Læsetid: 3 min.

Danske politikere siger nej til friskoler som forretning

Friskoler skal ikke gøres til en god forretning, lyder det fra Christianborg. Et flertal er klar til at nedlægge veto, hvis EU presser på for ny lovgivning
Den svenske model for friskoler, der kan ejes af aktieselskaber eller kapitalfonde, falder ikke i god jord hos danske politikere. Flere mener, at når der er penge på spil, så handler det pludselig om andet end pædagogiske motiver og hensyn til børnene. Første prioritet skal være at drive en god skole efter et non-profit-system, mener bl.a. Socialdemokraternes Christine Antorini.

Den svenske model for friskoler, der kan ejes af aktieselskaber eller kapitalfonde, falder ikke i god jord hos danske politikere. Flere mener, at når der er penge på spil, så handler det pludselig om andet end pædagogiske motiver og hensyn til børnene. Første prioritet skal være at drive en god skole efter et non-profit-system, mener bl.a. Socialdemokraternes Christine Antorini.

Julio Pelaez

Indland
8. november 2008

Det skal ikke være muligt at tjene penge på at drive friskoler i Danmark. Sådan lyder et samlet svar fra oppositionen og regeringen på Christiansborg. Kun Liberal Alliance er positive over for potentialet i at gøre friskoler til forretning.

Som Information skrev i går, er det blevet en svensk trend, at private virksomheder driver friskoler, fordi de kan tjene penge på skolerne.

I Sverige er det lovligt at putte overskuddet fra friskolerne i egen lomme, så virksomheder og investorer kan tjene penge på at drive skoler.

Det er ikke lovligt i Danmark, hvor et eventuelt overskud skal geninvesteres i skolerne.

Sådan skal friskoleloven blive ved med at være, fastslår undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Han mener ikke, at konkurrencen mellem skolerne vil blive større, fordi private kan tjene penge på friskolerne ved blandt andet at effektivisere og øge kvaliteten i skolerne.

"I modsætning til Sverige har Danmark en meget stærk friskoletradition, der giver benhård konkurrence til de offentlige skoler. Folk er bevidste om det frie skolevalg. De ved, at de kan stemme med fødderne. Det er langt vigtigere end at lave overskud på institutionerne," siger undervisningsministeren.

Han understreger dog, at kvaliteten i folkeskolen godt kan blive bedre, men det skal ikke ske ved at øge konkurrencen yderligere.

Friskoler får tilskud

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne bakker ham op.

De konservative mener, at staten er i sin fulde ret til at blande sig, så længe friskolerne modtager tilskud fra det offentlige.

"Vi giver ikke tilskud for, at friskolerne skal være en lukrativ forretning for private virksomheder," siger de konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose.

Hun mener, at den danske folkeskole skal være så god, at folk ikke føler behov for at benytte sig af de private skoler.

I den socialdemokratiske lejr understreger uddannelsesordfører, Christine Antorini, at de er tilhængere af frihed og forskellige ejere af de danske skoler.

Alligevel falder den svenske model heller ikke i god jord hos dem.

"Mange erfaringer viser, at når der er penge på spil, så handler det pludselig om andet end pædagogiske motiver og hensyn til børnene. Første prioritet skal være at drive en god skole med det non-profit-system, som vi kender i dag," lyder det fra Socialdemokraternes Christine Antorini.

Liberal Alliance finder det ikke problematisk, at private putter friskolernes overskud i egen sparegris. Det skal staten ikke blande sig i, mener partiet.

"Hvis man opfylder de krav, der gælder friskolerne og kan lave overskud ved at organisere skolen mere hensigtsmæssig, så ser vi ikke noget problem i, at bruge overskuddet til andet end skolen," siger Villum Christensen.

De pædagogiske principper frygter Liberal Alliance ikke for.

"I folkeskolen skal økonomien også løbe rundt. Der vil den pædagogiske overvejelse også være underlagt økonomiske hensyn," lyder meldingen.

Veto mod ændring

Medlem af Europa-Parlamentet, Karin Riis Jørgensen (V) gav i går i Information udtryk for, at uddannelse ikke bør være et statslig anliggende, som tilfældet er i dag.

Hun mener i stedet, at uddannelse skal opfattes som en serviceydelse, som kan handles på lige fod med andre varer på EU's indre marked.

Men bortset fra Liberal Alliance er hun alene om det synspunkt.

Folketingets andre partier er nemlig alle glade for Nice-traktaten, hvor det fremgår, at uddannelse er et nationalt anliggende.

"Vi har ret til selv at udforme vores velfærdssektor på det her område. Jeg kan godt se logikken i Karin Riis' argumenter. Men der står udtrykkeligt, at EU ikke skal blande sig i det her anliggende, og det skal de heller ikke," siger Bertel Haarder.

De konservative er enige i, at landende ikke skal blande sig i hinandens uddannelsespolitik:

"Det er udmærket, at landene har suverænitet på uddannelsesområdet," siger Charlotte Dyremose og fremhæver landenes ret til at nedlægge veto, hvis det kommer på tale, at uddannelse ikke længere skal være et nationalt anliggende.

Også Socialdemokraterne understreger, at alle landene skal være enige om en sådan beslutning, idet en ændring skal vedtages med enstemmighed.

"Vi vil fastholde det som et nationalt anliggende, fordi vi i Danmark har fri og lige adgang til uddannelse. Hvis det bliver en vare, så dukker der andre hensyn op, og det er vi imod," siger Christine Antorini.

Hun understreger dog, at det stadig skal være muligt at studere videre i udlandet.

Også DF er imod en eventuel indblanding fra EU:

"Selvfølgelig skal der da nedlægges veto mod sådan noget pjat," lyder den klare udmelding fra DF's Martin Henriksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her