har valgt ordningen med deres gode vilje, men er blevet presset til det af deres arbejdsgivere eller kolleger, direkte eller indirekte gennem et forventningspres.

Det danske arbejdsmarked er et af de mest liberale i Europa – og det vil i praksis sige brutale - på grund af den lettere adgang danske arbejdsgivere har til at afskedige ansatte end i lande som Sverige, Frankrig, Tyskland - ansatte, som måske har arbejdet i samme virksomhed i årtier. Det er det, som med en eufemisme kaldes flexisecurity, og som nogle højredrejede regeringer i Europa er begyndt at beundre os for.

En anden ting, der også overses er, at efterlønsordningen retteligt bør vurderes i sammenhæng med andre tilbagetrækningsordninger, fx adgangen til at få førtidspension, som er blevet strammet i de senere år.

Som en tredje ting bør nævnes, at Danmark har en af de højeste erhvervsfrekvenser i Europa blandt de over 50-årige. Vi arbejder med andre ord allerede mere end de gør i andre europæiske lande.

Endelig er der grund til at gøre opmærksom på den udbredte aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Der findes faktisk arbejdsgivere, som kynisk udnytter den lette adgang til efterløn til at skaffe sig af med medarbejdere, de af den ene eller anden grund gerne vil af med. Har ved selvsyn set det praktiseret!

Når der nu igen sættes spørgsmålstegn ved efterlønnen, kunne man virkelig ønske en mere kvalificeret og nuanceret debat. Mange indlæg i efterlønsdebatten virker ikke ligefrem som om, de er tynget af indsigt i emnet – for nu at sige det på den måde.

Men nu tyder alt jo også på, at Anders Fogh ikke agter at pille ved efterlønnen i denne omgang. Kort sagt: det er en politisk dødssejler, uanset hvad statsministerens bagland og diverse vise mænd mener om den sag.

Og Stig Larsen, det er altså ikke en lovmæssighed, kun en konsekvens af nogle helt konkrete valg, der først og fremmest igen er forårsaget af kampen om at få arbejde i stedet for den langt mere fornuftige og rimelige kamp om at slippe af med arbejde.
Reelt set er der allerede i dag behov for uendelig få arbejdstimer for at tilfredsstille selv de mest eksotiske behov hos forbrugerne - der er bare alt for megen modstand de fleste steder, fordi fantasien ikke rækker til at udtænke en fordeling af goderne på anden baggrund end arbejdstid.

Bill H,

Så flyt dog til Cuba. Der kan samfundet ikke engang brødføde sig selv.

Hvis folk er beviseligt nedslidte kan de gå af. Eller må de forsørge sig selv. Det er ikke nogen social begivenhed at fylde 62.

Det er det da også - alle de penge, man i årenes løb har indbetalt i skat, eller som den virksomhed, man arbejdede i har indbetalt i skat af det overskud, man har været med til at tilvejebringe.

Det danske system er jo genialt på den måde, at det lader borgerne låne staten penge livet igennem, så samfundets aktiviteter kan fungere - og så henter man sin dividende.

Kim Vibe
Efterlønnen er stadig et billigt og godt socialt tilbud til de der af den ene eller anden grund ikke kan arbejde længere.

Udgiften til efterløn svare til at de penge efterlønsmodtageren selv har indbetalt er blevet forrentet med 12 pct. En slags forsikring mod enten et svageligt helbred eller et nedslidende job. De privilegerede kan jo bare vælge ordningen fra og få det indbetalte udbetalt.

og ok Kim Vibe du er jo smålig og uden social empati

Bill og Peter.

Jeres økonomiske sans må være ringe.

Nej, efterlønnen svarer ikke til det folk selv indbetaler, og iøvrigt har de, der er på efterløn nu ikke indbetalt.

Som tingene står i dag er den gennemsnitlige dansker nettomodtager af offentlige ydelser fra vugge til grav. De har ikke selv betalt.

