Læsetid: 3 min.

Svenske myndigheder vil undersøge norsk Nobelkomite

På baggrund af jurist Fredrik Heffermehls påstand om, at den norske nobelkomite uddeler ulovlige fredspriser, vil det stockholmske stiftelsestilsyn nu indlede en undersøgelse af fredspriskomiteen
Indland
11. oktober 2008

Efter skarp kritik af den norske Nobelkomite går de svenske tilsynsmyndigheder nu ind i sagen om, hvorvidt Nobels fredspris bliver uddelt på ulovligt grundlag. Det fremgår af en mail til Information fra stiftelsestilsynet under Lensstyrelsen i Stockholm, der er den myndighed, som skal sikre, at stiftelser, der er registreret i Stockholm, overholder deres vedtægter - også selvom stiftelsernes uddelingskomiteer, som i Nobels fredspris' tilfælde, er placeret i et andet land.

"Lensstyrelsen har fået en skriftlig henvendelse, som må tolkes som en begæring om, at Lenstyrelsen griber ind over for Nobelstiftelsen. Lensstyrelsen har ajourført denne begæring som en sag med henblik på at foretage en nærmere undersøgelse af disse spørgsmål", skriver den såkaldte lensassessor med særligt ansvar for stiftelsestilsyn og tilføjer over telefon, at man endnu ikke har taget stilling til, hvordan undersøgelsen skal foregå.

Skrivelsen, som det stockholmske stiftelsestilsyn henviser til, er forfattet af den norske jurist Fredrik Heffermehl, som torsdag udgav bogen 'Nobels vilje'. Her er den centrale påstand, at Alfred Nobels intention med fredsprisen var, at den skulle gå til personer, der har ydet en aktiv indsat imod militarisme.

Men i stedet har den norske Nobelkomite, der står for uddelingen af prisen, kåret kandidater som Al Gore, der ikke har haft meget med anti-militarisme at gøre.

Dermed har komiteen bevæget sig så langt væk fra Nobels intention, der blev nedfældet i den stenrige svenskers testamente, at det er ulovligt, hævder Heffermehl. Og som Information kunne berette mandag, bakker flere uafhængige forskere op om denne vurdering.

Nobelstiftelsens særstatus

Da Information tirsdag henvendte sig til det stockholmske stiftelsestilsyn, afviste de i første omgang at gå ind i sagen.

Den norske Nobelkomite falder rigtignok ind under Lensstyrelsens jurisdiktion, da komiteen er underordnet Nobelstiftelsen, der er registreret i Stockholm, erkendte lensassessoren.

Men for det første er medieomtale og enkeltpersoners meninger om specifikke stiftelser sjældent i sig selv nok til, at tilsynsmyndighederne vil gå ind i en sag, forklarede han.

Det vejer tungere, hvis kritikerne indsender en begæring, som Lensstyrelsen vurderer som seriøs og velargumenteret.

Men mere afgørende er det, at det stockholmske stiftelsestilsyn slet ikke er bemyndiget til at undersøge nobelkomiteernes prisuddelinger, hævdede lensassessoren og henviste til en bestemmelse fra den statslige institution Kammarkollegiet.

Af denne bestemmelse fra 2001 fremgår det, at Nobelstiftelsen som noget helt enestående inden for svensk stiftelseslovgivning er unddraget kontrol, hvad angår komiteernes bedømmelsesarbejde.

Unddragelsen begrundes med, at diskussioner og eventuelle uenigheder angående priskandidater ifølge Nobelstiftelsens egne vedtægter skal holdes strengt fortroligt. Og derfor bør stiftelsen ikke kunne blive tvunget til at lægge informationer om komiteernes arbejde frem for en tilsynsmyndighed.

Også Bertil Kallner, der er afdelingschef ved Kammarkollegiet og har truffet beslutningen om Nobelstiftelsens særstatus i svensk stiftelseslov, henviste til, at Nobelstiftelsen er unddraget almindelig kontrol.

"Komiteerne skal jo følge Nobels testamente og stiftelsens vedtægter. Og for at kunne få materiale om, hvorvidt de gør det, må man jo kigge på, hvordan de har udvalgt pristagerne. Men det er jo hemmeligt, så det kan man i praksis ikke komme i nærheden af. Så i realiteten er selve prisuddelingen unddraget kontrol," konkluderede Bertil Kallner.

Men der findes faktisk en måde for tilsynsmyndighederne at gribe ind, erkendte Kallner også:

"Testamentet og vedtægterne er jo offentlige, og der fremgår det, hvilke hensigter det er, der skal tilgodeses. Og det er klart, at de skrivelser kan man jævnføre med de officielle forklaringer på pristildelingerne. Og der kan man jo godt komme frem til den opfattelse, at den motivering ikke stemmer overens med hensigten i testamentet," siger Bertil Kallner.

- Ville stiftelsesmyndighederne kunne gøre det?

"Det ville de kunne gøre, ja."

Ekspres begæring

Da Fredrik Heffermehl fra nærværende avis erfarede, at Lensstyrelsen er mere lydhør over for direkte begæringer end medieomtale, sendte han straks sin bog samt en begæring om undersøgelse af sagen ekspres til den stockholmske myndighed.

Og da Lensstyrelsen af Information blev informeret om Bertil Kallners udlægning af, hvad Nobelstiftelsens særstatus inden for svensk stiftelseslov præcist indebærer, lød beskeden pludselig fra lensassessoren, at styrelsens chefjurist ville se nærmere på sagen.

Dagen efter faldt beslutningen om at indlede en undersøgelse af den norske Nobelkomite.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her