Læsetid: 3 min.

Uenighed om fordeling af midler

De danske universiteter er rygende uenige om, hvordan forskningsmidlerne fremover skal fordeles, og har delt sig i to lejre. De store universiteter har traditionelt fået forholdsvis flere penge – og vil ikke miste deres særstatus
13. oktober 2008

Universitetsrektorerne er langfra enige om, hvordan de offentlige forskningsmidler fremover skal fordeles. De små universiteter ført an af Aalborg, RUC og Handelshøjskolen i København (CBS), mener, at pengene især skal fordeles efter, hvor mange studerende de enkelte universiteter uddanner. De 'store' universiteter som Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU ønsker derimod, at universiteternes evne til at publicere artikler og tiltrække eksterne forskningsmidler skal veje tungt, når basismidlerne - de midler, som universiteterne helt selv råder over - fordeles, blandt andet ved de nuværende forhandlinger om globaliseringsmidlerne. I Rektorkollegiet er der så stor uenighed, at man har opgivet at få en fælles politik på området.

Skæv fordeling

Traditionelt har de store universiteter fået relativt flere basismidler end de små. Den fordeling har der på det seneste været optræk til at ændre på, og derfor mener de små universiteter - hvor man traditionelt har forholdsvis mange studerende - at evnen til at uddanne studerende skal veje tungt.

"De rige universiteter vil gerne blive ved med at få mere end os andre. De kan se, at de ikke får så mange studerende færdige, og derfor vil de gerne skære ned på undervisningen og hæve forskningsdelen," siger rektor Finn Kjærsdam, som sammen med RUC og CBS foreslår, at universiteternes evne til at undervise tæller 50 procent, når der skal fordeles penge. Forskningsevnen skal kun tælle 40 procent, mens produktionen af ph.d.'er skal tælle de sidste ti.

På den anden side står de store universiteter, som traditionelt har fået relativt mange penge til forskning. De mener, at universiteternes evne til at forske og skaffe forskningsmidler skal veje tungt, og at evnen til at uddanne studerende kun skal tælle 30 procent - blandt dem er rektor Lars Pallesen fra DTU.

"Det er jo helt naturligt, at man, når regeringen lover skatteborgerne flere penge til forskning for at styrke os i globaliseringen, kigger på, om den forskning, de enkelte universiteter hidtil har lavet, har været nyttig, inden man fordeler pengene," siger han. Og det er muligt, at det bliver på bekostning af undervisning:

"Hver gang man justerer noget op, må man jo justere ned," siger Lars Pallesen. Han mener sammen med Københavns og Aarhus Universitet, at forskningsevnen i alt skal tælle 60 procent, mens uddannelse skal tælle 30 og ph.d.-produktion ti procent.

Og forskellen er stor. Hvis man vælger 'de små' universiteters model til fordeling af basismidler, vil eksempelvis Københavns Universitet miste 116 millioner kroner - og Aalborg Universitet vil få 93 millioner kroner ekstra, viser beregninger fra Videnskabsministeriet.

Spiller op ad bakke

På Aalborg Universitet mener man ikke, at det er retfærdigt, at de store automatisk skal have mest, blot fordi de traditionelt har fået det.

"Når man i mange år har fået flest midler til forskning, så er det klart, at man også laver flest videnskabelige artikler og får flere eksterne midler hjem. Så hvis man måler på de kriterier, vil den ulige fordeling fortsætte, og det synes vi ikke er rimeligt" siger Finn Kjærsdam. Samme holdning har man på RUC:

"Når man allerede har store forskningsbevillinger, er det lettere at konkurrere om at få flere. Så hvis man prioriterer forskningsmængden og evnen til at tiltrække midler som fordelingsgrundlag, svarer det til, at de små spiller op ad en hældende fodboldbane, mens de store spiller nedad," siger prorektor Henning Salling Olesen. På landets største universitet ønsker rektor Ralf Hemmingsen ikke at udtale sig om konflikten, men kommunikationschef Jasper Steen Winkel fortæller, at man finder det helt naturligt, at forskning skal veje tungest.

"Danmark har to universiteter i top-100 på listen over verdens bedste universiteter. Det her handler om, hvorvidt politikerne fortsat vil satse på at have grundforskningsuniversiteter, der ligger med i toppen rent internationalt, eller man ikke vil," siger Jasper Steen Winkel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu