Nyhed
Læsetid: 2 min.

A-kraft spøger på Venstres landsmøde

EU's grønne mål skal også kunne nås med atomkraft, mener forslagsstillere. Ikke med min gode vilje, siger spidskandidat til EU-parlamentet Jens Rohde
Indland
14. november 2008
Nej tak til kernekraft. Så klart udtrykker Venstres kandidat til EU-Parlamentet sin holdning til et Venstre-forslag om at opprioritere atomkraft i EU.

Nej tak til kernekraft. Så klart udtrykker Venstres kandidat til EU-Parlamentet sin holdning til et Venstre-forslag om at opprioritere atomkraft i EU.

Johnny Anthon Wichmann

På Venstres landsmøde i Herning i weekenden vil atomkraften blive taget op af mølposen som et punkt, der skal diskuteres af de delegerede. Flere forslagsstillere til partiets ny handlingsprogram til Europa-parlamentsvalget næste år ønsker atomkraften indskrevet på en måde, der åbner for nye diskussioner om EU's målsætninger for bæredygtig energi.

EU-landene diskuterer i disse uger den konkrete udmøntning af en topmødebeslutning om, at 20 pct. af EU's energiforsyning i 2020 skal dækkes af de vedvarende energikilder. Ambitionen er at få færdiggjort EU's samlede klima- og energistrategi inden årets udgang, så EU kan optræde klart og med én stemme i forhandlingerne op til næste års klimatopmøde i København.

På V-landsmødet ønsker flere medlemmer, at der blødes op i EU-formuleringerne, så fremtidige procentmål ikke kun fokuserer på vedvarende energi, men også på atomkraft.

Fra partiets redaktionsudvalg foreligger et forslag om, at "Venstre vil kæmpe for, at hele EU i 2025 får mindst 25 pct. af sit energiforbrug dækket af vedvarende energi." Til dette forslag har partiets EU-Debatforum Nordsjælland foreslået tilføjelsen "eller kernekraft".

En sådan vedtagelse vil indebære, at Venstres medlemmer af det ny Europa-Parlament skal arbejde for en genåbning af EU's diskussion om procentmålene. Da de 20 pct. vedvarende energi i 2020 blev vedtaget af EU-topmødet, var forud gået en ophedet diskussion, hvor nogle lande og lobbyister ønskede procentmålet knyttet til en bredere definition end vedvarende energi for dermed at kunne medregne atomkraft. Nogle forsøgte med udtrykket 'alternativ energi', mens bl.a. Frankrig og flere europæiske elselskaber talte for 'energikilder med lav CO2-udledning'. EU-topmødet besluttede imidlertid at holde fast i, at procentmålene alene gælder de vedvarende energikilder.

Rohde: A-kraft nej tak

Står det til Venstres spidskandidat til næste års EU-parlamentsvalg, Jens Rohde, får ændringsforslaget på landsmødet om kernekraft ikke en chance.

"Kernekraft har jeg en fuldstændig utvetydig holdning til: Nej tak, det vil jeg ikke være med til," siger han.

Jens Rohde er overbevist om, at der på EU-plan ikke vil blive åbnet for at inddrage atomkraft som redskab til at opfylde 20 pct.-målet eller efterfølgende mere vidtgående mål.

"Vi har netop i Stockholm i de europæiske liberale partier afvist en formulering, der også indbefatter atomkraft. Så på europæisk plan er den liberale holdning rimelig klar. Vi bruger mange forsknings- og udviklingsmidler på vedvarende energikilder, hvor der er en meget spændende udvikling i gang, og det synes jeg, vi skal satse på. Det er i hvert fald den politik, der vil blive ført i EU-Parlamentet fra Venstres side, hvis det står til mig," siger partiets EU-spidskandidat.

Til weekendens landsmøde ligger også et ændringsforslag fra Helsingør-kredsens formand, Jørgen Svaneberg, om i EU-handlingsprogrammet at indføje, at "et af midlerne til løsningen (af klimaproblemet, red.) er, at de lande i EU, som allerede har kernekraft, får mulighed for at udbygge denne, såfremt de ønsker det".

Den mulighed foreligger allerede i dag og bruges af bl.a. Finland, påpeger Jens Rohde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politisk er det i Danmark nok fornuftigt at lægge afstend til A-kraft (ellers taber man stemmer), men realiteterne bestemmer på lidt længere sigt, hvad der bør ske.

År 2050 skønner FN, at vi er ca. 9,4 mia mennesker på jorden ( mod idag ca. 6,2 mia) - år 2100 er vi formentlig ca 14 -18 mia mennesker, som alle vil have en høj levestandard, god mad, livskvalietet o s v.

Det kræver altså en mængde energi, som IKKE kan levers af olie og kul.

Kennedy sagde engang, at USA inden 10 år ville sætte en mand på månen og bringe ham sikkert hjem igen - det lykkedes mod alle forudsigelser.

Vi bør sige , at vi inden f eks år 2040 vil have totalt standset med at bruge olie og kul her på jorden.

Det kræver både bio-energi, vindenergi, solenergi, brintceller o s v samt en masse forskning og udviklingarbejde - og for den sags skyld meget gerne a-kraft.

Lykkes det, så vil vi have fået en kæmpe miljø-gevinst, en kæmpe økonomisk gevinst (uafhængighed af oliekartellet OPEC m fl) og en geopolitisk sikkerheds.gevinst ( mellemøsten ville ikke mere være en krudttønde p g a olien)

Jeg glemte at tilføje, at i en situation med en global finanskrise og recession, så kunne et sådant (dyrt)mega-projekt måske sparke gang i verdensøkonomien. (Det er bedre en "tomme" beskæftigelsesforanstaltninger.)