Læsetid: 3 min.

'Faderen er helt i defensiven fra starten'

Når først statsforvaltning, politi og domstole lærer, at den omstridte lov om forældreansvar faktisk ligestiller mænd og kvinder, kommer den også til at virke langt bedre, lyder det fra Thorkil Vestergaard-Hansen, leder af Mandecentret for kriseramte mænd i København
5. november 2008

Man kan ikke undgå, at en lille gruppe af børn, fædre og mødre kommer i klemme.

Men det er en nødvendig omkostning ved den nye forældreansvarslov. For langt de fleste skilsmisseramte familier har fået bedre vilkår. Og så må man have is i maven og vente på, at myndighederne lærer ikke at favorisere mødrene.

Sådan lyder budskabet fra Thorkil Vestergaard-Hansen, der er leder af Mandecentret i København.

"Man laver jo heller ikke færdselsloven om, fordi nogle få går over for rødt lys. Vi skal give loven tid til at virke," siger Thorkil Vestergaard-Hansen, mens han viser rundt i sit center.

Havde man en forestilling om et refugium for mænd som værende forfaldent, mørkt og trist, bliver man overrasket ved besøget i centeret på Christianshavn.

I lokalerne fra et nedlagt pladeselskab bor kriseramte mænd i lækkert cafémiljø med fladskærme, højglans-køleskabe og masser af ovenlys. Og fra tagterassen er der udsigt til Frelser Kirke.

"Vi fik tilbudt nogle gamle møbler fra rådhuset. Men dem ville jeg ikke have. For hvorfor skal socialt arbejde være snusket? Det er da ikke

omgivelserne, der skal gøre, at mændene føler sig udstødte."

Siden Mandecentret åbnede for to år siden, har omkring 500 mænd fra alle samfundsgrupper henvendt sig for at få rådgivning eller husly.

I øjeblikket bor der 10 mænd på centret - flere sammen med deres børn. Her får de hjælp af psykologer, advokater og socialrådgivere til at håndtere deres konfliktfyldte skilsmisse.

Mange af dem er kommet i klemme i systemet, hvor de ifølge Thorkil Vestergaard-Hansen lider under lange sagsbehandlingstider.

Dybt frustrerende

Thorkil Vestergaard-Hansen er glad for forældreansvarsloven, som giver faderen flere rettigheder.

Men han er betydeligt mindre glad for den måde, den bliver ført ud i livet på.

Et eksempel henter han fra en af beboerne i Mandecentret.

Her fortæller moderen ikke, at hun tager på ferie med deres børn, hvilket hun ellers skal ifølge loven. For så skal faderen nemlig have mere samvær før og efter ferien. Når beboeren siger det til statsforvaltningen, får han at vide, at han er konfliktoptrappende, og at det kan skade hans sag.

"Hvad skal vi så råde ham til? Det er dybt frustrerende!," siger Thorkil Vestergaard-Hansen.

Han ser også mange eksempler på, at kvinderne ikke dukker op til aftalte møder i statsforvaltningen. Så bliver sagen udskudt, mens børnene er hos moderen - uden at det får konskevens for hende.

"Faderen er helt i defensiven fra starten. Nogle vælger bare at give op," siger Thorkil Vestergaard-Hansen, der efterlyser en fundamental kulturændring i statsforvaltningerne:

"Det er et tungt system med mange ældre - især kvindelige - medarbejdere. Her er holdningen stadigvæk, at mor er den bedste."

Han er også stærkt utilfreds med den langsomme sagsbehandling.

Det er uvist, om Thorkil Vestergaard-Hansen faktisk har ret i, at sagsbehandlingen er langtrukken - der findes nemlig ingen brugbar statistik om sagsbehandlingstider fra hverken Familiestyrelsen eller de fem statsforvaltninger, viser en rundringning, som Information har lavet.

Det er dog ikke kun kulturen hos statsforvaltningerne, der skal ændres, står det til Thorkil Vestergaard-Hansen. Problemet er også stort hos politiet:

"Vi har set eksempler på, at mænd anmeldte deres koner for vold, hvor politiet ikke engang ville lave rapport. Men hvis manden løber med

børnene, så er politiet der med det samme."

Han kender også flere eksempler på, at domstolene slet ikke vil lytte til fædrenes argumenter.

Fornuftige politikere

Men spørgsmålet er, om en bedre forvaltning af loven kan løse de grundlæggende konflikter i disse sager.

Det mener lektor i familieret ved Københavns Universitet Annette Kronborg ikke.

I sidste uge rettede hun her i avisen en hård kritik af loven:

Den er lavet for at tilgodese middelklassens krav på individuelle rettigheder, men lader underklassen i stikken, fordi den ikke er i stand til at løse konflikterne i mindelighed, lyder hendes argumentation.

"Vi har den helt modsatte erfaring. Jo højere social status folk har - jo mere konfliktfyldte bliver sagerne, fordi folk så er bedre til at argumentere, hyre advokater, være kritiske over for myndigheder og så videre," siger Thorkil Vestergaard-Hansen.

Det var et sjældent enigt folketing, der vedtog loven om forældreansvar sidste år - trods massive protester fra eksperter som Annette Kronborg og en række kvinde- og børneorganisationer.

Når politikerne i næste uge skal mødes med justitsminister Brian Mikkelsen og evaluere loven, frygter Thorkil Vestergaard-Hansen dog ikke, at den bliver rullet tilbage:

"Politikerne virker ret fornuftige, så jeg er ikke så nervøs," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stor respekt til Thorkil Vestergaard-Hansen, og det arbejde han gør for de mennesker der bliver efterladt ved afgrunden.

Det er ganske forfærdeligt, at mennesker kan tilbyde hinanden sådanne forhold når man har børn sammen.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvordan det må være at blive neglicieret og kastreret på den måde. Først er et menneske i den ulykkeligste situation i livet, og derefter sørger "samfundet" for at aflive enhver mulighed for oprejsning, ved at disse mennesker bliver frataget en vigtig omsorgsrolle for deres børn; de bliver hermed vist, at de ikke kun mislykkedes i ægteskabet, men så sandelig også som forældre.

Det er virkelig på tide at politikerne får spændt hjelmen hårdt fast til hovedet, da en fortsættelse af dette åbenlyse overgreb på disse mennesker, kan skabe en situation hvor enhver retssikkerhed er fuldstændig fjernet. Et alternativ må ellers være et håb om, at EU-domstolene kan sætte det danske regime på plads, hvis dette fortsætter længe nok.

