Læsetid: 4 min.

Sager hober sig op ved domstolene

De danske domstole har efter retsreformen et efterslæb på over 14.000 sager, og sagsbehandlings-tiden er tordnet i vejret. Både S og DF kræver redegørelse fra justitsministerenDe danske domstole har efter retsreformen et efterslæb på over 14.000 sager, og sagsbehandlingstiden er tordnet i vejret. Både S og DF kræver redegørelse fra justitsministeren
20. oktober 2008

9.300 straffesager og 4.900 civile sager. Så stor er sagspuklen ved de danske byretter, efter at domstolsreformen blev gennemført sidste år. Det viser beregninger, som Information har lavet på tal fra Domstolsstyrelsen. Indtil nu har offentlighedens opmærksomhed været rettet mod politireformens mangler. Men også hos domstolene oplever man efter reformen store problemer og mangel på ressourcer og medarbejdere.

Det har fået sagsbehandlingstiderne til at tordne i vejret. Hvor en almindelig straffesag i 2006 var gennemsnitligt 67 dage om at nå igennem byretterne, så tager det nu 101 dage. Og de civile sager, der tidligere var 5,6 måneder om at blive afgjort, tager i dag op til syv måneder i gennemsnit.

Formanden for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Henrik Stagethorn, frygter, at straffesager bliver henlagt eller afsluttet, alene fordi de er for gamle: "Vi ser allerede i dag sager, hvor folk får en mildere straf end ellers på grund af lang sagsbehandlingstid. Sådanne sager vil vi helt sikkert se flere af," siger Henrik Stagethorn.

Større pukkel på vej

Det er i første halvår af i år lykkedes for byretterne at gnave lidt af den dynge på hele 18.000 sager, der ifølge Informations beregninger havde hobet sig op på dommerkontorerne ved årsskiftet.

Men samtidig venter endnu en kæmpemæssig sagspukkel på at blive kastet ind i retssystemet. I øjeblikket ligger der ifølge Jyllands-Posten således cirka 12.000 uafsluttede sager på politistationerne - og dem satte Rigsadvokaten i weekenden et specialkorps af jurister ud i politikredsene for at hjælpe med at få gjort klar til domstolene.

"Jeg vil blankt erkende, at det er noget, som flere byretter ser med nogen bekymring på. Det er godt, at der med en ekstra indsats bliver ryddet op ved politiet. Men det kan ramme meget hårdt i retterne," siger Adam Wolf, der er direktør for Domstolsstyrelsen.

Han peger også på, at antallet af fogedsager vokser kraftigt i øjeblikket.

"Skal vi overføre flere ressourcer til disse sager, så kan det blive sværere at få nedbragt bunkerne med samme hast," siger han.

Ifølge Jørgen Lougart, der er formand for Dommerforeningen, betød domstolsreformen, der smækkede 82 retskredse sammen til 24, en lang række uforudsete problemer.

"Vi vidste godt, at der ville gå en del ressourcer på fusioner og sammenflytning af embeder. Men at det ville blive så meget, tror jeg ikke var forudset," siger han.

Mange retskredse måtte sige farvel til erfarne HK-ansatte, der ikke ønskede at flytte med. De er blevet erstattet af personale, der ikke har den samme ekspertise, og derfor har dommerne måtte hjælpe til med skrivearbejde, journalisering og kalenderplanlægning.

"I nogle tilfælde er det dommerne selv, der kommer og låser op, lufter ud i pausen og udbetaler vidnegodtgørelse. Og det gør vi gerne - men det er bare spild af dyre dommer-lønkroner," siger Jørgen Lougart.

Underfinansieret reform

Jens Rostock-Jensen er formand for Procesretsudvalget under Advokatrådet og fører som advokat især civile sager i de danske byretter. For ham handler problemerne først og fremmest om, at dom-stolsreformen er underfinansieret.

"Lyder det som noget, man har hørt før? Der mangler ressourcer i bredeste forstand. Både mandskabsmæssigt og teknisk," siger Jens Rostock-Jensen.

Han peger på, at alle retssager efter reformen som udgangspunkt skal starte i de i forvejen overbebyrdede byretter. Og her er man også teknologisk langt bagud.

