Læsetid: 3 min.

Væskeforbud stopper ikke flyterrorisme

Hver dag besværes tusindvis af passagerer i Københavns Lufthavn med reglen om, at de ikke må have ubegrænsede mængder væsker med i håndbagagen. Men reglen er reelt ligegyldig - terrorister kan sagtens lave skade på fly uden at overstige den tilladte mængde væske
Indland
16. oktober 2008

Katrine Rasmussen fra 3. y på Helsingør Gymnasium står i Københavns Lufthavn i køen til check-in. Hun skal på studietur til Bruxelles med sine klassekammerater, og i sin håndbagage har Katrine sin 'Eight hour'-læbestift, som hun ikke vil undvære på flyrejsen. Hun har på forhåndundersøgt, hvad hun må medbringe, og hun vil ikke få problemer, når hun om lidt skal igennem sikkerhedskontrollen.

Hver dag skal tusindvis af passagerer sluses gennem Københavns Lufthavn og ud i flyene. Ligesom Katrine Rasmussen skal de alle være opmærksomme på, hvad de putter i håndbagagen. Det er der en helt bestemt årsag til: Den 10. august 2006 anholdt britisk politi 24 formodede terrorister, der planlagde at sprænge fly i luften ved hjælp af sprængfarlige væsker. De ville smugle væskerne ombord på fly ved at få dem til at se ud som almindelige drikkevarer, og derfor indførte EU straks den særlige væskeregel.

Derfor ligger Katrines shampoo, bodylotion og hårlak ikke i håndbagagen, men i hendes kuffert, der nu er på vej ud i flyets lastrum.

"Når det handler om flysikkerhed, er det fint at bruge lidt ekstra tid på at pakke," siger Katrine.

Men noget tyder på, at hun spilder sin tid.

Væskereglen løser nemlig ikke problemet med terrorister og flydende sprængstoffer. Faktisk kan det sagtens lade sig gøre at smadre et fly med den mængde væske, det i dag er tilladt at tage med igennem sikkerhedskontrollen.

Rolf W. Berg, lektor og ph.d. i kemi ved Danmarks Tekniske Universitet, ser på væskereglerne med skepsis. Han mener, at mennesker med onde hensigter har stort spillerum.

"Hvis man f.eks. tager et flydende sprængstof som nitroglycerin, så kan 100 ml af det sagtens sprænge hul i et normalt fly, og det vil være fuldstændig ødelæggende," siger han.

'Høj sikkerhed'

I Statens Luftfartsvæsen, som har ansvaret for den danske civile luftfartsikkerhed, mener man derimod, at det er forsvarligt at sætte grænsen ved 100 ml.

"Vi henholder os til de eksperter, EU har støttet sig til, da de i sin tid udarbejdede reglerne, og dem er vi enige med," siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker.

- Men reglerne forhindrer i realiteten ikke folk i at medbringe farlige væsker?

"Nej, men det er der til gengæld andre ting, der tilsammen kan gøre. Hele sikkerheden omkring, hvad folk kan medbringe af farlige ting, er meget høj," siger Thorbjørn Ancker og tilføjer:

"Vi er i tæt dialog med PET og har mulighed for med øjeblikkelig virkning at indføre nye sikkerhedsforanstaltninger."

Thorbjørn Ancker fortæller, at sikkerheden løbende bliver evalueret, og at der lige nu laves forsøg med ny teknologi, der vil kunne spore flydende sprængstoffer ved at køre tingene igennem en særlig scanner. Han forventer, at den nye opfindelse vil være en fast del af sikkerhedskontrollen om et par år.

"Vi kan sagtens stå inde for passagerernes sikkerhed indtil da," forsikrer han og uddyber:

"Væskereglen er kun én enkelt regel i den samlede lufthavnssikkerhed. Den er stort set toppen af isbjerget og dermed synlig for passagererne, men derudover er der en lang række forskellige ting, som ikke er synlige. Den samlede sikkerhed er meget, meget høj. Så det er vi helt trygge ved."

Katrine Rasmussen og resten af 3.y er forsvundet op af rulletrappen, der fører dem hen til sikkerhedskontrollen. Samtidig i terminal 3 strømmer flyrejsende ud igennem de skydedøre, der adskiller bagageudleveringen og tolden fra ankomsthallen. En af dem er Malene Majcherek, en 29-årig bibliotekar fra Amager, der lige er vendt hjem fra en rejse til USA. Hun føler sig til grin over væskereglen:

"Hvad nytter det at stå og overveje, om min læbepomade og håndcreme er væske eller ej, og hvor de hører til, og skulle rende ud og købe særlige poser. Det er da fuldstændig til grin, når det alligevel ikke har nogen betydning i det store billede," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her