For mange børn bliver ramt af denne katastrofe, for mange fædre bliver ramt, og for mange mødre bliver også ofre for minimalistisk lovgivning baseret på ekstreme sager. I stedet for at lovgive for dem der bliver ofre for lov og forvaltning, vælger man at lovgive for at et mindretal kan kontrolleres, hvilket skaber en situation hvor flertallet er spillet skakmat.

Længe leve Danmark; Det går virkelig fantastisk. Men stakkels de mennesker der bliver berørt at alt dette.

Det mest forunderlige er, at "samfundet tror at fædrene er dem der bliver straffet i disse sager, hvilket de også i den grad gør, men det er så sandelig også de stakkels børn der ikke kun skal se forældrene blive skilt, men også se sig selv skilt det meste af tiden fra den ene forælder.

Jeg håber at alt dette snart er fortid, så nationalstoltheden og næstekærligheden kan finde tilbage til dette samfund. Og det betyder at mænd kvinder, unge og gamle skal fatte pennen og vise politikerne at befolkningens ønske skal genneføres via vores demokratiske ret.

Dette handler ikke om mænd eller kvinder generelt, det handler om mænd der i dette tilfælde bliver behandlet urimeligt af samfundet. Så drop enhver forestilling om kønskamp; nu er det på tide at stå sammen.

Nanna.
Kan du prøve en enkelt gang, at glemme at det er mænd men mennesker der bliver ramt af urimeligheder. Du fokuserer altid på at det er mænd; læs artiklen og hav forståelse for hvad det reelt handler om.

Du behøver ikke at holde af dem som mænd, men så hold af dem som mennesker. Dette er ikke mennesker der har gjort noget galt, husk det. Du skriver om dem som var de ligegyldige. Dit had til mænd skal rettes imod dem der er uansvarlige, ikke mod dem der er ofre.

Du er jo erklæret feminist på den hårde måde; altså dem der bare ikke kan se mænd som mennesker med følelser. Men jeg synes virkelig at det er en skam at du har det syn på andre mennesker.

I forhold til din beskrivelse af den store omkostning for samfundet, så skal det lige nævnes at der er temmelig mange flere kvindecentre i forhold til mandecentre. Men jeg bakker op om alle de centre der er for kvinder, jeg mener faktisk at der skulle være flere, men det gælder absolut også centre for mænd.

Du kender ingen af de mennesker der sidder på de centre for mænd, og alligevel dømmer du dem som mennesker der ikke har behov for at være der; prøv at føle lidt empati, det kan faktisk gøre meget ved én som menneske.

Lad kønskampen ligge og forstå denne situation som den er. Dette er mennesker med behov for hjælp og forståelse........

Det virker igen som om, at du retfærdiggør uanstændig opførsel fordi det er en kvinde der har udvist den; her tænker jeg naturligvis på den far hvis barn pludselig var på ferie.
Prøv en enkelt gang at forestille dig hvordan det må være, at blive så undermineret og respektløst behandlet af et andet menneske. Du kan da på ingen måde retfærdiggøre, at mennesker handler på den måde. Mand eller kvinde, det er underordnet, det er bare uværdig opførsel.

Du beskriver centre for mænd som en sammensværgelse mod kvinder, i stedet for at du prøver at glemme Jeres eget køn i to minutter, og måske prøve at forstå at ofre også findes på den anden side. Jeg synes faktisk at det er lidt skræmmende og sørgeligt, for du kan være sikker på at størstedelen af alle mænd har stor stor sympati og forståelse for kvinder der er i en lignende situation, og vi tager skarp afstand fra de mænd der har sat dem i den situation. Men hvis du ikke anerkender at mænd kan føle sorg, komme på røven og har brug for tryghed, så mener jeg at du glemmer essensen af et fællesskab; sådan som mennesker af natur er og altid har været, nemlig at vi lever som mænd og kvinder sammen, hvor vi elsker hinanden og beskytter hinanden. At det til tider går galt handler ikke om menneskeheden, men om individuelle sociale forhold. VI er i besiddelse af et begreb der hedder "theory of mind" (èn af de egenskaber der adskiller os fra de fleste andre dyr); det betyder at vi kan sætte os i andres sted og forestille os hvad de tænker og føler. Det er en stærkt stærkt egenskab der har udviklet sig til fulde i de sidste 5-7 millioner år, efter vores adskillelse fra chimpanser (de har det dog i en mild grad).
Så evolutionen har sørget for at du faktisk er i stand til at føle empati og forståelse for andre, så hvis du undertrykker den, så er det fordi du pga. sociale forhold er blevet påvirket til at tage afstand fra din menneskelige natur. Men vid, at du inderst inde elsker din næste.

Lad os nu lade kønskampen ligge og hjælpe dem har behov; både mænd og kvinder.

Nanna.
Se det så enkelt.
Hvis det var din far, bror, søn, ven eller lign.

Ville du så sige til dem at de bare skulle tørre øjnene hvis de stod i samme situation?
NÆPPE....................

Hvis ikke, så er det bare fordi du mangler empati for mennesker du ikke kender.

Eller også er du et glimrende eksempel på én der har taget identiteten som feminist så meget til dig, at du ikke ved hvorfor du hader mænd, men at du bare gør det fordi du ligner kvinder mere; en såkaldt "indgruppe" pg "udgruppe". Se eventuelt Henri Tajfel (1971) for social identitets teori.

Jeg synes bare at det er en skam.

Men Nanna, Vi er mange mange mænd der holder af dig og elsker dig som menneske, så hos os er du altid den samme uanset hvad du skriver og mener om mennesker.

Nu ikke mere kønshalløj;-) Vel

Thorkil Vestergaard-Hansen: "Man kan ikke undgå, at en lille gruppe af børn, fædre og mødre kommer i klemme.
Men det er en nødvendig omkostning ved den nye forældreansvarslov."

Kære Thorkil, al respekt ryger når de første linjer læses.
Man kunne savne din definition af "i klemme", da du tilsyneladende på ingen måde er vidende om, hvilke alvorlige konsekvenser den nye lov har for mange mennesker. Ja - de udgør et mindretal, men det gør ikke din udtalelse mere acceptabel ej heller menneskelig.

Synd at man ikke starter rækken af interviews med en mere neutral og objektiv person. En person der tager udgangspunkt i barnets behov og ikke i det evindelige vrøvl om ligestilling.