Og bill, jeg er ikke uden social empati, men den overvejende velfungerende og formuende del af den ældre befolkning, der vælger at forsøde tilværelsen med efterløn på den arbejdende befolknings bekostning må jo være det. Og det er flertallet af efterlønnere, der er i denne kategori.

Hvis de reelt var nedslidte, er der myriader af muligheder for at gå tidligere af.

Og når den samfundsskadelige ordning engang er afskaffet, kan vi kaste os over den ligeså groteske folkepension.

Efterlønnen koster på nuværende tidspunkt samfundet godt 30 mia om året. Derudover kommer tabet af den manglende arbejdskraft.

"Som tingene står i dag er den gennemsnitlige dansker nettomodtager af offentlige ydelser fra vugge til grav. De har ikke selv betalt."
Hvis det var rigtigt, Kim Vibe, ville samfundet have underskud, ikke overskud. Og der er jo netop overskud på de danske finanser!
"Det er olie-indtægterne, der giver overskuddet", siger du vel nok - ja, netop! Fælles værdier finansierer, og i lyset af den norske krise i dag er det nok meget godt, at vi har fyret pengene af, efterhånden som de er blevet tjent.
Og ret beset: penge tjenes der jo hele tiden, og intet tyder på, at noget vil kunne stoppe det.

Ja, det er det rene kommunisme, og de der har evnerne betaler en høj pris. Det er jo også derfor de flygter ud ad landet. Populistisk kleptokrati.

Kim Vibe

"den overvejende velfungerende og formuende del af den ældre befolkning, der vælger at forsøde tilværelsen med efterløn på den arbejdende befolknings bekostning må jo være det. Og det er flertallet af efterlønnere, der er i denne kategori." - skriver du.

Dermed afslører du din manglende viden.

For en halv snes år siden blev ældre medarbejdere fyret først når der skulle rationaliseres og disse folk blev ikke ansat hvis de var over 45-50 år.

De blev kaldt 'det grå guld' men det fik de ikke arbejde af.

De blev arbejdsløse, fik overgangsydelse og senere automatisk efterløn.
En efterløn som i dag ligger på 150.000,- FØR SKAT!

Det bliver ikke nogen sød tilværelse på dén almisse.

Tove,

Det er korrekt, at en stor procentdel uforskyldt er tvunget over i efterløn., som er på 182.000 kroner om året i 2008.

Det er også et faktum, at kun 20 procent af efterlønnerne er nedslidte.

Derudover kommer så alle de, der bare vælger og har råd til at stoppe tidligt.

Uanset om du synes, at pengene er fyrstelige eller pommerlige, så rammer ordningen ikke præcist. Den bliver brugt til alt muligt andet end formålet.

Og så koster den samfundet dyrt, når sunde og raske mennesker frivilligt for lader arbejdsmarkedet til fordel for overførselsindkomst.

Kim du må lære at forholde dig til fakta – det er vigtigt for en seriøs debat.

Det passer jo ikke at folk ikke selv har betalt til efterlønnen. Den blev indført i 1979 og kræver medlemskab af a-kasse og løbende månedlige indbetalinger på pt, 410 kr.

"Penge og privatøkonomi" har lavet en beregning, der viser at den udbetalte efterløn svarer til at det indbetalte efterlønsbidrag forrentes med 7,73 procent om året efter skat. Hertil kommer at efterlønnen reduceres på grund af andre pensionsudbetalinger, der bliver modregnet.

Så den med de velbjærgede der går og feder sig på statens regning, den holder simpelt hen ikke og den er en fed Liberal løgn for at miskrediterer ordningen.

Ordningen koster staten ca 2,5 mia. og er meget målrettet overfor svagelighed og nedslidning som ikke er omfattet af øvrige sociale ordninger.

Det skal nok vise sig at det med sygelighed, bureaukrati og hospitalsbehandling, plejeordninger, er billigere at lade ordningen fortsætte nu hvor alle der fremover modtager efterløn har betalt det fulde beløb.

