I går blev afgjort Christianias dag i Østre Landsret. Da retsmødet sluttede ved frokosttid, var der lutter smil hos de knap 20 fremmødte christianitter.
Der var især to årsager til den afslappede stemning: For det første havde Kammeradvokaten fået endnu en påmindelse fra retsformand Bertil Vollmond om at få orden i sine dokumenter.
"Jeg går ud fra, at Kammeradvokaten nu følger op. Landsrettens eneste interesse i den her sag er at få de rigtige dokumenter," sagde Volmond som reaktion på, at staten endnu ikke har kunnet lokalisere flere af sagens centrale dokumenter.
Den anden årsag til christianitternes tilfredshed var, at tre centrale personer fra fristadens Kontaktgruppe fik lejlighed til at forklare, hvordan de nærmest var blevet bondefanget af staten forud for den ny Christianialov i 2004. "En svinestreg," som christianitten Preben 'Smed' formulerede sin oplevelse af forløbet.
Baggrunden er følgende: I efteråret 2002 fik christianitterne i tæt samarbejde med Fæstnings- og Natursekretariatet (FNS), der på vegne af Forsvarsministeriet dengang administrerede Christianiaområdet, endelig løst de såkaldte 22 'sorte pletter'. Pletterne var et antal bygninger, som enten skulle fjernes, fraflyttes eller lovliggøres. Efter "en nøje gennemgang" kunne også Forsvarsministeriet tilslutte sig resultatet, som christianitterne endda høstede meget ros for at have bidraget positivt til.
Foto af havefliser
Men glæden varede kun et års tid. Så meldte FNS sig med en påstand om 130 nye ulovlige ny-, om- eller tilbygninger. Sammenligninger af luftfoto af det gamle kaserneområde fra 1989 og 2003 havde vist, at et antal bygninger havde ændret udseende. Da de værste tilfælde af nye tagrender, havefliser og postkasser m.v. senere blev frasorteret, var antallet reduceret til ca. 20. Men FNS' anklage om de 130 'nye' ulovlige bygninger blev fremført som det væsentligste argument for, at den 13 år gamle rammeaftale med Christiania ikke virkede efter sin hensigt, nemlig at bidrage til en fortsat lovliggørelse af Christiania.
Når christianitterne brød sig pokker om indgåede aftaler og alligevel bare byggede løs, som det passede dem, så måtte der andre boller på suppen. Og derfor måtte rammeaftalen opsiges, som det skete med en bekendtgørelse i Statstidende den 30. juni 2004.
Men i en notits fra april 2004 - udarbejdet af FNS efter et møde med fristadens kontaktgruppe - fremgår det, at spørgsmålet om de 130 bygninger kun har været et skinargument. For regeringen "er spørgsmålet om lovlighed/ulovlighed vedrørende de ca. 130 byggerier ikke (af) afgørende betydning", idet regeringen i sit forslag til en ny Christianialov "ønsker at opsige den kollektive brugsret med 1 1/2 års varsel, uanset om byggeriet er lovligt eller ej", som der står i notitsen. Notitsen, som først er kommet frem i forbindelsen med retssagen, viser også, at Christiania igen og igen i 2003-2004 pressede på for at nå en forhandlingsløsning på de 130 byggerier. Men Fæstnings- og Natursekretariatet meldte ikke tilbage.
Brugtvognshandlertrick
Det svarer ganske godt til de tre afhørte christianitters erindring.
"Vi fik aldrig drøftet det færdigt," huskede christianitten Peter Plet og fortsatte: "Vi fik at vide, at det var ligegyldigt, for de havde besluttet sig til at opsige aftalen."
Eller som Preben 'Smed' sagde: "Regeringen sagde kort og godt til Christiania, at det kan da godt være, at de 130 huse alligevel er lovlige, men vi kan ikke lide jer, så vi laver bare en ny lov. Det var sabotage."
Hulda Mader var også medlem af Kontaktgruppen frem til 1999. Hun fortalte, at hun havde skrevet under på rammeaftalen om christianitternes brugsret i 1996 uden at have nærlæst den. Hun havde nemlig tillid til FNS. Først i forbindelse med retssagen er hun blevet opmærksom på, at der - som omtalt i Information i går - i 1996 blev rettet i aftalens syv punkter, uden at hun var blevet orienteret om det. Den originale rammeaftale fra 1996 er blandt de dokumenter, staten ikke kan finde.
Som retsformanden bemærkede, havde christianitterne på det tidspunkt ikke været "i en agtpågivenhedssituation".
"De gik ud fra, at aftalen var som hidtil," spurgte han Mader.
"Ja," svarede hun.
"Så De har ikke nærlæst aftalen?"
"Nej, vi stolede på dem. Jeg havde ikke regnet med, at de ville bruge den slags brugtvognsforhandler-tricks," lød svaret fra Hulda Mader.
Mandag fortsætter sagen bl.a. med afhøring af tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen (S).
Tak til Information fordi I som de eneste finder det nødvendigt at skrive om retssagen mellem Christiania og staten.
Det undre mig ,at ikke andre finder statens rod i dokumenterne eller måske snarer hemligholdelse er et samfundsproblem.
Jeg kan ikke være mere enig med dig, Dorte.
En eller anden fornuftig politiker burde kalde Justitsministeren i samråd, eller stille et §20-spørgsmål, så det kan opklaret om Justitsministeren kan leve med Kammeradvokatens opførsel.
Kammeradvokaten er trods alt kun et privat firma, der på kontrakt fører sager for staten.
Som samfund kan vi næppe leve med, at staten repræsenteres ved dilletanter, der gentagne gang må kaldes til orden og irettesættes af retsformanden.
En eller anden retskaffen dommer burde give
Carsten Jarlow 24 timer til at fremlægge samtlige
"forsvundne" dokumenter og såfremt dette ikke sker indsætte ham i arresten indtil han holder op med at udvise foragt for retten .
Derefter kan man passende starte en straffe-sag mod de "inkompetente" personer der ikke kan finde ud af at holde orden i samfundets papirer .
Og Torben, hvis du tror det skyldes advokat-dilettanteri har jeg et tårn i Købmagergade til salg .. Kammeradvokaten handler som instrueret af klienten .
@Peter Olsen
Det tror jeg bestemt ikke, men det er næppe den forklaring du skal vente fra Justitsministeren, at smøl og fejlarkiveringer sker efter hans nøje instruks.
Derfor ville være klogt, at få ham til at forklare sig anderledes nu, så han - hvis det senere kan vises, at være som vi forventer - kan anklages for at have ført Folketing og Retsudvalg bag lyset ved sit svar.
Andet er der såmænd ikke i det. Behold du bare di tårn ... ;0]