"Jeg kan som advokat sige, at det er helt tilfældigt, om jeg kan kommunikere med en domstol via mail eller ej. Der mangler fuldstændig en opgradering på it-siden. Og det er jo den måde, vi andre har løst ressourceproblemer på," siger Jens Rostock-Jensen.

Direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen opfordrer til at skelne mellem selve reformen og de overgangsproblemer, den har medført.

"Man skal passe på, at man ikke gør reformen til syndebuk - for de fleste er enige om, at reformen er rigtig, men at overgangen er vanskelig," siger han.

Hans ønske til politikerne lyder at være klar med flere ressourcer, hvis overgangsproblemerne blive ved med at tårne sig op.

Domstolene flaskehals

"Det er helt klart, at man har de domstole, man betaler for - og ønsker man at få politiet til at ekspedere flere sager, så render man hurtig ind i en flaskehals ved domstolene, hvis deres ressourcer ikke også følger med," siger Adam Wolf.

Jørgen Lougart er enig:

"Fra politisk side er man meget hurtig til at give penge til politiet, når der opstår en bandekrig eller der er andre problemer - men man glemmer næsten altid domstolene. Men det nytter jo ikke noget, hvis det hele hober sig op i retterne i stedet," siger Jørgen Lougart.

På Christiansborg er Socialdemokraternes Karen Hækkerup klar til at bevilge flere ressourcer til domstolene.

"I finansloven for 2008 har regeringen skåret én procent fra domstolene, hvor man kun skar en halv procent ved politiet. Man har ikke givet luft til at få samlet op og komme ordentligt i gang - præcis på samme måde, som man har fejlet inden for politiområdet," siger hun.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil "ikke udelukke", at DF vil kræve flere penge til domstolene i finanslovsforhandlingerne.

"Nu vil vi bede justitsministeren komme med et bud på, hvad der er gået galt - for det her var ikke det, vi blev stillet i udsigt, da vi lavede domstolsreformen," siger Peter Skaarup.

Fra regeringspartiet de Konservative advarer Tom Behnke mod at begynde at evaluere reformen, inden den er begyndt at virke.

"Jeg har ikke hørt fra domstolene, at der skulle være behov for flere ressourcer. Det, jeg har hørt er, at man mangler arbejdsro. Men hvis det er et ressourcespørgsmål, så vil jeg endelig gerne høre om det," siger Tom Behnke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor kan offentlige institutioner ikke sammenlægges uden enorme problemer.

Hvis privare virksomheder udviste samme uduelighed ved fusioner, ville foretagendet ikke overleve.

Iøvrigt er formen for afviklingen af sager ved domstolene "gammeldags", hvorfor alm. mennesker ikke har nogen jordisk chance for selv at optræde for domstolene.

Dene middelalderlige form gør advokatvirksomhed til en lukrativ forretning.

Sammenlægning af offentlige institutioner er meget besværligere, Aage Øhle, fordi de ikke er arbitrært dannede som private virksomheder er det, bag de offentilge virksomheder er der en raison d'être, som private virksomheder sjældent kan påberåbe sig.

Hvad er det nu hun hedder, hende den ansvarlige for politikatastrofen og for domstolskatastrofen ?

En meget begavet politiker må det være.

Er det hende, der blev Komiske Anders' tamme konservative ekkos efterfølger ?

Bingo, yes, jeg tror det er hende !

Inger Sundsvald

Jeg tror også at jeg gættede rigtigt.

Helt ærligt, jeg tror ikke at det bliver bedre foreløbig. Der skal et systemskifte til, som tænker mere på, hvad der vil være hensigtsmæssigt og godt for samfundet som sådan, end hvad der er godt for regeringen. Det siger lidt om, hvad der sker, når man hen over hovedet på alle, indfører sine egne visioner.

Domstolene er helt på måsen. Jeg kører f.eks. en sag på 5. år imod kommunen og dens forsikringsselskab og rådgivere.

Jeg forudser, at det kan komme op på endnu et par år, for det er åbenbart en speget sag, som ikke sådan lige kan afgøres. Og når jeg hører at der er en pukkel på 4.900 civile sager, så kan jeg da godt forstå, at jeg skal være tålmodig.

Men måske er det hele et led i en større plan. Jeg tør næsten ikke sige minimalstat.