Glædeligt hvis alle parters behov kan imødekommes, men det skal f..... ikke være på bekostning af hensynet til barnets bedste !

Stop al den konflikt til skade for barnet.

Som udgangspunkt skal manden være bopælsforældre og have hele forældremyndigheden.

På denne måde er alle glade, eller.......

Ovenstående er selvfølgelig ironisk ment. Men det afspejler desværre nogle mødres holdning, bare med modsat fortegn.

Iøvrigt Nanna og T hansen, hvad skal der ske med den mor der ikke respekterer barnets samvær med faderen ?
Reelt set er det jo direkte bortføring af barnet.

Endnu en gang kan jeg varmt anbefale at se udsendelsen " Farvel far". Ikke for at begræde de medvirkende fædre, men nærmere for at se hvordan systemet fungerer.

http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304

Nanna og T Hansen, jeg venter spændt på jeres kommentarer til udsendelsen/systemet.
Især til de dele der afslører :

- Prominent advokat, der direkte indrømmer at
taktikken fra mødres side er at trække sagen i
langdrag. ( som sjovt nok ligeledes nævnes i
artiklen )
-samme advokat Jytte thorbek, indrømmer at man
fabrikerer falske anklager mod faderen for incest,
for at fratage faderen samvær.
- Mor, der åben indrømmer ar hun ikke udleverer
barnet til samvær trods resolutioner og domme.
-Mor, der går til sin egen læge og får ham til at
skrive en erklæring om at faderen er sindsyg
UDEN lægen nogensinde har set eller talt med
faderen.
Erklæringen blev brugt af moderen mod faderen,
for at forhindre samvær. Er enne mor egnet som
forældre ?

-Såkaldte børnepsykologer, der overværer et over-
våget samvær , og som i deres rapport direkte
lyver mod faderen til fordel for moderen.
Beviset er skjulte video-optagelser af samværet.
-Statsamtet, der indrømmer de ikke overholder
retsplejeloven igen til fordel for moderen.

Som sædvanlig håber jeg på kommentarer men forventer intet.

Hvorfor skal disse sager altid afgøres udfra et kønsmæssigt perspektiv?

Mor er IKKE altid bedre end fædre.

Såvel fædre som Mødre kan være dårlige forældre.

Derfor skal alle skilsmissesager behandles individuelt og med kønsneutrale briller.
At kvinder med spædbørn i mange tilfælde "fører på point" før andre vigtige elementer tages i betragtning, er så bare ærgeligt for faderen.

Hvorfor skal disse sager gøres til en kønskamp?

Jens Sørensen... Jeg er enig. Mødre er ikke altid bedre end fædre. Og fædre er iøvrigt heller ikke altid bedre end mødre.

Jeg kunne sagtens bruge tid på at fremlægge eksempler, der fortæller det modsatte af det du bidrager med.
Det er bare alt for søgt, så jeg vil blot holde mig til min påstand om, at alt for mange kommer i en alvorlig! klemme i forbindelse med den nye lov, og det er ikke acceptabelt, når Thorkil udtaler, at det er en nødvendig omkostning!

Jeg tror vi skal prøve at begrænse os til at "behandle" en problematik ad gangen, hvis der skal komme noget brugbart ud af debatten.

Skal vi debattere falske anklager, anklager der rent faktik er hold i og som er endt med dom,
problemer omkring fælles forældremyndighed,
7-7ordning, vold og muligheden for samarbjde i den forbindelse, kvinde-og mandecentres rolle i forbindelse med forældremyndigheds-og samværssager .... eller ??

Jens Sørensen: "Iøvrigt Nanna og T hansen, hvad skal der ske med den mor der ikke respekterer barnets samvær med faderen ?
Reelt set er det jo direkte bortføring af barnet."

- Hvis jeg var jurist og skulle beslutte noget som helst udfra de 4 linjer, så tror jeg nu nok jeg ville ende bag tremmer. Beklager, hvis du havde ventet et svar eller en holdning til et så uoplyst eksempel.

@T Hansen.

Det du svarer gør mig lidt forvirret.

Måske er vi ikke så uenige når det kommer til stykket.

Jeg tror problemet opstår fordi jeg tager udgangspunkt i hvordan en lov skal se ud.
En lov er ALDRIG særligt detaljeret. Ikke en gang
lovens betænkning og fortolkning kam gå ned i detaljen. Derfor er det normalt for ENHVER lov, at man lader den virke i en rimelig periode, for at se hvorhan den virker i praksis. Ofte afventer man domme, gerne højesteretsdomme. Disse domme
skal vise hvordan loven skal fortolkes.
Diskussionen her på Information har gået på om man skal love forældreansvarsloven om nu, efter et år eller vente endnu et par år som planlagt.
Alle indrømmer, at der pt. IKKE finder nogen statistik o.lign. der belyser lovens gode og dårlige sider.
Og ja, stort set enhver lov har uheldige sider. Nogle af disse kan man rette, andre igen kan man desværre ikke gøre noget ved.
Det betyder også at ligeledes hvordan du laver en forældreansvarslov, er der nogle der bliver klemt. Under den gamle lov og selv den nye, er det som oftes barnet og samværsforælderen. Bopælsforælderen trækker sig ofte ud som vinderen.

Men vi er nødt til førts at se på, hvordan loven overordnet skal lyde. Herefter kan vi gå i detaljen med de mere specielle tilfælde.

Jeg tror du har ret i, at vi skal gå frem med små skridt, hvis denne debat skal føre noget positivt med sig.
Så lad os prøve det.
Ligeledes for at undgå beskyldn nger om kønskamp, bør vi bruge køns-neutrale ord.

Sætningen " som udgangspunkt" bliver meget centralt. Det vil måske dække 90 % at tilfældene.

Jeg mener :

Når jeg skriver at der som UDGANGPUNKT burde være fælles forældremyndighed, betyder det at en EGNET forældre har ret til del i forældremyndigheden. Uegnde forældre skal selvfølgelig IKKE have del i forældremyndigheden.

Denne egnethed han ændres. F.eks. hvis den ene forældre ikke ønsker at samarbejde (og direkte foranlediger konflikter til stor skade for barnet ) ja, så burde vedkommede fratages sin del af forældremyndigheden. Igen som UDGANGSPUNKT, for enhver sag skal analyseres for sig.

