Læsetid: 2 min.

Danmark har brug for en fattigdomsgrænse

En fattigdomsgrænse efterfulgt af politisk handling kan sætte en stopper for den voksende ulighed i Danmark, mener eksperter
17. november 2008

"Danmark har mere end nogensinde brug for en fattigdomsgrænse, så vi, der er rige, kan være etisk beviste og ansvarlige. Vi skal spørge politikerne, how low can you go? (hvor dybt kan man synke, red.)"

Korshærschef i Kirkens Korshær, Bjarne Lenau Henriksen, stiller spørgsmålet fra talerstolen til konferencen 'En dansk fattigdomsgrænse.'

"Det handler om manglende viden, om selvoptagethed og om fordomme om fattigdom. Det kan en fattigdomsgrænse råde bod på," lyder det fra korshærschefen.

Og han står ikke alene med sin holdning. Professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen taler også på konferencen fredag i Landstingssalen på Christiansborg. Han argumenterer for en grænse, der definerer, hvornår man er fattig, og som dermed kan give et bedre overblik over omfanget af Danmarks fattige.

"Vi mangler viden om fattigdom, blandt andet fordi der kun er lavet få undersøgelser om emnet. En fattigdomsgrænse kan være med til at rette fokus på problemet. Men der skal også politisk vilje og engagement til at ændre på situationen, ligesom borgerne også skal inddrages," siger Jørgen Elm Larsen.

Positivt med grænse

Det er ofte blevet diskuteret, om Danmark skal have en fattigdomsgrænse ligesom FN og EU. EU definerer fattige som personer der tjener mindre end 60 procent af medianindkomsten. I Danmark har bl.a. AE-Rådet talt for en lignende model, blot med 50 procent af medianindkomsten som grænse.

Indtil videre er det dog kun Odense og Københavns Kommune, der officielt har forsøgt sig med en fattigdomsgrænse.

I København viste det sig, at 66.000 borgere levede under den fastsatte fattigdomsgrænse. Det svarer til cirka hver sjette indbygger. I Odense lever 6.621 under kommunens fastsatte grænse. Det svarer til fem procent af byens borgere.

"Hvis der ikke er politisk fokus på området, så bliver vilkårene for de fattige meget ringe," siger rådmand i Odense, Erik Simonsen fra Liberal Alliance.

Tærskelen hævet

Forfatter og journalist Lars Olsen, der har skrevet bøgerne Det delte Danmark og Den nye Ulighed lægger også vægt på, at Danmark er blevet et land med flere fattige og større ulighed.

Han peger på, at velfærdstærsklen er hævet, fordi der stilles større krav til borgerne. I dag skal forældrene for eksempel ikke blot sende deres børn i skole. De skal tage aktiv del i deres børns læring og diskutere elevplaner med lærerne. De øgede krav kan føre til øget marginalisering, mener Lars Olsen.

"Politikerne bør enten lave en fattigdomsgrænse, eller sætte ydelserne op," siger han.

Samtidig peger han på, at fattigdom ikke kun afhænger af pengepungen. Bolig, uddannelse og sociale aktiviteter indikerer ligeledes, om en person har tilstrækkelige ressourcer.

Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, er en varm fortaler for en fattigdomsgrænse. Hun mener, at Danmark er på vej mod et klasseopdelt samfund, hvor antallet af fattige stiger.

"En fattigdomsgrænse vil betyde, at samfundet kan tage stilling. Den vil flytte fokus fra spørgsmålet, om der findes fattige i Danmark, til hvad vi skal gøre ved det," siger hun.

Den konservative Vivi Kier mener derimod ikke, der er brug for en fattigdomsgrænse.

"Al lykke er ikke gjort, fordi man fastsætter en fattigdomsgrænse. Den er ikke den eviggyldige sandhed," siger hun og fremhæver, at det er for vanskeligt at beslutte, hvad der skal ind under grænsen, hvis den skal måles på andet end økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu