Jeg skal ellers love for, at der er gang i nytegningen af private sundhedsforsikringer i dette land, så folk kan blive behandlet på privathospitaler i stedet for på det offentliges hospitaler. Mere end en million mennesker har i dag en sundhedsforsikring - og udviklingen på området ser ikke ud til at stoppe foreløbig.
Det er naturligvis først og fremmest det arbejdende folk, der får tilbudt disse sundhedsforsikringer som et gode for dem. De skal jo tjene penge til pensionisterne og vores velfærd - og arbejdsgiverne kan trække kontingentet fra i skat.
En anden stor gruppe af de privat sundhedsforsikrede er folk med penge på friværdien og gode indtægter i øvrigt. De kan således betale sig til at komme hurtigere til behandling på et privathospital - og måske også få lidt betalt ekstra privat service oveni. Det der med den fri og lige adgang til sundhedsvæsnet behøver de ikke at tænke på.
Statens ansvar
Den næste udvikling på området er godt i gang. For nu også at sikre, at de forsikredes og de velstilledes børn kan blive hurtigere behandlet, når de bliver syge, er der nu mulighed for at tegne særlige sundhedsforsikringer for børn. Det manglede da også bare. Børn skal jo lære noget, så de skal naturligvis hurtigt på hospitalet, så de kan blive hurtigere raske.
Efterhånden er snart kun tilbage den store skare af borgere på overførselsindkomster, herunder folkepensionister og efterlønsmodtagere uden friværdi, arbejdsledige og kontanthjælpsmodtagere mv. Tilsammen vel en gruppe på omkring 1,5 mio. borgere.
Mit forslag er derfor, at staten tegner en privat sundhedsforsikring for alle disse borgere. Det vil betyde, at f.eks. ældre borgere kan komme hurtigere på hospitalet, når noget plager dem - og de kan komme hurtigt ud igen, fordi de bliver behandlet hurtigere. Mon ikke staten kan forhandle sig frem til en god (gerne lav) pris på forsikringen med så mange potentielle forsikringskunder? Desværre kan staten jo ikke trække udgiften fra noget steds, men alligevel.
Til sidst er vi alle sammen - alle Danmarks børn og voksne - privatforsikrede, så vi kan komme hurtigere på hospitalet og hurtigere ud igen, fordi vi bliver hurtigere behandlet.
Nogen vil imødegå mit forslag med, at man vel også kunne gøre det offentlige sundhedsvæsen bedre og hurtigere. Så sparede man forsikringspræmien til de private sundhedsforsikringer. Men de har altså misforstået det hele!
Det er jo en fantastisk ide!
Udover at alle skal have en statsbetalt privat sundhedsforsikring, synes jeg også at vi skal nedlægge det offentlige sygehusvæsen, og så overføre alle deres opgaver til det private. Derudover skal det private reguleres ifht. pris og lønninger.
Når nu det hedder "privat sundhedsforsikring" hvorfor skal andre så betale til det via skatten ?
Nogen mener åbenbart, at samfundet skal ændres til et hver-for-sig fund !
Seriøst?!
"Til sidst er vi alle sammen - alle Danmarks børn og voksne - privatforsikrede, så vi kan komme hurtigere på hospitalet og hurtigere ud igen, fordi vi bliver hurtigere behandlet." Den holder jo ikke!!
Hvem gælder det for? Hvad med resten af befolkningen? Hvorfor kan man ikke istedet forbedre det offentlige sygehus til alles fordel, både dårlige og velstillede personer, uden at der er nogen private sygehuse som skal tjene penge på folks sygdomme?
Det Tyske sundhedssytem beror på en lignede idé. Alle skal være medlem af en sygekasse og har frit valg blandt mange forskellige tilbud og dækningsgrader. De dyreste indeholder enkelt-værelse, 'spring-køen-over' og behandling af chefen, de billigere det mere basale og nødvendige.
Fot at sikre at alle er sygeforsikret er der en statslig/kommunal sygekasse (AOK = Allgemeine OrtsKrankenkasse), som skal optage alle der vil blive medlem. Den er også den billigste og den største med p.t. ~24M medlemmer. Også der er der dog muligheder for tilvalg.
Der skal dog siges at sygeforsikring i Tyskland ikke er skatte-financeret, men løn-financeret. Dvs. du giver en andel af din løn til sygekassen, din arbejdsgiver betaler lige så meget som sin andel. Jo mindre du bruger sygekassen, jo mere får du tilbage som bonus efter kalenderåret.
Det vil stadig skabe splid i behandlingen af den enkelte patient. Et samfund vil altid fungere bedst, hvis alle borgere er sunde og raske.
Det vil sige, at alle skal have mulighed for den samme behandling med hensyn til den sygdom de har og ikke deres pengepung. Derfor er det også vigtigt at sørge for vores offentlige hospitaler fungerer godt. Danmark har et rigtigt godt offentligt socialt sikkerhedssystem, noget som selv USA kunne stræbe efter. Hvorfor så prøve at efterligne dem eller andre lande, som er bagud med hensyn til Danmarks sundhedssystem? Vil det ikke være bedre at forbedre det vi nu har?
@Joakim Thomsen: "Seriøst?!"
Nej, naturligvis ikke. Forfatteren, Erik Stubtoft, har i mine øjne skrevet en ganske underholdende sarkatisk artikel om det tiltagende omfang af privatiseringen af sundhedssektoren. Altså, han ønsker det så bestemt heller ikke.