Thomas Bolding Hansen

Man behøver ikke gribe ind over for efterløn, man kunne f.eks gribe ind alene over for de som har en uddannelse, som der er mangel på arbejdskraft indenfor.

I alle andre felter er efterløn jo blot en anerkendelse af at der ikke er plads til alle på arbejdsmarkedet, hvilket er fakta.

Bill,

Det med indbetalingerne er lige blevet indført. Det gælder ikke alle de, der har lukreret på ordningen.

Hvor får du en rente på 12 provcent før skat. I de sidste mange år har den været betydeligt lavere.

Ordningen koster samfundet 30 mia.

Hvis folk selv kan finansiere det, er de da velkomne til at gå af som 60 årige eller 40 årige med deres private pensionsordninger, men det kan de jo netop ikke. Efterlønnen er derfor selvfølgelig skattefinansieret og bør afskaffes snarest.

Et egentligt efterlønsbidrag blev indført i 1999 indtil da havde bidraget været en del af A-kassebidraget, så dit tal på 30 mia mangler indtægtssiden.

Og igen, det er billigt sluppet at hjælpe samfundets hårdest ramte på arbejdsmarkedet med en en forrentningspræmier på 7,7% efter skat.

Alternetivet er yderligere nedslidning i lavtlønsjob med behandlingsudgifter til følge.

Åh nej - jeg glemte at du sikkert mener at hospitalsbehandling også skal være den enkeltes egen udgift.

Vibe : jeg vil blot sige, at hvis det seriøst er din holdning er at man skal afskaffe folkepensionen... tja... så har vi to ikke noget at snakke om.

Grab,

Nå, Hvorfor er det så problematisk for dig?

Der findes masser af formuende folkepensionister. Hvorfor skal de være på overførselsindkomst, hvis de kan forsørge sig selv?

Kan Liberalister ikke døje gulerødder og lønmodtagere?

Den liberale tænketank, CEPOS, mener, at dagens ledighedstal på bare 1,6 pct. illustrerer det absurde i, at politikerne har fredet en ændring i efterlønnen:

Det afgørende for at tiltrække og fastholde lærerne, at man dropper den stramme centrale styring af folkeskolen med krav om test og elevplaner og viser faggruppen respekt.

Nogle lærer er slidt op og kan ikke holde til et fuldt arbejdsliv.

Jeg ville nødigt lægge barn til en udslidt lærer, der er tvunget til at blive på arbejdsmarkedet. Jeg kan selv huske hvad jeg fik ud af uengagerede lærer: Lede ved det pågældende fag.

"..Det oplagt at standse tilgangen til efterlønnen og forhøje pensionsalderen fra 65 til 67 år.." siger den selvbestaltede CEPOS- cheføkonom Mads Lundbye Hansen.

Næh! Pisk det er det Liberalister anbefaler overfor lønmodtagere der for nogens vedkommende er slidt helt ned.

Vi vil have gulerødder. Prøv at spørge hvad der kunne holde på arbejdsmarkedet. Jeg er ikke sikker på svaret ville blive flere penge men nærmere noget med større frihed i faget.

Og det er jo ikke meningen med liberalismen at lønmodtagere skal have større frihed - det er kun for finanskapitalen.

Inger Sundsvald

Gulerødder er livsfarlige. Det viser sig at 98% af alle der dør, har spist gulerødder inden for de sidste 3 måneder. Derfor skal gulerødder afskaffes.

Pisk derimod er samfundsbevarende. Og det skal bruges imod alle der belaster samfundsøkonomien. Det være sig nedslidte efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister.

- Uanset at det er dem, der har undervist deres børn, skiftet ble på de gamle, gjort rent hos invalidepensionister, arbejdet på fabrikker, betalt for sundhedsvæsenet og uddannelserne til folk, som aldrig har mærket, hvordan det er, at gå sulten i seng.

Disse liberalister mener, at selv om de ikke selv mangler noget, så vil de have flere skattelettelser, og at enhver må klare sig selv. De fatter ganske simpelt ikke den danske model.