Læsetid: 3 min.

Dansk skepis over for grønlandsk uranudvinding

I Narsaq forhindres bekymrede borgere i at holde protestmøde mod mineplaner for Kvanefjeld
Fjeldet ved den sydgrønlandske by Narsaq indeholder betydelige mængder uran, som et australsk mineselskab er interesseret i at udvinde. Og nu er ledende grønlandske politikere i gang med at ændre loven, så selskabet kan udnytte undergrundens ressourcer.

Fjeldet ved den sydgrønlandske by Narsaq indeholder betydelige mængder uran, som et australsk mineselskab er interesseret i at udvinde. Og nu er ledende grønlandske politikere i gang med at ændre loven, så selskabet kan udnytte undergrundens ressourcer.

20. november 2008

Der er skepsis i den danske del af det grønlandsk-danske råstoffællesråd over for tanken om at tillade udvinding af uran i Kvanefjeld ved byen Narsaq i Sydgrønland. Grønlands Landsting skal i morgen diskutere, om et 20 år gammelt forbud mod at udvinde radioaktive grundstoffer i Grønland skal ophæves for at bane vej for mineprojektet, som et australsk mineselskab ønsker at realisere.

Hvis Landstinget anbefaler at give grønt lys, ender sagen i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer, der har fem danske og fem grønlandske parlamentarikere som medlemmer plus formanden, Venstres folketingsmedlem Kim Andersen.

Ømt arktisk miljø

Fællesrådet har sagen på dagsordenen for sit næste møde den 10. december. På bordet ligger bl.a. en redegørelse fra Råstofdirektoratet i Grønland om efterforskning og udvinding af uran, bestilt af Fællesrådet.

"Der er jo en grund til, at jeg har presset på for at få den redegørelse lavet. Jeg mener, at vi i forhold til det arktiske miljø og vores overordnede politik på atomområdet og ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv skal forholde os meget seriøst og med en kritisk indgang til disse ting. Vi har med et arktisk miljø at gøre, hvor miljøpåvirkningen er en meget ømtålelig problemstilling," siger Kim Andersen.

Det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy har kortlagt Kvanefjeld for forekomsten af både uran og de såkaldte 'sjældne jordarters metaller'. Ifølge selskabet er det primært sidstnævnte, man er interesseret i, men metallerne optræder sammen med uranet og kan angiveligt ikke udvindes, uden at uranet følger med.

Uranforekomsten i sig selv blev sidste år i branche-nyhedsbrevet Uraniumletter International vurderet til en selvstændig værdi 'i fjeldet' af 10 milliarder dollar.

Møde forhindret

Mens ledende politikere i Landsstyret - Grønlands regering - taler for at droppe uranforbuddet, er en del borgere i Narsaq stærkt kritiske, fordi de frygter radioaktiv forurening og anden miljøskade på naturen og lokalsamfundet.

Det socialdemokratiske medlem af Fællesrådet, Niels Sindal, afventer morgendagens drøftelse i det grønlandske landsting, men er som folketingsmedlem kritisk over for udvinding af uran.

"Personligt vil jeg være meget bekymret, hvis man ophæver forbuddet og begynder at udvinde uranen. Men lad os se, hvad der bliver lagt på bordet i Fællesrådet, og hvad grønlænderne selv siger," siger Niels Sindal.

SF's Anne Grete Holmsgaard er også medlem af Fællesrådet.

"Det gældende uranforbud blokerer angiveligt for, at man kan komme til de andre mineraler. Derfor kan det godt være, at man må acceptere, at der i det, der brydes i Kvanefjeld, er en lillebitte smule uran. Men det afgørende er i så fald, at grænseværdien bliver så lav, at det ikke bliver et springbræt til at producere uran. Uranudvinding er jo ikke et nationalt anliggende, men et grænseoverskridende problem, som har internationale sikkerhedspolitiske konsekvenser via spredningen af atomteknologi. Derfor mener jeg, at hvis der kommer en smule uran med ved brydningen af de sjældne jordarters metaller, så må det deponeres - ikke produceres," siger hun.

De grønlandske råstofforhold hører i dansk regeringssammenhæng under Connie Hedegaards Klima- og Energiministerium.

Her siger man, at man ikke tager stilling til sagen, før der eventuelt ligger en indstilling fra Fællesrådet. I Narsaq forsøgte bekymrede borgere tirsdag aften at holde et protestmøde mod mineprojektet, men Narsaqs borgmester Kiista Isaksen (Siumut) udstedte via sin forvaltningschef forbud mod brug af det lokale kulturhus til protestmødet. Dermed er tonen skærpet i det grønlandske lokalsamfund, hvor bl.a. byens tidligere borgmester Kalistat Lund (Siumut) er modstander af projektet. Også præsidenten for den grønlandske afdeling af den internationale inuit-organisation Inuit Circumpolar Conference, Aqqaluk Lynge, blander sig i debatten.

"En af de vigtigste regler bliver omgået i dagens Grønland, nemlig befolkningens ret til uafhængig information, deltagelse i beslutningsprocessen og ikke mindst en fri og upartisk miljøvurdering, før man tager beslutning om eventuel mineraludvinding," siger Aqqaluk Lynge til den grønlandske avis Sermitsiaq.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu