Læsetid: 3 min.

'Fairtrade-te er ikke nok'

Arbejderne i Sri Lankas teplantager har så elendige livsbetingelser, at det er nødvendigt med andre former for hjælp end blot at købe Fairtrade-mærket te, siger professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet
Indland
27. november 2008
Arbejderne i Sri Lankas teplantager har så elendige livsbetingelser, at det er nødvendigt med andre former for hjælp end blot at købe Fairtrade-mærket te, siger professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet

"Vi kan ikke te-drikke os ud af problemerne," siger professor Flemming Konradsen fra Københavns Universitet. Siden 1994 har han boet og forsket mere end seks år i Sri Lanka, som han stadig besøger jævnligt. Hans forskningsfelt er sammenhængen mellem landbrugsproduktion, sundhed og miljø, og Københavns Universitet har flere forskningsprojekter kørende på øen.

Ifølge Konradsen udgør teplantagerne i Sri Lankas højland ligefrem "en ø i øen". For mens både den økonomiske og uddannelsesmæssige situation er dramatisk ændret i positiv retning for resten af Sri Lanka, trods den årelange krig i øens nordøstlige del, så er teplukkernes arbejds- og livsbetingelser fortsat så elendige, at radikale løsninger er påkrævet.

"Uanset hvor stor sympati man kan have for tanken bag fairtrade, så kommer man ikke uden om at ændre på de grundlæggende strukturer, der gælder for teproduktionen. Et par rupees mere til plukkerne vil ikke være en løsning, men i virkeligheden blot fastholde tearbejderne under nærmest feudale produktionsforhold," siger Konradsen.

17 familier om ét lokum

I Sri Lankas tehøjland lever omkring en million mennesker på plantagerne under næsten ubeskrivelige forhold:

"Nylige undersøgelser viser, at ernæringstilstanden for børnene i teplantagerne generelt er ringere end tilfældet er for selv de mest udsatte børn i krigsområderne. Det er fuldstændigt groteskt," mener Konradsen.

Teplukkerne på plantagerne bor i bittesmå rum i de såkaldte line houses, og sammenstuvningen af mange personer på begrænset plads øger forekomsten af diaré, indvoldsorm og åndedrætssygdomme.

"Hvis 17 børnerige familier skal deles om et enkelt lokum, så siger det sig selv, at sygdomme florerer under så ringe sanitære forhold. Forekomsten af indvoldsorm er alarmerende højere i teplantagerne end noget andet sted på øen," siger Konradsen.

Andre undersøgelser viser, at 40 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder i plantagerne er kronisk fejlernærede.

"Teplukkerne har kun sjældent mulighed for at dyrke et lille stykke jord, så familien enten kan få noget at spise eller opnå en lille sideindtægt. Og da de ikke kan få næring ud af at tygge på teblade, så er de 100 procent afhængige af arbejdet i plantagen, hvis de skal have noget at spise."

Dertil kommer udstrakte problemer med alkohol, en stor forekomst af psykiske problemer, ringe adgang til uddannelse - problemer, som ifølge Konradsen alle kan relateres til den strukturelle måde, teproduktionen er organiseret på.

"Derfor er der behov for løsninger, som ikke kun tager sigte på tefabrikkerne. Vi er nødt til at placere en meget højere del af merværdien fra teproduktionen lokalt, og for at gøre det effektivt, må vi støtte op bag en helt ny struktur for produktionen, så det ikke kun er via de feudale estates, at vi i vesten yder hjælp."

Konradsen peger på, at bl.a. norske og candiske ngo'er i årevis har arbejdet i tehøjlandet med hjælpeprogrammer. De arbejder sammen med plantagerne, men i ligeså høj grad udenom dem, og der satses bl.a. på at opnå adgang til sundhedsmæsige ydelser eller på at forbedre uddannelsesforholdene for børnene, fordi det ellers er plantagerne, der har ansvaret for disse områder.

Og derfor er det ofte helt urimeligt ringe, forklarer han.

"Hver gang vi drikker en kop te, med eller uden fairtrade-mærke, så accepterer vi dybest set hele den gammeldags struktur i teproduktionen. Og da det lige præcis er den, der er årsagen til hovedparten af problemerne, så sker der ikke rigtigt nogen fremskridt," siger Konradsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Flemming Konradsen, bekræfter i sit te-plukker eksempel, det som jeg kalder den kapitalistiske løgn. Dvs at billigst er bedst.

Konsekvensen af kapitalismen, afspejles i de elendige forhold, som te.plukkere og deres familier lever og dør under.
Det er selvfølgelig ikke kaitalismen alene, der har ansvaret for eledigheden blandt verdens te-plukkere. De elendige forhold eksisterede i forvejen.

Te-verdens megakaptialister, som pickwick og lipton, cementere blot de eksisterende strukturer, og sociale stratifikationsskemaer i de te.producerende samfund, ved at acceptere, de ulige forhold for arbejderne. Ifølge rapporter og forskninglitteratur fra indiske og nepalesiske universiteter, bliver den faglige organisation af bl.a. te-plukkere, bekæmpet hårdt. Vold, trusler og mord, er blandt de midler, som anvendes imod fagbevægelsernes aktivister og deres familier,.

Så når Fair-trade firmaer, sender flere penge pr. tons te. Så ender den største andel, hos producenten, imens arbejderne både deles om resten. Foregår det ligesom i mange af private små familie-NGO'er i Nepal, vil 80% eller mere bliver brugt af familie selv, og resten tli receptioner for donororganisationerne og det egentlige formål, for donorpengene. F.eks et rent vand projekt i en landsby.

Som Flemming Konradsen er inde på, så skal der andre midler til, før te-plukkernes arbejds og livsvilkår ændres.

F.eks en højere etik og moral, blandt aktionære og ejere af levendsmiddelsproduktioner, som te, mælk, kaffe, kød. Fordi jeg synes ikke at man alene kan give forbrugerne ansvaret. Da mange menesker i Danmark, ikke har det økonomiske råderum i dagligdagen, til at købe det mad, som de gerne ville.
Derfor er det stadig mulligt at købe madprodukter, som er den elendige produktet af ren dyremishandling. som f.eks. buræg. - Hvilket kun giver mening, hvis man tror på den kapitalistiske løgn, at billigst er bedst.