Ligeledes bør barnet som UDGANGSPUNKT blive boende i samme nærområde. Hvis den ene forældre ønsker at flytte, skal vedkommende vide at bopælsadressen derved i højere grad tilgår den anden forældre. Nu vil nogle måske mene at det vil stavnsbinde Bopælsforælderen (BF). Ja der er korrekt, men samværsforælderen (SF) er jo også stavnsbundet på samme måde. I dag er det endnu værre for SF. BF kan jo ved en simpel varsling flytte til den anden ende af landet. Hvis SF ønsker at bevare den nære kontakt er SF tvunget til at flytte efter BF hele tiden. Nyt hus, nyt job alt dette med 6 ugers varsel. Jeg har læst i en anden avis om en BF, der håbede på at kommunen ville låne BF til et indskud til en ny lejlighed. I BF's beskrivelse kunne man udlede at BF mindste havde boet 4 forskellige steder på under 2 år ! For en normal og egnet SF med job, er det jo umuligt at bevare den nære kontakt med barnet. En kontakt der er uhyre vigtig for barnet.
Ved en ny regel som den jeg beskriver, er det barnets tarv der sættes forrest. Bare denne ændring ville eliminerere mange konflikter til fordel for barnet.

Kan vi blive enige så langt ? Husk på at vi KUN taler om "udgangspunkt" altså for egnede forældrer og i normale situationer. F.eks. kunne det tænkes at barnet blev kraftigt mobbet i skolen. I så tilfælde ville det måske være en god ide at flytte. Men her er vi over i sær-tilfældene.

Jens Sørensen - jeg synes som du, heller ikke at disse sager skal gøres til en kønskamp.

Det er meget ofte tilfældet her på siden, og som oftest årsagen til at jeg trækker mig og giver op.
Heldigvis findes der også gode indlæg og saglige debattører, som ikke blot raser mod det modsatte køn...

Hvad angår den nye lov, så har jeg andetsteds givet udtryk for, at det måske ikke så meget er loven den er gal med, men forvaltningen af samme.

Lovens hovedprincipper er fine og ideelle, men kan og skal ikke danne grundlag for afgørelserne i de sværeste og mest komplicerede sager.

Det er denne gruppe af sager, der optager mig og jeg mener ikke, at man bare kan lukke øjnene og tale om nødvendige omkostninger!

Der har været så tilstrækkeligt mange grove sager i medierne, hvorfor ministeren har valgt at indkalde til møde, og det finder jeg yderst positivt.

Og jeg mener absolut ikke, at det er for tidligt at vurdere, om instansernes praksis stemmer overens med de politiske intentioner bag loven.

Så ja Jens - jeg tror søreme vi er enige på mange punkter (hvor dejligt :-).

Den der du beretter om, med en BF der flytter 4 gange inden for 2 år.... Nej, det lyder slet ikke som værende rimeligt overfor barnet/børnene. Men igen må man spørge til årsagen. Hvad skyldes alt denne "flytten rundt"? Er der tale om en flugt fra en voldelig SF, så forstår jeg måske godt BF's desperate handlinger.

Hans Hansen.... Til dels enig med dig.

Den gamle lov havde også UNØDVENDIGE omkostninger og umenneskelige konsekvenser for mange børn, fædre og også mødre, kan jeg så fortælle dig.

Jeg var en af dem der så frem til den nye lov. Bl.a. fordi en af intentionerne var, endnu engang at skærpe tonen i grove sager om vold, overgreb o.lign.
Samme intention havde man ved reformen i midt 90'erne, men den dag idag, ser jeg fortsat ingen skærpelse!
Dybt kritisabelt og jeg håber at man ved mødet om loven vil tage fat i en problematik som denne.

Hvad angår forældremyndigheden, så synes jeg efterhånden at dette er et noget udvandet begreb. Ikke desto mindre er udgangspunktet om fælles forældremyndighed udemærket. HVIS der vel at mærke er tale om to voksne forældre, der sammen kan finde ud af at håndtere denne på bedste vis for børnene! Enig ?

@T Hansen.

Jeg har heller ikke nogen problemer med at evaluere dn nye lov.
Det skal bare ske på et objektivt grundlag og IKKE på højt profilerede enkelt sager. Herudover er det nødvendigt at høre BEGGE parter. Ganske som i en normal "retssag" Det har men bevidst undladt at gøre. Det grænser efter min mening til det manipulerende og er under alle omstændigheder moralsk forkasteligt.
Retssikkerheden sættes jo ud af spil.

Desuden bør man også undersøge de positive sider af loven-

Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene for de "hårde" sager. Det er jo netop disse sager der skal behandles individuelt. Her har myndighederne
en stor opgave i at få et samarbejde til at fungere.
Men her mangler sagsbehandlerne værktøjer. F,eks. mener jeg at der skal bruges meget mere pisk og gulerod.

Men selv den bedste og mest objektive sagsbehandler kan bliver snydt at en forældre.
Derfor kan man aldrig helt undgå en af partene inkl. barnet kan komme i klemme. Desværre.

Dette betyder også at hvis den ene forældre ikke udviser samarbejdsvillighed, bør denne sanktioneres.
Man taler meget om, hvem der er bedst til at give barnet nærhed. Det er også meget godt og jeg mener at egnede forældre udviser nærhed (ellers er de jo ikke egnede). Den ene måske mere end den anden.
Men man taler aldrig om evnen til at samarbejde.
Jeg tror faktisk at denne evne ikke kan overvurderes. Et barn der oplever at sine skilte forældrer kan samarbejde, kommer meget lettere over en skilsmisse.
Derfor skal statsforvaltningen have meget mere øje for samarbejdsvilje og lade dette element få høj betydning i skilsmissesager.

BF der flyttede 4 gange var kun ment som bevis på at SF ikke kun er stavnsbundet som BF, men ligeledes er tvunget til at flytte efter BF hvorend BF vælger at flytte hen.
Det refererer til mit forslag om at barnet som udgangspunkt skal have sin bopælsadresse i sit nærområde.
Ofte hører man nemlig, at det ville stavnsbinde BF. Men ovenstående viser ar SF logisk nok er langt værre stillet.
Så hvis en af forældrene vælger at flytte væk, må vedkommende som udgangspunkt være beredt på at miste den nære kontakt. til barnet. BF burde, igen som udgangspunkt, miste bopælsadressen, således barnet kunne blive i det kendte nærområde.
Om omtalte BF, der flyttede 4 gange, er en god eller dårlig forældre kan jeg kun gisne om. Og hvis BF flygtede fra sin mand p.gr. af rimeligt dokumenteret vold eller bare chikane, er det for mig klart at han skal sanktioneres. Hvordan eller hvor meget må afgøres fra seg til sag.

Men er du enig i, at samarbejdsmodstand optrapper konflikter ?
Og at denne adfærd skal sanktioneres ?
Jeg er sikker på at sanktioner vil nedsætte konfliktniveauet kraftigt.

Hvis vi er enige hertil er vi noget rigtigt langt.
Hvordan og hvor meget der skal sanktioneres er jo bare et spørgsmål om hvor meget, der skal skrues på knapperne.
Det er for nuværende principperne ,der er det afgørende

Til sidst vil jeg igen bede dig om at se udsendelsen
"farvel far" . Ikke for at vurdere de 3 tilfælde, men for at se hvordan systemet fungere. Det samme system, der behandler masser af skilsmissesager.
Det er det system vi skal have lavet om til glæde for især børnene.
Udsendelsen varer en lille times tid. En rigtig gyser.

Tak for en fin artikel. "Thorkil Vestergaard-Hansen" har naturligvis ret i at familielovgivningen ikke skal indrettes efter et ganske lille voldeligt mindretal.

Det undrer mig iøvrigt, at vi hører så meget om risikoen for vold når fædre er samværsforælder, men ikke når de er på barselsorlov. Måske skulle folketinget også rulle loven om barselsorlov tilbage? Tænk blot på alle de ugerninger som fædrene kan begå, når de er så meget alene sammen med deres børn!

Det siger sig selv at der ikke er tale om en kønskamp, for en kamp imod barnets far er samtidig en kamp imod dets farmor, faster etc.. Det er ikke kun kontakten til faderen, barnet risikere at miste, men til halvdelen af dets famile.

Synes det er meget nyttigt, at man kender hinandens fulde navne i debatten: Hvis Nanna G. f.eks er Nanna Gersov, så kan man google debattøren og finde platformen for dennes synspunkt. Prøvede det og fandt flg:

"Nanna Gersov har ved mail af 30. august 2006 indgivet en klage til Radioog
tv-nævnet over tv-reklamen ”Madpakken” for K-Salat sendt på TV
2/Danmark.
Nanna Gersov anfører følgende i klagen:
”…
TV2 viste tirsdag den 29.8. omkring kl. 7.30 en reklame fra K-Salat, hvor
budskabet er nedrakning af mors flade rugbrødsmadder til fordel for hvidt
brød med tunsalat. Jeg mener at reklamen afspejler dårlig moral idet kvindens
arbejde i hjemmet nedrakkes samt konforme kønsroller idet madpakker
ensidigt ses som kvindens pligt og kvinden ses som prügelknabe og sur
madamme. Den er endvidere uansvarlig overfor børn, idet den antaster
gode traditionelle danske madvaner, som er mere sunde end de madvaner,
som K-Salat søgersøger at indføre. Tilmed inspirerer den børn til at stikke af
hjemmefra."

Synes det er nyttigt at vide, at omtalte debattørs forsvar for børns tarv i ovenstående debat ikke helmer, før K-Salet er holdt op med at inspirere børn til at stikke af hjemmefra. Keep up the good work!

Radio & TV-Nævnets kendelse kan ses her:

http://www.mediesekretariatet.dk/bilag/rtv/afgrekl/ksalat211206.pdf

Hans.
Jeg kunne aldrig drømme om at foreslå at kvinder ikke skulle være velkomne på et krisecenter, uanset om det var for mænd eller kvinder. Hvis nogen har fået den opfattelse, så skal jeg formulere det anderledes næste gang.

Jeg tror jeg har skrevet, at mænd absolut også kan have brug for omsorg og tryghed på et center ligeså vel som kvinder.

Jeg hader kønskamp. Jeg hader særprivilegier for mænd og kvinder. Jeg mener at mennesker der har brug for hjælp skal have det, uanset køn.

Jeg elsker kvinder, selv dem der hader mig; de hader mig jo kun på grund af egne sociale forhold og historie.

Jeg ønsker debatten skal handle om Vores børn. Men argumentationen skal ikke være præget af enkeltsager og egenoplevelser, da vi ikke kan danne et universelt billede af verden udfra Vores egen forestilling. Det bliver nødt til at være baseret på noget objektivt hvor følelserne er trukket i baggrunden.

Nille.
Du har fat i en rigtig god pointe. Barnet mister nemlig en stor masse af mennesker, der faktisk kun ønsker at give dem omsorg og kærlighed.

Når forældrene bliver skilt, så skal barnet altså ikke også opleve en skilsmisse fra den ene forælder.

Børn mister alt for meget, og på hvilket grundlag?

Hvis man spørger et barn om de helst vil have kun den ene forælder, eller begge to, så er jeg sikker på at jeg ikke behøver at komme med svaret; det giver næsten sig selv.

Børn har brug for to forældre, det tyder alle videnskabelige undersøgelser på. At der så er tilfælde hvor den ene forælder er uegnet, er virkelig sørgeligt og skrækkeligt, men loven skal absolut ikke skrues sammen men dem som udgangspunkt; vi må aldrig straffe kollektivt for at dæmme op for individer.

Hans.
Du har fuldstændig ret:-)
Jeg er glad for at jeg ikke har skrevet noget der kan misforstås for meget (så må jeg have skolepengene tilbage).......

Fantastisk debat. Jeg er sikker på at målet om lovgivningen nok skal blive nået, hvis vi alle holder os med øjnene på bolden;-)

Nanna.

Det er som om at du nogle gange glemmer at mænd har følelser. Du taler om os, som var vi lavet af træ eller metal; tør øjnene og op på hesten igen.

Vi ønsker ikke samvær med Vores børn for at straffe moren, eller få afløb for kærlighed vi ikke ved hvor vi skal gøre af; vi gør det fordi vores børn har brug for os, og fordi vi elsker dem.

Du bliver ved med at fokusere på mænd, hvor du bør fokusere på dårlige forældre i stedet. Hvis du virkelig ønsker det bedste for et barn, så skal du fokusere objektivt på bolden og ikke spilleren.

Du beskriver mænd i alle dine indlæg; du nævner stort set intet objektivt. Derfor kan det være svært at tage det seriøst når du skriver at du tænker på børnene som det primære. Hvis du tænker på børnene, så hjælp da alle os andre med at disse børn får alt de har krav på i denne verden, i stedet for at se farlige og grimme mænd over det hele.

Skal vi ikke begynde at bruge ordet forældre som udgangspunkt. At der så kommer en smutter indimellem kan der sagtens ses bort fra, men fokus skal bare rettes mod det rigtige, nemlig forældre, og ikke mor eller far.

