Jeg har afsonet min straf - hvorfor skal jeg straffes dobbelt?

I en lejlighed i Haraldsgade på det ydre Nørrebro bor Taleb Asari, der sammen med sin mor flygtede fra Irak til Danmark for 24 år siden. Lejligheden er hans mors, og han bor der for at passe hende. Tidligere har Taleb Asari arbejdet som pædagogmedhjælper og rengøringsassistent, men en forårsdag i 2001 ringer hans lillebror fra Tyrkiet og beder ham om at hente en fælles bekendt i lufthavnen.

"Pludselig kommer politiet og siger, at manden har narko," siger Taleb Asari. Han får seks år og en udvisningsdom.

Da han har afsonet sin straf i Vridsløselille statsfængsel, nægter han at rejse tilbage til Bagdad, hvor der er krig, og han kommer - ligesom alle andre udlændinge, der ikke kan sendes hjem, fordi de risikerer forfølgelse eller tortur - på tålt ophold i Center Sandholm.

Det betyder, at han skal melde sig en gang om ugen til politiet og en gang hver 14. dag til Røde Kors, men han kan stadig bo sammen med moderen i lejligheden i Haraldsgade. Taleb Asari er imidlertid en af de 18 udlændinge på tålt ophold, der bliver ramt af det lovforslag, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech hastefremsatte i Folketinget i torsdags. Hvis loven bliver vedtaget, skal han ligesom de 17 andre fremover sove i Sandholmlejren hver nat og melde sig til politiet dagligt. Hvis ikke han overholder reglerne, kan han straffes med op til et års fængsel.

Taleb Asari kan ikke forstå, hvorfor han nu får en ekstra straf.

"Det er mere end halvandet år siden, jeg blev løsladt. Jeg har begået fejl tidligere i mit liv, men jeg har afsonet min straf. Hvorfor skal jeg straffes dobbelt?," spørger han.

For ham føles de nye regler, som at komme i fængsel igen, og den skærpede meldepligt vil splitte hans familieliv ad. Han har nemlig ikke ret til at arbejde, fordi han er på tålt ophold, og for de lommepenge, han får på Center Sandholm, har han kun råd til at betale busbilletten til Ydre Nørrebro en gang hver anden uge.

Dobbelt straf

Årsagen til, at Taleb Asari og de 17 andre på tålt ophold nu får en ekstra straf, er, at tuneseren, som er mistænkt for at planlægge et mord på Kurt Westergaard, har opholdt sig i sit hjem i Gellerupparken - kun et stenkast fra Muhammedtegnerens hjem i Århus.

Da historien kørte i medierne i søndags, sad regeringen i finanslovsforhandlinger, og Dansk Folkeparti nægtede at fortsætte forhandlingerne, indtil de blev lovet en ny og strammere lovgivning for dem, der ligesom tuneseren lever på tålt ophold. Allerede ugen før havde Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg dog, luftet den holdning, at det skulle gøres "utåleligt" at leve på tålt ophold, og i torsdags blev lovforslaget så fremsat i Folketinget, hvor det skal behandles i løbet af næste uge.

Allerede nu har lovforslaget mødt massiv kritik fra en række internationale organisationer, som mener, at det er på kant med både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Juridisk konsulent hos Amnesty International, Claus Juul er en af dem, der kritiserer lovforslaget.

"Man vil pålægge folk, der allerede er dømt, en tillægsstraf, og det er dybt kritisabelt," siger Claus Juul, som samtidig minder om, at den tunesiske mand, som loven er designet til at ramme, aldrig er blevet kendt skyldig i nogen forbrydelse.

"Det er jo et brud på alle retsprincipper at pålægge ham en sanktion, som har strafferetlig karakter, og som normalt ville forudsætte, at han havde fået lov til at føre sin sag ved en domstol," siger Claus Juul.

$SUBT_ON$Skyldig, når PET siger det

Tuneseren, som hele den nye lovgivning er rettet imod, er aldrig blevet dømt for nogen forbrydelse.

Han er blevet administrativt udvist og opholder sig på tålt ophold, udelukkende fordi PET ønsker det. Terrorpakken fra 2002 har nemlig gjort det muligt for PET at udvise folk, som de mistænker for at være til fare for landets sikkerhed, uden først at stille dem for en domstol, og PET's beføjelser er så vidtrækkende, at de kan hemmeligholde bevismaterialerne. I sagen om den tunesiske mand har hverken han selv, hans advokat, integrationsministeren eller justitsministeren således kendskab til, hvilke beviser, der ligger imod ham.

Ifølge seniorforsker ved Institut for menneskerettigheder Kim U. Kjær har Danmark derfor siden vedtagelsen af terrorpakken med hastige skridt bevæget sig væk fra at være en retsstat.

"Tunesersagen er et stjerneeksempel på hemmelig retspleje. Ingen ved, hvad der foregår, og ingen har mulighed for at imødegå de oplysninger, som danner grundlaget for hele sagen. I den danske retsstat plejer man at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist, men det princip er sat ud af funktion," siger Kim U. Kjær.

For Said Pervin, som er talsmand for Asylret, vækker den nuværende retssituation mindelser om hans hjemland, Iran.

