Vi bør være mere politiske korrekte, når vi taler og skriver, mener Marie Dinesen. Hun har skrevet speciale ved Dansk på Københavns Universitet om 'det politisk korrekte sprog' - ud fra en analyse af to oversættelser af Tintin i Congo - en politisk korrekt udgave fra 1975 og den politisk ukorrekte oversættelse fra 2005, som er mere tro mod Hergés franske originaludgave helt tilbage fra 1931. Og hendes konklusioner går lidt imod tidsånden:
"Det er jo nærmest blevet sådan, at det bedste, man kan være, er politisk ukorrekt. Det bliver virkelig opfattet som noget positivt," siger hun.
Politisk korrekt
Alligevel mener hun på baggrund af sin Tintin-analyse at være kommet frem til en definition af det politisk korrekte sprog. Og det er i kontrast til den gængse opfattelse ikke en modsætning til ytringsfriheden: "Ytringsfrihed er en ret, man har. Politisk korrekt sprog er et valg. Fordi man vælger at bruge et politisk korrekt sprog, så får man ikke frataget sin ytringsfrihed," siger Marie Dinesen, som har opfundet betegnelsen ordskik om det politisk korrekte sprog:
"Det er lige som bordskik. Politisk korrekt sprog klinger så negativt, men bordskik kan de fleste forstå værdien af."
Marie Dinesen mener, at der naturligvis sker en indskrænkning af ytringsfriheden, når man benytter sig af et politisk korrekt sprog:
"Det er klart, at vil man udtrykke sig politisk korrekt, så kan man ikke bare sige, hvad der passer en. Det fremgår tydeligt af den måde Tintin taler til de sorte i den politisk korrekte version af Tintin i Congo, som blev udgivet i 1975. Men der er masser af andre situationer, hvor vi synes, at det er helt fint, at vi ikke kan sige, lige hvad der passer os. På den ene side fratager ytringsfriheden os ikke ansvaret for vores handlinger, men politisk korrekt sprog fratager os på den anden side heller ikke vores ret til at tænke, tale og tegne, som vi vil," siger hun og tilføjer:
"Ytringsfrihed er en ret - høflighed er et valg. Det ene udelukker ikke det andet, og er man fortaler for politisk korrekt sprog, er det ikke ensbetydende med, at man ikke anser ytringsfriheden for at være en af demokratiets grundpiller."
I sit speciale har Marie Dinesen analyseret to vidt forskellige udgaver af Tintin i Congo. De indeholder de samme tegninger og samme talebobler, men vidt forskellig tekst.
Forklaringer
Eksemplerne på det politisk korrekte sprog er mange:
En missionær spørger, om Tintin vil med på elefantjagt. I den gamle udgave er det, fordi der er en elefant, der er 'blevet forrykt; I den nye siger missionæren, det er fordi, det er spændende:
"I den gamle version er man nødt til at forklare, at man skal slå en elefant ihjel. Det er så, fordi den er 'forrykt' og ellers vil den måske gøre skade på sig selv eller andre. På den måde vil man hver gang retfærdiggøre, at et dyr skal slås ihjel - men der bliver jo slagtet en del truede dyr i løbet af bogen."
Som en direkte modsætning står den nye oversættelse fra 2005:
"I den nye slår man bare dyrene ihjel for spændingens skyld. Da elefanten er nedlagt, siger Tintin - "Min elefant...stendød." I den gamle siger han "endelig fik den fred. Den slags forskelle fortsætter bogen igennem."
Også når det kommer til de sortes måde at tale på, er der forskelle de to versioner imellem: "Tintin taler ofte ret kommanderende til sin sorte hjælper i den nye version. Og der står ofte, at de er 'sorte'. I den nye tiltaler de sorte også konsekvent Tintin som massa, hvilket viser et underdanighedsforhold. I den gamle er de meget mere lige," siger Marie Dinesen og giver et eksempel fra den gamle version: "Hvid massa kom og slog lille, sorte Coco," som i den nye er blevet til "Hvid mand kom og slog Coco." Det er ifølge Marie Dinesen en typisk forskel:
"Man har udeladt lille sorte. Og man har skiftet massa ud med mand."
Forskellen fortsætter bogen igennem. De sorte taler også konsekvent grammatisk meget forkert i den nye oversættelse:
"Hvide massa ham stor medicinmand! Ham gøre min mand rask! Hvide massa ham stor bula matari!"
I den gamle version har man været noget sødere ved den sorte og desuden fjernet de udtryk, der skaber ulighed:
"Hvid mand er stor heksedoktor! Han kurerer min mand!"
