Læsetid: 4 min.

En stor Galathea-familie

Der var gensynglæde, takketaler og intriger under opsejling, da forskere, pressefolk, politikere og folk fra Søværnet var mødt op til den første store præsentation af, hvad vi egentlig fik ud af Galathea 3-ekspeditionen
Indland
27. oktober 2008

Gensynsglæden er ikke til at tage fejl af. Der bliver givet hånd, knus og snakket ivrigt henover kaffen og rundstykkerne i den runde sal på Geo-centret ved Københavns Universitet, hvor Videnskabsministeriet er vært for den første egentlige præsentation af forskningsresultater fra Galathea 3-ekspeditionen.

"Det er ligesom en stor familie," bemærker en af de få, der tydeligvis ikke har sovet i kahyt eller været søsyg sammen med nogle de mange officerer, pressefolk og forskere, der har været med på den otte måneder lange jordomrejse i 2006-2007.

To, der faktisk er i familie, dukker op: Entertainer og journalist Anders Lund Madsen og broderen Peter Lund Madsen, der er hjerneforsker. Anders Lund Madsen er en af de få, der har været med på ekspeditionen, der åbent har kritiseret projektet. Han er dog ikke at finde blandt dagens talere. "Det er jo allerede en succes," lyder det tørt fra Anders Lund Madsen.

Væggene hele vejen rundt er dækket af plakater, hvor resultaterne af de forskningsprojekter, der var med på Galathea 3-ekspeditionen, bliver præsenteret i en kort pædagogisk form. Her kan man læse om årsagerne til overdødeligheden blandt slaverne i Dansk Vestindien, om organismer, der kan bruge nitrat til at trække vejret, om ålelarvers levevilkår i Sargassohavet og brugen af ingefær på tropiske øer. Det er dog genforeningen over kaffekopperne, der virkelig trækker folk til.

Succes på succes

En uniformsklædt herre puster i en fløjte. Alle de indviede i den store Galathea-familie ved tydeligvis, hvad det betyder, for de begynder at bevæge sig op ad trappen til festsalen ovenpå. Da folk har fundet en plads, bliver der igen fløjtet og som på kommando rejser alle sig for HKH Kronprins Frederik, der er protektor for Galathea 3.

Videnskabsminister Helge Sander lægger ud med at forklare, hvorfor der er gået 18 måneder, før der er blevet lavet en større samlet præsentation af den forskning, som var det primære formål med turen. Og den ansvarlige minister er ikke tvivl: "De foreløbige resultater har været hele turen værd."

Om turen så også har været de 200 millioner kroner værd er der endnu ikke nogen konklusion på, da Galathea-projektet endnu ikke er blevet evalueret. Men Katherine Richardson, der har stået for et af de største forskningsprojekter om Jordens kulstofkredsløb, har i hvert fald "svært ved at få armene ned". Via målinger af vand og luft har forskerteamet fundet ud af, hvor meget CO2 havet kan optage og omdanne. I den nordlige del af Atlanterhavet har forskerne regnet sig frem til, at der pr hver kvadratkilometer bliver optaget 10 tons CO2 om måneden. Det svarer nogenlunde til, hvad en gennemsnitsdansker udleder om året. Og selv om havet ikke kan forsætte med at optage så meget CO2, så er der store perspektiver i de resultater, mener Richardson:

"Vi forventer os utrolig meget af de her resultater. Det er første gang, vi får et godt mål for, hvad det egentlig er der sker, når havet optager CO2. Hidtil har det mest været baseret på gætværk."

Ingen medie-succes

Enhver god familiefest har også sine intriger: Forskere og skibsfolk har kritiseret mediedækningen af Gala-thea 3 ekspeditionen for at være ensidig. Det førte sidste sommer til et sagsanlæg fra Jyllands-Postens side mod de bramfri bagmænd til den holdning.

Det var oprindeligt Morgenavisen Jyllands-Posten, der fik ideen til en ny Galathea-ekspedition og har arbejdet med at realisere projektet i seks år. Efter Peter Tanev fra TV2's mening, har det betydet en skæv fordeling af pladser til de forskellige medier. Jyllands-Posten havde fire pladser ombord, mens der kun var to pladser til tv-folk. DR nægtede at være med og dokumentarfilmsinstruktøren, der skulle have lavet den store Galatheafilm, kunne heller ikke få plads til sin fotograf, fortæller Peter Tanev, der som bestyrelsesmedlem i Dansk Ekspeditionsfond er medansvarlig for fordeling af plads til medierne:

"Men ud fra mit synspunkt var det en forkert prioritering."

En ting er sikkert: Galathea 3 opnåede kun ganske få gange at blive en nyhed i den bedste sendetid. I de skrevne medier, der var ombord på skibet, blev jordomrejsen derimod dækket fyldigt. Politikens mand på Galathea forklarer, at forventninger fra deres side nok været lidt anderledes: "Vi har set ekspeditionen som en mulighed for at fortælle læserne nogle nye historier, men vi har nok også brugt turen lidt som en slags personaleudvikling."

Peter Tanev påpeger, at internettet måske er et langt bedre medie for forskningen på Galathea 3:

"Når Galathea 3 aldrig blev nogen kioskbasker, så er det måske også, fordi det ikke var, mens skibet afsted, at de store forskningsresultater kom frem, men som vi kan høre fra Katherine Richardson, så kommer de virkelig gode historier måske nu og mange år fremover."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her