"Når PET med hemmelige beviser og uden dom kan straffe folk, så bliver jeg som systemkritiker nervøs," siger han.

Chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama, er på samme måde dybt chokeret over retstilstanden i Danmark.

"Når man kigger på Danmark som en retsstat, er det her jo helt klart et skridt i den forkerte retning. Det er den slags, vi plejer at kritisere andre lande for. Når vi siger om nogle lande, at de ikke er retsstater, er det blandt andet, fordi politiet bare kan gå ind og udpege folk og sige: 'Han er til fare for statens sikkerhed', uden at der er en uafhængig instans, der kan kigge myndigheden over skulderen," siger Jacob Mchangama. Han understreger, at PET ligesom alle andre kan begå fejl.

"I tunesersagen har man ubegrænset tillid til PET, mens man i Blekingegadesagen, kræver en tilbundsgående undersøgelse af PET's rolle ud fra den formodning, at PET begik en fejl eller forhindrede optrævlingen af Blekingegadebanden, men hvis man anerkender, at PET kan begå fejl og blive politiseret i Blekingegadesagen, så kan det samme selvfølgelig også ske i de her terrorsager, derfor bliver man nødt til at kunne prøve den slags sager ved en domstol," siger Jacob Mchangama.

$SUBT_ON$En broget skare

De, der sidder på tålt ophold, er imidlertid endt der af vidt forskellige grunde, og derfor er det ifølge Claus Juul problematisk at tvinge den samme lovgivning ned over hovedet på dem.

Af de 18, der lige nu befinder sig på tålt ophold, er tre blevet udvist uden dom, fordi PET har vurderet, at de udgør en fare for statens sikkerhed; ni har begået kriminalitet af meget varierende grovhed og er blevet udvist af en dansk domstol; og seks har begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden i deres hjemland.

Housam er en af dem, der sidder på tålt ophold i Danmark, fordi han er anklaget for at have begået krigsforbrydelser i Libyen, hvor han er født og opvokset. Fra han var 17, arbejdede han som politisoldat og stod vagt, når politiet arrestede modstandsfolk. Da han fem år senere forøgte at slippe ud af den slags opgaver, blev han smidt i fængsel - beskyldt for at hjælpe regimets modstandere. Da han senere blev løsladt på grund af manglende beviser, flygtede han til Danmark. Under interviewet, som alle flygtninge skal igennem, når de søger asyl, fortalte Housam at han som politisoldat fik ordrer om at likvidere modstandsfolk, og at han selvom han forsøgte at slippe uden om, en gang har dræbt en mand i selvforsvar. Da Statsadvokaturen behandlede Housams sag, kunne de ikke dokumentere, at han ahvde begået forbrydelser i Libyen. Alligevel vurdede Udlændinge Service og Flygtningenævnet, at han ikke kunne få opholdstilladelse, fordi han var fem år om at trække sig fra opgaverne som politi-soldat og har slået en mand ihjel.

I dag er Housam 37 år og har indtil videre levet fem år på tålt ophold i Danmark, fordi han ikke kan sendes tilbage til Libyen, hvor han risikerer at blive forfulgt.

Selvom det ifølge Claus Juul kan være i orden at straffe nogle af dem, der har begået krigsforbrydelser eller planlagt terrorangreb - hvis de altså har haft mulighed for at få prøvet deres sag ved en domstol, så mener han, at det er dybt problematisk, at den nye lov rammer alle på tålt ophold, da flere er endt der, selvom de kun er blevet dømt for mindre forbrydelser.

Livstid for lidt chokolade

Siden 2002 har man løbende strammet udvisningsreglerne, så man i dag kan blive dømt til udvisning for mindre forseelser.

Udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i mere end seks måneder kan f.eks. udvises for banalt butikstyveri uanset udbyttets størrelse - også selvom der er tale om tyveri af en plade chokolade i Netto.

Én af dem, der sidder på tålt ophold, selvom han har begået en forbrydelse i den mildere ende af skalaen, er Elias, hvis sag Information tidligere har omtalt. Han er iransk flygtning og har boet i Danmark i 18 år. Tidligere har han arbejdet som hjemmehjælper, men efter en skilsmisse og en personlig krise, endte han i et hashmisbrug, og tog i en kortere periode vagter, hvor han advarede pusherne, når politiet gennemførte razziaer på Christiania. I 2004 blev han sammen med 19 andre dømt og røg halvandet år i fængsel. Som udlænding fik han desuden en udvisningsdom. De andre, der blev dømt sammen med Elias lever i dag normale liv, men fordi Elias risikerer forfølgelse i Iran, blev han sendt til Center Sandholm på tålt ophold, da de andre blev løsladt.

Hvis regeringens nye lovforslag bliver vedtaget, skal Elias tilbringe hver nat resten af sit liv i Center Sandholm. I dag er han 36 år.

"Personer, der sidder på tålt ophold, sidder der jo reelt, indtil de bliver båret ud af Sandholmlejren med benene først. På et eller andet tidspunkt må man slå en streg i sandet og sige nok er nok," siger Kim U. Kjær.