Jeg er far til en pige. Temmelig udramatisk breakup. Fælles forældremyndighed. Almindeligt samvær (5/9). 31 år. Bor i Nordsjælland. Studerer indefor et relevant område i forhold til denne debat. Tjener penge, spiller musik..... ELSKER MIN DATTER HØJERE END MIG SELV.............

Har ingen problemer med at afsløre mig selv, da jeg intet har at skjule.

Hvis vi alle har den holdning at børnene er det vigtigste, så er vi blandt gode mennesker;-)

Hans.
Det er faktisk en god idé.
Det eneste problem kunne være den mistillid nogle kunne have ved at være et sted hvor det andet køn også var; hvis de har været udsat for vold eller lign.

Men jeg kan lide din måde at tænke på:-)

Ja, jeg ville ønske at jeg havde min datter halvdelen af tiden.
Men det er mest for at kunne præge hende og lære hende de ting jeg kan. Det kan være svært at være forælder kun hen over en weekend, da mange hverdagsting bliver mistet. Det gør at indflydelsen bliver mindre i daglidagssituationer.
Jeg tror ikke nødvendigvis at det altid er en fordel at dele lige, det kommer også meget an på geografisk afstand imellem forældrene, og naturligvis også egnethed.

Lige præcis.
Der må ikke være sager der bliver listet igennem, og ikke sager der bliver afgjort på et spinkelt grundlag uden det bliver spottet.

Vores børn har krav på at alle afgørelser er rimelige udfra den viden der er til rådighed. Voldsforbrydere må ikke slippe igennem, men løgnere må bestemt heller ikke.

Men du har ret; idag er der kun familiestyrelsen og en anke tilbage; som man selv skal sørge for (har dog aldrig selv prøvet det).

Hvad med en form for dobbeltkontrol af alle sager?
Det kræver mange resourcer, men bør være det hele værd.

Super idé.
På den måde vil det også være nemmere at spotte om mennesker taler sandt fra gang til gang. Folks udtryk og attitude fortæller faktisk også en del om deres person.
God idé...... Og billig;-)

Man kan optage dem hver for sig, måske?

Jeg mener jo at vi skal have indført den gode gamle løgndetektor i forvaltningen, ha ha;-).
Den er der krudt i.

Nej, jeg tror bare at de der kommer i forvaltningen skal starte med at have at vide, at det vil få store konsekvenser hvis de lyver om nogle ting der bliver diskuteret. Det går tit galt fordi den ene part prøver at miskreditere den anden ved hjælp af løgn og overdrivelse. Der skal fortælles og skrives under på en erklæring om at begge forældre har forstået at en løgn vil blive straffet (måske lidt for meget som en retsag, men alligevl).
Dem i forvaltningen sidder jo også med virkelig dårlige kort på hånden, når de ikke ved om folk taler sandt.

Er det at gå over stregen?

Helt sikkert;-)

Det må vi bare sørge for.....................
Vi kommer tættere og tættere på gode, sobre og resultatorienterede løsninger............ Fantastisk;-)

Fuldstændig enig;-)

Nu nærmer vi os mit område. Jeg har før skrevet om PAS, og jeg ved lige præcis hvad du mener. nogle af psykologundersøgelserne kan være baseret på falske udsagn, og være langt fra objektive. Problemet er, at hvis forældrene selv medbringer en psykolog, så vil disse også have en tendens til at være subjektive, da de er betalt af den ene forælder; de vil ydermere kun have fået input fra den forælder der bestiller dem.
Men jeg er fuldstændig enig i, at to psykologer vil give et bedre billede; de skal så bare ikke tale sammen, men udelukkende sende hver deres rapport til forvaltningen.

Et andet problem kan være symbiose teorien. Det er umuligt for almindelige mennesker at gennemskue hvad det handler om, når en rådgiver siger at den ene forælder og barn har en symbiose. For det første er tanken om symbiosen gammeldags, og for det andet bliver den brugt i forbindelse med børn der er ældre end 5 måneder, hvor den ellers ifølge teorien bliver erstattet af individuation. Men det er sådanne elementer der skal fjernes fra systemet.

En anden ting er samtalerne med børn. Alt efter alderen, kan det faktisk godt lade sig gøre at lave observationer under naturalistiske og hjemmevandte forhold, så børns trivsel kan observeres i forskellige sammenhænge. Børn kan nemlig være så påvirkede af situationen med et fremmed menneske i fremmede omgivelser, at man måske ikke får det ud af samtalen som man formoder. Men så er man selvfølgelig igen ude i resourcer.

Forældrefremmedgørelse er noget forfærdeligt noget. Jeg sender lige en gammel skrivelse jeg har lavet om netop dette emne.

