"Vi skulle ikke diskutere christianitternes brugsret. Den var der jo allerede," sagde socialrådgiver Tine Bryld, da hun i går blev afhørt i Christiania-sagen.
Som ministerudnævnt medlem af Styringsrådet for Christiania deltog hun i starten af 1990'erne i forreste række i mange af de forhandlingsmøder, der endte med den såkaldte rammeaftale fra oktober 1991. Det er i denne aftales første punkt, at beboernes brugsret til bygninger og arealer på den rømmede Bådsmandsstræde Kaserne bekræftes. Brugsretten var slet og ret en forudsætning for at sætte skub i en lovliggørelse af området, forklarede Bryld, der især var engageret i lovliggørelsen af Christianias mange værtshuse, der blev drevet som smugkroer:
"Det var et kardinalpunkt. Der var et massivt krav fra samfundet om, at Christiania ikke bare kunne drive alle de værtshuse uden bevilling og uden moms. Og blandt beboerne kom der også en voksende forståelse for dette synspunkt, men hvem på Christiania ville diskutere lovliggørelse, hvis de ikke kunne regne med at blive der," som Bryld udtrykte det.
"Vi havde på det tidspunkt ingen forestilling om, at brugsretten kun skulle gælde i kortere tid," sagde hun og understregede:
"Det ville være fuldstændig latterligt, hvis vi skulle have arbejdet efter den opfattelse, fordi christianitterne havde afbrudt samtalen på stedet, hvis de ikke havde haft en fornemmelse af sikkerhed for deres brugsret."
Måtte skrue bissen på
Spørgsmålet om varigheden af beboernes brugsret er det vigtigste skillepunkt mellem parterne i Christiania-sagen. Fristadens advokater vil vise, at beboerne faktisk fik en tidsubestemt brugsret, mens Kammeradvokatens påstand er, at staten aldrig har været til sinds at give andet end en tidsbegrænset brugsret, der jævnligt skulle fornys.
Bryld kom ind på, hvordan det indimellem også havde vist sig nødvendig at skrue bissen på, før christianitterne vågnede op til dåd. Således måtte politiet i en periode ligefrem lukke værtshusene, før christianitterne endeligt gik med på en lovliggørelse.
Dagens sidste vidne var Jesper Nygård, direktør for boligorganisationen KAB. Som ekspert i boligspørgsmål har han siden 2003 deltaget i næsten et halvt hundrede møder med bl.a. christianitter, Kammeradvokaten, Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Københavns Kommune og undervejs i det lange forløb "utallige gange", som han sagde, diskuteret en mulig retssag. Men han har aldrig tidligere hørt nogen sige, at sagen ikke ville kunne føres på grund af frist-overskridelse. For fristadens advokater var det udsagn vigtigt, fordi Kammeradvokaten har ønsket retssagen helt afvist med henvisning til, at søgsmålsfristen for længst var overskredet, da christinaitterne anlagde sagen.
Mandag fortsættes med Christiania-advokaternes procedure.