I princippet er jeg tilhænger af et igennem skatterne financieret sundhedsvæsen, idet alt andet vil skabe misundelse og skel i landet.
Men jeg tror på at en del af sundhedsvæsenet skal have nogle strengt definerede 'markedsvilkår' som en opponent og en type lægevirksomhed der kan lette den offentlige behandling.
Én af de forhold det offentlige kunne lære af de private er forholdet mellem organisation og effektivitet. På dette punkt der de offentlige langt bagud, hvorfor det er vigtigt at 'det offentlige' implementerer de 'privates' erfaringer.
Men en totalt 'privat' marked vil være langt værre end et totalt 'offentligt' marked.
Bare så det er klart.
Bjørn Herring du påstår:
"..Én af de forhold det offentlige kunne lære af de private er forholdet mellem organisation og effektivitet.."
PT udgør de private klinikker - som jeg vil kalde dem -ca. 2 pct af det danske sundhedsvæsen og det er jo ingen sag at organisere fedtsugninger og fjernelse af tatoveringer bedre end at organisere livsvigtige operationer på hele den danske befolkning.
Den eneste måde det offentlige sygehusvæsen kan mærke det private sygehusvæsen på, er at de private trækker ressourcer ud af det offentlige sundhedssystem.
Du kan simpelt hen ikke sammenligne de to organisationsopgaver.
Velkommen til amerikanske tilstande, hvor dum kan man blive?
Men vi kan jo diskutere, hvilke ting, som den 'private' sygeforsikring ikke skal däkke,
- kosmetiske indgreb er nok en af dem.
Efter min mening er der en sammenhæng mellem organisation og effektivitet.
Det offentlige sundhedssystem er opbygget som en præsteskab i gamle dage.
Som organisation kan opbygningen minde om militæret, med en boss i toppen, underbosser, assistenter til underbosser, menige og til sidst patienter.
På det private hospital jeg en gang besøgte var der tydelige forskelle fra det offentlige.
Venteværelset var stort, lyst og møbleret med tanke og og komfort.
Der var kaffe, te og anden væske. Samt frugt og kager.
Personalet virkede meget tilfredse, og det så ud som om de efter behov kunne overtage andres arbejdsopgaver.
Behandlingen virkede professionel, venlig og informerende.
Sådan fungerer det offentlige ikke, og som skattebetaler synes jeg sundhedsvæsenet skal organiseres på en tidssvarende måde.
Som det er nu kan det nærmest sammenlignes med gammelkommunisme, militæret eller systemet med konge og adel. Det er simpelthen for gammelt i tankegangen. Dette går ud over patienterne!
Så længe det offentlige ikke kan levere den kvalitet patienterne oplever i det private så kan de heller ikke forvente den store sympati.
Til dem der ikke forstod det: artiklen er satirisk.
Det behøver ikke at være så svært at illustrere forskellen på liberalistisk økonomi og kontrolleret/reguleret økonomi, som det stadig praktiseres i de nordiske lande.
Liberalistisk økonomi handler om at det skal give overskud; som Fogh ville udtrykke det: det skal kunne betale sig. Dvs. du bliver syg; privathosspitalet tilbyder behandling i topklasse - skatteyderne betaler ved at dræne resourser fra det offentliges sygehuse.; både penge og personale. Personalet tilbydes højere løn og patienterne -kun lideleser som er ukomplicerede- tilbydes en 'god behandling'. I modsætning til dette skal det offentlige strække faldende økonomi, mangelfuld personale, samt behandle komplicerede sygdomme.
Men den allervigtigste forskel er: Det private skal give overskud til aktionærer m.m. Det skal det offentlige ikke. Derimod skal det offentlige tilbyde en behandling til alle! Konsekensen af liberalistisk tankegang ses for ret tydeligt; vi sejler en livsfarlig 'titanic' sejlads. Det er forholdsvis indlysende at liberalistisk økonomi har spillet fallit og derfor skal al byggeri af privathospitaler indstilles hurtigst muligt, hvis vi ikke vil have amerikanske tilstande.
@Bjørn Herring:
Der findes jo hverken skyggen af argument eller sammenhæng i det du skriver....? Hvordan kan du med tilfredshed skrive sådan noget, se det igennem lige en sidste gang og så trykke 'send kommentar'?
Det offentlige er som et præsteskab eller militæret, hvormod du en gang har fået juice i et stort lyst venteværelse på en privat klinik...? Huh? Hvad hulen har det med noget at gøre? Betyder det, at hvis du behandles på samme måde i det offentlige, så er organiseringen ikke gammelkommunistisk? Det udelukker da ikke hinanden?
Det kunne jo også være, at forskellen mellem offentlige og private hospitaler ikke så meget bundede i organisering, som i den pris, der tages for ydelserne, og at man det ene sted kan fravælge alt det ikke-rentable, hvor man det andet tvinges til at lave mere og mere af det ikke-rentable? Eller hvad?
Eller tror du virkelig, at man er bedre til at organisere sig til en bedre vare for kunden, når der samtidig skal genereres profit? Tænk nu, hvis man ikke skulle skabe profit, og den sum penge blev brugt på kunden? Hmmm - banebrydende tanke.
Det er helt vildt, at der stadig findes nogen, der tror, at den effektive organisation kun kan findes i det private, og at det findes kausale sammenhænge mellem effektivitet og det, at virksomheden er privat... Tag en ineffektiv offentlig virksomhed, gør den privat, generer profit til aktionærer og vupti - virksomheden gør det dobbelt så godt for de halve penge.... Det er beton-liberalisme af dimensioner!