Når en forælder bliver fremmedgjort

Mange familier oplever at måtte igennem en skilsmisse. Dette er som regel en kæmpe belastning for alle involverede, specielt børnene. Det er dog ikke selve skilsmissen der skaber de største problemer, men nærmere de relaterede konflikter og uoverensstemmelser der medfølger, bla. Uenighed om forældremyndighed og samvær.
I nogle tilfælde kan forældrene ikke bevare overblikket, hvilket kan betyde en ufrivillig inddragelse af børnene, som en slags våben eller alliance mod den anden forælder. I sin værste form, kan konsekvensen være at børn ender med at fremmedgøre den anden forælder. Det primære formål med fremmedgørelsen for den ene forælder er, at obstruere eller forstyrre kontakten eller samværet mellem barn og den anden forælder. Dette sker oftest ved miskreditering, eller overdrevne påstande og falske anklager. På denne måde kan barnet lære at den fremmedgjorte forælder er skyld i alle problemer, samt at denne forælder skal frygtes, hades, miskrediteres og undgås. Der kan ydermere være tale om, at den ene forælder overbeviser og retfærdiggør udelukkelsen af den anden forælder for barnet, blandt andet ved at skabe en form for offer rolle, med indikation af ensomhed og frygt.
Børns reaktion er oftest et behov for at vælge side, eller at stole på de påstande der bliver rettet mod den fremmedgjorte forælder (de har derfor fået frataget retten til at stole på begge forældre). Børnenes reaktion vil derfor være at føle antipati mod den ene forælder, for at støtte den anden. Dette skaber dog et kæmpe dilemma for børnene, da de samtidig med at føle distancering, vil føle et kæmpe afsavn.
Der er ingen tvivl om at forældrefremmedgørelse er et alvorligt problem, der skaber en ubalance i det barn hvis ene forælder får barnet til at fremmedgøre den anden. Følelsen af at føle sig elsket af sine forældre, er nemlig nødvendig og essentiel for at skabe den selvværds følelse der er påkrævet for at klare sig igennem ungdommen. Påstande om den fremmedgjorte forælders dårlige egenskaber og den fortsatte konflikt, vil derfor kunne skabe en følelse af ufuldkommenhed, afmagt og skyld, da det er svært for børn at sige fra. I sager om forældrefremmedgørelse, er det derfor den forælder der påvirker fremmedgørelsen der gør skade på barnet; utilsigtet, men ikke desto mindre.
Børn der lærer at fremmedgøre den ene forælder, vil ofte udtrykke at det er af eget ønske og ikke pres eller påvirkning fra den anden forælder, hvilket dog må påstås at handle om loyalitet, nærmere end åbenlys sandhed, da det virker utænkeligt at have en så skarp holdning overfor sin ene forælder, hvis udgangspunktet for synspunkterne ikke har været egne oplevelser med denne.
Det der kan gøre sig gældende er en form for ”Stokholm syndrom”, hvor barnet er ”gidsel” og føler at dets overlevelse er i fare, hvis ikke de adlyder. Gradvist vil barnet sympatisere med formålet om at fjerne far, da det vil bringe ”lidelsen” til ophør.
Ved længerevarende konflikter kan der også blive tale om ”falsk hukommelsessyndrom”, hvor barnets forestilling og erindring er så påvirket, at fantasi bliver forvandlet til virkelighed, hvis konflikten ikke ophører. Dette kan betragtes som emotionel børnemishandling.
At børn pludselig skal stoppe med at elske den ene forælder, betyder dog oftest at de stopper med at elske sig selv, da udgangspunktet for deres udvikling er kærlighed, tryghed og tillid, som i stedet bliver forvandlet til usikkerhed og mistillid.
Børn skal ikke føle skam over at have et stærkt ønske om at have to forældre, og de må aldrig blive stillet i en situation hvor de føler at de skal vælge mellem forældrene.

Fremmedgørelsen er dog ikke altid et led i en større plan, men nærmere små skridt i den forkerte retning. Oftest sker det fordi mennesker efter samlivsophør, både føler usikkerhed og frustration, samt vrede og afmagt.
Barnets fremmedgørelse af den ene forælder kan derfor blive det perfekte våben for den anden forælder, hvis denne føler sig truet på sin tætte tilknytning til barnet og deres eksistens; oftest bunder det dog i angst for mangel på kontrol, samt mulighed for straf til den anden forælder. Børnenes funktion som soldater i ”krig” er dog meget ødelæggende for dem, men givende for den manipulerende forælder og det ønskede mål; eksludering af den anden forælder. Dette skaber desværre en situation hvor den fremmedgørende forælder skader barnets mentale stabilitet for selv at få det bedre.
Der er ingen der bliver bedre forældre af at påvise at andre er dårlige forældre. Det viser tværtimod at der må være et behov for at få bekræftet sig selv og egne kompetencer på grund af egen usikkerhed. Men at bringe børn ind i et spil der ikke engang giver mening for et voksent menneske, er ikke kun tragisk, men forkasteligt, uhyggeligt og ganske forfærdeligt.
Forældrefremmedgørelse skal tages meget alvorligt, da det kan give fremtidige psykiske problemer for både barn og forælder. At lære et barn at de ikke kan stole på den ene forælder, er det samme som at lære dem at de ikke kan stole på nogen. Dette skaber utryghed, da tillid er en væsentlig faktor i et socialt liv.

PAS blev oprindeligt lavet som et begreb med børn og deres fædre. Så hvis jeg har brugt ordet far eller fædre i skrivelsen, så er det udelukkende derfor.

Men PAS er et kæmpe stort problem som skal tages seriøst

LOL;-)
Det stikker da helt af......
Jeg kan ikke forstå når mennesker bare tror, at de har fundet de vise sten gennem egne erfaringer. Verden er stor og forunderlig, og mennesker er meget forskellige, så et universelt billede kan simpelthen ikke tegnes.

Men jeg må indrømme, at min lattermuskel har været på overarbejde et par gange når jeg har været derinde;-)

Helene kan godt lide mænd, men kun hvis de anerkender at de er reserveforældre; ovenikøbet i intakte familier..... Overraskende og uventet, men ganske ganske underholdende;-)

@ Martin Rose:

"vi må aldrig straffe kollektivt for at dæmme op for individer"

Jeg synes at dette udsagn udtrykker hele forskellen mellem et civiliseret samfund og et samfund baseret på rå magt. Det er kun 70 år siden at hele landsbyer i Europa blev udryddet som kollektiv straf for nogle enkelte sabotører..

Naturligvis slår vi ikke fædre, farmødre og fastre ihjel, som kollektiv straf for nogle få voldelige mænds overgreb, men tro mig- noget inden i dem dør.

Børnene får den hårdeste straf, men dens konsekvenser bliver først for alvor synlige i voksenårene, 20-30 år efter skilsmissen, og derfor kan vi fortrænge problemet.

Selvfølgelig skal forældrene med, det skal bare være med udgangspunkt i barnet........ Ingen mennesker skal behandles urimeligt, heller ikke forældre.

Jeg mener absolut at lavindkomstgruppen skal have hjælp. Jeg mener faktisk, at hvis den ene forælder tjener markant mere end den anden, så kan de godt stå for størstedelen af transporten. For jeg tror ikke at det er til barnets bedste at pengene slipper op hos den ene forælder sidst på måneden.

Ellers må det offentlige gå ind og regulere for de grupper der er på spanden.

Sikke en trængsel her på siden.... Og sikke en rar stemning. Dejligt ! . :-)

Tilslutter mig idéen om at oprette "fælles-krisecentre" som alternativ til de kønsopdelte....
Det var vist Hans der havde denne udemærkede idé.

Den med at man ikke skal straffe kollektivt for at dæmme op for individer...
Ved ikke om den var til mig, men uddyber lige for god ordens skyld:

Selvfølgelig skal der ikke straffes kollektivt og loven skal ikke skrives med udgangspunkt i de få, men meget kedelige sager.
Når det er sagt, så synes jeg på ingen måde at der er noget forkert i at se på hvordan loven forvaltes, særligt i disse svære sager, som har været i fokus i den senere tids debat.