Den bedste
Ud fra sine analyser bestemmer Marie Dinesen det politisk korrekte sprog:
"Det politisk korrekte sprog handler ikke kun om, at man ikke må sige de og de ord. Det handler også om, hvordan man i det hele taget taler med og om hinanden. Debatten herhjemme er ofte forsimplet til spørgsmålet om, hvorvidt man må sige 'neger' eller ej. Og så kommer det også til at handle om censur, og hvorvidt ytringsfriheden bliver indskrænket. Der synes jeg, det vil være mere frugtbart, hvis man så bredere på det. Så fokus kom på hele den måde, vi taler på."
Selv om Marie Dinesen mener, at mange med fordel kan tale mere politisk korrekt end de gør i dag, så mener hun ikke, at den politisk korrekte udgave af Tintin i Congo er den bedste:
"Når man skal bedømme, hvad der er politisk korrekt, er det vigtigt, at man ser det i forhold til tid og sted. Jeg synes i Danmark i 2008, at den nye politisk ukorrekte er den bedste version. For den har en historisk værdi, og det kan være fornuftigt at blive mindet om, hvordan man har behandlet sorte mennesker og vilde dyr engang - og hvordan det var under koloniseringen af Congo," siger hun og tilføjer:
"Men hvis man skulle lave en ny tegneserie i dag, ville det sende et andet signal at skrive i sådan et sprog og tale om 'sorte' på den måde. Så ville det jo være udtryk for en nutidig holdning."
Problemet med det "politisk korrekte" og "politisk ukkorekte" er at man altid forbinder det politisk ukorrekte med noget, der er nærnere sandheden. Så folk der er politisk ukorrekte vil altid kunne legitimere det med, at de bare siger en sandhed som ingen kan tåle at høre. Jeg tror at det er Foucault der har sagt, at den moderne ide om sandheden er, at det er noget, der skal graves frem eller afdækkes. På den måde får det tabuiserede eller gemte også en eller anden status af, at være mere sandt end det umiddelbart tilgængelige. Så jo mere politisk ukorrekte eller tabuiserede ord folk bruger, jo mere sande vil de også kunne hævde at være, selvom det de siger faktisk ikke nødvendgvis er specielt sandt.
Nu kan man mene om Tintin hvad man vil, men hvis vi skal omskrive al litteratur hver gang et ord ændre betydning kan man få nok at lave.
Er der ikke muligt at bruge denne bog som et eksempel på hvordan man så må afrikanere omkring 1930 ????
Det næste bliver vel at Mein Kampf også skal smukkeseres.
Og hvorfor skal Tintin's adfærd også ændres ????
Det har vel ikke noget med ordskik at gøre at manden ikke bør skyde dyr for sin fornøjelses skyld.
Men det fornærmer måske dyrerne ???
Stor ros til Marie Dinesen. Der er et enormt behov for at akademikere i Danmark begynder at lave undersøgelser af den racisme som i de senere år gradvist er begyndt at gennemsyre vores samfund. Man er nød til at tage dette problem langt mere alvorligt, end det har været tilfældet indtil nu. Dinesen viser vejen frem.
"Hvid massa kom og slog lille, sorte Coco," som i den nye er blevet til "Hvid mand kom og slog Coco."
Så det er ok at omtale folk som "hvide", men ikke i orden at omtale folk som "sorte"?
Må vi lige bede om lidt gensidig politisk korrekthed, tak!
Jeg er forbløffet over, at folk, der lever af den akademiske frihed, i dén grad kan få sig selv til at holde brandudsalg over talefriheden.
Hvis man gider læse UNDPs glimrende rapporter om den arabiske verden, bliver det tydeligt, hvor farligt det er for hele samfundet, når al tale skal være respektfuld.
I øvrigt - har jeg misforstået noget - eller er den "politisk ukorrekte" version af Congo-historien faktisk den, som kommer tættest på originalen.
Det giver selvfølgelig ikke mening at forlange politisk korrekthed fra racister eller islamfobiske personer - uanset hvad de siger kan det aldrig blive politisk korrekt - og godt det samme, indhold og form kan ikke skilles da. Men hvis udgangspunktet er at man ønsker at komme i dialog med andre mennesker er det tåbeligt ikke at tage hensyn til disse menneskers ståsted og holdninger uanset om man er enige med dem eller ej - det er jo hvad vi alle gør hver eneste dag. Der er intet er fremmer dialogen som lidt venlighed - altså politisk korrekthed. Så de personer der meget firkantet holder på deres 'ret' til at sige lige hvad der passer dem er vel i grunden slet ikke indstillet på en dialog de ønsker en konfrontation
Først og fremmest: tak for interessen for mit speciale og dets konklusioner. Det er en vigtig debat, så det glæder mig at se de mange kommentarer!
