Læsetid: 1 min.

Tæsk til politireform

Den udskældte politireform bliver fortsat kritiseret, efter at ledelsen i politiet er kommet med forslag til forbedringer
29. oktober 2008

Oppositionen og Dansk Folkeparti delte tæsk ud til politireformen, mens regeringspartier Venstre og De Konservative forsøgte at dæmpe gemytterne efter et møde tirsdag med rigspolitichef Torsten Hesselbjerg. Han havde kun begrænset held til at skabe glæde med sin medbragte rapport, som skal bringe politiet tættere på borgerne. De kommende dage skal partierne bag den kritiserede politireform fra 2006 diskutere forslagene fra ledelsen i politiet.

Dansk Folkeparti vil have problemerne i politiet inddraget i forhandlingerne om næste års finanslov, så der for eksempel kommer mere kontorpersonale til politiet. Partiet vil have sikkerhed for, at politiet tager telefonen, når borgerne ringer.

Venstres retsordfører Kim Andersen sagde, at der bestemt var gode takter i forslaget fra politiets ledelse.

"Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning, så vi kan få et mere borgernært politi," sagde han.

Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup talte om at få det borgernære politi tilbage på sporet.

"Vi har fået en nedslående melding om, at det vil tage lang tid, før politiet er oppe at køre. Det bliver først i januar 2012, at alle opgaver kan løses tilfredsstillende. Det skal vi tygge på. Det er svært at acceptere," lød det fra socialdemokraten.

Den radikale retsordfører Morten Østergaard, sagde, at borgerne skal vide, hvad de kan regne med.

"Vi kan ikke leve med, at folk hele tiden bliver skuffede over den service, de får," sagde han.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kun i det offentlige er uduelighed en kompetence

I det private erhvervsliv ville koncernchefen og filialdirektører som ikke magter koncernens opgaver blive fyret.

Hvordan kan topchefer inden for politiet og andre offentlige organer igen og igen vise deres indlysende uduelighed uden at dette får de mindste konsekvenser.

Denne mangel på konsekvenser grundet uduelighed fremmer ikke udviklingen, effektiviseringen af den offentlige sektor.

Lad os få nogle konsekvenseksempler, det vil gavne igangværende og fremtidige projekter!

Er politikerne dybt afhængige af disse inkompetente offentlige chefer og derfor ikke tør disponere effektivt til gavn for samfundet og borgerne.

I realiteten regeres landet derfor af mådelige offentlige chefer,- institutionerne lever deres helt eget liv.

Beskæmmende!

Det er fantastisk, og aldrig havde jeg troet, at jeg skulle opleve det: Et København uden politi, ja uden politibiler! Overalt kan du køre over for rødt uden at blive opdaget, og du sparer tusinder af kr. i bøder.