@Jens Sørensen:
Jeg skal prøve at finde tid til at se dokumentaren, som du henviser til. Tror faktisk at jeg har set den før.

Mht. samarbejdschikane: Lige præcis dette er der gjort meget ud af i Forældreansvarsloven, men det lyder som om, at du har erfaret, at praksis ikke stemmer overens med bl.a. vejledning. (?)

Hvornår og i hvilken grad pisken skal svinges i den forbindelse...... Meget svært at svare på, synes jeg.
Konsekvenser hvis man chikanerer samværet / samarbejdet uden påviselig grund, siger loven. Men hvornår er så det ??

Altså hvis det er sådan noget a la: Ungerne får lidt for meget guf og får lov at se lidt mere tegnefilm hos SF end hos BF... Så derfor hindrer BF samværet.
Den slags fnidder forstår jeg ikke ! Rådgivning, vejledning og ja i sidste ende konsekvenser - igen med udgangspunkt i barnets bedste.

Anderledes kompliceret bliver det, hvis fx SF har begået vold mod børn og/eller BF, men BF ikke er i stand til at dokumentere de faktiske forhold. For hvem dælen skal man så tro på ?

Over and out og tak for god tone og gode indlæg :o)

Hans: "Ved meget højt konfliktnivau kan der blive tale om konfliktmæling og mediation. Skal det være obligatorisk, altså tvunget eller frivilligt, og skal det have konsekvenser ikke at ville deltage?"

Er konfliktniveauet så voldsomt at barnet påvirkes, så er det ved Gud forældrenes ansvar at handle!

Og hvis man siger nej til rådgivning eller mægling, så vil det forhåbentlig få konsekvenser uanset om der er tvungen eller frivillig deltagelse.

Hovedsagen er nemlig, at barnet påvirkes, og hvis ikke mægling virker eller kan iværksættes, så må der være en eller anden form for konsekvens af hensyn til barnets bedste.
Konsekvens forstået på den måde, at en eller anden form for tiltag må iværksættes, således at barnet ikke skades af forældrenes konflikt.

Konsekvens og hvem denne måtte berøre, lader jeg være usagt. Konflikten kan skyldes 100.000 ting og det der vílle være rimeligt overfor forældrene er desværre ikke altid lig med barnets bedste.

Bare min mening :-)

My point exactly - Tak Hans :o) .... hører til indlægget:

(Hans:) "Man bør dog ikke glemme at loven og retspraksis jo netop skal dække de få og meget kedelige sager, fordi det er dem der vil få mest brug for en forbedret retspraksis, og ikke så meget dem der selv kan finde ud af det."

Hans.
Gode spørgsmål:-)

Jeg mener godt at man kan gennemtvinge et konfliktmæglingsmøde, da det kan være nødvendigt at få forældrene til at forstå at samarbejde er det bedste for børnene, og sådan set også for dem selv.

Mht. erstatningssamvær, så mener jeg helt afgjort, at der skal gennemtvinges erstatningssamvær hvis den ene forælder bryder aftalen. Det må ikke være gratis at behandle den anden forælder uden respekt.

M:-)

Det sørgeligt at et barn skal se den ene af forældrene hver anden weekend fordi man mener at det er for barnets bedste.

Hvem afgør hvad der er bedst for barnet. Dette system er sandelig menneskefjendsk af grummeste skuffe.

Er barn burde se sine forældre meget oftere uanset alder. At barnet ser sine forældre burde være det sundeste for barnet.

Men systemet er sådan indrettet at det skaber konflikter fordi det favoriser en af forældrene frem for den anden. Men når man lever i et individuels egoistisk samfund kan det aldrig blive bedre.

Niels.
Jeg tror og håber på at det bliver bedre.
Samfundet er i konstant forandring, og på et tidspunkt vil denne debat være nedskrevet i historiebøgerne, og glemt som en tid fuld af uvidenhed og polarisering.

Men du har fuldstændig ret, de fleste mennesker kunne godt bruge en mere altruistisk tilgang til livet.

Hvad der er bedst for barnet er individuelt, men i langt de fleste tilfælde er det bedste at have begge forældre meget tæt på.

Jeg har selv været skilsmissebarn, og jeg ved hvordan det føles at savne den anden forælder ubetinget hver dag; kun at vente på den weekend hvor man igen er forenet....... Det er skrækkeligt, men virkelighed for mange børn.
Men hvis man selv har haft den følelse i kroppen, så er det aldrig noget man kunne drømme om at udsætte sine egne børn for. Det er tæt på det man kan kalde lidelse.

Faktisk er det så enkelt indrettet, at uanset hvordan hele situationen udformer sig, så stopper børnene ikke med at elske den ene eller anden forælder, men de stopper langsomt med at elske sig selv hvis deres hensyn bliver glemt. Børn har brug for to forældre, og det er meget svært at komme udenom.

Men op med hovedet, for forandringen vil komme før du ved det;-)

Nille.
Lige præcis.

Niels har fat i noget rigtigt.

VI skal have mere altruisme ind i denne debat, og generelt ind i denne verden:-)

Erik Christensen

Martin: "..., så er det aldrig noget man kunne drømme om at udsætte sine egne børn for."

Så skulle man måske undlade at blive skilt? Skilsmisser koster for far, mor og børn.

"Det er tæt på det man kan kalde lidelse."

Hvad med de børn, som IKKE er resultatet af en skilsmisse? De kan tværtimod være mere lidende, når de tvinges til at være sammen med en person, som de ikke opfatter som en tryghedsperson og måske end ikke som "forælder" (vi taler ikke om PAS her, men om en foræder, som aldrig har været tilstede i barnets liv). Hvorfor SKAL disse børn være omfattet af samme regler som skilsmissebørn pr. automatik!

Erik.

Jeg tror ikke nogen har intentioner om ikke at få et ægteskab til at fungere bevist, men nogle gange er en skilsmisse nu engang bedre end at blive sammen, hvis ingen længere er lykkelige eller glade. Der er masser af gode formler på hvordan man kan få et ægteskab at fungere, men eftersom mennesker er forskellige vil der ikke findes en universel løsningsmodel.

Jeg er lidt usikker på hvad du mener omkring IKKE skilsmissebørn? Mener du børn hvor den ene forælder aldrig har været en del af barnets liv (aldrig har boet med barnet)?. Eller situationer hvor forældrene aldrig har været sammen i et parhold (måske kun mødt hinanden nogle enkelte gange)?

Sider