Artiklen her i Information er et sammenkog af et speciale på 100 sider, og der er derfor forbehold, mellemregninger og andet, der ikke fremgår af artiklen. Heri skal årsagen til en række misforståelser måske findes.
@ Søren Rehhoff: Det er en meget interessant og vigtig pointe, du har. Den lægger et nyt aspekt til diskussionen. Tak for den!
@ Alexander Hereford: Jeg finder det beklageligt, at mange forbinder høflig sprogbrug med noget unaturligt og besværligt. Det at være høflig i sin sprogbrug kan svare til at holde døren for den næste, der skal ind ad den. Det er en handling, der kræver lidt ekstra, men som får trafikken til at glide lidt lettere, og mange vil ikke finde det unaturligt, men ganske naturligt, sikkert også du selv. Sådan kan sproget også virke. Når jeg taler om høflig sprogbrug og ordskik taler jeg i øvrigt ikke kun om, hvorvidt man siger neger eller ej. Lige så væsentligt er det fx at tale pænt til personalet i supermarkedet, og mange af os har nok oplevet, hvilken forskel lidt ordskik kan gøre for den hjælpsomhed, man bliver mødt med og møder andre med.
@ Alfred B. Andersen: Ja. Forskellen på de to oversættelser og de valg, de to oversættere har truffet, siger meget om sproget, hvilket siger meget om samfundet. I artiklen er der vist et formidlingsvenligt eksempel på en forskel mellem de to oversættelser, mens teorien bag analysen er udeladt, da den er mindre formidlingsvenlig over så få spalter. Hvis du vil vide mere om, hvad der sker på de højere læreanstalter, er du velkommen til at spørge eller til at læse mit speciale.
@ Travis Malmzon: Jeg mener bestemt ikke, at vi skal omskrive nogen som helst litteratur. Jeg mener lige præcis, at den politisk ukorrekte oversættelse af ”Tintin i Congo”, som er i overensstemmelse med Hergés originale udgave, skal ses som et historisk dokument, der fortæller meget om koloniseringen af Congo og synet på Afrikas natur, mennesker og dyr. Årsagen til, at Tintins adfærd er ændret, må eftersøges hos oversætteren og forlaget, men jeg kan give en forklaring på, hvorfor det har noget med ordskik at gøre, når Tintin ikke bare nedlægger de vilde dyr for spændingens skyld: Det fornærmer nok ikke dyrene, men det kan fornærme læserne af tegneserien. Spørg fx Dyrenes Beskyttelse, Greenpeace osv.
@ Lars G. Jørgensen: Mit politiske ståsted, som du i øvrigt ikke kender til, er ikke relevant for denne diskussion. Mit ærinde kender du tilsyneladende ikke, men jeg vil forsøge at forklare det her: Du må gerne kritisere islam, muslimer og alt muligt andet. Det hverken kan eller vil jeg stille mig til dommer over. Ytringsfriheden er en ret – den sproglige høflighed er et valg. Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at man har et valg, og at man ikke får frataget sin ytringsfrihed, hvis man vælger at udvise ordskik. Jeg værdsætter ytringsfriheden, og jeg værdsætter ordskikken. Mit budskab er atså ikke, at man skal vælge den sproglig høflighed frem for ytringsfriheden, men at man sagtens kan vælge begge dele.
Overskriften til mit speciale lød ikke: ”Har du sagt abe/svin/vantro i dag”, fordi der ikke optræder svin i tegneserien, og vantro er ikke et ord, der bliver nævnt. Der optræder flere aber, men de har ikke så fremtrædende en rolle, at jeg har fundet dem værdige til at indgå i titlen.
@ Per Thomsen: Tak for de pæne ord.
@ J.S.: Gensidig sproglig høflighed er et vigtigt emne. I ”Tintin i Congo” bliver ”sorte” dog brugt som en nedsættende betegnelse, mens ”hvide” bliver brugt anerkendende/værdsættende. I virkelighedens verden bliver begge udtryk brugt på begge måder.
@ Dole Dyle: Du er inde på lidt af det samme som J.S. ovenfor. Det er selvfølgelig lige så uhøfligt at tale nedsættende om hvide, som det er at tale nedsættende om sorte, gule, røde og grønne.
Du har helt ret i, at det er en uoverensstemmelse mellem hvides opfattelse af, hvordan sorte opfatter tegneserien, og hvordan sorte faktisk opfatter den: ”Tintin i Congo” blev i 1966 slettet af det belgiske forlags katalog og blev trukket ud af cirkulation. Da tegneserien i 1970 blev genudgivet, var det på opfordring af den congolesiske regering.
@ Henrik Jensen: Jeg holder på ingen måde brandudsalg over talefriheden. Jeg værdsætter ytringsfriheden, og jeg værdsætter ordskikken. Jeg mener ikke, at man altid skal udvise ordskik, men jeg mener, at man kan gøre det i højere grad, end man gør i dag. Ikke kun når det handler om kontroversielle emner, men også når man taler til personalet i et supermarked, som jeg brugte som eksempel ovenfor. Det vigtige for mig er at sætte fokus på, at man ikke skal vælge mellem ytringsfriheden og den sproglige høflighed, men at man kan vælge begge dele.
Den politisk ukorrekte udgave af ”Tintin i Congo” ligger meget tæt op ad originalen, som jeg også er inde på ovenfor.
Når man sammenholder denne artikel om Marie Dinesens speciale med dagens artikel af Gretelise Holm med overskriften ”Hæmningsløs ytringsfrihed” må man rose Dagbladet Information i høje toner for to dage i træk at sætte kritisk fokus på værdikæmpernes fundamentalistiske, destruktive og primitive opfattelse af ytringsfrihed. Det er der ved Gud et stort behov for.
Jeg håber meget at der kommer flere artikler om dette vigtige emne…
@ Alfred B. Andersen:
Jeg valgte ikke at skrive om Muhammed-krisen, dels fordi det ikke er et sprogligt emne, og mit speciale er sprog, dels fordi jeg netop ønsker at diskutere politisk korrekt sprog og ordskik på en ny måde. De to oversættelser af TIC tilbød en sjælden mulighed for at sammenligne to meget forskellige udgaver af samme historie og dermed undersøge, hvordan det politisk korrekte sprog manifesterer sig i sprogbrugen, og hvilke fordele og ulemper der er forbundet hermed.
Det er interessant, at du netop skriver: ” Når alt kommer til alt er det jo [ved Muhammed-tegninderne] der ytringsfrihed/ordskik diskussionen altid vil ende.” - Den ender netop altid der, og vi kommer aldrig videre, hvilket jeg synes er meget uheldigt. Efter min opfattelse skyldes det, at ordskik bliver opfattet som en modsætning til ytringsfriheden, og det er derfor, jeg ønsker at ændre denne opfattelse, så man ikke gør brug af ytringsfriheden for at demonstrere ytringsfriheden, men af alle mulige andre grunde. Og det mener jeg i høj grad, at man skal. Jeg er klar over at et forsøg på en sådan holdningsændring vil være en langvarig kamp.
Det ville glæde mig, hvis magtfulde politikere begyndte at tale om ordskik, hvis de lagde det samme i betegnelsen, som jeg gør. Jeg mener, at tonen i fx udlændingedebatten ville have godt af noget ordskik.
@ Alexander Hereford:
Det lyder, som om du har misforstået min agenda, eller at jeg ikke har forklaret den godt nok.
Jeg er helt enig med dig i, at der findes situationer, hvor man ikke kan være politisk korrekt/udvise ordskik, og det har jeg ingen intention om at ændre på. Til gengæld mener jeg, at der findes masser af situationer, hvor man sagtens kan udvise mere ordskik, uden at nogen mening går tabt, men at man tværtimod får kommunikeret meningen ud til flere, fordi der ikke er ”støj på linjen”.
Jeg ønsker ikke, at der skal findes et overordnet høflighedsparadigme, men et overordnet omtanke-paradigme. Hvis det betyder, at jeg skal undvære blendede fisk, gør jeg det gerne. Det skal bestemt ikke afholde medierne eller videnskaben fra at undersøge nogen problemer. Jeg mener ikke debatten skal begrænses på nogen måde, men at den skal foregå i en god tone så vidt muligt.
Jeg må understrege, at jeg ikke er fortaler for censur, men for omtanke.
@ Rolf Rasmussen:
Ja. Ordskik afhænger at tid, sted og mange andre faktorer.
@ P. Lauritzen:
Præcis: Man kan godt udvise ordskik og samtidig have en kritisk holdning.
@ Per Thomsen:
Det håber jeg sandelig også!
I dag satte jeg en gammel Doors-plade på - dvs. gu gjorde jeg ej, jeg klikkede på den - og med tonerne af Light my Fire gik det pludselig op for mig, hvad der er galt med præmissen her.
Da The Doors skulle spille Light my fire på the Ed Sullivan show blev de bedt om at ændre ordene, så Jim Morrison ikke længere sang "girl we couldnt get much higher".
Da de gik på SKREG Jim ordene ud - som om han sagde, "Ordskik, min røv".
Pointen er, at der jo ALTID er nogen som - og det er også altid ud fra de bedste intentioner - ønsker at forandre litteratur, musik, film osv. osv, så Pippi bliver en pæn pige, der ikke løfter heste eller betjente i vejret, så Mick Jagger ikke boller i Lets spend the night together eller ryger dope i Brown Sugar, så bibelen ikke taler om Gud og Rivera ikke maler Marx og Lenin ind i et vægmaleri.
Alle censorer har altid haft satans gode argumenter. Men det gør dem ikke mere rigtige.
Men Henrik Jensen. De eksempler, du fremhæver dér, handler jo netop ikke om badmouthing af etniciteter eller grupper. Det er aldeles på sin plads, når Jim Morrison skriger et budskab ud, der skal gøre op med bornertheden. Morrisons budskab var jo positivt og vendte sig imod en form for undertrykkelse af det frie menneske. Havde han derimod vrænget "I hate niggers" eller "fuck all muslims", havde budskabet kvalitativt bevæget sig ud på et ganske andet niveau, hvor det bruges negativt til at undertrykke.
Erik B.:
"Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, enten er der ytringsfrihed, eller også er der censur."
Virkeligheden bliver så dejlig nem at forstå, når alt enten er sort eler hvidt...
Erik B.:
"racismeparagraffen og blasfemiparagraffen. To stykker lovgivning, der burde være ethvert oplyst samfund vederstyggeligt"
Såre sandt. Vi må alle finde os i, at andre er racistiske og blasfemiske, og krænker og forstyrrer vores verdensbilleder. Ingen alarm herfra hvis de blev fjernet fra lovgivningen.
Men naturligvis er der mange andre ganske rimelige regler, der gør at vi er ansvarlige for vores ytringer. Løgn, bondefangeri, bagtalelse og meget andet er ofte ikke tilladt, og følgelig bør enhver afstå fra sådant. Ikke kun pga. risici for straf, men også fordi det ganske enkelt er urimeligt og uværdigt.
Nej, Erik B., den dag, hvor folk ikke længere udtrykker sig så rædselsfuldt, som kriminaliseret i de pgl §§, er et forbud ikke nødvendigt.
Erik B:
"...og, Bo Nielsen, hvis han skreg det ["I hate niggers" eller "fuck all muslims", min tilføjelse], ville han ikke blive taget alvorligt: det ville være et harmløst vredesudbrud."
Hvordan kan du sidde og postulere, at det ingen skadelig effekt har, når en offentlig personlighed udtaler den slags? Du tager grueligt fejl. Det ville puste til gløderne og opildne til racisme. Og det ville såre svage mindretalsgrupper.
Racisme må aldrig negligeres. Historien bevidner det.
Erik B., hvorfor ikke også immateriel skade?
Kurt Thorsen og Rasmus Trads for en fængselsstraf for nogle år siden, for dokumentfalsk. Ingen led vist materiel skade (men kunne naturligvis potentielt have lidt stor skade).
Erik B.:
"Den sag havde jo ikke noget med ytringsfrihed at gøre."
Det har du ret i; juraen havde at gøre med dokumentfalsk. Jeg fik ikke forklaret mig særligt godt...
Var det konkrete, forfalskede dokument ikke blevet lavet, og pengemændene blot havde troet på Lille Kurt & entourages usandheder, ville forbrydelsen have at gøre med, at der var blevet ytret noget der ikke var acceptabelt (selv om juraen i en sådan sag næppe ville henvise til misbrug af ytringsfrihed).
Sagen handlede vist om, at pengemændene valgte at investere i et projekt, på falske (læs: forfalskede) præmisser, og dermed havde en forkert opfattelse af hvilke risici de tog.
Hvad med ratingbureauers uvirkelige vurderinger af Credit Debt Obligations, i tilfælde hvor disse obskure obligationer har dækket over subprime lån, men har fået højeste rating? Det er vel meget parallelt, dvs. dokumentfalsk, bedrag og en perverteret omgang med hvilke ytringer man indenfor lovens rammer kan fremsætte?
