Læsetid: 4 min.

Enhver god flirt har tre stadier

En flirtende samtale kan deles op i tre faser, konkluderer Kristine Køhler Mortensen og Signe Tuborghs speciale. De to har sendt unge singler i byen med båndoptagere og siden analyseret deres flirten. Den gode flirt indeholder drillerier og hurtige replikker
Den første fase i flirten er den indledende samtale. Her det nogle ret ukontroversielle emner, man taler om. Typisk for den indledende samtale er også, at man er høflig. Man afbryder ikke hinanden, og man driller ikke.

Den første fase i flirten er den indledende samtale. Her det nogle ret ukontroversielle emner, man taler om. Typisk for den indledende samtale er også, at man er høflig. Man afbryder ikke hinanden, og man driller ikke.

Linda Henriksen

3. november 2008

En flirtende samtale har klare sproglige genretræk.

Det er konklusionen på Kristine Køhler Mortensen og Signe Tuborghs speciale fra Københavns Universitet. De to danskstuderende havde udstyret seks unge mennesker - to mænd og fire kvinder - med mikrofoner og båndoptagere og bedt dem om at optage det, hver gang de skulle i byen.

Formålet med specialet var at lave en videnskabelig undersøgelse af den forførende samtale

Resultatet blev en stor portion flirtende samtaler. Og de har nogle fællestræk:

»De samtaler, vi har analyseret, udarter sig på nogenlunde samme måde, så det har været muligt for os at lave en model for, hvordan en flirt udarter sig,« siger Kristine Køhler Mortensen.

Fase ét

Helt grundlæggende findes der tre faser i en flirt.

»Den første fase er den indledende samtale. Her det nogle ret ukontroversielle emner, man taler om,« siger Kristine Køhler Mortensen.

Typisk for den indledende samtale er også, at man er høflig. Man afbryder ikke hinanden, og man driller og griner ikke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

... hvor en fyr er klædt ud som blotter

... på et tidspunkt står der to og taler om seksuelle stillinger. Pludselig bliver det til nogle stillinger, som de to skal afprøve sammen

Det lyder lidt mærkeligt, især det første udsagn. Er det et speciale i det der kultursociologi, der blev opfundet i 1968?

Der er én og kun én måde at score på: At være kendt eller ligne én, der er det.

Synd at de kun har interesseret sig for den verbale del af flirten det er kun det halve billede de har fået. Hvad der sker verbalt kan jo ofte kun forstås hvis man har den kropslige side med. F.eks. er den intime samtale vel ikke mulig uden kroplig kontakt? og hvad er en følge af hvad? det kunne have været interessant at få afdækket

Inger Sundsvald

Jeg er godt klar over, at dagens flirten foregår på en mere direkte måde end før i tiden. Men hvad med den gammeldags metode, hvor øjenkontakt, samtale og en lidt mere diskret forståelse opstår? Er det helt gået af mode?

Faktisk synes jeg som mand og kollega til de her dansk-studerende (har dansk som hovedfag) at deres analyse af flirtens sprog totalt viser hvorfor det er vigtigt at vi har humanister i det her land; det her er anvendt forskning som kan bruges til noget.

Især måske af dem (os dvs. mig bl.a.) som ikke fra naturens side er udstyret med et flirtegen. Hvorfor er der nogle som scorer når andre ikke gør? Det mener jeg at denne forskning kan være med til at afklare og forklare.

I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg da pludseligt se nogle samtaler som godt kunne udviklet sig i en mere seksuel retning hvis jeg havde turdet involvere mig mere - og måske også gøre noget. Men alt det er historie nu - og erfaringens lampe oplyser jo kun den vej, man har gået, ikke dén vej, man går.

Jeg er sådan set faktisk enig i at en flirt både handler om det verbale og om det non-verbale.
Men nu er det jo altså dansk-studerende vi taler om, så det er jo klart, at de har analyseret flirtens sprog, og nedbrudt en flirt/scoring i 3 stadier.

Nu er jeg nok ikke den bedste til de hurtige replikker ude i byen, men jeg kan da godt svare for mig - selvom jeg egentlig mere er til dybere samtaler.

Når dril mm. er en del af flirten forstår jeg pludselig bedre, hvorfor kvinder gennem tiderne har drillet mig...på den gode måde...

Jeg har nu svært ved at begrunde hvorfor det er vigtigt med humanister her til lands ud fra den artikel. Eller var det ironiskt ment? De kommer ikke med noget som overhovedet overraskende eller nyt. Det man kan læse er jo almén viden for bare nogenlunde erfarende flirtere. F.eks. at man starter med at tale om ukontroversielle emner - selvfølgelig! man jo ikke ud på at få en diskussion igang - og at samtalen ender i det intime er vel næppe overraskende for nogle?
Det sgu for tyndt!

Er det ikke et forsøg på at overføre TV-serierne Sex in the City og Friends til virkeligheden? En slags fiction-to-fact? Jeg nægter at tro på, at eksemplet med fyren, der er klædt ud som blotter (!) er hentet fra "virkeligheden". Er "blotter" blevet et household begreb?