Erik B.:
(1) "De farlige mennesker er jo ikke dem, der slynger om sig med 'perker', 'nigger' og 'zionazi', for dem er der jo alligevel ikke nogen der tager seriøst,... "
Erik B.:
(2) "... så længe der kun er tale om nazier og perkere, ryger første skive af salamien glat ned."
Nu ved vi hvorfor, der ikke er nogen, der tager Erik B. seriøst...
@Erik B.
Det er vel mest af pædagogiske grunde. Når man i én kommentar tager afstand fra anvendelsen af racistiske skældsord som "perker", og dernæst i et andet indlæg vellystigt gør brug af dem, synes jeg, at denne handlemåde kalder på, at nogen gør opmærksom på det selvmodsigelsen og hykleriet...
Erik B.:
"Jeg er udmærket klar over, at den slags subtile retoriske greb går hen over hovedet på dig, ligeså du sikkert heller ikke fatter en meter af ovenstående forklaring, men jeg gider ikke lægge mit niveau efter laveste fællesnævner."
Det er ikke det mindste subtilt at kalde udlændingene for "perkere", heller ikke hvis man forsøger at legitimere sin sprogbrug ved at tale uden om og ved at ved strø om sig med engelske og amerikanske gloser. Vrøvl er stadigvæk vrøvl selv om det bliver udtalt på udenlandsk.
Som du selv siger i et af dine indlæg kan man ikke tage skribenter alvorlig der benytter sig af racistiske gloser.
Erik B:
"Vi er mange der ..."
Altid et bekvemt træk at referere til sig selv i pluralis, når ad hominem kortet skal trækkes i en debat. Det virker desværre bare så karakterløst.
Well, jeg er mangeårig læser af avisen, og med 'kommet her', mener du jo nok, hvor meget har jeg læst med på debatterne. Jeg har læst en del. Jeg kan bare ikke holde min kæft, når jeg ser eller hører folk trække det der trumfkort "vi er mange, der mener at du ...".
Det var bare det.
Erik,
Jeg opfattede dit udsagn om "nazier" og "perkere" som en kritik af den udbredte mentalitet om at retsstaten kun er vigtig når den beskytter dem, "vi" godt kan lide, men ikke når den beskytter dem, "vi" ikke kan lide. Lidt ligesom hvordan mange jo ville skide på kommunisters retssikkerhed, i sin tid.
Egentlig synes jeg ikke det var specielt subtilt; hvis du rent faktisk mente det på den måde, så fangede ihvertfald jeg den uden videre overvejelser.
Per,
"Spoofing" betyder sådan set bare at man siger noget, man ikke selv mener, som en karikatur af hvad andre (typisk ens modstandere) mener. Du gør det faktisk selv; fx. når du taler om at være bange for muslimer med snabelsko og krumsabler, der kommer for at dunke folk på maven når de har spist. Det er jo ikke ting du selv mener, du karikerer hvad fremmedhadere mener.
@Simon Kongshøj
Tak fordi du ulejliger dig med at forklare mig, hvad "spoofing" betyder. Jeg må dog sige, at jeg faktisk godt var klar over ordets betydning inden både du og Erik B. bragte det på banen, så her er der tale om de skønne spildte kræfter.
Hvis jeg undtagelsesvis skal deltage i Erik B. s debatform ved at forsøge at puste argumentationen op ved brug af begreber på amerikanske og engelsk, så vil jeg sige at Eriks brug af begrebet ”perker” ikke er udtryk for subtil ”spoofing”, som han selv hævder, men derimod en plat gang ” dog-whistle politics”…
Per,
Hvad så med hans brug af begrebet "nazi", fra samme sætning?
@Simon Kongshøj
Vi diskuterer det citat af Erik B. der lyder:
”Samme metode, som da man indførte f.eks. retsforhandlinger med hemmelig bevisførelse og administrative udvisninger: så længe der kun er tale om nazier og perkere, ryger første skive af salamien glat ned.”
Erik gør sig her til talsmand for en dødsensfarlig relativisme, hvor han skriver at dæmoniseringen af indvandrerne er at ligestille med kampen mod nazismen, og i denne sammenhæng anvender han ordet ”perker”. Erik anvender med andre ordet ”perker” i samme åndedrag som han tager afstand fra den tyske stats kamp mod nazismen. Eller sagt på en anden måde anvendes ordet ”perker” i en sammenhæng, hvor Erik gør sig til talsmand for synspunkter vendt mod indvandrerne. Det er nemlig ikke et fedt om staten bekæmper indvandrerne eller om man staten bekæmper nazismen., sådan som Erik mener.
Brug af stærkt værdiladede ord som ”nigger”, ”perker” osv. kan ikke tænkes bort fra den kontekst de udtales i.
Når sorte amerikanere i amerikanske film kalder hinanden for ”nigger” kan det være ubetaleligt morsomt. Når det er medlemmer af Ku Klux Klan der fortæller vittigheder om ”niggere”, kan det imidlertid være så som så med morskaben.
På samme måde kan man forestille sig at det kunne være udtryk for subtil og underfundig humor, hvis to asylansøgere i et tysk asylcenter begynder at råbe: ”Ausländer raus!” efter hinanden. Når det er de skinheads der står uden for asylcentret der råber den samme parole, er betydningen imidlertid en helt anden.
Erik benytter ordet ”perker” i en tråd, hvor han skriver den ene kommentar efter den anden rettet mod indvandrerne. Vi kan desforuden opleve, at Erik B., næsten dagligt bringer en lang række stærkt ”indvandrer-kritiske” kommentarer (som det vist hedder på nu-dansk).
Når han nu bedyrer, at det skam kun er for sjov og udtryk for en frisk gang ”spoofing”, når han anvender ordet ”perker” kan svaret da kun blive et træk på skulderen og et rungende: Ja, godaw do!
Når man indtænker den kontekst Erik udtrykker sig i, er det tydeligt at hans retorik er udtryk for ”dog whistle politics”, altså at hans tilsyneladende uskyldige budskab i virkeligheden bevidst er gjort flertydigt.
I betragtning af, at hele det komiske drama fra hellenistisk tid til begyndelsen af 1900-tallet stort set handlede om unge elskendes kamp for at slippe fri for planlagte ægteskaber (og hvor det viser sig, at den trolovede så også er den, som forældrene så klogt har villet smede dem sammen med), er konceptet os jo ikke særlig fremmed. Vi tænker bare ikke så meget på det. Måske er det en overvejelse værd, at arrangerede ægteskaber gennemgående holder længere og bliver mere lykkelige end de kærlighedsbaserede, flygtige forbindelser?
Iøvrigt handler den populære musical "Spillemand på en Tagryg" om askhenazi-jøden Tevyes kamp for at komme overens med sine egenrådige døtres valg af ægtefælle - i sidste tilfælde med udstødelse af slægten til følge (hun gifter sig med en russisk soldat).
Globalt set er arrangerede ægteskaber langt den hyppigst forekommende form for ægteskab, og når man ser historisk på det som Peter H** , har det arrangerede ægteskab også altid været dominerende.
Men hvorfor lade sig distrahere af fakta?
Lars G. Jørgensen:
"Et kollektivt "Black Out" er vist indtruffet på den humane, progressive og pluralistiske venstrefløj, eller også er man blevet uhyre gode til at sluge diverse kameler!"
Det er noget du har forstået helt forkert, Jørgensen. I nogle lande betaler man en såkaldt brudepris for sin ægtefælle, og det kan i nogle tilfælde være husdyr som eksempelvis kameler. Men man sluger dem altså ikke.
Så ved du det...
Og?
Det må du nok sige, Sundsvald. Det er utroligt at det kan lade sig gøre for Erik B. at skrive en kommentar af den længde, hvor han siger SÅ lidt...
Erik B. når du skriver at arrangerede ægteskaber er "institutionaliseret voldtægt" er det så noget du mener bogstaveligt, eller skal vi tage det som udtryk for subtil ”spoofing”?
Få dig dog en blog, Erik.
Og så er det forresten ret useriøst at omtale sikher som 'reservemuslimer'. Sikhismen er en selvstændig religion med egen fortælling, egne riter og egen etnokulturelle kendetegn. Det, sikherne deler med Islam er monoteismen. Ellers minder sikhismen meget om hinduismen med sin kamp imod livshjulets genfødsler, karma og samsara.
Du kan selv være reservekatolsk snakkehoved, kan du ;)
Erik B
Hvis det var konklusionen, var den lidt tynd.
Arrangerede ægskaber fremstår naturligvis som 'institutionaliseret voldtægt' i et vestligt samfund, men ude blandt bjergbønder og nomader er fremgangsmåden jo helt anderledes fornuftig...
Anekdoter har ikke altid en morale. Virkeligheden er ofte for kompleks til at passe ind i forudfattede sort/hvide kasser. Beklager...
Problemet er at familimønstre der er indlært fra barnsben ikke sådan lige aflægges henover en nat...
Erik B.:
”... og arrangeret ægteskab er institutionaliseret voldtægt, det skal tages helt bogstaveligt, hvilket alle andre end dig fattede i første ombæring.”
Nu må jeg tilstå at du gør mig en kende forvirret Erik B. Skal det du skriver i denne tråd forstås sådan, at når du bruger rodet ”perker” så er det ment ironisk, men at vi i øvrigt skal tage dine øvrige racistiske kommentarer bogstaveligt og for pålydende?
Erik B.
Det mest overraskende er vel, at du fandt det relevant.
Godt så, Erik, så fik vi dét på det rene. Ikke at der var nogen tvivl, jeg skulle bare lige have dig til at sige det lige ud - som du jo er så stor tilhænger af.
Erik B's antropologitime:
Muslimer og sikher - allesammen over een kam, det er nu det nemmeste - er nogle præhistoriske røvhuller, der by mistake render rundt og myrder løs og opfører sig pisseirriterende og forstyrrer det moderne med deres tilstedeværelse.
Hvor frækt, altså. Ud med dem. Væk.
Er der andre grupper nede i de varme lande, der er gået forkert i din kalender, Erik? Lad os da bare få det hele frem. Jeg formoder, at hvide nordeuropæere er fredet, men hvem ellers? Og findes der en rangliste over uønskede elementer, vi skal vide mere om?
Sidst, men ikke mindst: hvordan forestiller du dig, at man skal kunne tage din skønsang for den ubegrænsede ytringsfrihed seriøst, når du sidder og blamerer dig som en anden selvfed kolonialist med tropehjælm, Bivel og ridepisk?
Lars G. Jørgensen
Nu vil jeg også forsøge mig med en anekdote fra det virkelige liv:
Forleden jeg var på biblioteket, sad og stod syv-otte piger på en 15-16 år omkring et bord fyldt med juridiske opslagsbøger o.a., og bibliotekaren blev konsulteret flere gange Jeg fangede enkelte ord som 'ægtskabslovgivning' og 'socialpolitik' m.v.
hov - glemte jeg at nævne at alle pigerne bar tørklæder..
Et større generationsopgør var i støbeskeen.
P. Lauritzen:
"Ja, ja, vi har forstået at tvangsægteskaber er helt i orden, men er forfølgelse og udstødelse af de der nægter ifølge Menighedsliten også helt fint i jeres optik, Per, Peter, Bill og Bo?
I har jo tidligere givet udtryk for, at forfølgelse og mordtrusler mod satiretegnere er dækket af partiprogrammet, fordi de selv er ude om det."
Jeg glæder mig meget til bevisførelsen for ovenstående påstande mod min person, Lauritzen. Ellers må jeg jo sende redaktionen en mail om dine injurier.
Du må vist hellere til tasterne.
Nå, jeg er væk igen. Men jeg kigger da sikkert forbi imorgen for at se P. Lauritzens bevisførelse.
God søndag aften.
Erik B
Jeg tror faktisk at dit ærinde er sivet ind hos de fleste. Men vi fik jo ikke svar på, om pigen blev hevet til Indien. Og nej, jeg hører en helt anden slags historier, ikke hver dag, men ind imellem.
Lars G. Jørgensen
Jeg har bemærket mig at du let lader dig skræmme - muligvis af dine egne forestillinger ?
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, var der alligevel en pointe.
P. Lauritzen
Jeg må nok også hellere melde hus forbi - hverken 'forfølgelse og mordtrusler' er min kop the.
Den kulturelle forskel har vel at gøre med, at vores vestlige tanke dyrker individet, ud fra antagelser om, at vi er frie, og vores personlige valg både er bedst og rigtigst for én selv, og som dynamo medvirker til at ændre fællesskabets regler og organisering til det bedre.
I mange andre kulturer er fællesskabet det vigtigste (f.eks. samfundet, landsbyen, familien), og det har blandt mange ulemper også sine fordele. At opfordre til, at der skal fødes meget få børn (f.eks. etbarnspolitik) eller at de klogeste skal have mange børn (ud fra en antagelse om, at det på sigt vil øge samfundets gennemsnitlige intelligens), ville næppe vinde indpas i vestlige kulturer.
Alfred B. Andersen
Se nu kommer jeg i anden anledning sporadisk på matematisk institut og der er der i vandrehallen ofte to til tre borde fyldt med de samme pigers storesøstre - de har godt nok også tørklæder på.
Sider